Glemt kode
For pokker da
Glemt kode.
Det er da godt, jeg er sådan en gammeldags med kontanter, for jeg stod i Kvickly ved 17:30 tiden og skulle betale i kiosken. Kortet nægtede at tage imod den kode, jeg var helt fuldstændig overbevist om, var den rigtige. Tre gange blev pinkoden afvist, og så blev kortet spærret, efter den unge smarte mand havde spurgt, om der var penge på kortet? Ja – selvfølgelig er der penge på kortet, ellers forsøgte jeg jo ikke at betale med det. Faktisk står der adskillige tusinde på det. Fjols! Den slags bliver jeg så irriteret over.
Jeg havde 200 kr. i kontanter og kunne lige betale for mine øvrige indkøb. Nu har jeg så 75 kr. i kontanter. Psykologen giver mig vel “henstand” på tirsdag, når jeg nu er en “gammel kunde”, men hun foretrækker af administrative årsager MobilePay, og det er fuldt forståeligt – jeg har spurgt om reg. nr. og kontonummer for at kunne betale med en bankoverførsel på forhånd. Selve kontoen er dog ikke spærret.
Mit kort er spærret
Når kortet er spærret, er alt spærret, og der er bare ikke noget at gøre. Det er selvfølgelig på mange måder en tryghed mod diverse svindel og humbug, men man er godt nok på den, når man har glemt pinkoden. Jeg var klar over, at jeg kunne glemme meget, men at det ligefrem kunne gå ud over pinkoden, havde jeg ikke troet. Jeg har en seddel liggende herhjemme med koden, men den hjalp jo ikke meget 800 meter nede ad gaden.
Selvfølgelig har jeg skrevet til banken, at det haster med fremsendelse af ny pinkode/nyt kort, da 75 kr. ikke rækker langt, men der vil jo gå nogle dage uanset hvad.
Pokkers…
