Mit arbejde med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, der viser slægtsdatabasen

Indlæg

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

Jeg gør det aldrig mere

Men det skal jeg heller ikke, for det første jeg gjorde var at tage en sikkerhedskopi og gemme den op til flere steder. Der er i alt 2.014 forskellige steder, der nu alle har:

  • (Evt. lokalitet),
  • Sogn,
  • Herred,
  • Amt,
  • Land,
  • Breddegrad og
  • Længdegrad

Processen har været:

Det hele startede med, at jeg ryddede op i stederne i Legacy, så strukturen er helt ensartet for alle stederne. Jeg husker ikke hvornår, jeg begyndte på hele dette vanvittige projekt, men tid har det bestemt taget. Nu er der orden i mine stamdata, og det er rart. Og det er “once in a lifetime”.

Herefter har jeg for hver enkelt sted, sat GPS-koordinater på i TNG. TNG har et udvidelsesmodul ved navn “GeoCode Assistant”, der løser opgaven fantastisk godt i omkring 85 – 90 pct. af tilfældene. Hvis modulet kan løse opgaven kræves seks klik pr. sted. Kan modulet ikke løse opgaven, og koordinaterne derfor må søges frem manuelt fx. i Wikipedia, kræves formentlig ca. det dobbelte antal klik. Jeg vil gætte på, at jeg i hvert fald har klikket 20.000 gange. Det er mange…

Småfejl retter jeg, når jeg får øje på dem. Viser det sig, at der er større strukturelle fejl, fx. noget jeg helt har misforstået, dropper jeg helt kortene i TNG, for jeg gør ikke dette en gang til. Det vil ellers være ærgerligt, for det ser egentlig ret godt ud. Her kan du se et eksempel med min far, (rul et godt stykke ned i skærmbilledet), der kom lidt rundt i landet. Kortene giver et fint overblik.

 

Færdig med 2.014/4.028 GPS-koordinater

, ,

Det er fantastisk

Næsten ikke til at tro det

I kan formentlig ikke forestille jer, hvordan det føles, at arbejdslivet er slut fra den ene dag til den anden, og hvordan det er at være ude af et årelangt limbo. Når jeg tænker over det, føler jeg stadig lettelse. Gad vide hvor længe det vil vare? Rehabiliteringsteamets ‘ordfører’ talte om en mulig krisereaktion. Indtil videre mærker jeg på ingen måde en krise. Faktisk synes jeg nærmere, jeg er kommet ud af en krise. Men det var selvfølgelig pænt af hende at sige det.

I min e-Boks kom teamets skriftlige indstilling til pensionsnævnets møde den 8. april, hvor den endelige afgørelse træffes. De har sammen med min sagsbehandler lavet et utrolig solidt stykke arbejde. Det er lidt voldsomt at se hele livet med alle op- og nedture ridset op på ca. otte sider. Ud fra det, de har samlet sammen, er der ingen tvivl om, hvad pensionsnævnet skal komme frem til. Det ses uhyre sjældent, at pensionsnævnet ikke følger teamets indstilling. Min psykolog siger, at vi går i  ‘Aftenshowet’, hvis der bliver problemer. Personligt bryder jeg mig ikke om den udsendelse, men idéen er sikkert god nok.

Man kan deltage i pensionsnævnets møde, hvis man har lyst eller behov, men det ser jeg nu ingen grund til. Hvad skulle jeg der? Jeg har besvaret partshøringen med en kort mail om, at jeg ikke har kommentarer, og at jeg synes, jeg har fået en flot behandling i Hvidovre Kommune. Der er nogle faktuelle – men reelt ligegyldige – fejl i indstillingen. Fx er det ligegyldigt, at Aspergers Syndrom blev diagnosticeret i 2019 og ikke 2009. Det er jo netop denne diagnose, der gør, at jeg ser sådanne detaljer. Herregud, ti år fra eller til…

Man læser altid om alle de tilfælde, hvor jobcenteret og borgeren kommer på kant. Dem er der tusindvis af, og det er sandt, at mange behandles elendigt i hele ‘systemet’ og fx må betale private socialrådgivere som den fantastiske Marianne Stein, så det er så utrolig vigtigt også at fortælle den positive historie, når den findes. Jeg mener, jeg gennem hele forløbet har fremhævet, at Hvidovre Kommune er en god kommune at bo i.

Slægtsroderi

På gravstenen på billedet ses min farmor og farfar, som jeg desværre aldrig har truffet.

Jeg har hjulpet en ven og tidligere kollega med at starte en slægtshjemmeside i TNG, som står for ‘The Next Generation of Genealogy Sitebuilding‘. Det er skønt at kunne give noget videre, når man selv har fået meget hjælp til alle mulige former for nørderier. Jeg har sat en side op i det program mindst 50 gange, så det var en smal sag at hjælpe ham i gang. Han fortæller, at jeg, og en anden kollega fra Patent- og Varemærkestyrelsen, lærte ham at slægtsforske. Jeg husker – som vanligt – intet af det.

Jeg har kastet mange timer efter min egen slægtsdatabase, det er så hyggeligt, og jeg har de seneste dage lært mere om PHP og filstrukturen bag TNGs sprogmoduler, end jeg har vidst i mange år. Når man dyrker det lidt, er det alt sammen så logisk. Jeg har fået etableret nogle bedre (synes jeg da selv) danske tekststrenge, og puslet lidt med at prøve at oversætte noget til engelsk. Sidstnævnte kræver dog, at nogen mere sprogkyndige  ser det efter i sømmene. Det, jeg lægger på nettet, skal være i orden, hvis det overhovedet kan blive det! Hjælpsomheden på nettet er enorm, så det skal nok lykkes at finde nogen, der kan gøre det godt og helt sikkert bedre end mig.

Magien der blev væk

I går mailede jeg lidt med Maj-Britt, der, sammen med hendes mand Per, er en tidligere ‘slægtsforskerkollega’. Vi har tilbragt mange skønne timer sammen. De slægtsforsker heller ikke længere og har fået andre interesser. Hun fortalte blandt andet, at de syntes, at lidt af magien forsvandt, da alt det basale kom på nettet. Og det er  rigtigt. Nu kan alle kirkebøger og folketællinger studeres hjemme bag egen skærm på Statens Arkivers hjemmesider – det er selvfølgelig dejligt, men den magi, der var over at stå i kø på trappen til Landsarkivet i Viborg, eller at måtte tidligt op også lørdag morgen for at få en plads på Landsarkivet i København på Jagtvej, er væk. Og det samme er de venskaber, der knyttedes i rygepauserne, hvor vi udtænkte nye strategier til at finde en forsvunden ane og nye store projekter til gavn for alle slægtsforskere.

Jeg har været med i mange fine og vilde projekter. Det største og bedste var formentlig ‘Nygårds sedler’, der omfattede 425.433  sedler, der blev gjort tilgængelige af bare 36 indtastere, som indtastede de navne, stillinger mv., som fem fotografer havde affotograferet. Nu kan sedlerne findes og søges frem her: https://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp. Projektgruppen havde et fornemt samarbejde med Statens Arkiver.

Jeg gider heller ikke finde frem til flere gamle døde mennesker, men jeg morer mig med slægtsdatabasen på nettet! TNG fortæller om:

  • 4.375 personer
  • 1.610 familier
  • 139 unikke kilder
  • 9 arkiver
  • 1.205 billeder
  • 2.031 unikke steder
  • 6.618 notater
  • 76 begivenhedstyper

Det var ti fantastiske år. Men det var det. Nu leger jeg bare med databasen for at optimere præsentationen på både dansk og engelsk.

Det er fantastisk

,

De gamle billeder

De gamle billeder

Nyt design på slægtssiden

Forleden efterspurgte jeg en (ny) hobby, og jeg fandt sørme på noget, der kunne optage mig et par dage. Selvfølgelig handler det om slægtsforskning, som tankerne nu var sporet ind på.

For et stykke tid siden købte jeg et nyt tema til mine sider i ‘The Next Generation of Genealogy Sitebuilding’ forkortet TNG, som jeg har brugt gennem mange år til at lægge data på nettet. Jeg havde bare ikke fået gjort noget ved det. Men det har jeg nu og her ser du det foreløbige resultat. Det har været sjovt at rode med tekst og gamle billeder.

Billedernes mangler

Jeg er dog ikke helt tilfreds endnu, da der nok mangler lidt balance i billederne. Nogle er lidt for nye i forhold til alle de gamle; men det er lige til at rette på. Måske er det rettere mine mangler…

Temaets mangler

Herudover synes jeg, temaet i sig selv har et par mangler, som jeg har skrevet til udvikleren om:

  • Nogle af tekststykkerne mangler helt en venstre margin, og
  • i nogle af tekststykkerne kan man ikke indsætte et linjeskift uden at teksten ryger ned under billedet. Det har den konsekvens, at nogle tekststykker bliver alt for lange og svært læsbare.

Alt i alt har det været to underholdende dage, og siderne er nu blevet mobilvenlige, hvilket var stærkt tiltrængt. Herudover har jeg fået sat https:// på, så det ikke længere ser ud som siderne er usikre.

, ,

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Bakserier

For søren da hvor det driller at få The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) integreret med WordPress. Jeg har efterhånden fået etableret et fungerende testmiljø, hvor WordPress og TNG fungerer fremragende hver for sig. Men sammen…

Jeg fører mig sædvanligvis frem med, at jeg elsker læreprocesserne ved sådanne ting. Lige nu har jeg dog lært rigeligt, uden at der er kommet nogen resultater. The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) har et fint community med blandt andet Roger, der har udviklet det relevante plug-in. Jeg synes, jeg følger alle hans råd, men det virker ikke for mig. Det er skønt at have en testside, hvor jeg kan ødelægge alting uden konsekvenser.

Indholdet

Det hele drejer sig om, at jeg gerne vil vise min slægtsforskning ved hjælp af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) på min hjemmeside. Der ligger mange års sjov og arbejde i det, så hvorfor ikke dele?

Jeg har aldrig syntes, at datoerne var specielt interessante. Det er menneskerne bag datoerne, jeg vil kende. Det er historierne, der gør menneskerne levende. Datoerne er bare en forudsætning.

Det hele startede med min indvandrende oldefar, der kom til Brede Klædefabrik (J.C. Modeweg & Søn) i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Jeg ville finde ud af, hvad der lå bag mit efternavn. I den forbindelse satte jeg mig ret grundigt ind i historien bag Daverkosens patriarkalske fabrikssamfund på Brede. Det er et vigtigt stykke industrihistorie, der ofte kaldes “Industriens vugge”. Der findes meget trykt materiale, ligesom der sidder en hamrende dygtig forsker ude på lokalarkivet i Kgs. Lyngby. Navnet er Jeppe Tønsberg, og han har skrevet en stor del af det materiale, der findes.

Det var fantastisk at grave i historien på denne måde. Jeg var ret tidligt i processen ude at lave et interview med ham; desværre var det før, det blev almindeligt, at man optog samtaler, men noterne har jeg stadig her 15 år senere. Det var også spændende for ham at træffe en efterkommer af de mennesker, han havde beskæftiget sig så meget med gennem mange, mange år.

Brede Klædefabriks hatteafdeling blev oprettet i 1890, det år oldefar kom hertil, og da produktionen blev for omfattende – man gik meget med hat på den tid – flyttede afdelingen til Skodsborg under navnet A/S Skodsborg Hattefabrik.

Konkrete personer

I aftes fandt jeg ud af at koble Google Maps sammen med TNG, og det ser egentlig meget godt ud.

Her er historien om min far Jørgen STEGEMÜLLER.

Her er historien om min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER. Hvis det af en eller anden grund skulle interessere dig, finder du her en lidt mere episk version af historien om oldefar.

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding og oldefar og oldemor i Skodsborg med motorcyklen

Oldefar Wilhelm Rudolf Stegemüller og oldemor Emilie Margrethe Nielsen i Skodsborg.