Tag Archive for: Søgemaskineoptimering

/i , /af ,

Jeg var en vred gammel dame

Jeg var en vred gammel dame

Vandring i gamle poster

Jeg var en vred gammel dame

Jeg rydder fortsat op i gamle poster på hjemmesiden. Opgaven er næsten uoverstigelig, men jeg vil gerne nå resultatet: større synlighed i Googles resultater. Og da jeg er født fighter, giver jeg ikke bare lige op.

P.t. er jeg i gang med 450 poster i kategorien “Sundhed & sygdom”. Heldigvis mangler vist kun 30; jeg har mistet overblikket – det må jeg gå efter som det næste. Af de 450 er ca. 150 gået til de evige bitmarker. Det er dem, der ikke er til gavn for et eneste menneske – ikke engang mig selv som hukommelsesstøtte.

Disse tanker gør sin entre

  • Hvor var jeg dog vred i flere år – tit var det berettiget. Af og til var det ikke. Det er ind imellem gået ud over selv de fineste overlæger, en klinikchef, en borgmester, you name it.
  • Det er en sej og ensom proces at rydde op. Måske er den sund nok?
  • Måske er det slet ikke godt at se alt dette igen? Er det bedre at lade glemslen tage over? Men nu er jeg nået så langt, at det værste vist er ovre.
  • Det er svært at læse om uvisheden, frygten for fremtiden og den manglende livslyst igen.
  • Hvor har jeg fået meget hjælp, da “systemet” endelig fandt ud af, at jeg havde sygdomsindsigt nok til kun at henvende mig, når det var mere end nødvendigt.
    • Psykiatrien har siden da vist sig fra sin bedste side.
    • Jeg kan bare ikke lade være at tænke på alle dem, der henvender sig første gang. Skal de ikke også have en værdig behandling?
    • De er dygtige i Distriktspsykiatrien og vil deres patienter det bedste.
  • Psykiatrifonden, især psykologen, som jeg har holdt ved, gjorde det forbilledligt.
  • Diskrepansen, overfor hvor godt jeg har fået det, er enorm. Det gør mig taknemmelig, men jeg har kæmpet for det.
  • Poster, der slettes, er dem, hvor jeg var dårligst – fx indlagt for 120. gang og posten er kort, fyldt med stavefejl og mangler fokus. Det eneste, der er present, er behovet for kommunikation med raske mennesker i form af trofaste læsere, som holdt overblikket.
  • Poster, der slettes, er dem, hvor jeg var mest vred – fx indtil det gik op for kommunen, at jeg var syg og ikke doven.
  • Vreden var ofte udtryk for frygt og uvished. Som et lag der var hældt ud over disse to.
  • Bivirkningerne var et mareridt. “Ingen virkning uden bivirkning”, sagde de altid, og det kan jeg skrive under på.
  • ECT er den rigtige løsning, selvom jeg hader de dage og nætterne før.
  • Pensionstilkendelsen er ikke en fejl.

Det vikarierende håb

Adskillige medarbejdere er citerede. En af de mest fantastiske sagde engang “Vi holder håbet for jer, mens I er indlagte. I får det tilbage ved udskrivelsen”. Det er er ikke mere end et par uger siden, det gik op for mig, at det kaldes for “Det vikarierende håb”. Jeg synes, det er meget smukt, og det fortæller på flere måder meget om, hvad 808 har gjort for mig.

Alt imens alt dette foregår hos mig

  • Sidder en ung kvinde i en kælder i Afghanistan og skriver på dansk til min danske veninde. Det er slut med universitetsstudierne, og det er på med burkaen. Hun og familien havde været fem år i Danmark men fik afslag på asyl. Og så skulle de rejse “hjem”, hvad så end definitionen er på et “hjem”. Min veninde beskrev deres kommunikation så hjerteskærende, at jeg næsten ikke kunne bære det.
  • I flere år har jeg kommunikeret med Perry, der arbejdede på A/S Dansk Hattefabrik i en periode fra 1964 – 1971, hvor fabrikken var flyttet til Nærum for mange år siden. Perry har givet mig mange værdifulde oplysninger og delt mange dejlige billeder om/fra det sted, hvor flere af min oldefars sønner og deres hustruer var ansat, og som havde sit udspring på “Brede værk”, senere kaldet “Brede Klædefabrik”, i 1890 – netop det år min oldefar kom hertil, fordi han var hattemager, og blev ansat på klædefabrikken som hattemagermester. Det tog ham 29 år at opnå dansk statsborgerskab.
  • Perry driver en lille Facebookgruppe om A/S Dansk Hattefabrik og har spurgt, om jeg evt. vil drive den videre, når han ikke orker mere. Jeg føler mig slet ikke kvalificeret, men har alligevel sagt ja, for alt hans gode arbejde skal ikke gå til spilde. Det løftede humøret et par grader.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i , /af ,

Sjov med SEO og de evige bitmarker

Sjov med SEO og de evige bitmarker

Det ruller med mit enorme SEO-projekt

Sjov med SEO og de evige bitmarker.

Søgemaskinen Google er lidt dum og skal have tingene at vide ret mange gange for virkelig at forstå, at min side handler om psykiatri, og at det er søgeord relateret til “Bipolar affektiv sindslidelse” og “Aspergers syndrom” jeg mest ønsker at rangere godt på.

Jeg er i dag blevet færdig med poster og sider med disse mærkater (tags):

I tallene er der taget højde for, at nogle poster rummer flere af mærkaterne. Det vil sige, at jeg har forholdt mig til i alt 233 poster/sider, og jeg vil tro, jeg har lavet nye billeder til 90 pct. af dem, fordi de gamle havde den forkerte størrelse og helt sikkert manglede den beskrivende mærkat (alt tagget). Det er altså godt og vel et par hundrede ny billeder.

De 10 poster, der gik til de evige bitmarker, var helt uden tvivl inderligt uinteressante for andre mennesker. Så ud med dem.

119 poster har fået mere intelligente titler og URL’er (hjemmesideadresser). Hvor har jeg dog været dårlig til at give siderne nogle beskrivende og sigende titler. Fx bare alle dem med “Diverse”. Det er dog let at rette op på.

At være stringent

Jeg føler mig ikke sikker på, at jeg på alle sider inden for hvert tag har være helt 100 pct. konsekvent, altså lavet dem ensartet, men 90 pct. kan vel også gøre det?

Måske kan jeg finde nogle måder nemt at tjekke det? Det vil være sygt at slå siderne op en efter en endnu engang, så jeg skal finde ud af, hvordan jeg gør det i selve databasen (og det er så sjovt, når det lykkes). Jeg tager backup først og øver mig på testsiden.

I går fik jeg idéen at linke til professor Poul Videbechs sider om ECT, da han er den i Danmark, der ved mest om emnet. Da jeg fik idéen, var jeg igennem over halvdelen af 44 poster med mærkaten ECT, og jeg orkede ikke finde dem frem igen. Det lykkedes at sætte denne på i bunden af alle poster om ECT. Jeg fortæller så helst ikke, at på den tid, jeg brugte på at finde ud af at gøre det maskinelt, kunne jeg have gjort det manuelt. Det havde bare ikke være nær så tilfredsstillende. Det fikse ved det er selvfølgelig, at jeg nu har en lille stump kode, jeg bare skal ændre en anelse på, så kan den bruges igen og igen. Og så er går der ingen tid.

Vil du virkelig vide noget om ECT

Linkbuilding (et finere ord for at bytte links)

Hvis man kan få indgående links, fra sider, der rangerer højt hos Google, rykker man også selv opad på listen. Min vejleder Simon fra WebGain har ganske vist sagt, at linkbuilding er det absolut sidste, man bør interessere sig for. Alligevel har jeg ikke kunnet lade være at skrive til professor Poul Videbech for at høre, om han vil bytte lidt med mig, når jeg nu kvit og frit har foræret ham 44 indgående links.

Han skal bare på sin patientfeedbackside linke til mit tag om ECT. Jeg er spændt på, hvad han svarer. Han plejer at være sød til at svare på diverse forespørgsler.

Morningscore

Jo mere jeg lærer Morningscore at kende, jo mere begejstret bliver jeg for det. Det er ikke udviklet til at lave smarte, hurtige løsninger, som mange af de amerikanske værktøjer er. Det fokuserer derimod på at stille de værktøjer til rådighed, man har brug for, for at vide, hvor man skal sætte ind for at forbedre Googles ringe fatteevne: altså hvad skal der til, for at Google bedre kan forstå ens side. De leverer det, der skal til, for at man kan analysere sin side og få et overblik.

Da min side er enorm, er antallet af problemer pr. parameter også enormt, fx “1.361 sider har for korte metabeskrivelser“, men min strategi holder og jeg holder mig til den. Jeg glemmer det, min vejleder siger, jeg kan glemme og holder mig til resten.

I tre uger har jeg dog kæmpet med at forstå, hvorfor i alverden Morningscore fortæller: “2.988 billeder mangler alt tags”. Firmaet siger, det er ligegyldigt, men jeg har bare set mig sur på problemet, idet jeg kun har 1.166 billeder i mediebiblioteket. Altså måtte det være noget, der kunne ligne et mere strukturelt problem.

Den dag, det lykkedes mig at finde problemet, var jeg tilfreds. Morningscore tilbyder udlæsning til CSV-filer af fejl, og lidt filtrer og sorter i Excel afslørede nemt og enkelt 2.988 forekomster af det samme billede, nemlig det billede, der vises ude i højre sidepanel under “Mest læste seneste 30 dage”,  hvis der ikke er et andet billede at vise. Det billede har altså alt tags, så der er fejl i det tilføjelsesprogram/plug-in, der danner “Mest læste seneste 30 dage”. Jeg har skrevet til udvikleren, om han vil hjælpe, og det vil han gerne. Desværre har han først tid på et tidspunkt denne weekend. Jeg glæder mig til en dag at se meldingen “0 billeder mangler alt tags”.

SEO er et langt sejt træk

Søgemaskineoptimering er et arbejde, der kræver stor tålmodighed, mange analyser og der kan gå måneder, før man kan se effekten af indsatsen. Min vejleders erfaring er, at der vil gå omkring tre til fire måneder, når der er tale om en stor side. Men følger jeg hans metode (og det gør jeg slavisk) kan jeg være forholdsvis sikker på gode placeringer, også selvom mine konkurrenter er fx Psykiatrifonden og Netdoktor. Mange mennesker er interesserede i personlige beretninger om de to diagnoser, og dem finder de ikke på Netdoktor og får heller ikke hos psykiateren. Her kan min side spille en rolle.

Morningscore tilbyder 200 søgeord i mit abonnement, men indtil videre har jeg kun udnyttet de 27 herunder. Tabellen viser bevægelser siden 16. september.

Og der er allerede nogle bevægelser i den rigtige retning. Bevægelser blot nogle få pladser opad, skal man se som noget meget positivt, siger min vejleder. Fx er “aspergers syndrom hvad betyder det for mig” rykket 23 pladser op og min side lander nu på side fire i Googles søgeresultater, hvor der er plads til 10 resultater pr. side. Det er faktisk rigtig godt. Der er langt til bare side to, men jeg tror på det.

De allerbedste placeringer er dog dem, der ikke har nogen søgninger. Det gælder fx Aspergers syndrom f 84.5 (f 84.5 er WHO’s klassifikation i ICD-10). Her ligger min side nummer 1, og det er jo herligt; der er bare kun 0 søgninger pr. måned. “bipolar affektiv sindslidelse og ect-behandling” er rykket mere end 68 pladser op, men igen er der ingen, der søger på det.

Søgeordene med hukommelse og kognition har jeg først tastet ind i dag, og det er først i dag, jeg har gjort optimeringen af de poster færdig, så jeg vil tro, at de dårlige resultater ≥ 100 har en naturlig forklaring, og at tallene vil ændre sig, når diverse værktøjer opdager, der er sket noget.

Det skal nok komme – det handler om det lange seje træk.

 

Søgeord Søgninger/md. Position Tidligere position Ændring
aspergers syndrom 3.800 87 ≥ 100 Mere end 13
aspergers syndrom  f 84.5 0 1 ≥ 100 Mere end 100
aspergers syndrom hos voksne 20 ≥ 100 ≥ 100
aspergers syndrom hvad betyder det for mig 10 35 58 23
aspergers syndrom icd-10 10 37 ≥ 100 Mere end 63
aspergers syndrom symptomer 70 ≥ 100 ≥ 100
aspergers syndrom test 140 33 83 50
aspergers syndrom voksne kvinder 50 >=100 ≥ 100
bipolar affektiv sindslidelse 720 56 77 21
bipolar affektiv sindslidelse behandling 10 66 70 4
bipolar affektiv sindslidelse blandingstilstand 10 ≥ 100 34 Nedad: mere end 66
bipolar affektiv sindslidelse ect-behandling 0 34 ≥ 100 Mere end 66
bipolar affektiv sindslidelse icd-10 10 ≥ 100 ≥ 100
bipolar affektiv sindslidelse og ect-behandling 0 32 ≥ 100 Mere end 68
bipolar affektiv sindslidelse type 1 70 41 36 -5
bipolar lidelse 2.900 ≥ 100 ≥ 100
ect 1.600 ≥ 100 ≥ 100
ect-behandling 1.000 ≥ 100 ≥ 100
electrokonvulsiv terapi 0 ≥ 100 ≥ 100
elektrochok 720 ≥ 100 ≥ 100
elektrokonvulsiv behandling (ect) 0 ≥ 100 ≥ 100
hukommelse 1.000 ≥ 100 ≥ 100
hukommelsesproblemer 50 ≥ 100 ≥ 100
hukommelsesproblemer og ect 0 29 ≥ 100 Mere end 71
kognition 1.600 ≥ 100 ≥ 100
kognitive problemer 110 ≥ 100 ≥ 100
kognitive udfordringer 90 ≥ 100 ≥ 100
/i /af

Fordele ved hukommelsestabet

Fordele ved hukommelsestabet

Hvor er det godt, det er glemt

Der er helt bestemt fordele ved hukommelsestabet!

I forbindelse med mit projekt om søgemaskineoptimering gennemgår jeg som det første de 136 poster med mærkaten/tagget “Bipolar affektiv sindslidelse”, hvor jeg lige nu kun mangler 18, så det går bestemt fremad. Der burde være mange flere end de 136, når der er 445 poster i kategorien “Sygdom og sundhed”, men jeg har ikke været konsekvent med at opmærke posterne. Det er bare ærgerligt, for jeg gider ikke lede efter dem manuelt blandt 1.650 poster, og jeg er ikke skrap nok til SQL til at kunne finde dem maskinelt.

For at optimere siderne må jeg selvfølgelig læse dem igennem. Der er masser af stavefejl, dobbelte mellemrum, manglende billeder mv. i de poster, der er skrevet på iPadden på diverse psykiatriske afdelinger fra 14. juli 2014 og frem. Alt det retter jeg op på. Det er perfektionismen, der tager over og det er i orden, da jeg ikke generer andre mennesker med den. Google kan også godt lide orden i sagerne. De dobbelte mellemrum er selvfølgelig ligegyldige, men det er de manglende billeder ikke.

En barsk rejse bagud i tid

Jeg skriver ikke for at få medlidenhed. Det er bare objektivt konstaterbart.

Det er en barsk rejse bagud i tid at læse alle de gamle poster. Hvor er jeg dog glad for, der er så meget, der er glemt. Det er bestemt ikke værd at huske på. For pokker/fanden da hvor var jeg bare hundesyg længe. Det er lidt af et mirakel, jeg er i live, for hvor har jeg været tæt på at tjekke ud i lange, lange perioder. Alt var gjort parat, timet og tilrettelagt, jeg kunne bare ikke finde en sikker metode. Skulle jeg prøve igen, skulle det lykkes. Jeg var ikke en kylling, der var bange for smerten, jeg var kun bange for, at det ikke ville lykkes. Jeg mente ikke selv, jeg havde livslyst tilbage, men psykologen overbeviste mig om, at det havde jeg, for ellers havde jeg tjekket ud for længst. Jeg havde bare meget mere livsangst end dødsangst. Nu er det Gudskelov omvendt – og jeg er taknemmelig hver eneste dag.

Årene med uvished om økonomi, arbejdsmarked, fremtid og bolig var barske. Alt var uvist, og jeg havde mistet kontrollen over mit eget liv. Det er svært, når man er vant til at have kontrol over alle dele af livet. Jeg var ikke “bare” blevet syg. Der fulgte meget mere med.

Jeg var så tåbelig, at jeg ville arbejde, uanset Psykiatrifonden allerede i sommeren 2015 mente, det tegnede til pension. Jeg kunne ikke forestille mig at skifte identiteten ud med en anden. Jeg forsøgte mig med samlet set seks fleksjobs, hvor det bare gik værre og værre. Det bekræftede mig i, at jeg ikke havde kompetencer i behold. Det var en opfattelse jeg fik allerede i sommeren 2015, hvor psykologen bad mig lave to lister: den første har jeg lige nu glemt, men den anden skulle handle om kompetencer. Det sendte mig til tælling og og indlæggelse. Det var forfærdeligt ikke at kunne noget mere.

Psykoserne/nærpsykoserne var svære, for jeg var klar over, at det var uvirkeligt, men kunne ikke handle mig ud af det:

  • Jeg hørte en respirator stå i klædeskabet med dens bip-bip, men når jeg åbnede klædeskabet for at slukke for den, var den der selvfølgelig ikke.
  • En film kørte uafbrudt i de nederste 25 pct. af det indre skærmbillede. Den handlede om min begravelse, og alt var rigtigt: præsten, gæsterne, salmerne osv. Den varede vist omkring 12 måneder.
  • Jeg gik langs væggene for at finde ud af, om Jimmi Hendrix kom fra naboerne eller fra mit eget hoved. Derpå gik turen til Psykiatrisk Center Hvidovre, som det hed dengang.

Og så var der Parkinsonismen i sommeren 2020, hvor jeg nærmest var forgiftet af antipsykotisk medicin gennem mange år. Jeg kunne ikke ramme tasterne på tastaturet, fordi jeg rystede for meget, når jeg faldt, kunne jeg ikke rejse mig, jeg kunne ikke holde på vandet osv.

På den “positive side” tæller manierne, hvor jeg havde det pragtfuldt, udviklede forskellige løsninger på alt muligt ligegyldigt midt om natten, sov to timer i døgnet, ikke spiste og brugte penge, jeg ikke havde fx på tre computere på en dag. Sygdomsindsigt og skub fra dejlige læsere sendte mig afsted til afdelingen igen. Der fodrede de mig med sovepiller, da søvnbalancen er det første, der skal genoprettes for at standse en mani.

Hjælpen udefra

Det fremgår med al tydelighed af posterne, at jeg har fået meget hjælp udefra.”Systemet” har som hovedregel behandlet mig godt.

Psykiatrien har som hovedregel også behandlet mig godt, da den fandt ud af, at jeg kom igen og igen, altså nærmest var stamgæst på fx 808. Mig slap de ikke lige af med. På et tidspunkt, hvor jeg stod der med tasken endnu en gang og næsten var  flov over det, sagde en af sygeplejerskerne “Vi er her for dig, Hanne”. Bare ved tanken kan jeg næsten få tårer i øjnene. Det er en del af det bipolare, at man kommer igen og igen. Om rejserne frem og tilbage til diverse afsnit er forbi nu, kan kun tiden vise.

Samarbejdet med Hvidovre Kommune har som hovedregel også været godt. Især da de fandt ud af, at jeg ikke var doven men syg.

Er der noget at sige til, jeg nu nyder hvert minut?

Hvor er jeg dog glad for hukommelsestabet.

Efter de år med de oplevelser, jeg har præsenteret dig for bare et lille udsnit af, er der næppe noget at sige til, at jeg nu nyder livet hvert eneste minut, og selvfølgelig er bange for at miste det.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i , , /af , ,

Jeg kan se en pixel

Jeg kan se en pixel

En udpræget sans for detaljer

Billederne til hjemmesidens forside skal være 665 * 531 pixels; hverken mere eller mindre. De 531 definerer jeg med billedbehandlingsprogrammet “GIMP” (skønt gratis program). For samtidig at ramme præcist de 665 uden at forvrænge noget, bruger jeg et andet program “Icecream Screen Recorder”, der kan lave et meget fint udsnit af det aktuelle billede.

For ikke at havne med en eller anden streg for oven eller for neden, som virkelig generer mig, da jeg kan se en pixel (eller er det mon rettere en dot i en DPI?), som ellers ikke er ret stor, har jeg fundet den lette løsning bare at sætte Screen Recorderen til kun at klippe 665 * 530 pixels ud. Voila. Der er ingen overflødige streger blandt de fire billeder, der udgør forsiden.

Screen Recorderen placerer sig som hovedregel meget præcist, men det sker, at jeg er nødt til selv at trække den en pixel ned eller skubbe den en pixel op for at undgå et stykke med bart for neden eller for oven. Det kræver et godt øjemål og rolige hænder. Det var aldrig gået med Parkinsonismen.

Det er naturligt for en med Aspergers syndrom

Jeg kender ingen med Aspergers syndrom, der ikke er detaljeorienterede. Selv hører jeg vist til i den værste kategori, men jeg generer ikke nogen med det. Det var værre, hvis jeg havde en partner, som jeg hele tiden korrigerede. Stakkels hende.

Resten er blandede bolsjer

1) Ren installation/clean install

Min højt besungne nye PC ville pludselig ikke indlæse Windows. Og så er der jo ikke meget ved en PC, når man altså ikke er til Linux – det har jeg prøvet. Det var ingen succes. Altså måtte jeg ud i en ren installation/clean install. Den del ordnede GladTeknik. Problemet var, at der ikke er lavet en ren installation/clean install siden Windows 7, så nu kunne den ikke mere.

Du milde et arbejde der var til mig selv efterfølgende. Jeg tror, jeg brugte samlet set et døgn, inden alle programmer og tilpasninger var på plads igen, for nu slet ikke at tale om den tid, der gik med at fjerne alt det overflødige pjat, der følger med en standard Windowsinstallation. Jeg skal nok selv bestemme min browser, mit e-mail-program, mit billedbehandlingsprogram, jeg gemmer ikke i OneDrive, jeg handler ikke i Microsofts store, jeg skal ikke have Netflix osv. Det skal Microsoft ikke blande sig i.

Det er min maskine og ikke Microsofts.

2) Kampen med Microsoft

Jeg har nu kæmpet en måned med Microsoft support for at få en dialog om, at de skal godtgøre mig den udgift, jeg havde, da de slettede brugeren, og maskinen nærmest ikke var min længere og i hvert fald var ubrugelig. De lukker bare sagen, og så sker der ikke mere. Jeg har rykket for svar 10 gange (bogstaveligt talt), men har intet hørt. Den gode Zofia har simpelthen bare ikke sendt et svar.

I torsdags ringede jeg til dem for at få et svar. Der blev oprettet en ny sag af en ny medarbejder, der meget beklagede, at jeg ikke havde hørt noget. Jeg har bedt om at tale med en overordnet, der har kompetence til at indgå i en dialog. Han lovede, at jeg ville få et svar. Efter et par timer kom der en mail fra Zofia, som oplyste, at den første sag var lukket. Jeg måtte svare hende, at det var jeg klar over, og at det jo var det, der var problemet. Jeg bad endnu engang om at tale med en overordnet med større beføjelser.

Efter et stykke tid kom der endnu en mail med et link til en eller anden formular. Jeg udfyldte ikke formularen, men svarede, at jeg ville tale med et menneske.

I dag kom der en mail om, at også sag nr. to er lukket. Det svarede jeg følgende på:

Kære Microsoft support

Af hvilken grund har I nu også lukket denne sag?

Jeg har dags dato modtaget denne meddelelse:
Serviceanmodning nr.: 1029335537
itel på serviceanmodning: IVR Ticket
Dato for lukning: 10/1/2021 11:52:36 AM UTC

Sagen skal IKKE lukkes. Jeg ønsker dialog med en overordnet medarbejder, der kan løse det problem, der opstod i Case #:1027761639 den 3. september 2021, og hvor jeg har rykket for svar 10 gange den seneste måned.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Det er nok en svær kamp, men jeg giver ikke op. De spørger, hvad status er nu? Status er fremragende – men det skyldes jo i hvert fald ikke Microsoft support! At der nu måtte laves en ren installation/clean install har intet at gøre med, at de slettede brugeren for en måned siden.

3) Søgemaskineoptimering (SEO)

Jeg overvejer, om SEO-projektet er det rene vanvid? På den anden side set kan jeg se af diverse værktøjer, at arbejdet faktisk bærer frugt; og jeg har det jo hyggeligt og forsømmer intet. Der er bare så lang vej til målet, også selv om jeg virkelig har skåret projektet ind til benet, at det kan føles fuldkommen uoverskueligt.

Jeg har lavet nogle Excelark, som hjælper med at bevare overblikket over de mere end 1.600 poster og over 110 sider samt at holde fokus. For at lave dem måtte jeg lave nogle SQL-udtræk direkte fra databasen, for WordPress er ikke født med gode udtræksmuligheder. Det forudsatte en del forespørgsler med Google, for det er ikke noget, jeg har på rygmarven; det lykkedes at få trukket det ud af databasen, jeg skulle bruge. Jubi – endnu engang er jeg begejstret for at lære noget (nyt).

Status lige nu er, at jeg har optimeret 70 ud af i alt 136 poster med mærkaten “Bipolar affektiv sindslidelse” plus et ukendt antal af nogle andre sider. Jeg begyndte den 26. september (i år).

4) Min “bund” er forsvundet

Da jeg ikke har tid at rode med hjemmesiden andet end at optimere enkeltsider, begriber jeg ikke, hvor  min “bund” på hjemmesiden er blevet af. Bunden er det hvide felt under “Kontakt mig”, hvor jeg til venstre linker til firmaer, man kan stole på og til højre har en rullemenu med kategorier under overskriften “Jeg skriver om” og allernederst det felt, der kaldes “footeren”, som blandt andet rummer et link til cookie- og privatlivspolitikken, og sådan en skal man jo have, og så en lille kort menu,  ikoner til mail, Facebook og lidt andet

Alle elementerne findes i temaet, som de skal, men de vises ikke. Meget mærkeligt. Jeg har vel fumlet med et eller andet, for de kan vel ikke bare forsvinde af sig selv? Der er trods alt ting, jeg ikke er begejstret for at lære 🙂

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.