Artikel nummer 6

Billedet til min klumme i POV

Der er nu noget over det

De dage, hvor jeg ved, min redaktør har sat en af mine artikler på er det særligt spændende at vågne op og gribe iPadden.

POV sætter artiklerne flot op, så de er langt fra de par A4-ark, man selv sad med på skærmen. De er bl.a. rigtig dygtige til at lave mellemrubrikker (underoverskrifter), hvilket jeg simpelthen ikke kan finde ud af. I det hele taget synes jeg alt med rubrikker er svært, men så er det jo dejligt med en god og tålmodig redaktør, der hjælper med den slags.

For jer, der har læst med i flere år, er der måske ikke så meget nyt i dagens artikel, men jeg håber, I har lyst at læse med alligevel, for der er en ny vinkel: nogle af os fødes som psykisk sårbare men ender som psykisk syge under de forkerte betingelser.