POV er på spanden

POV er på spanden

Hvis jeg har en ven…

Hvis jeg som skribent har bare en ven, der læser POV, og alle de andre skribenter også har en ven, der læser POV og alle vennerne vil give bare 25 kr. om måneden er meget reddet. Jeg samler således ind blandt mine venner og læsere på vegne af POV.

Fredagens nyhed

Fredagens nyhed fra ‘vor egen verden’ var, at POV er spanden – alvorligt endda. Der er et stort hul i pengekassen svarende til ca. 60.000 kr. om måneden, og derfor beder den ansvarshavende redaktør om, at læserne hjælper til med at finde bare en person, der vil støtte med 25 kr. om måneden. Behovet er 2.500 læsere af 25 kr. er lig med 62.500 kr. årligt. Med dette beløb vil driften være sikret.

Samtidig begyndte reklamerne at dukke op. Men de er af nød frem for af lyst. Og når de nu skal være der, synes jeg, de er fint og diskret anbragt.

Flere tal

Der er p.t. 600 abonnenter, mens der er 50.000 følgere på Facebook, og det er dem, vi skal have fat i nogle stykker af.  POV ville tjene penge nok, hvis blot en tiendedel af læserne abonnerede.

Det koster ca. 100.000 kr. om måneden at drive POV, og de penge haves ikke p.t.  Men hvad går pengene til, når der er tale om et frit og åbent medie? Uden at have den store indsigt i detaljerne, er jeg klar over, at redaktørerne er lønnede, og at grafikerne er lønnede. De kan ikke undværes, uden at det går ud over kvaliteten. Daler kvaliteten forsvinder læserne, så det er en ond cirkel.

Det må også være dyrt at drive den store hjemmeside, der har enorme mængder af trafik og indhold.

What’s in it for me?

Jeg har personlige interesser i dette her, idet jeg endelig har fundet en platform at skrive til. Hvis POV ikke eksisterer længere, hvor går jeg så hen med mine skriblerier? Politiken gider næppe høre om mine erfaringer med dette og hint.

At skrive til POV giver mig meget glæde og noget erfaring med skriftsproget, som jeg ikke ellers kunne opnå. Min redaktør er altid hurtig til at melde tilbage og laver kun få ændringer, og bare det at kunne skrive ‘min redaktør’ er opløftende i sig selv.

Hvis POV holder op med at udkomme, vil jeg virkelig blive trist.

 

 

4 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det bliver nej tak herfra! Jeg har hele tiden haft seriøse problemer med, at POV vil være et betalingsmedie, samtidig med, at deres skribenter skal arbejde gratis. Jeg er lige så glad for billeder som de fleste andre, men jeg kan ved den søde grød ikke se nogen grund til at betale grafikere, når man ikke vil betale skribenter. Redaktion er en god ting, men ikke bedre end grundsubstansen, det skrevne. Jeg undværer gerne redaktører, indtil der er råd til at betale for indholdet. Ligeledes er “en flot hjemmeside” en luksus, man ikke har råd til under de omstændigheder.

    At betale for POV svarer til at skulle betale for indåndingsluft, på dåser! Den dag kan komme, men ikke endnu.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Det er da helt i orden!

      Jeg har tænkt lidt over tallet 100.000, som fremgår af den artikel jeg linker til i mit indlæg. De 100.000 kr. er det det koster at drive POV pr. måned. Man får ikke mange månedslønninger for 100.000 kr. eller også er nogle redaktører/grafikere betalte, mens andre ikke er. Jeg ved det ikke.

      Min redaktør er god til at sætte prikken over i’et, og til at se en sammenhæng, jeg måske ikke selv havde set. Mine artikler bliver således bedre af at have Kristian ind over, men det kan jo sagtens være fordi det skrevne ikke er godt nok, når det ankommer til redaktionen.

      Har man ikke en flot hjemmeside, kan man lige så godt lukke butikken, når man nu er et webmedie.

  2. Mette L
    Mette L siger:

    Kære Hanne, det er hermed gjort. Jeg har også læst andre POV-artikler end dine på det seneste, så det kan da kun være fornuftigt, at jeg støtter formålet. Mvh. Mette L

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.