Indlæg

/i , /af ,

π-mis

𝛑-mis

Jeg havde kat

π-mis

π (afrundet til Miss 3,14) var en Chinchilla-perser, født i 1989, som jeg anskaffede, mens jeg stadig boede på Amagerkollegiet og selvfølgelig havde med mig, da jeg den 1. august 1990 flyttede til Vanløse. Hvor topbilledet stammer fra, husker jeg ikke, det er ikke hos mig, men hun ser glad og tilfreds ud, og det er sådan, jeg husker hende.

π var den dejligste kat, man kan forestille sig. Utrolig smuk med tæt og tyk pels og tilsvarende kælen. Hun elskede mennesker og selskab og ville helst sove i arm, så det fik hun selvfølgelig lov til. π var min første racekat, men bestemt ikke den sidste. Racekatte er ofte bedre til at være “indekatte”, end traditionelle huskatte er.

Hun afløste en anden kat ved navn “Jason”, der også var en utrolig dejlig kat. Det er Jason (og mig) på billedet herunder ca. 1982 på Amagerkollegiet. Billedkvaliteten er elendig, men det er tydeligt, at vi er glade for hverandre. Og det er sådan set formålet med billedet.

π-mis

Jason og mig ca. 1982

Jeg vil have en kat igen

Jeg vil have en kat igen. Ganske vist må man ikke have husdyr, hvor jeg bor, men jeg vil alligevel forsøge at få tilladelse til en “Servicekat“. Det har jeg tænkt på i flere år.

Folk med dokumenterede behov kan let få tilladelse til en “Servicehund”, men lovgivningen omtaler kun hunde ikke katte. Det er jo lidt pip, idet en hund lettere forstyrrer naboerne mv.

π-mis

π-mis på Amagerkollegiet

En af mine læsere, der også er psykiatribruger, gik til lægen og fik vedkommende til at skrive en erklæring om, hvor godt det ville være for hende at få en kat, og på den måde lykkedes det hende at komme udenom ejendommens forbud. Måske kan Distriktspsykiatrien hjælpe? Jeg vil spørge på tirsdag.

Jeg vil forsøge mig, men skal selvfølgelig være sikker på ikke at komme ind i en stime med indlæggelser igen, for jeg har ingen til at passe den, hvis jeg ikke er her.

Det kunne være dejligt med “nogen” at være noget for. En der tog imod, når jeg kom hjem osv. Det er for bøvlet med et menneske; det ville være perfekt med en kat. Jeg har haft kat(te) det meste af mit liv og mener selv, jeg er god til det.

Det er ikke gratis at have en kat, men jeg har pengene og vil gerne prioritere det.

π havde en bror

Min veninde gennem virkelig mange år ejede π’s bror ved navn “Basse”. Selvom de to var i familie, var deres pels og dermed udseende helt forskelligt. Jeg er ikke klar over, hvordan det kan gå til. “Basse” var en hankat, så måske har det med kromosomer at gøre, når nu π var en hunkat?

På billedet herunder ser han benovet til, mens vi spiller Backgammon. Det er mig, der er mennesket, og billedet er fra oktober 1989.

π-mis

π-mis’ bror Basse ser på Backgammon.

/2 Kommentarer/i /af

Hvis jeg gik over grænsen med min kat

Hvis jeg gik over grænsen med min kat

Man kan ikke forestille sig det

Hvis jeg gik over grænsen med min kat

Det er ikke til at forestille sig, hvordan det føles at komme gående over grænsen til Polen med katten i en transportkasse. Sådanne billeder vises imidlertid ofte i TV Avisen.

Nogle er vrede over, at der er etableret indsamlinger for at redde efterladte kæledyr, da de penge går fra midler, der kunne være sendt til kvinder, børn og gamle, altså alle dem der ikke har værdi i krig. Det er sikkert rigtigt. Alligevel har jeg forståelse for, at mange vælger at lægge deres donation hos de efterladte kæledyr.

Jeg kan ikke huske en tidligere flygtningekrise, hvor der har været så meget fokus på kæledyrene, og jeg har ingen bud på, hvorfor det sker. Har du?

Jeg har haft katte hele livet

Man må ikke have husdyr på min nuværende adresse – men jeg overvejer at prøve at få dispensation til at få en servicekat. Det lykkedes for Laura, hvorfor skulle det så ikke kunne lykkes for mig? Jeg vil gerne have et levende væsen at tage mig af og en at komme hjem til. For nogle år siden kunne jeg ikke tillade mig at anskaffe en kat, idet jeg for ind og ud af psykiatrisk afdeling, men det er heldigvis fortid. Nu burde der ikke være flere forhindringer, og økonomien tillader det også. Det er ikke gratis at have kat.

Jeg havde katte som barn ofte flere ad gangen. Jeg havde en fantastisk europæisk korthårskat, Jason, alle årene på kollegiet. Min første racekat, π (Pi), havde jeg mange år i Vanløse. Hun var Chinchilla Perser. Skal jeg have kat igen, skal det være en British Shorthair, De klarer nemlig meget fint at være “inde-katte”. Og det er, hvad jeg kan tilbyde.

Tænker jeg tilbage på dem alle, tænker jeg på, hvordan det ville være at pakke en af dem i transportkassen og begive mig væk fra krigen til fods. Jeg kan ikke forestille mig det. Både kattene og børnene sætter gang i tankerne. Børnene er klar over, at de efterlader en far, en onkel eller en anden mandlig slægtning eller ven af familien.

Jeg er glad for, at jeg ikke har børn og skal prøve at forklare dem, hvad der foregår. For der er ingen logisk årsag. Flere myndigheder informerer om, hvordan man evt. kan tale med børnene, eller helt skåne dem fra krigen, alt afhængig af alderen. Her er Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside om emnet.

Rationering af krigen

Jeg har aftalt med kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien at “rationere krigen”. Et par af mine venner gør det samme. Jeg holder mig orienteret men følger ikke krigen “minut for minut”, som Danmarks Radio ellers tilbyder. Det er svært at slukke for krigen, for den er der jo stadig. Mennesker pakker stadig kattene i transportkasser, holder dem i den ene hånd og børnene i den anden. Og så vandrer de mod grænsen. Ufatteligt at det skulle ske i min levetid. Hver dag er værre end gårsdagen. 2,7 mio. mennesker er lige nu på flugt fra Ukraine. Tallet på 2,7 mio. stammer fra FNs flygtningeorganisation UNHCR.

Jeg kan desværre ikke få krigen til at stoppe, hvor gerne jeg end ville, så jeg nøjes med en TV Avis morgen, en eftermiddag og så den kl. 18:30. Det er bedst sådan. Hver aften glæder jeg mig over, at min seng står i København og ikke i Kyiv. Jeg takker en eller anden for ikke at sidde uden vand, mad, varme og el i en kælder i Mariupol med katten og barnet.

kriseinformation.dk

Myndighederne har i fællesskab etableret https://kriseinformation.dk/, der har hjemme i Udenrigsministeriet. Det er en ganske imponerende side, man har fået op at stå på ingen tid.

Jeg blev opmærksom på den via det gode pressemødet den 11. marts, hvor man prøvede – på tværs af alle kanaler – at fortælle, at det er decideret dumt at begive sig til grænsen for at køre flygtninge til Danmark, med mindre der på forhånd foreligger en aftale om at hente mennesker, man kender og at køre dem til mennesker, de kender. Gør man det, går man mere i vejen, end man gør gavn.

 

 

/44 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg vil så gerne have en servicekat

Jeg vil så gerne have en servicekat

Analogi

Jeg vil så gerne have en servicekat

Anette skriver så ofte om, hvor vigtig hendes hund Zorro er for hende. Zorro er en servicehund.

I lang tid har jeg gået og tænkt på, om der ikke kunne findes en “servicekat”? I min lejekontrakt står der klart og tydeligt, at jeg ikke må holde husdyr, men hvad nu hvis jeg kunne dokumentere, at jeg havde behov for en “servicekat”?

Fra hund til kat

Fra Ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter (2013):

Der er således tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at man har ret til at holde et servicedyr i strid med en husorden, der forbyder dyrehold:

1. Der skal være tale om en vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

2. Den handicappede skal være afhængig af et servicedyr og

3. Hunden skal være specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for den handicappede Som det fremgår af pkt. 3 ovenfor, skal hunden være specielt trænet til at udføre en eller flere nytte-opgaver for den handicappede.

Jeg har ordet i min magt. Jeg kan argumentere – især på skrift

Ja det handler om hund og ikke kat, men jeg føler mig overbevist om, at jeg kan argumentere for nytten af en kat:

  1. Jeg vil så gerne have en lille kat.
  2. Det ville give mig en at komme hjem til,
  3. En at snakke med, og
  4. En at være noget for.
  5. Det kunne samlet set reducere min ensomhed.

Nu skriver jeg til min fleksjobkonsulent i Hvidovre Kommune i sikker forvisning om, at han vil hjælpe mig videre til den rette instans. Han plejer at være utrolig sød. Selv ved jeg ikke lige, hvor jeg skal henvende mig.

Måske ender jeg med en “servicekat”. Det ville gøre mig tæt på lykkelig.

Jeg vil så gerne have en servicekat

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.