Indlæg

,

Dagbog fra psykiatrisk

Et indblik

Dagbog fra psykiatrisk: Jeg keder mig, så jeg skriver. Det er frivilligt at læse med! Og det er endnu mere frivilligt at kommentere.

Det er vist de færreste af mine læsere, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, så jeg prøver at berette lidt om, hvordan det kan se ud.

Psykiatrisk Center Glostrup (PCGL)

I modsætning til Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH) er her ro. Jeg har ellers altid syntes godt om at komme der, men nu tænker jeg, det er en form for fabrik, der drives/løftes af de fantastiske, hjertevarme medarbejdere.

Her har man sin egen stue, hvor man trække sig tilbage og være i fred og ro. Det er dejligt. Medarbejderne har ikke den samme varme, men skal jeg vælge mellem to onder eller goder, ved jeg godt, hvad jeg foretrækker, for det er belastende i en sårbar situation at skulle dele stue med to eller tre, der måske har det helt ad helvede til. Det får man det ikke ret meget bedre af. Jeg har prøvet at ligge på stue med en ung kvinde, der var fuldstændig overbevist om, at hendes hoved var ved at falde af. Det er ikke let at høre på i tre uger.

På Hvidovre har de altid overbelægning, der er altid et let kaos. Det er svært at finde ro blandt alle de mange mennesker. Når henses til bevillingerne til psykiatrien i dagens Danmark er det sådan, at er man indlagt, er man syg! Og er man syg, har man ikke behov for kaos.

Nogle går rundt

Der er kommet en udenlandsk mand, der har så meget uro, at han går rundt og rundt i den lille have. Først på stierne, så henover græsset, så tilbage til stierne, og når de hører op, tager han igen og igen turen henover den lille græsplæne. Det er til at blive bims af at se på. Og det må være frygteligt at have det sådan. Det har jeg vist aldrig prøvet.

Sød ung pige

Her er en sød ung pige, som jeg har talt en del med. Hun har en spiseforstyrrelse og er her, fordi hun har tabt sig yderligere. Hun har et kokainmisbrug og en skizofrenidiagnose. Hun har fået plads på Sankt Hans senere på året. Hun er fuldstændig almindelig at tale med og som skrevet vældig sød.

Afrusning

Jeg har ofte mødt mennesker her, der var til afrusning. De forsvinder lige så hurtigt, som de kommer, og jeg tænker på, hvor de bliver af? Hjem til vodkaflaskerne? Samtidig synes jeg, det er lidt sært, man kan blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, fordi man har drukket for meget. Det er et nøglehul at komme igennem, skal man så det, når man selvforskyldt er blevet meget beruset? Det, jeg mener, er: burde der ikke være et andet og mere relevant tilbud til de mennesker, for selvfølgelig skal de have hjælp. Det der med: “smut ned i AA” holder jo ikke en meter.

Venteværelset

Jeg hader normalt Glostrups venteværelse. Det er slet ikke usædvanligt at sidde der tre til fire timer. Det eneste, der foregår, er, at man gennem glasruden kan se, at medarbejderne sidder roligt bag deres skærme.

Denne gang kan jeg simpelthen ikke huske ventetiden, bortset fra en ung mand, der kom og gik rundt og rundt – og så rundt igen. Måske ventede jeg bare ikke ret længe? Jeg kan se på telefonen, at jeg ringede til 808 kl. 20:39, og jeg ved, jeg tog afsted med det samme. Kl. 02:30 kom der en læge. Det var nu lidt længe at vente, men hun havde jo nok sit at se til. Jeg havde fået et værelse. Lidt mystisk for det plejer da at være omvendt. Det er lidt underligt ikke at kunne huske detaljerne, da jeg normalt er ret god til detaljer 🙂 det er bare min Aspergers Syndrom 🙂

Sundhed.dk og Sundhedsplatformen (SP)

Jeg følger med på sundhed.dk, fordi jeg gerne vil vide, hvad de skriver. Jøsses hvor står der meget sludder, men de siger, de ikke kan rette i det. Der står fx, at jeg som bivirkning har “somnolens” som er en sygelig trang til at sove, det har jeg da ved Gud aldrig haft/sagt. Der står, at jeg er bange for smerterne ved at dø. Det er jeg for det første ikke, og for det andet har vi slet ikke talt om den slags. Det er jo ikke det, denne indlæggelse handler om. Der står, at jeg ikke har tidligere suicidalforsøg. Det er også forkert. Der står, at jeg var psykotisk, da jeg ankom. Vrøvl. Jeg ved ganske udmærket, hvornår jeg er psykotisk – det glemmer selv jeg ikke så let. Det er noget af det, man får ud af “stor sygdomsindsigt”.

Jeg synes altså, at det, der står, skal være rigtigt, for den næste, næste, næste læge vil jo læse det og tro, det er rigtigt. Hvordan skulle hun vide andet? Men det er som om, de ikke synes, det er så vigtigt, og så giver de Sundhedsplatformen skylden. Det kan de da ikke blive ved med.

De spurgte i dag, om jeg ikke ville være konsulent på SP 🙂 jeg takkede pænt nej, men det kunne sikkert være fede opgaver – i mit gamle liv!

Når man ikke har et bælte

I psykiatrien handler ordet “bælte” jo typisk om fiksering. I mit tilfælde handler det bare om, at de lange bukser, jeg har med, kan tages af uden at lyne/knappe op. Jeg har ikke lyst at møde op i Securitas med hængerøv. Her har de ikke et bælte i “glemmekassen”, og hvad gør man så, når man ikke vil komme i shorts (det andet par jeg har med)? Jeg tager ledningen fra min oplader. Så kommer der strøm til mig, men pyt det har jeg jo prøvet så tit 🙂

Du må have en god aften. Jeg håber ikke, du har kedet dig for meget.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Medicingennemgang

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Jeg er vildt imponeret! Farmaceuten fra Akutteamet kom igen i dag, og hun havde tid til at snakke. Jeg vil så gerne have hjælp til bivirkningerne. Restless legs og mundtørheden er ved at tage livet af mig indimellem. Men det er et tveægget sværd, for hvad sker der, når jeg hele tiden har sagt til alle, at der sørme ikke skulle pilles ved min medicin, og vi så alligevel gør det? I går var jeg meget bekymret.

Jeg fortalte farmaceuten om mine bekymringer, som hun forstod og anerkendte. Vi blev enige om, at den største synder i relation til bivirkningerne, er Seroquel, som jeg nu har spist i fire år i en ret stor mængde. Den skal jeg trappes ud af, og vi gør det lige så stille – bare reduktion med 25 mg pr uge. Det vil tage et stykke tid, når udgangspunktet er 600 mg.

De første der vil tale bivirkninger

Glostrup er det første sted, der gerne vil tale bivirkninger og drøfte medicinen indgående. Jeg har da troet, at jeg bare måtte leve med bivirkningerne. Psykiatrien i Danmark er meget kemisk, og jeg brokker mig ikke over det, for medicinen er livsnødvendig for mig, men dette her viser mig, at man skal følge op og tale om det. Det er der ingen andre, der har gjort; jeg har aldrig tidligere talt med en farmaceut! Heller ikke selvom jeg tager meget medicin. Og det er altså ikke, fordi jeg har glemt det.

Udover de nævnte ting, lider jeg også af kronisk forstoppelse. Hun siger, at også her er Seroquel synderen. Det kunne også være dejligt at slippe for det; det kunne være fedt ikke at føle mig fed.

Jeg spiser kun sund mad, aldrig skodmad, aldrig en købepizza, aldrig chips, aldrig slik eller noget af al den slags, og alligevel taber jeg mig ikke. Også her er det Seroquel, der er synderen.

Tilbud om forløb

Hun tilbyder et forløb, hvor vi har kontakt fx en gang om ugen, og det kan bare være pr telefon. Idéen er, at vi følger op på det, og holder øje med, hvad der sker, når vi nedsætter mængden af Seroquel, som er både synder, hjælper og “bekymringsgiver”.

Det første, der skal ske, er nye blodprøver, så vi har et præcist niveau at arbejde ud fra “Hvad snakker vi om?” Det føler jeg mig tryg ved.

Lige nu venter jeg på en læge, så jeg kan komme hjem til mig selv og min egen kugledyne!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

De går til stålet

De går til stålet

Grundighed

De går til stålet

I formiddag kom der en farmaceut (super kompetente Christina Skovsende Eriksen) og talte med mig næsten en time. Hun ville gerne høre om medicinen og især om bivirkningerne, som jeg efterhånden har en del af. Hun tog RLS (Restless Legs Syndrome) meget seriøst, ligesom hun tog mundtørheden seriøst, især da jeg fortalte om en tandlægeregning på mere end 100.000 kr.

Herefter en god samtale med en læge, der taler om at ændre på medicinen. Jeg sagde til ham, at det er jeg bange for, idet det tog 2½ år at finde den rette balance, og idet jeg har været stabil i halvandet år på de nuværende præparater og doser. Det forstod han heldigvis godt.

RLS (Restless Legs Syndrome)

Det må jo konstateres, at det, der hidtil er gjort, ikke har hjulpet. Faktisk er det bare blevet værre med de forbandede ben, som jeg tror kan sammenlignes med en fødsel: en allesteds nærværende smerte. Jeg har opdaget, at det kan hjælpe at spise noget, så af og til laver jeg varm mad midt om natten. Et anfald varer typisk to til tre timer, og det er et helvede.

Når det ikke har virket, må vi jo gøre noget andet. God plan!

Godt tilfreds

Jeg er sørme glad for, at de tager disse ting så seriøst. Det har jeg ikke tidligere været ude for. Jeg trækker alle mine tidligere negative udtalelser om Psykiatrisk Center Glostrup tilbage!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Dagbog fra psykiatrisk

Sådan føles en mani

Dagbog fra psykiatrisk

Det er ufattelig kedeligt at være indlagt, derfor får du “Dagbog fra psykiatrisk”. Jeg befinder mig på Psykiatrisk Center Glostrup igen, og der er ikke andre steder, jeg kan være.

  • Kroppen er udmattet
  • Kroppen gør ondt af mangel på søvn
  • Jeg har ingen søvnsignaler
  • Hjernen kører på fulde omdrejninger
  • På den måde kan man ikke finde hvile heller ikke på en Oxapax
  • Jeg får fem idéer i minuttet, men lige nu kan jeg ikke engang følge op på dem
  • Hjemme har jeg lange lister med alt det, jeg gerne vil udrette
  • Opgaver, der kan tidsfæstes, er lagt ind i kalenderen, så de ikke bliver glemt. Alt det geniale skal ikke gå i glemmebogen
  • Jeg har levet af vand et par døgn, og det skjuler fornemmelsen af sult
  • I dag har jeg tvunget mig til at spise et æble og et halvt bæger humus
  • Til aften lykkedes det at spise to kartofler og en kotelet. Det er stort.
  • Da jeg var hjemme i omkring halvanden time, fik jeg pakket varerne fra Aarstiderne ud, skrevet et blogindlæg og løst et par problemer på supportsiden, pakket tasken med tandbørste, diverse opladere, powerbank og noget tøj
  • Produktiviteten er høj

Når man lister det på denne måde, er det jo soleklart, at dette er en mani, men hvis man tager det hver for sig, er det jo ikke sygeligt.

Jeg har taget Litium i årevis. Tallene skal ligge mellem 0,6 og 0,8 mmol, men mit er lige nu o,36, så jeg er gået fra to tabletter til tre. Gad hvor længe det er om at få effekt. Det hele har således en naturlig forklaring.

Jeg håber meget snart at være klar igen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.