Indlæg

Resultater af blogland

Livet i blogland kan skabe resultater

Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor jeg blogger. Nu har jeg fået et af svarene: Det skaber kontakt til andre mennesker. Jeg traf Ellen i blogland for et par år siden og siden har vi udvekslet mange kommentarer, og nu er jeg med hende og hendes man John i Sverige for at male!

Vi har været rigtig flittige i dag og har slebet og malet alt det hvide omkring balkonen (rækværket hedder det vel) på den svenske ødegård. Da vi startede i formiddag tænkte jeg: “Det når vi aldrig på en weekend”, men pludselig gik der sport i at prøve at blive færdige på én dag – og det blev vi sørne ved fælles hjælp. Vi har gjort det godt og skabt resultater, der kan ses. Jeg er også træt i ryggen, men sådan må det nu være.

Det er da fantastisk, at kontakter via nettet kan udvikles til at blive venskaber IRL. Da jeg tog herop 1. gang for 14 dage siden til blogtræf tænkte jeg, at det måske var lidt voldsomt at begive sig ud i et arrangement med fremmede mennesker flere dage i træk. Og nu har vi så begivet os ud i en hel store bededagsferie… Måske er jeg slet ikke så introvert og nørdet, som jeg ellers gerne beskriver mig selv?

Jeg skal male i Sverige

Ellen og John har været så søde at invitere mig til Sverige for at male.

Jeg elsker at male udendørs og da Ellen og John talte om, at de trængte til at få malet alt det hvide på terrassen sagde jeg straks som i sjov, at den klarede jeg lige. Efter hjemkomsten har vi så mailet sammen og fundet ud af, at de godt gider se mig i Store Bededagsferien hvis jeg kan bruge en pensel – og det kan jeg. Jeg synes, de gør mig en kæmpe tjeneste ved at tage mig med til Sverige endnu en gang, og de synes sikkert, at jeg gør dem en tjeneste ved at hjælpe med at male.

Det giver mig yderligere den fordel, at jeg kan få taget nogle billeder med mit eget kamera. Ellen tilbød helt storladent at jeg kunne bruge hendes, men jeg synes, det er svært at tage gode billeder med andres kameraer. Fx kan jeg ikke finde ud af tage billeder med kameraer uden søger. Det er som om, det jeg fanger, altid er noget andet end det jeg ville fange og sådan skal det jo ikke være.

Nu glæder jeg mig til Store Bededagsferien! Gode mennesker og godt selskab, samt mennesker man tie sammen med. Og de har lovet, at jeg må sove længe. Det er herligt.

Live Writer

En af de mange fordele ved at interagere med andre mennesker er, at de ved noget man ikke selv ved = med muligheden for at lære noget nyt.

Nu har jeg været til blogtræf i weeekenden og både Ellen og Pia påstod hådrnakkede, at deres blogliv var blevet meget lettere efter at de installerede Live Witer. Dette er derfor et testindlæg for at se om mit liv også bliver lettere

Jeg må prøve med et billede, hvor jeg altid har siddet og været imponeret over, at de andre kunne lave en funktion med klik på billedet og se det større. Ok jeg kan sætte billedet ind, men jeg kan ikke få billedet til at stå til højre, som jeg gerne vil og så få teksten til at at smyge sig omkring. Det så så nemt ud, da Ellen lige lavede en demo for mig.

Umiddelbart går dette her ikke særlig godt – hjælp Ellen; jeg må have et brevkursus

, , , ,

Til blogtræf i Sverige

Jeg har haft en perfekt weekend!

Ellen inviterede til blogtræf på ødegården 160 km. oppe i Sverige og jeg meldte mig til og har været så spændt. Jeg har dels været spændt på at møde Ellen IRL, dels på hvordan et blogtræf egentlig foregik. Ét er at man læser hinandens blogs gennem flere år og kommenterer det man læser, noget andet er at mødes med mennesker, der i realiteten er fremmede, og så at tegne sig for en hel weekend på forhånd.

Det viste sig at blive et meget lille blogtræf, der bestod af Ellen og hende mand John, og Pia og hendes mand Allan – og så mig så mig sagde hunden. Jeg er rigtig glad for, at vi var sådan et lille sluttet selskab, fordi man så har tid til at lære hinanden ordentligt at kende og fordi jeg ikke er god til at overskue mange nye mennesker på én gang. Generte, indadvendte og nørdede mig i en udadvendt aktivitet med fremmede mennesker en hel weekend “kunne det nu gå” tænkte jeg, da jeg tog på arbejde fredag morgen med soveposen under armen.

På en måde var vi alle samme type med stor interesse for teknologi, internet, iPad, avancerede mobiler osv. John havde en iPad og jeg bliver nødt til også at eje en, nu hvor jeg har holdt den i hånden og oplevet hvor susende hurtigt alting går.

Hvad laver man til et blogtræf? Man snakker og griner en masse – og så spiser man pokkers godt! Vi er simpelthen blevet så godt beværtet, at jeg ikke kan beskrive det. Man tager også en masse billeder, ja det vil sige jeg har ikke taget nogen billeder med mit eget kamera, da jeg var løbet tør for batteri, og naturligvis ikke havde opladeren med. Der var så smukt alle steder og vi har været på ture med så mange oplagte fotomuligheder, og så havde jeg ikke mere batteri – det er godt nok bittert. Jeg får en CD-rom med de andres billeder på, men det er nu sjovest med ens egne skud.

Jeg har aldrig været i Sverige før (bortset fra en cykeltur til Lund) så alle de lysegrønne birketræer har været en drøm for mig, på samme måde som alle de smukke røde huse og de store gårde med mure af kampesten. Der var birkepollen overalt, og jeg er glad for ikke at være pollenallergiker, for så havde det været en lang weekend. Jeg forstår virkelig godt folk, der vælger at have en gård i Sverige. Der er en særlig fred og om aftenen kan man se stjernerne. Landskabet er spændende og varieret; der er skov overalt og hver en skovsti ser spændende ud. Der er masser af søer og smukke gamle broer. Vejret har været fantastisk, og i solskin er alting perfekt, men jeg må sige, at denne weekend også havde været perfekt i gråvejr. Tusind tak for det hele til Ellen og John.