Indlæg

Collager fra Sverige 2

Dette indlæg er egentlig mest for at teste

Jeg skal afprøve Live Writers funktion med at få billeder til at åbne i et nyt vindue og til det formål har jeg lavet et par collager mere. Jeg er ret vild med det collage-værktøj, fordi det det skaber liv i billederne.

Collager fra Sverige

Dette er mit andet forsøg fra Windows Live Writer

Nu så det ud som om, det gik OK med det første forsøg med Windows Live Writer, hvorfor jeg straks må prøve igen; denne gang med flere collager, som gerne skulle klikkes større og som gerne skulle have vandmærket tilføjet.

Ok det ser ud til at lykkes i hvert fald her i kladden. Motiverne er makroleg, en gammel bro og en himmel, der spejler sig i åen.

Ellen har lært mig hvordan man får ranked billederne i collagerne – det er i virkeligheden så simpelt så simpelth at man højreklikker! Her kommer så en collage, hvor brændekløvningen gerne skulle være i centrum:

Her kommer lidt forskelligt vand udsat for collager. Det oppe til venstre er billeder af skyerne, der spejler sig i åen.

I Sverige

I Sverige med Ellen og John

Weekenden tilbringer jeg med Ellen og John i Sverige, og det er rigtig hyggeligt. Jeg har taget en del billeder, men dem venter jeg med at udgive til jeg kommer hjem til mine vante programmer på min stationære pc. Jeg har koncentreret mig om at tage nogle billeder, der kan være velegnet til collager, så jeg kan komme hjem og lege med mit nye yndlingsværktøj. Nu har jeg jo konstateret, at billeder af naturen er meget velegnede til collagerne.

I går ordnede vi brænde til den store guldmedalje – og hold da op hvor er min krop bare brugt i dag; jeg har opdaget muskler, som jeg end ikke kendte til eksistensen af. Ellen og jeg flækkede brænde med deres brændeflækker. Den trykker med fem tons, og jeg må indrømme, at jeg har lidt respekt for uhyret. Ellen mener, at vi nåede at flække et par kubikmeter. Det, der var virkelig anstrengende, var at løfte de store friske skiver af træ op i flækkeren. Mine rygmuskler er ikke hvad de har været. Jeg kan mærke, at jeg ikke pendler mere.

I mens vi flækkede, skar John store træstemmer i mindre skiver – og han nåede virkelig langt. John har en dårlig ryg, så det er imponerede, at han kunne holde så længe, som han kunne; han indrømme dog også til sidst, at han var virkelig træt i ryggen. Alligevel gav han sig efterfølgende til at slå deres kæmpe græsplæne.

Dagen sluttede godt med Ellens gode marinerede svinemørbrad på grill sammen med kartofler, der var pakket ind i folie og lagt ind i gløderne. Uhm hvor det smagte godt. Klokken 22 var jeg klar til at gå til køjs efter en dejlig dag.

Ellen og jeg kender hinanden fra Blogland, og hun er den første medblogger, jeg har mødt IRL. Det er fantastisk, som man kan danne sig et præcist indtryk af mennesker, man kun har læst tekster af – men jeg vidste bare instinktivt, at Ellen ville jeg godt kunne lide.