Indlæg

/8 Kommentarer/i /af

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Og faderen er “Jens SNEDKER”

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Jeg tror, jeg har fået rodet nogle forskellige familier sammen – og jeg kan simpelthen ikke finde ud af rode dem ud igen. Jeg bliver formentlig nødt til at slette alt, hvad jeg ikke er helt sikker på.

Jeg tror, jeg giver op efter at have brugt et par dage på at køre rundt i de samme personer og bare blive forvirret på et højere plan.

Her er meget “vist”

I Grauballe, Svostrup Sogn, Hids Herred, Viborg Amt var der vist både en “Jens JOHANSEN SNEDKER”, der kun kaldes “Jens SNEDKER” og en “Jens JENSEN SNEDKER”, der også primært kaldes “Jens SNEDKER”. I følge skifter hos brejl.dk har de begge en “Anne JENSDATTER” og begge disse er gift med en Rasmus. Den ene Rasmus er vist hyrde og hedder Aagaard til efternavn. Den anden Rasmus hedder Lauridsen til efternavn. Jeg har fundet både ham og konen døde, men om de hører til min familie (Anne JENSDATTER burde være datter af en 4 * tipoldefar) ved jeg efterhånden ikke.

Jeg elsker ellers at udrede mysterier, men her må jeg vist give op.

Bøger enhver slægtsforsker bør have

Det er jo så dejligt, at der nu findes så meget digitalt værktøj, men jeg synes, der er et par fysiske bøger, enhver slægtsforsker bør have ved hånden.

Sogn Herred Amt

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den første er “Sogn Herred Amt” udgivet af Danske Slægtsforskere, der kan hentes som pdf-fil her. Jeg kan nu bedre lide den rigtige bog, som jeg altid har ved hånden, fordi den giver et virkelig godt overblik over sognenes indbyrdes placering. Man har meget ofte behov for at kunne se, hvilke sogne, der er nabosogne. Man kan sidde og tro, at Anne JENSDATTER er flyttet langt væk. I virkeligheden er hun bare rykket over grænsen til nabosognet.

Krabsen.dk er god til at søge stednavne og sogne frem, og nu hvor siden er ændret, er søgemulighederne blevet udvidet. Gert Krabsen skriver ganske vist, at den aktuelle side er midlertidig og har nogle mangler. Jeg synes ellers, den fungerer fint.

Salldata har også en meget fin side med stednavne, hvor man ofte kan finde steder, krabsen.dk ikke har.

Find din slægt og gør den levende

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Den næste er “Find din slægt og gør den levende” af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen. 2. udgave 7. oplag kan købes for sølle 238 kr. på Syddansk Universitetsforlag. Den er en guldgrube.

Forlaget skriver

Find din slægt – og gør den levende henvender sig både til dig, der aldrig har forsket i din slægt, og til dig, der er godt i gang med forskningen. Du får svar på, hvordan du begynder, hvordan du bevarer overblikket, hvilke kilder du kan finde, og hvad du kan bruge dem til, hvilke arkiver du kan benytte, og hvad du kan finde på internettet.

Håndbog i slægtshistorie af Hans H. Worsøe

Når de alle hedder Anne JENSDATTER

Denne bog burde jeg måske slet ikke omtale, idet den er udsolgt fra forlaget og inde i min står der da også “12/2002”, og man kan da også sagtens fornemme, at den er gammel. Fx er al omtalen at kilder på nettet fuldkommen forældet. Men sådan så verden ud, at jeg startede slægtsforskning. Alligevel er den meget sjov, fordi man kan sidde og mindes internettets betydning for slægtsforskningen for 20 år siden.

Jeg synes, den er et flot supplement til “Find din slægt og gør den levende”, og uagtet den er gammel, er meget af omtalen nærmest eviggyldig, da meget af det Worsøe omtaler jo ikke ændrer sig.

Det vil sige, at har du bogen, kan den bruges dels til morskab over tidligere tiders internet, dels kan den være et fint supplement til “Find din slægt og gør den levende”. Du skal i hvert tilfælde ikke smide den ud.

Saxo skriver

En praktisk håndbog for enhver, der interesserer sig for at forske i sin slægts rødder. Bogen fortæller instruktivt om indsamlingen af oplysninger og billeder fra familiens gemmer, lokale manuskriptsamlinger, arkiver, kirkebøger mv. Bogen kan bruges af såvel begynderen som den mere erfarne og krævende forsker, der ønsker at bruge andre kilder end de mest almindelige. Denne stærkt reviderede udgave er udvidet med et afsnit om brugen af bl.a. internettet og forskellige it-programmer i slægtsforskningen.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Søren JENSEN SNEDKER blev far 15 gange …

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

På min lange, trange, pragtfulde vej med at rydde op i slægtsdata er jeg nået til en tre * tipoldefar Søren JENSEN SNEDKER (1763 – 1838), der blev far intet mindre end 15 gange med tre forskellige kvinder … så der er børn og ægtefæller nok at tage af.

Jeg er (heldigvis) kun nået til og med Mette Kjerstine SØRENSDATTER (1813 – 1897), men hun og manden blev også “gode”.

I dag har det bare trillet. Jeg har fundet nogle dødsfald, jeg ellers opgav for mange år siden. Nu er meget blevet så nemt. Men heldigvis er det ikke alt, der er nemt, for så ville det jo bare være at sidde og slå op og transskribere. Så ville der ikke være brug for logikken – og det er jo blandt andet den, der er sjov at bringe i spil, når puslespillet skal lægges.

Noget af det spændende ved slægtsforskning er også at sammenligne nutid med datid og at prøve at blive klogere på dem begge. Jeg stødte fx ind i denne konfirmationsindførsel for Søren JESPERSEN (1814 – 1874) fra 1830:

Viborg Amt, Houlbjerg Herred, Granslev Sogn, 1813-1842, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 7 af 12 opslag

1830 Konfirmerede i Granslev Kirke den 18 April – nr. 3. Søren Jespersen Wrangstrup. Fader Jesper Nielsen. 15½. Disse havde lært de befalede Lærebøger og havde megen Øvelse i Skrivning og Regning, samt viste Opmærksomhed, Flid og Sædelighed. Vaccineret: 1817.

Prøv at sammenligne indførslen med nutidens forhadte læringsmål. Det var noget andet børn/unge skulle lære, men der var da masser af mål for, hvad de skulle lære, og der var befalede lærebøger. Dog skrev forældre og lærere ikke sammen i det forhadte “Aula”.

Tolkninger skal ikke ligge i transskriptionerne

Jeg har opstillet nogle regler for mig selv. En af dem er, at jeg skriver kilderne af så nøjagtigt, jeg overhovedet kan i de dertil indrettede felter i mit slægtsprogram – og jeg bruger Legacy, da det arbejder formidabelt sammen med The Next Generation of Genealogy Sitebuildning (TNG). Og herudover orker jeg ikke at skifte program en gang mere, for der går altid noget tabt ved en konvertering. (Jeg startede med WinFamily, så Family Tree Maker, så Brother Keeper og nu bliver jeg vist, hvor jeg er, selvom Legacy ikke er ufejlbarligt).

Skulle du en dag beslutte dig for at lave en hjemmeside med TNG, giver jeg gerne en hånd med. Det er i virkelighed ganske simpelt, når du først har forstået idéen bag en database. Jeg har lavet en FAQ til TNG, der yder den første starthjælp.

Af og til falder jeg over, hvad jeg engang for mange år siden kopierede fra andre slægtsforskere, og der kan jeg se, at flere tolker inskriptionerne. Det, synes jeg, er forkert. Jeg er sikker på, at alle slægtsprogrammer rummer felter, hvor man kan skrive sine “romaner”, og det er fint, for det er jo at sætte “kød på slægten”, men giver man sig først til at fortolke kilderne i selve transskriptionerne, bliver det nemt noget værre rod: Om 10, 15 eller 20 år ved man ikke, hvad der stammer fra kilden, og hvad der er ens egen frie fantasi.

Helt banalt synes jeg fx ikke:

  • man må springe over at skrive navneordene med stort, hvis de altså er skrevet med stort i kilden,
  • man må ikke bruges apostrof-s, blot fordi man synes, det ser smart ud,
  • og man må ikke rette præstens/degnens stavefejl. Der skal stå “Ænkemand” eller “ung Karl Søren Sneker”, hvis han ikke stavede bedre. Eksemplerne stammer fra i dag.

Når jeg er i tvivl, om jeg læser korrekt sætter jeg et spørgsmålstegn i en parentes efter ordet fx “Nielsdatter(?)”. Kan jeg slet ikke få noget brugbart ud af det, sætter jeg tre underscores: ___. Så ved jeg da i hvert fald selv, hvad jeg mener.

En sjælden gravsten

Gravstenen fra Hvorslev Kirkegård på billedet herunder stammer fra Søren JENSEN SNEDKERs 15. barn Birthe Cathrine SØRENSDATTER (1828 – 1892).

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

De første 1.003 personer er færdige

De første 1.003 personer er færdige

Oprydning i slægtsdatabasen

De første 1.003 personer er færdigeDe første 1.003 personer er færdige

Som lovet en kort virtuel fejring af, at jeg er forbi de første 1.000 personer. Så vidt jeg kan se, begyndte jeg at rydde op den 4. august 2022. På et tidspunkt beregnede jeg, at det ville tage mellem 1 og 1½ år. Jeg husker ikke, hvordan jeg kom frem til det, og det holder vist ikke. Det vil tage længere tid.

Nøgletal

  • 106 direkte aner er bearbejdede.
  • 75 nye personer er kommet til (typisk en ekstra ægtefælle).
  • Mere end 106 personer er slettet.
  • 142 fik ikke tilføjet nye data. Når man trækker de 106 slettede fra, betyder det omvendt, at 84 pct. af de 897 resterende har fået tilføjet nye data. Det er helt fantastisk, hvad man kan finde online nu til dags.
  • Regnearket rummer 71 forskellige stikord at vælge mellem for at beskrive, hvad der er tilføjet den enkelte person. Hændelserne er vist til højre.
    • Og selvfølgelig er det ingen videnskab, men jeg synes, det har en vis værdi at vide, hvad jeg har foretaget mig – fx er det rart at vide om Statstidende er tjekket for død, så jeg ikke behøver gøre det igen.
  • Databasen rummer lige nu 4.373 personer.

Det halve Viborg Amt … Mormors mors slægt

Niels Pedersen (1803 – 1866) og Karen Sørensdatter (1806 – 1852) fik seks døtre i Viborg Amt. Jeg starter altid med den ældste og arbejder mig fremad/nedad.

Familien forærede mig en herlig søndag i går, så jeg har fået styr på de tre ældste inkl. disses utallige ægtefæller, og ægtefællernes tidligere ægtefæller, da jeg synes, de hører med til beskrivelsen af et menneske. Her er adskillige fattiggårde, almisselemmer, uægte børn osv. Jeg er ikke af god familie.

Det var slet ikke nemt, for de flytter og flytter, men når jeg så endelig finder noget, er det, jeg højt ud i det tomme rum siger “Yes!” Dopamincenteret danser.

Jeg har en eller anden idé om, at jeg først har løst opgaven ordentligt, når jeg har dåb, konfirmation, vaccination, flere beskæftigelser for at vise livets sociale op- og nedture, vielse og død. Det kan selvfølgelig ikke altid lade sig gøre, men stædighed belønner sig.

Efterkommere

Jeg har aldrig interesseret mig for efterkommere, måske fordi jeg ikke selv har nogen. Så mange af de mennesker, der opstod via folketællingerne vil blive slettet, med mindre jeg har en eller anden relation til dem. Dem er der sikkert adskillige af. De stammer fra dengang, jeg samlede på så mange personer som muligt.

Mange født i fx 50’erne, 60’erne og 70’erne er opstået ved bearbejdning af diverse slægtsbøger. Jeg vil aldrig kunne verificere data, så de ryger også ud. Hvad skal jeg med dem, når TNG-siden heller ikke viser nulevende?

Et muligt tip til dig

Jeg sidder ofte og overvejer, hvornår jeg har tilføjet det ene og det andet. TNG kan vise, hvornår en transskription er tilføjet. Det kan Legacy også, men det kræver lidt flere tastetryk, og det er ikke muligt at se det, når der er tale om fritekstfelter. Jeg er begyndt at gøre noget simpelt i disse felter. Jeg skriver simpelthen dato og initialer:

16/10-2023
HBS

Om 20 år vil det sikkert være rart at vide.

De første 1.003 personer er færdige

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Ludder og alfons i den nære slægt

Ludder og alfons i den nære slægt

Fattigdom i generationer

Ludder og alfons i den nære slægt

Lad det være sagt straks: Jeg kunne på ingen måde selv have fundet alt det spændende i denne historie, for jeg glemmer at bruge de mange søgemuligheder, der findes nu til dags, og jeg er slet ikke kreativ nok.

Som et led i oprydningen har jeg taget fat på min adoptiv-mormors slægt. De har altid været fattige mennesker, meeen dette overrasker mig temmelig meget. Gad nok vide om min mormor vidste, at hendes moster var rodet ind i alt det følgende? Det må hun da have vidst, men den slags taler man selvfølgelig ikke om.

Jeg nåede til Larsine Karoline NIELSEN og brugte timevis på ikke at finde ret meget. Jeg var på forhånd klar over, at hun var født i 1869 i Sahl Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt. Faderen er ikke kendt, så hun kaldes uægte. Jeg vidste, at hun var konfirmeret i Højby Kirke i Ods Herred i september 1883. Jeg vidste, at hun af og til boede i Vesselsgade på Nørrebro. Og så var det slut med det.

Jeg brugte lang tid på at lede efter vielser med to mænd, der begge hed Louis. Jeg fandt kun den ene af dem og undrede mig. Den anden viste sig at være hendes alfons, så det er jo naturligt nok, at de ikke blev viet, men det var jeg jo ikke klar over.

På MyHeritage var der ubekræftede forlydender om, at hun var gift med en Louis, der som erhverv havde “Alfons, garderobebetjent og opvarter”. Der var som sædvanligt ingen kildeangivelser, så jeg troede ikke på det. Men det viste sig altså at være sandt.

Eftersom jeg gik fuldkommen i stå, lavede jeg i går et opslag i Danske Slægtsforskeres forum, og så væltede det ind her til formiddag. De mennesker er simpelthen så dygtige og kreative. Jeg har tjekket alt, jeg har sat kilder på alt og TNG-siden er opdateret med alle de fantastiske informationer om, at min oldemors søster (altså min mormors moster) på et tidspunk ernærede sig som ludder i København. En ulykke kommer sjældent alene, så her er resten af hendes historie. Det er det, vi som slægtsforskere holder så meget af, men som kan være svært at lave: “Kød på slægten”.

Ludder som 23-årig

Da hun i 1892 er 23 år, opføres hun i Politiets Registerblade som “Off. Fruentimmer og Rengøringskone” i Trinitatis Sogn.

Et offentligt fruentimmer var en prostitueret. Med lov af 10. april 1874 fik politiet mulighed for at registrere dem som offentlige fruentimmere. Loven blev ophævet i 1906. Kilden til disse informationer findes hos Stadsarkivet her.

Pengene har vel været små, og hun har måske spredt benene mindst muligt, så hun er et af de mennesker, der måtte bo i de såkaldte “Tørrelejligheder”, hvor man boede gratis i seks måneder, mens lejligheden tørrede. Der kunne man sikkert tale om skimmelsvamp!

Herunder er hendes adresser listet, således som de er fundet i Politiets Registerblade:

01-05-1892, Lille Brøndstræde 7, stuen
01-11-1892, Lille Brøndstræde 9, 1. sal
01-05-1893, Lille Brøndstræde 13
01-11-1893, Frameldt
01-05-1894, Lille Brøndstræde 13, 1. sal
01-11-1894, Vognmagergade 13, stuen
01-11-1896, Fra Adelgade 39, 1., til Prinsensgade (Indre By) 15, 1. sal
01-05-1897, Frameldt
25-03-1898, Frameldt til Højby, Ellingegaard, hos Proprietær Holm
01-11-1898, Borgergade 33, 2. sal
01-05-1899, Vognmagergade 13, 3. sal
01-11-1900, Vognmagergade 27, 1. sal
01-11-1901, Adelgade 66, 1. sal, Forhuset
01-05-1902, Didrik Badskærs Gang 4, stuen
01-05-1904, Store Brøndstræde 5, 1. sal
Frameldt

Ufrivilligt i avisen i 1907 for slagsmål

Ludder og alfons i den nære slægtAldersangivelserne 42 år og 32 år passer ingen steder, i dette der er “Ludderjournalistik” i bogstaveligste forstand. Ham, der omtales som “Agent” er Luis Rudolph JØRGENSEN, hvor ordet “Alfons” er mere dækkende. Det er voldsomt, at han bider to fingre af hende.

Om ordet “handelskone” kun dækker, at hun falbyder forskellige varer på torve og i gader, eller om det også dækker, at hun handler med sex, kan man ikke vide.

Kilde: Folkets Avis – København fra den 30. marts 1907:

Blodig Kamp i Baggesensgade.
En Kvinde i Kamp med sin Elsker og hans Rival.

I Baggesensgade Nr. 20 har her i Nat været et vældigt Slagsmaal som forstyrrede hele Kvarterets Nattero. Paa Kvisten i Ejendommen bor en 42-aarig Handelskone, Larsine Caroline Nielsen, der lever sammen med en 32-aarig “Agent” Louis Jørgensen. Da Agenten i Nat kl. 1½ kom hjem, fandt han imidlertid en fremmed Mand i Værelset, og her opstod nu en rasende Kamp mellem de to Mandfolk. De brækkede Stolene itu og sloges med Stumperne saa Blodet flød i Strømme. Konen gik imellem dem og tærskede ogsaa løs paa dem. Hun fik imidlertid drøje Knubs, og tilsidst, da hun greb Agenten i Struben, bed han to Fingre af hendes Haand.

I det Samme ramte Modstanderen ham i Panden, saa her fremkom et dybt Saar, og Kampen holdt nu op.

Politiet, der var bleven hentet af Husbeboerne, fandt de tre i en ___ Forfatning og førte dem paa Kommunehospitalet, hvor Saarene blev syet sammen. Efter et ___ Pusterum ___ de tre imidlertid til Hægterne igen, og de blev herpaa i Ambulancevogn ført til Detentionslokalet. De var nemlig saa tilsølede af Blod, at Droskekusken ikke vilde køre med dem.

Oplysninger om de to * Louis

I 1914 gifter hun sig med Louis Erhard OLSEN og så synes tingene at falde til ro. Han er barber og ved sin død som 64-årig i maj 1939, er han forfremmet til “Barbermester”. I begravelsesprotokollen står der ganske vist “Bademester”, men det er næppe sandt. Han er ikke straffet, han er ikke rodet ind i slagsmål mv. – i hvert fald blev det ikke opdaget. Formentlig helt almindelig småborgerlig ligesom dig og mig …

Med “Agenten”, alfonsen, eller hvad vi nu skal kalde ham, ser det noget anderledes ud. Luis Rudolph JØRGENSEN anholdes i maj 1896 for vold og legemsbeskadigelse. Han er da 24 år gammel.

Ludder og alfons i den nære slægt

I 1906 arbejder både han og Larsine som “Lejetjener”. Og det er ham, der deltager i slagsmålet i 1907 i Baggesensgade og bider to fingre af hende. Da han dør på Sankt Hans i Roskilde i april 1920, beskrives han som “Tjener”. Det kunne være spændende at finde ud af, hvorfor han dør på Sankt Hans, men jeg kan simpelthen ikke finde rundt i dødsattesterne, så det må hvile.

Larsine Karolines egen død

Larsine Karoline dør i juli 1942 som 73-årig i hjemmet i Vesselsgade nr. 10 på Nørrebro af “Hjertelammelse”. Hver gang jeg ser det ord, tænker jeg altid, om det ikke er gældende for enhver, der dør? Det er vel definitionen på at afgå ved døden?

Min mormor Mary CHRISTENSEN er på det tidspunkt 32 år, har allerede fået to uægte børn med to forskellige mænd. Min “mor” er kommet til i maj 1935, og mormor er blevet gift med morfar i 1933. Det kan simpelthen ikke passe, at min mormor ikke har kendt historien om Larsine Karoline. Var der dog bare nogen, man kunne spørge …

Det kan de trods alt ikke klare i Danske Slægtsforskeres forum 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.