Indlæg

Sagen Naser Khader og så retssikkerheden

Nu bliver jeg blacklistet og “unfriended”…

Men det er der så ikke noget at gøre ved

Syv stærke, seje og modige kvinder er stået frem og har fortalt om de vildt ulækre overgreb, den såkaldte “Præmie-perker” har begået mod dem. Overgrebene er gamle og er først nu afdækket af enormt dygtige journalister hos DR.

Kvinderne kender ikke hinanden og har som følge deraf naturligvis fortalt deres historier uafhængigt af hinanden. Men historierne er forbløffende ens. Der er derfor ingen som helst grund til ikke at tro de syv kvinder, der fx alle har oplevet, hvordan Khader pressede deres ansigter ned i sit skød til et erigeret lem. Fy for helvede siger jeg bare!

Jeg kender noget lignende

Gennem seks år var jeg dagligt udsat for noget lignende. Efter min fars død i 1972 giftede min mor sig i 1974 med en pædofil mand. Vi kalder ham for nemheds skyld psykopaten. Overgrebene stod på fra 1974 frem til 1. august 1980, hvor jeg flyttede som 16-årig. De var således også ældgamle, da jeg begyndte at tale om dem. Til hvem og hvornår husker jeg ikke. Overgrebene fandt ofte sted fem meter fra deres fælles soveværelse, og min mor bekræftede, efter 22 års permanent adskillelse, i 2003, hvor jeg var 40 år, at hun kendte til overgrebene.

Dette er i og for sig fuldkommen ligegyldigt i relation til #MeToo og Naser Khader. Jeg fortæller det udelukkende for at “bevise”, at jeg forstår de syv kvinder til fulde, og at jeg selvfølgelig tror dem. Hvorfor skulle jeg ikke det, og hvorfor skulle de lyve?

Mange andre kvinder stiller sig tvivlende, og tror ikke de syv, eftersom de ikke gik til politiet, da overgrebene fandt sted og har nu startet en grim hetz. De har herved udstillet, at de ikke ved noget som helst om seksuelle overgreb.

Naser Khader har også krav på retssikkerhed

Uanset hvor ulækkert Khader har opført sig, uanset hvor gamle sagerne er, uanset næsten hvilket argument, der kan fremføres, har manden krav på almindelig retssikkerhed og at det er politiet, anklagemyndigheden og domstolene, der behandler sagen – ikke folkedomstolene på Facebook og andre sociale medier. Anklageskriftet skal skrives af anklagemyndigheden og ikke af tilfældige sammensværgelser på internettet.

Her i landet er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist, det kaldes også uskyldsformodningen. Den nævnes både i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, den står dog ikke eksplicit i hverken retsplejeloven eller straffeloven. Yderligere fremgår princippet af Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) Artikel 6, stk. 2.

Herudover: I strafferetsplejen er der også fri bevisbedømmelse, men der gælder en grundsætning, der siger, at enhver berettiget tvivl skal komme den tiltalte til gode (princippet kaldes: In dubio pro reo). Denne grundsætning er ikke nedfældet direkte i en lovparagraf, men der er ingen tvivl om, at den gælder alligevel..

Endelig har man ubetinget krav på en forsvarer.

Jeg holder meget af POV International, men jeg holder ikke af en analyse som Bjarke Larsens. Han dømmer Khader og udstiller ham som en færdig mand i dansk politik – det har han utvivlsomt ret i, at han er, men det er ikke hans opgave at fælde den dom. Lige præcis det hjørne af sagen må Søren Pape og advokatundersøgelsen sørge for.

Uanset hvor meget jeg hadede psykopaten, ville også han have haft krav på uskyldsformodning, In dubio pro reo og en forsvarer, hvis jeg var gået til politiet! Det, der kan ærgre mig, er, at jeg ikke gjorde det, men det er en helt anden sag. Manden døde ensom død for en del år siden, og det gør  slet ikke noget.

Jeg håber at have sat tingene i perspektiv. Det var i hvert fald intentionen.

 

,

En klumme i POV

Endnu en klumme i POV International

Hvis du ikke allerede kender POV International, er det en deficit, for de “publicerer både kvalitetsjournalistik af nogle af medieverdenens mest erfarne stemmer, partsindlæg og analyser fra anerkendte fageksperter og kvalificeret debatstof samt professionelt redigeret borgerjournalistik.”

De har, som de vist eneste, ingen betalingsmur. Det er ikke gratis for dem, men det er gratis for os som læsere/bidragydere. Kan du undvære bare 25 kr. om måneden i støttebidrag, bliver de så glade. Jeg støtter selv, for jeg har meget glæde af dels at læse deres publikationer, dels af at skrive for dem en gang i mellem.

Hvis ikke politiet havde sparket døren ind, ved jeg ikke, hvad der var sket

I dag har jeg en klumme i POV med denne overskrift. Du finder den her: https://pov.international/systemet-kan-yde-livsnodvendig-hjaelp/. Den startede med at være mindst dobbelt så lang, for jeg har en tendens til at forfalde til detaljer, som i realiteten er ligegyldige for fortællingen. Lotte og Kristian, sidstnævnte er “min redaktør”, der begge er journalister af uddannelse, har været behjælpelige med “kill your darlings”, som er en svær kunst, når man selv står som afsender. Selv synes jeg, der er kommet en hæderlig fortælling ud af det.

Og så de små ting:

  • Jeg har været hos frisøren, og det er skønt ikke længere at ligne en uplejet idiot. Vi blev enige om, at det nok var fire eller fem måneder siden, jeg sidst var der. Normalt kommer jeg hver femte uge. Jeg gav ham lidt ekstra som afbigt for de penge, jeg har sparet under nedlukningen. Han har søgt en af hjælpepakkerne, men de dækker kun udgifterne – ikke den tabte fortjeneste. Det forventes, at man har haft opsparing at leve for. Han har kone og børn, så det har været hårdt.
  • I morgen kl. 10:00 skal jeg til neurologen på Bispebjerg. Jeg glæder mig meget til at komme og fortælle, at jeg er ude af næsten al medicinen og derfor har det godt.
  • I overmorgen kl. 13:00 skal jeg i Distriktspsykiatrien. Også der kan jeg komme med fortællingen om at have det godt. Det er fantastisk. Måske er jeg bare Laila-Lalleglad, men sådan må det så være lige nu.
  • Jeg har investeret i et nyt plug-in (et tilføjelsesprogram) ‘Hummingbird’ til hjemmesiden som et led i optimeringen. Lige pt overvejer jeg dog at stoppe abonnementet og kræve min penge tilbage, heldigvis har jeg betalt med PayPal, for der er ikke andet end bøvl med det. Jeg har brugt dage (og nætter) på at få det til at fungere. Ser du af og til hjemmesiden se helt forkert ud, skyldes det dette plug-in. Heldigvis tager jeg to backups hver nat! Jeg kan således altid rulle tilbage.
  • Solen skinner, det er forår og seks grader. Så dejligt.
  • Du ønskes en god dag.
,

For mange ord

Den nye status

Det er ca. ni måneder siden, jeg sidst har haft en artikel i POV International, der er et fantastisk webmedie med seriøs borgerjournalistik uden betalingsmur. Man kan ganske gratis holde sig ajour om alt mellem himmel og jord ved at læse POV International nogle gange om ugen. Man kan også vælge at donere enten 25, 50 eller 100 kr. om måneden. Så bliver de så glade.

Min nye status (den med F… 🙂 ) optager mig meget, og endelig synes jeg, jeg har noget at skrive en artikel til POV om.

Den positive historie om ‘systemet’

Utrolig mange mennesker har dårlige erfaringer med ‘systemet’. Mine erfaringer gennem flere år er positive, den historie kan fortælles og kan muligvis interessere nogle af POVs læsere.

Jeg begyndte forleden dag og fik lynhurtigt sat fem sider sammen i Word. Fem sider er bare ikke vejen frem, for ingen kommer gennem alle de ord, og det er sikkert også kun mig selv, der synes, det er spændende nok til alle de ord. Jeg har bare en kæmpe stor mangel (blandt flere): Jeg har uhyre svært ved ‘Kill your darlings’. Det er som om, de ord, der er nået til Word, allesammen er vigtige nok til at komme med i den videre proces.

Jeg er ikke på Twitter, for der må indlæggene ikke være længere end 400 ord, og det klarer jeg mig aldrig med. Jeg har ganske enkelt for mange ord til Twitter. Det er primært typer som Trump, der trives godt der.

I proces

Nu er artiklen i proces:

  • Lotte skar først to sider af for mig, og det tog historien ikke skade af – tvært imod. Egentlig stod der det samme i den korte version som i den lange. Og det, der var skåret af, kender læserne i forvejen fra nogle af mine andre klummer, som vi kan linke til.
  • ‘Min’ redaktør på POV, Kristian, var næste læser og kritiker. Han kunne for så vidt godt lide historien, men mente, den ville vinde ved at blive skåret yderligere ind til benet. Der manglede en underrubrik om, hvad essensen var og at jeg gik artiklen igennem igen og forholdt mig strikte til essensen.

Jeg kiggede artiklen igennem et par gange, men kunne selv med min bedste vilje ikke se, hvad der kunne undværes.

Min redaktør er et fantastisk menneske, så nu har han tilbudt at foretage rundbarberingen for mig. Det tilbud har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til. Nu er jeg er spændt på, hvordan det ender.

Både Lotte og Kristian er uddannede journalister og er skolede i at skære ind til benet og forholde sig kritisk til tekster. Det er luksus at kende sådan nogle dygtige mennesker, der tilligemed er så umådeligt hjælpsomme.

God nat…

2. afsnit er på

Nu kan andet afsnit af min selvbiografi læses på POV.International.