Indlæg

Artikel nummer 6

Der er nu noget over det

De dage, hvor jeg ved, min redaktør har sat en af mine artikler på er det særligt spændende at vågne op og gribe iPadden.

POV sætter artiklerne flot op, så de er langt fra de par A4-ark, man selv sad med på skærmen. De er bl.a. rigtig dygtige til at lave mellemrubrikker (underoverskrifter), hvilket jeg simpelthen ikke kan finde ud af. I det hele taget synes jeg alt med rubrikker er svært, men så er det jo dejligt med en god og tålmodig redaktør, der hjælper med den slags.

For jer, der har læst med i flere år, er der måske ikke så meget nyt i dagens artikel, men jeg håber, I har lyst at læse med alligevel, for der er en ny vinkel: nogle af os fødes som psykisk sårbare men ender som psykisk syge under de forkerte betingelser.

POV er på spanden

Hvis jeg har en ven…

Hvis jeg som skribent har bare en ven, der læser POV, og alle de andre skribenter også har en ven, der læser POV og alle vennerne vil give bare 25 kr. om måneden er meget reddet. Jeg samler således ind blandt mine venner og læsere på vegne af POV.

Fredagens nyhed

Fredagens nyhed fra ‘vor egen verden’ var, at POV er spanden – alvorligt endda. Der er et stort hul i pengekassen svarende til ca. 60.000 kr. om måneden, og derfor beder den ansvarshavende redaktør om, at læserne hjælper til med at finde bare en person, der vil støtte med 25 kr. om måneden. Behovet er 2.500 læsere af 25 kr. er lig med 62.500 kr. årligt. Med dette beløb vil driften være sikret.

Samtidig begyndte reklamerne at dukke op. Men de er af nød frem for af lyst. Og når de nu skal være der, synes jeg, de er fint og diskret anbragt.

Flere tal

Der er p.t. 600 abonnenter, mens der er 50.000 følgere på Facebook, og det er dem, vi skal have fat i nogle stykker af.  POV ville tjene penge nok, hvis blot en tiendedel af læserne abonnerede.

Det koster ca. 100.000 kr. om måneden at drive POV, og de penge haves ikke p.t.  Men hvad går pengene til, når der er tale om et frit og åbent medie? Uden at have den store indsigt i detaljerne, er jeg klar over, at redaktørerne er lønnede, og at grafikerne er lønnede. De kan ikke undværes, uden at det går ud over kvaliteten. Daler kvaliteten forsvinder læserne, så det er en ond cirkel.

Det må også være dyrt at drive den store hjemmeside, der har enorme mængder af trafik og indhold.

What’s in it for me?

Jeg har personlige interesser i dette her, idet jeg endelig har fundet en platform at skrive til. Hvis POV ikke eksisterer længere, hvor går jeg så hen med mine skriblerier? Politiken gider næppe høre om mine erfaringer med dette og hint.

At skrive til POV giver mig meget glæde og noget erfaring med skriftsproget, som jeg ikke ellers kunne opnå. Min redaktør er altid hurtig til at melde tilbage og laver kun få ændringer, og bare det at kunne skrive ‘min redaktør’ er opløftende i sig selv.

Hvis POV holder op med at udkomme, vil jeg virkelig blive trist.

 

 

Er bivirkninger prisen?

POV har bragt en af mine artikler

Det startede egl. med, at jeg spurgte min redaktør om lidt hjælp til underrubrikken til en artikel jeg skal skrive til Psykiatrisk Center Glostrup. Artiklen skal handle om det forløb, der bragte mig af med bivirkningerne.

Overskriften er om bivirkninger er prisen for at være i den neutrale fase? Altså den fase hvor man hverken er manisk eller depressiv.

Da redaktøren havde set udkastet, sagde han, at det ville han gerne bringe. Jeg føler mig heldig.

Artiklen i POV.International er her.