Valentins dag

Det er på fredag, det er den 14. februar

Firmaet står på den anden ende på grund af Valentins dag, så alt disponibelt mandskab er indkaldt. Selv skal jeg arbejde 32 timer i denne uge, og det, synes jeg, er lige rigeligt, når man tænker på, at det er et fleksjob, hvor jeg er godkendt til 15 timer. Men jeg har sagt ja, fordi jeg jo så gerne vil fastansættes.

Jeg ved stadig ikke noget om fremtiden i firmaet. Prøvetiden udløb den 21. januar, uden at jeg har hørt noget af den grund, og kontrakten løber kun til 1. april. Jeg forestiller mig derfor, at jeg ved noget i slutningen af denne måned eller senest i starten af marts. Jeg synes, jeg har ventet længe så. Trods bump på vejen er jeg stadig rigtig glad for at være der, og jeg håber, de er glade for mig.

Dovenkrop

Da jeg senest var i distriktspsykiatrien, mente min kontaktperson, at jeg skulle prøve at få noget mere motion og gå noget senere i seng. Jeg retter mig altid efter hende, så nu prøver jeg at gå bare 30-35 minutter pr. dag endda i dag, hvor det var regn, rusk og torden. De dage, jeg arbejder til kl. 17:00, kan det endnu ikke lade sig gøre, da min rute går gennem en park, men om et par uger kan det nok.

Min lille rute giver ca. 4.500 skridt. Der er selvfølgelig langt til de 10.000 skridt, man helst skal gå pr. dag, men nu er jeg da kommet i gang. Og det føles godt at bruge kroppen. Det ville også være nærmest pinligt at komme til hende igen efter fem uger og sige, at jeg ikke havde rokket mig ad af stedet.

Søvnen

Det er sværere med søvnen, fordi jeg er nødt til at indrette mig efter naboen. Enten skal jeg gå ret tidligt i seng for at få stilhed, eller også skal jeg vente, til han er gået til ro omkring midnat. Det er sygt ikke at kunne gå i seng når det passer en. Jeg drømmer om at flytte i hus og ikke have nogen naboer. Han gør ikke noget, man ikke må. Han er bare, og går rundt og åbner og lukker skuffer og skabe. Og så har han en skabsdør eller lignende, der hviner helt vanvittigt, hver gang den bliver åbnet/lukket. Jeg har tænkt på at forære ham en dåse WD40 🙂

 

4 replies
  1. Jens
    Jens siger:

    Der har været stor forskel på mine overboer i de 24 år, jeg har boet i min lejlighed i stueetagen.

    Nogle har haft tunge skridt. Et par skreg og gryntede højt, når de havde sex. De var så ubetænksomme en gang at have et vindue åbent, og deres elskovsparade kunne høres helt ned i krydset. Pudsigt nok flyttede de kort efter. En tredje har haft en raket af en kat, der strøg henover gulvet hele tiden som var der regelmæssigt mus at få øje på. Min næstsidste overbo var et par, hvor den unge mand grinte på en bestemt måde, der var tydelig at høre nedenunder hos mig. Det gjorde han samtidig ret tit, så det var jeg hurtigt ved at få fløjtende spat af.

    Min nuværende overbo er uhyggeligt stille. Jeg hører knap nok en enkelt skuffe stille gå et par gange om aftenen. Måske er jeg i den situation snarere ham den larmende underbo?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Hej Jens

      Velkommen til.

      Dine herlige eksempler viser alle, at vi alle er mennesker, og at vi er forskellige. Og også at vi må leve med hinanden, når vi bor i lejlighed. Jeg synes bare ikke at have den fornødne tålmodighed med den der skabslåge. Men nu har jeg fundet ud af at indpasse min gå til ro-rytme med naboens. Hvis jeg går i seng kl. 22, kan jeg nå at falde i søvn inden lågen knirker 50 gange mere. Om kl. 22 så tilfredsstiller min kontaktperson i distriktspsykiatrien ved jeg ikke 🙂

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    Det er rart at røre sig, men der er ikke noget helligt ved 6.000 eller 10.000 skridt (man hører begge dele). Det er vigtigere, at man får pulsen “op at ringe”. Det med antal skridt er vel noget, nogen har fundet på for at gøre det enkelt og forståeligt (i dag skal alt pinedød være målbart).
    Nabostøj kan være ulidelig, og når man én gang har bemærket det, hører man den mindste detalje. Jeg boede en gang i opgang med en operasangerinde in spe, og jeg siger dig: Når hun øvede skalaer …! Heldigvis flyttede hun efter få måneder.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja det er rigtigt det med at få pulsen op at ringe. Jeg prøver da også at gå hurtigt og få lidt sved på panden, men synes ikke, det er helt let. Men jeg nyder mine ture i fulde drag. Det er også rigtigt, at vi er inde i en periode (og har været det i mange år), hvor alt skal være målbart. I mit arbejdsliv red jeg selv med på bølgen.

      Åh at være nabo til en operasangerinde in spe… stakkels jer. Selv var jeg død.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *