Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Blankt afslag på en servicekat

Blankt afslag på en servicekat

“Fordi jeg siger det …”

Blankt afslag på en servicekat

Afslaget kom i går. Der stod

Jeg har vendt din henvendelse med ejerne og de kan ikke sige ja til at du må holde en indekat.

Vi er derfor nød til at afvise din ansøgning.

Jeg bad om en begrundelse, da det må være rimeligt. Den kom i dag:

Begrundelsen er at det ikke er tilladt at holde husdyr i ejendommen. Der har være andre som også har søgt og tilladelse og de har også fået nej.

Vi kan derfor ikke sige ja til nogle personer men nej til andre lejere.

Det er det samme på hele ejendommen.

Cirkulær argumentation

De argumenterer som forældre til uartige børn ad modum “… fordi jeg siger det”. Jeg søger om dispensation fra et forbud, og de begrunder afslaget med, at der et forbud.

Åh hvor har jeg lyst til at bruge grimme ord om så cirkulær, tåbelig og meningsløs en argumentation, men jeg tør ikke, for jeg vil jo ikke smides ud, da jeg er glad for at bo her. Man ved aldrig, hvad private udlejere kan finde på.

Jeg forestiller mig, at min ansøgning var anderledes

Jo, jeg synes udmærket, man kan dispensere for nogle og afslå andre afslå andres ansøgninger. Min ansøgning var jo lægeligt begrundet og veldokumenteret. Det har de vel næppe alle været? Så mange syge mennesker er der jo nok ikke samlet i ejendommen. I givet fald skulle det jo nærmere være et sygehus, jeg boede på.

Jeg er simpelthen så skuffet. Og der er ingen ankemuligheder – udelukkende magtfuld privatkapitalisme. Øv.

Blankt afslag på en servicekat

/i , /af ,

Fascination af kat og data

Fascination af kat og data

British Shorthair og datafascination

Fascination af kat og data

Noget af det rare ved at have sin egen hjemmeside er, at man kan skrive om præcis det, man vil. Der er kun en selv til at sætte standarden til høj eller lav. Ingen andre bestemmer over emner, tags (etiketter), frekvens eller noget som helst andet. Det er en vældig frihed. Således kan jeg også skrive om både katten og datafascinationen i en og samme post. Der er ingen sammenhæng ud over fascinationen.

Hun hedder Jenny

Hvis vi nu bare et kort øjeblik antager, at min ansøgning om dispensation fra forbuddet mod dyrehold går igennem, kan og skal katten på billedet nydes, for det er hende, jeg kan købe til en særdeles favorabel pris hos en avler på Fyn. Kattens navn er Jenny. Er hun ikke smuk?

Hun er syv år (altså katten), er “brugt”, men har i alle sine syv år boet hos den samme familie. Familien skal nu skille sig af med hende, da de skal flytte i lejlighed. Avleren vurderer, at Jenny og jeg vil gå godt i spænd. Af uvisse årsager kender avleren til mine to diagnoser, som jeg selvfølgelig har fortalt åbent om. Det var det, der fik hende til at sige, at vi ville være et godt match.

Jeg er kommet i kontakt med denne avler ved at ringe til den øverste københavner på listen hos “Specialklubben for British og Burmeser“. Han havde ikke katte, der savnede hjem, men anbefalede den fynske avler som værende seriøs. Vedkommende flytter til Odense, og så er det jo bare omkring 75 minutter med lyntoget. På udvejen er transportkassen tom. På hjemvejen vejer den sikkert godt til.

Nåh, øjeblikket er ovre. Drømmen må ikke overstige virkeligheden.

Det med datafascinationen

P.t. triller jeg gennem Østofte kirkebog for at afkode søskende til en tipoldefar ved navn Hans Hansen (1844 – 1904). Forældrene bliver gift i 1823 og selvfølgelig får de børn før 19 år efter i 1844. De er bare ikke fundet endnu.

Hans Hansens søskende skal også hedde “Hansen”, og dem er der jo en del af. Foreløbig har jeg fundet tre brødre til ham (Niels i 1828, Jørgen i 1831 og Rasmus i 1839) ved simpelthen at bladre og læse frem til 1858, hvor moderen er 54 år og helt sikkert forbi den fødedygtige alder. Det synes der ikke at være andre, der har gjort, i hvert fald ikke nogen, der har lagt resultaterne på MyHeritage, og det kan man jo undre sig over.

Næste skridt er at finde søstrene. Og næste skridt er derefter at finde konfirmationerne for dem alle. Er de ikke konfirmerede, er de måske døde?

Da mange også dengang hed Hansen, består datafascinationen af, at alt skal stemme (det skal det selvfølgelig altid uanset navnet): faderens navn, faderens erhverv, moderens for- og efternavn samt geografien. Herudover skal det ikke være et “Slegfredbarn” (dvs. et barn født uden for ægteskab), når de nu for længst er gift. Heldigvis flyttede folk ikke så meget dengang, så det er bare at rulle gennem Østofte kirkebog. Der skal nok dukke op til flere søstre op.

Hans Hansens far, Hans Jørgensen, skifter erhverv på et tidspunkt mellem 1831 og 1839. Han går fra at være bødker til at være boelsmand. En boelsmand ejede et boelssted, som er en landejendom, der er større end et husmandssted og mindre end en gård, ca. 10-15 hektar med 1-2 tønder hartkorn. Hans Jørgensen er altså steget i graderne gennem livet.

Når jeg finder søstrene, vil årstallet for karriereskiftet sikkert blive indsnævret. Det er en af fordelene ved at registrere de skiftende erhverv livet igennem. Erhvervene er ikke bare data i et program; de fortæller om det levede liv.

Politikens håndbog i Slægtshistorie

Jeg købte denne bog af Hans H. Worsøe (han er forfatteren, ikke sælgeren) i december 2002. Han var landsarkivar i Aabenraa fra 1981 – 1996, så han ved, hvad han skriver om. Det er længe siden, bogen har været nede af hylden. Meget er forældet fx det om “EDB” og “Internet”, men der er sørme også meget, der er eviggyldigt, eftersom han jo skriver om 100 – 300 år gamle forhold. Jeg vil læse den igen og genopfriske dengang, hvor alt var nyt og fascinerende. Nu er det kun fascinerende.

I dag var jeg i tvivl, om jeg læste et gotisk bogstav rigtigt. Og selvfølgelig rummer bogen billeder af de gotiske bogstaver, og jeg fandt mit “T”

 

/i /af

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

Ansøgning om dispensation er sendt

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

I onsdags sendte jeg ansøgningen til administratoren af min ejendom om dispensation fra lejekontraktens forbud mod dyrehold, så jeg kan få en “Servicekat”. I går kom der en bekræftelse på, at hun har modtaget ansøgningen og sendt den videre til ejendommens ejer, da det ikke er en henvendelse, hun selv kan tage stilling til. Nu går jeg bare og håber … Jeg kan ikke huske, hvornår jeg senest har håbet så meget på noget – bortset lige fra dengang med pensionsansøgningen.

Som bilag har jeg vedlagt en fin skrivelse fra min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. Hun er utrolig god til at fatte sig i korthed men alligevel få alle de centrale elementer med. Det gælder også, når hun skriver notater i Sundhedsplatformen.

Vi har samarbejdet om at finde (videnskabelige) artikler, der underbygger ansøgningen og hendes udtalelse om, hvorfor det vil være så godt for mig at få en lille kat.

Hvis de afslår, kunne jeg selvfølgelig anskaffe en kat alligevel, men det gør jeg ikke. Tænk hvis det blev opdaget af en eller anden, der klagede, og jeg blev tvunget til at skulle af med mis efter at have knyttet mig til den. Det ville jeg aldrig komme over. Det handler trods alt om dens liv. Og den skal have et godt liv hos mig.

Artiklerne

1) Jeg har brugt meget tid med Google på at finde danske artikler om Aspergers syndrom og katte. Der findes masser af danske artikler om børn på tre år og hvorfor det er godt for dem at få en kat, men det viste sig at være umuligt at finde dansksprogede artikler om voksne autister og katte. Man får 500 uinteressante henvisninger til en meget berømt bog “Alle katte har Aspergers”. Jeg har aldrig læst bogen, men det er der tilsyneladende mange andre, der har.

I stedet endte vi med en engelsk artikel om emnet: “Autism and cats“. Den er godt nok ikke videnskabelig men stammer fra et “katteforum”. I ansøgningen har jeg lagt vægt på nummer et af de i alt seks vigtigste argumenter: reduktion af angst. Tænk hvis en kat kunne hjælpe på den helt ubegrundede angst forud for de nødvendige ECT-behandlinger? Det kunne være så fantastisk og ville være en forbedring af min livskvalitet (som er høj i forvejen – men alligevel er det da et godt argument).

2) For så vidt angår det bipolare har vi lagt vægt på den reducerede selvmordsrisiko, der er beskrevet i denne egentlige videnskabelige artikel: “I Can’t Give Up When I Have Them to Care for”: People’s Experiences of Pets and Their Mental Health”. Det er en fantastisk artikel, hvor jeg kan skrive under på hvert et ord. Jeg kender alle de tanker og følelser, der beskrives.

Ejerne læser helt sikkert ikke artiklerne, men de har muligheden, og vi synes, det underbygger ansøgningen og giver den større tyngde.

Race mv.

Jeg regner med, at det skal være en British Shorthair, det er den på billedet, da de topper på listen over racer, der er dygtige til at være indekatte. Imod racen taler to store sundhedsproblemer: Hypertrofisk Cardiomyopati (HCM) og Hoftedysplasi (HD). Hver femte udvikler HCM, der er en alvorlig hjertesygdom; langt færre hunner end hanner udvikler sygdommen. Det taler stærkt for en hunkat.

Det skal være en kat med stamtavle (man er vel genealog 🙂 ), og det skal ikke være et køb i Den Blå Avis, hvor man kan købe en “brugt” for 500 kr. Vil man have en kat fra et ordentligt opdræt med stamtavle, chip, vaccinationer, loppekur, som har tilbragt længst mulig tid hos sin mor osv., er prisen nærmere 7.000 – 8.000 kr. Det er der bare ikke noget at gøre ved. Kvalitet koster penge.

Det skal formentlig være en ungkat, da jeg ikke er sikker på, at jeg kan opdrage en killing (bortset fra at man ikke kan “opdrage” en kat). Men den skal fx have lært at bruge kattebakken. Herudover vil det være lettere at aflæse dens psyke og undgå fejlkøb.

Her kl. 10:00 ringer jeg til Inges Kattehjem, der har en gratis telefonrådgivning. Det kan nemt være, at der er noget, jeg ikke har overvejet, som de kan fortælle om. Eksempelvis er jeg ikke klar over, hvor længe killingen bør være hos sin mor for at få et godt katteliv.

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

/2 Kommentarer/i , /af ,

DPC vil gerne hjælpe med servicekat

DPC vil gerne hjælpe med servicekat

Min hjælpsomme kontaktperson

DPC vil gerne hjælpe med servicekat

Jeg har været i Distriktspsykiatrien (DPC) her til formiddag og spurgt, om de evt. kan hjælpe med en form for erklæring om, hvor godt det ville være for mig med en (service-)kat. Min enormt søde, dygtige og altid hjælpsomme kontaktperson vil spørge deres socialrådgiver om, hvordan/hvorvidt de kan hjælpe, idet de også har en anden patient, der har en servicehund og de har fra deres side hjulpet med noget papirværk i den forbindelse. Sådan forstod jeg i hvert fald det, hun sagde.

Jeg fortalte min kontaktperson om, hvordan en læser (Laura) med OCD havde haft succes med at gå til egen læge og der få et stykke papir, der bevidnede, hvor godt det ville være for hende at få en lille kat. Kontaktpersonen noterede det alt sammen på sin blok. Selvfølgelig kunne jeg også gå til egen læge, der også er både sød og dygtig, og som jeg vældig godt kan lide. Jeg kender hende bare knapt, idet jeg jo ikke har behov for en “somatisk læge” – eller hvad det nu hedder. Det, hun ved om bipolar sygdom og Aspergers syndrom, har hun formentlig lært af mig.

Jeg ville være så glad, hvis noget “papircirkus” fra Distriktspsykiatriens side kan hjælpe med en eller anden form for erklæring, der kan bruges overfor min udlejer, der er en privat udlejer, altså en privatkapitalistisk virksomhed, der kan fastsætte egne regler. De regler står i min lejekontrakt formuleret cirka som: “Man må ikke holde husdyr.” Det er et lille korstog, jeg gerne fører mod udlejer, men jeg behøver lidt hjælp til det. Den hjælp leverer Distriktspsykiatrien gerne. Jeg er meget spændt på udfaldet.

Er psykologen et alternativ?

Jeg har tænkt på et alternativ: måske kan psykologen skrive et eller andet? Hun kender mig jo også vældig godt gennem mange år – rent faktisk mere indgående end psykiatrien. Og jeg ved, at hun har behandlet adskillige mennesker med fx PTSD, OCD, stress, angst, depression m.fl.

Jeg kunne bare forestille mig, at en erklæring stemplet af en psykiater vejer tungere end en ditto stemplet af en psykolog. Sådan er det nok – uagtet det er tåbeligt og urimeligt. En cand.med. vægter nok tungere end en cand.psyk.

Analogislutning fra servicehunde til servicekatte?

Lovgivningen handler kun om servicehunde, og fornyeligt har man fået skrevet ind, at det både gælder somatiske og psykiatriske diagnoser – altså er somatiske og psykiatriske diagnoser nu blevet ligestillede. Jamen hvorfor kan man dog ikke bare slutte analogt til katte? En kat kan højst mjave for højt… Passede jeg den ikke ordentligt, kunne der muligvis opstå lugtgener, men selvfølgelig vil jeg passe den ordentligt, så det er ikke noget argument. Det var min kontaktperson helt med på.

Vi talte tingene igennem, og hun forstod mig 100%. Hun havde selv haft kat.

Står jeg foran en ny stime af indlæggelser? Nej formentlig ikke. Jeg håber det ikke. Jeg tror det heller ikke.

Har jeg råd? Ja, det har jeg.

Det største problem ville være, at jeg ikke har nogen til at passe mis, hvis jeg af en eller årsag ikke var nærværende. Det problem skal jeg selvfølgelig løse. Mis skal ikke føle sig alene/ensom. Nogen skal ordne kattebakken, komme med mad, servere frisk græs, lege, kæle mv. Men det må jeg kunne fikse på en eller anden måde.

Ny lægesamtale

Dialog er altid godt deraf “Foreningen Brobyggerne” – måske især når man ikke har lyst. Derfor har jeg sagt “Ja” til at mødes med den læge, der fortalte mig, hvordan jeg havde det. Man kan nemlig ikke bare få en anden læge i DPC. Jeg forstod ikke helt af hvilken årsag.

Udspillet var “om en måned”. Jeg har sagt, at jeg ikke vil gå med frygten for mødet i en måned og at jeg vil have min kontaktperson med til mødet. Hun går gerne med – det var faktisk hendes eget forslag. Hun er en form for advokat/budbringer. For pokker da… Det eneste, jeg har brug for en læge i Distriktspsykiatrien til, når jeg har det godt, er at ordinere seks nye ECT-behandlinger. Nu bliver det pludselig meget indviklet. Alt det bare fordi vi ikke havde kemi sammen.

Jeg glæder mig ikke til samtalen. Den skal bare overstås. Det føles primært som at skulle til en eksamen, hvor man har glemt at læse op gennem hele året. Men jeg ved, hvad jeg skal sige. Jeg ved, hvad mine argumenter er. Jeg er ikke den afmægtig denne gang.

DPC vil gerne hjælpe med servicekat