Indlæg

/1 Kommentar/i , /af ,

Skønne stille svenske Skåne

Skønne stille svenske Skåne

En tur til Sverige

Skønne stille svenske Skåne

Det er ret sjældent, jeg bevæger mig udenfor mit hjem, og opholder mig sammen med andre mennesker i flere dage ad gangen, da jeg synes, det er utrolig anstrengende. Herudover er mine erfaringer med den slags ikke ret gode. Jeg plejer at vende fuldkommen udmattet hjem og efterfølgende at skulle restituere i flere dage.

Alligevel vovede jeg at tage til Skåne for at besøge en veninde i tre dage. Det var lidt af et eksperiment fra min side. Men jeg troede på det og vovede det, fordi psykologens forslag om at overnatte og spise morgenmad på en anden adresse var mulig. Altså kunne jeg trække mig tilbage, når/hvis det var nødvendigt.

Jeg boede på Lille Carlsson, der ligger i gå-afstand fra min veninde. Jeg havde bestilt sne og knirkende frost, og vi havde for længe siden scheduleret ud fra en langtidsprognose. Det havde hun så fint sørget for. Vi gik daglige ture i sneen, jeg kunne nemt være i bedre form, de to “døde” fingre gjorde ondt ad h til, og mine tæer var som istapper men pyt med det. Det var det hele værd.

Jeg blev betaget af den allestedsnærværende stilhed, som man hører med det samme og af, at når jeg slukkede lyset om aftenen, var der mørkt! Ikke sådan københavner mørkt men Skåne-mørkt.

Hvem blev mest udmattet?

En sjov detalje er, at jeg tror, min veninde blev mere træt end mig af det intense samvær. Lige nu er jeg selvfølgelig træt, og er glad for ikke at skulle noget hverken i dag eller i morgen. Men det er naturligt nok, da diskrepansen til mit dagligliv er stor. Men jeg er ikke hverken fladmast eller udmattet. Der er stor forskel.

Samtaler om gamle dage

Engang sidst i 1980’erne var jeg studentermedhjælper for hende. Vi sås nogle år, så blev jeg kandidat i januar 1990 og fik travlt med karriere osv., hvorfor kontakten gled ud. Jeg kan ikke huske hvornår, men for et par år siden fik jeg idéen om at skrive og spørge, om hun kunne huske mig. Det kunne hun godt.

Når vi ses, udveksler vi gamle minder, og det er sjovt. Vi mindes altid “arrestforvarerens soveværelse” i Roskilde og griner af det.

Vi taler om en tid, da man kaldte det “EDB” (elektrisk databehandling …) og om at fyre op under “computeren” på instituttet ved hjælp af de sorte 5¼” disketter. Vi brugte et program, der kaldtes SPSS (muligvis efterfulgt af et +), hvor vi nærmest selv kodede programmet til at gøre det, det skulle. Forunderligt nok virkede det. Det er altså helt utroligt at tænke på. I dag ville vi nok bede ChatGPT om lidt hjælp.

Vi er fælles om flere ting, fx
  • Når vi er på arbejde, arbejder vi. Hvis vi samtidig har det rart og sjovt, er det kun godt.
  • Man skal altid gå til toppen, hvis man vil noget.
  • Om forandringsprocesser: Start med at spørge dem, der laver arbejdet.

Dette fællesskab skyldes selvfølgelig blandt andet, at vi har den samme uddannelse, men også at vi deler mange værdier.

Det lille galleri

Jeg kunne have taget mange flere billeder, men da jeg er ord-menneske og vist ikke en gang har en konto på Instagram, blev det kun til de fem herunder.

 

[ngg src=”galleries” ids=”6″ display=”slideshow”]

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Collager fra Sverige 2

Dette indlæg er egentlig mest for at teste

Jeg skal afprøve Live Writers funktion med at få billeder til at åbne i et nyt vindue og til det formål har jeg lavet et par collager mere. Jeg er ret vild med det collage-værktøj, fordi det det skaber liv i billederne.

/6 Kommentarer/i /af

Collager fra Sverige

Dette er mit andet forsøg fra Windows Live Writer

Nu så det ud som om, det gik OK med det første forsøg med Windows Live Writer, hvorfor jeg straks må prøve igen; denne gang med flere collager, som gerne skulle klikkes større og som gerne skulle have vandmærket tilføjet.

Ok det ser ud til at lykkes i hvert fald her i kladden. Motiverne er makroleg, en gammel bro og en himmel, der spejler sig i åen.

Ellen har lært mig hvordan man får ranked billederne i collagerne – det er i virkeligheden så simpelt så simpelth at man højreklikker! Her kommer så en collage, hvor brændekløvningen gerne skulle være i centrum:

Her kommer lidt forskelligt vand udsat for collager. Det oppe til venstre er billeder af skyerne, der spejler sig i åen.

/8 Kommentarer/i /af

En dejlig store bededagsferie

Jeg har været hos Ellen og John for at male

Ellen og John ejer den skønneste plet land i Sverige og på den står en ødegård, hvor det hvide maling på balustraden omkring terrassen trængte til at blive slebet ned og frisket op med ny hvid maling. Det havde de inviteret mig til at komme og hjælpe med.

Det er gået så godt, og vi har været så flittige og har nået meget mere end vi forventede. Planen var at nå balustrene, men da vi alle tre gik godt til den, nåede vi også en stribe vinduer og en enkelt dør og John har slebet et bord ind til dets jomfruelige indre.

Jeg elsker at male udendørs og i sær den type arbejde, hvor man kan se, hvor man er kommet til. Og det kunne man sørme her, for vinden og solen er hård ved træværket. Jeg elsker at arbejde på en helt anden måde, end jeg gør til hverdag.

Der har også været tid til sight seeing, så lørdag var vi om formiddagen ude at køre til Sporakulla og Breanäs.

Samlet set har det været en skøn store bededagsferie i gode venners selskab. Nu føler jeg mig godt brugt og glæder mig til at se min seng. Jeg orker ikke rigtig mere, for kroppen er ikke vant til at blive brugt på den måde i akavede stillinger. Fredag aften var jeg bekymret for min ryg, som simpelthen ikke er for god, men fire panodiler og en god nats søvn hjalp godt.