Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Psykiatri på dagsordenen

Valgkampen og psykiatrien

Psykiatri skal på dagsordenen

Flere organisationer prøver nu at sætte psykiatri på den politiske dagsorden.

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden inviterer til valgmøde med folketingskandidater fra en lang række partier.

Hør hvad politikerne mener om prioritering af psykiatrien i en tid, hvor antallet af mennesker, ikke mindst børn og unge, med psykisk sygdom er voksende, hvor den sociale ulighed i sundhed er stor, hvor der fortsat er en overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom, og hvor der er et stort behov for at skabe plads til mennesker med psykisk sygdom i arbejdsfællesskaber.

Fonden har i øvrigt ændret sit slogan fra ‘Et godt liv til flere’ til ‘Vi vil ligestille fysisk & psykisk sygdom’. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om denne ændring, selvom man selvfølgelig kun kan være enig i det nye slogan. Jeg synes bare, det gamle inkluderede flere.

Mikkel Rasmussen

Psykiater og formand for Psykiatrilisten Mikkel Rasmussen vil have psykiatrien på som tema i valgkampen. Derfor afholder han 1. juni en happening for psykiatrien, hvor kendte ansigter inden for psykiatri, politik og endda musik deltager.

Han støttes af professor Poul Videbech (Glostrup), der håber, at happeningen kan råbe politikerne op den 1. juni.Poul Videbech vil holde en tale til de forsamlede, som forhåbentlig udgøres af 500 – 1.000 mennesker.

Hvor er det godt

Hvor er det godt, der er nogle, der forsøger at sætte psykiatrien på den poliske dagsorden, for spørger man de etablerede partier, får man henholdende svar.

Jeg har fx spurgt Radikale Venstre hvad de vil gøre for psykiatrien. De svarede “Vi kæmper for at ligestille psykisk sygdom med somatisk, og vi vil gerne give gratis psykologhjælp til unge. Vi skal have styrket det psykiatriske behandlingssystem, som i mange år har lidt under en stedmoderlig behandling – dette bl.a. med flere midler over Finansloven“.

Tjekker man deres hjemmeside under psykiatri står der næsten intet andet end lidt om unge. Hvad så med os gamle?

Er jeg at finde?

Jeg har lyst til at gå til begge dele, men kender jeg mig selv ret, kommer jeg ikke ud ad døren. Psykiatrifonden streamer heldigvis deres vælgermøde via Facebook, så jeg kan se med der.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Sundhedsreform og psykiatri

Sundhedsreform og psykiatri

Sundhedsreformen skulle give psykiatrien et løft

Men hvad skete der? Sundhedsreformen tilføjede psykiatrien 30 nye sengepladser svarende til gennemsnitligt seks pr. region og svarende til 60 mio. kr. jf. artiklen på Berlingskes forside i dag.

Det forslår som en skrædder i helvede siger formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle:

“Det er atter engang klatbeløb, og det forslår som en skrædder i helvede. Det er positivt, at politikerne nu er begyndt at se på psykiatrien, men de forstår slet ikke alvorligheden af det mangeårige svigt og underfinansiering af psykiatrien,« siger Gitte Ahle og peger på, at de ekstra sengepladser ikke engang kan kompensere for det antal senge, som er blevet skåret væk de seneste år.”

SIND udtaler, at der er tale om “en dråbe i havet”.

Perspektivering

En af kategorierne til dagens indlæg hedder “psykiatripolitik”, for jeg synes, det er vigtigt til stadighed at sætte fokus på den udsultede psykiatri. Og hvem er bedre til det end psykiatribrugerne selv?

Med regeringen og Dansk Folkepartis egne ord vil psykiatriske patienter “opleve markante forbedringer” med sundhedsreformen. Det er nu svært at se.

Med respekt for at man ikke kan gøre alting op i Excel, er beregninger af omkostningerne til mit eget forløb alligevel interessante: lige knap 1,7 mio. kr. (inkl. sygedagpengene), og så mangler jeg endda at få indføjet omkostningerne til det ambulante forløb i Glostrup og den seneste indlæggelse. 35,3 af min slags så er den markante forbedring spist op.

Vitaminindsprøjtningen fra sundhedsreformen til psykiatrien svarer til ti pinocchiokugler til en meget stor tyrekalv; altså helt ude af proportioner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skyder skylden på regionerne og udtaler, at det er dem, der har behandlet psykiatrien stedmoderligt.

Så bliver alting nok bedre, når sundhedsreformen centraliserer magten på få hænder i noget, der vist skal kaldes “SundhedDanmark”. Ordet minder mig om “UdbetalingDanmark”, og jeg synes, sporene skræmmer.

/i , /af ,

80.000 børn

Når far eller mor er psykisk syg

Blot kort:

Psykiatrifonden kører p.t. en kampagne, hvor de samler underskrifter for at forsøge at sikre hjælp til de 80.000 børn, der har en mor eller far, som har en psykisk sygdom.

De børn er i større eller mindre omfang udsatte eller lider, og derfor er det vigtigt, at de får retskrav på hjælp og støtte, og derfor er det vigtigt at skrive under. Klik på billedet herunder og kom til Psykiatrifondens side – det burde virke…

For at skrive under, skal du indtaste dit mobilnummer. Hvis du ikke bryder dig om det, behøver du ikke klikke på linket.

80.000 børn

Egne tanker

Jeg tænker så tit på, at det er godt, jeg aldrig selv fik børn, for de skulle ikke vokse op med en psykisk syg mor! Noget andet er så, at de ville have været nærmest voksne i 2003, og i 2014 kunne jeg vel nærmest have været bedstemor 🙂

/6 Kommentarer/i , /af ,

Ingen kognitiv rest til 230 rubrikker

Ingen kognitiv rest til 230 rubrikker

Min seng er flyttet

Ingen kognitiv rest til 230 rubrikker

Jeg befinder mig endnu engang på det, der plejede at hedde Psykiatrisk Center Hvidovre. For postens indhold er det nye navn uinteressant.

Man kan kun være i Akutmodtagelsen i Glostrup i tre dage, hvorefter man bliver transporteret med taxa til Hvidovre. Det var altså rarere, da der også var en modtagelse her. Det er en belastning at blive flyttet, også selvom jeg kommer til mennesker, jeg kender og som kender mig.

Kimmie, jeg kender vældig godt, sagde, da jeg stod og tudede af ulykke over at være her igen: “Vi er her for dig”. Mere kan jeg ikke ønske mig.

Rubrikkerne og da Akutmodtagelsen i Glostrup rodede i min taske

Der var givet besked om, at jeg skulle være klar til transport kl. 12:30, og det var jeg så selvfølgelig. 12:15 kom hende, der talte til mig, som var jeg et barn, med et spørgeskema med 39 spørgsmål fordelt på 230 rubrikker. Da hun kom for at hente det, måtte jeg sige, at det kunne jeg simpelthen ikke overskue! Hun måtte tilbage og spørge en eller anden, om det var i orden. Det var det så, men hun puttede det i min taske med en reminder om, at jeg helst skulle udfylde det på nettet senest niende december. Det oplevede jeg som grænseoverskridende. Jeg skal nok selv bestemme over indholdet af min taske, uagtet jeg har en psykiatrisk diagnose, og jeg synes ikke, det er urimeligt.

Jeg udfylder det, hvis jeg får lyst! Det gør jeg nok ikke.

Det er selvfølgelig umådelig positivt, at de gerne vil have patienternes feed back udover den feed back, man også skal give på apppen, som dog kun har 11 spørgsmål. Som tidligere beskrevet er jeg bare hamrende træt af at skulle stå for diverse virksomheders kvalitetsarbejde: “Tryk ni hvis du var tilfreds”. Det må de selv finde ud af. Hvordan kan de have en forestilling om, at man har en såkaldt “kognitiv rest”, der kan bruges til at udfylde/forholde sig til 230 rubrikker, når man lige er kommet gennem nåleøjet og blevet indlagt? Til tider forstår jeg ikke, hvad de dog tænker på.

Hvor er logikken?

For eksempel kan de lade være at tale ned til mig (Glostrup) og for eksempel kan de sørge for, at der er stikkontakter nok (Hvidovre). På indeværende stue er der i alt en stikontakt til to eltandbørster, to iPads og to iPhones (kan substitueres). Byggeriet er fra før alskens elektronik, fair nok, men måske kunne man have banket nogle stikkontakter op, før man lagde ny linoleum og malede den lange gang?

Gentagelse fremmer forståelsen

I dag mødtes jeg af en utrolig sød ung læge, der gerne ville høre alle de ting, jeg også har fortalt ca tre gange i Glostrup. Hun syntes, det var flot, jeg selv havde regnet ud, det var en psykose. Det synes jeg nu ikke. Fx er Psykiatrifondens hjemmeside meget oplysende.

Da det er første fulde dag i morgen – som nu er blevet til i dag – onsdag, skal jeg igen til lægesamtale. Jeg har heldigvis gemt mine noter, så jeg kan huske at sige det samme.

Natlige bekymringer

Når man ligger vågen et “nyt” sted på en tosengsstue, hvor den ene seng gudskelov er tom, men det er sikkert en stakket frist, kan små problemer blive store, og problemer af ukendt størrelse kan blive endnu større. Jeg tog fat i Berit, og hun hjalp mig af med nogle af bekymringerne:

De sørger for den endelige medicinafklaring og bestiller dosisdispenseringerne på mit eget apotek. Bliver der et “slip”, pakker de det til mig. Jeg troede, jeg skulle rode Distriktspsykiatrien ind i det, og jeg kunne ikke regne kalenderkoordineringen ud.

Forsigtigt luftede jeg bekymring over, om lægerne koordinerer og arbejder sammen. Det kunne hun selvfølgelig ikke svare på. Jeg er bare så bange for at alt det, Kasper Thybo Reff, Christina Skovsende Eriksen og jeg har opnået, går fløjten, fordi “min tissemand er større end din”.

Nå det går vel alt sammen, og det er nok bare fordi, det er nat.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.