Indlæg

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Dengang mødre bad om "husholdningspenge"

Interviews med Nina Smith

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Hvis du interesserer dig bare en smule for nationaløkonomi, skal du lytte til “velfærdsingeniør” og professor Nina Smith enten på Genstart den 2. januar 2024 (22 minutter) eller fx på Zetland den 14. marts i år (15 minutter). Jeg deler Zetlands link, så du kan høre det, selvom du ikke er medlem der.

På mange måder har Nina Smith og jeg en ensartet baggrund: socialgruppe 5, fattigdom, ud at arbejde tidligt (jeg har også været “i jordbærrene” på Fyn), social opstigning og hjemmefra som 16-årig. Jeg er dog ikke vokset op med indremission.

Mens min far levede, manglede vi ikke noget, men min “mor” skulle bede om “husholdningspenge”, for det var min far, der tjente pengene (mange), og min “mor” havde hverken uddannelse eller arbejde; altså måtte hun bede om “husholdningspenge”. Jeg husker ikke, at vi manglede noget.

Efter hans død så verden helt anderledes ud. Hun havde adskillige småjobs, fx morgenrengøringen på lægehuset i Assens. Hendes mand var folkeskolelærer, men det var formentlig sådan, at forbruget konstant var større end indtægterne; ergo måtte hun gøre rent mv. Det behøver man ikke være nationaløkonom for at gennemskue.

Vi vil arbejde mindre

Vi vil gerne arbejde mindre, men er vi også interesserede i at give afkald på vores velfærdsrettigheder?

Vi tager det som en selvfølge, at vi skal have passet vores børn i hhv. vuggestue og børnehave, alle børn skal kunne gå i folkeskole, vi skal have en gymnasieuddannelse betalt af samfundet, for vi har (heldigvis) en velfærdsmodel, der er modsat den amerikanske. Vi vil have SU, så vi, der er født med de forkerte forældre, kan få en længerevarende uddannelse. Vi forventer, at der er social- og sundhedsassistenter, som skifter bedstefars ble osv. Alt dette er vores rettigheder, som vi ikke er til sinds at give køb på.

Folkepensionen blev indstiftet så sent som i 1956. Når man gennemgår arkivalier fra før 1956, er det tydeligt, hvad der hændte dem, der ikke længere kunne arbejde. De endte i sognets fattighus. Er det det, vi gerne vil tilbage til?

Hvis vi arbejder mindre, er der ganske enkelt ikke råd til alle disse rettigheder, der er en del af velfærdskontrakten. Velfærdskontrakten bygger på, at vi arbejder, arbejder, arbejder så længe både vi selv og vores børn er sunde og raske. Hvis for mange “står af hamsterhjulet” og måske “hjemmepasser” deres børn (bortset fra at jeg aldrig har forstået, hvordan man kan passe sine egne børn), mangler de skatteindtægter, som finansierer velfærdsmodellen. Det er i virkeligheden enormt simpelt.

Kvinderne må stå op for sig selv

Kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet midt i 60’erne og langt op i 70’erne. De var en stor del af den velfærd, vi kender i dag og tager som en selvfølge.

Hvem er det, der går på nedsat tid? Hvem er det, der henter tidligt fra vuggestue og børnehave? Det er ikke mændene. Hvis hele bevægelsen om, at vi vil arbejde mindre, som faktisk er en del af nogle partiers partiprogram, får rigtig fat, så er det ikke svært at gætte, at det er kvinderne, der vinder det lod.

Det vil medføre mindre magt og dårligere stillinger til kvinderne. Er det der, vi gerne vil hen? Så ender vi et sted, hvor mødre igen skal bede om “husholdningspenge”?

Vil kvinderne noget i vores samfund, så må de blive på arbejdsmarkedet på fuld tid og skrotte drømmen om de hjemmebagte boller til alle vi børn i Bulderby kl. 14:00.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Kampen om Grønland fortsætter i det uendelige

Kampen om Grønland fortsætter i det uendelige

Grønland er grønlændernes!

Kampen om Grønland fortsætter i det uendelige

Grønland er for alvor kommet på verdenskortet, efter ham den orangefarvede på den anden side af Atlanterhavet har fået den idé, at han vil have grønlændernes land. Nu ved vi alle, hvor Nuuk og Sisimiut ligger. Nu er vi alle klar over, at der netop har været afholdt valg i Grønland, og at der netop i dag præsenteres en bred samlingsregering bestående af fire ud af fem partier.

I går sagde den orangefarvede følgende:

USA vil gå så langt, som vi er nødt til for at få Grønland

Hvad består “som vi er nødt til” af? Betyder det “Boots on the ground and planes in the air”? Manden er jo fuldkommen forrykt!

Der er dog en ting, han har ret i, og det er, at Danmark har forsømt Grønland. Vi har nok ikke vist landet den nødvendige interesse. Ikke at jeg ved, hvad vi skulle have foretaget os, men det er da slående, at det først er nu, hvor der er krise, vi (i hvert fald jeg) kan placere de største grønlandske byer på landkortet.

Mette Frederiksen sagde ca. følgende forleden aften, og hun havde jo fuldkommen ret. Hun trak en streg i sandet og sagde med andre ord “Nu er det f***** nok”. Der skal meget til, før en statsminister kommer med så markante udtalelser overfor de, der engang var vores nærmeste allierede, for det er vist var engang …

Det er et helt uacceptabelt pres, der lægges på Rigsfællesskabet.

Da amerikanerne pakkede grejet sammen

Kampen om Grønland fortsætter i det uendeligeTo store Herkulesmaskiner var landet i Nuuk. De satte en fortrop af, og ud af halen på dem kørte skudsikre biler og andet vigtigt grej. Det var dengang J. D. Vances kone skulle have overværet et hundeslædeløb i Sisimiut.

Dagen efter (tirsdag) var hun alligevel ikke så interesseret i hundeslædeløbet men ville hellere bese deres egen base højt mod nord, og da J. D. Vance selv ikke syntes, hun skulle more sig alene, besluttede han sig for at tage med. Den nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright rejser med til Grønland. De får også selskab af senator Mike Lee, rapporterer CNN.

TV Avisen kl. 12:00 viste med slet skjult ironi, hvordan amerikanerne lastede Herkulesmaskinerne, pakkede deres grej sammen og rejste hjem igen. Jeg sad og morede mig. Det var det sjoveste, jeg oplevede den dag.

Jeg forestiller mig, at medarbejderne i både Statsministeriet og Udenrigsministeriet har haft en fest, da de helt sikkert også så det. Herefter har det været retur til skrivebordene, for der er ingen tvivl om, at de p.t. ligger vandret. Godt jeg er gået på pension! Nåh, men jeg har aldrig arbejdet i de politiske kontorer, men en krise som indeværende siver ud i et helt ministerium. Alle mærker det på en eller anden måde.

Statsministeren går jo ikke ud med så markante meldinger, uden at de har været oppe og nede i systemet flere gange. Det er vigtigt ikke at sige noget vrøvl, der kan misforstås og mistolkes. Et er, at ham den orange ikke overholder de diplomatiske spilleregler, men det betyder ikke, at vi ikke selv skal gøre det.

Der er dog ingen tvivl om, at tonen de seneste dage er blevet skærpet i væsentlig grad. I morges så jeg også forsvarsminister Troels Lund Poulsen komme med en ret markant udtalelse.

Kongen har også udtalt sig i dag (fredag)

Kongen sagde følgende til TV 2’s journalist:

Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt.

Kampen om Grønland fortsætter i det uendelige

Hvor ender trekantsdramaet USA, Grønland, Danmark?

Gad vide hvordan dette ender? Noget af det er en farce, mens andet må betragtes med den dybeste alvor.

  • I mine sorteste stunder ser jeg USA og Danmark i en krig, der udspiller sig i Grønland.
  • I mere rolige øjeblikke tænker jeg, at “det går over”. Men det er vist ønsketænkning …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Tanker om den skrøbelige verden

Tanker om den skrøbelige verden

Trump og Putin smadrer min verden

Tanker om den skrøbelige verden

Jeg har aldrig tænkt over det tidligere, men det er gået op for mig, hvor skrøbelig verden og verdensfreden egentlig er. Lige p.t. er det tydeligt, at verdens ledere udtaler sig med stor forsigtighed for ikke at fornærme nogen. Og det har de måske altid gjort, jeg har bare aldrig tænkt over det.

Tidligere har jeg tænkt, at nu måtte Mette Frederiksen, Macron, Olaf Scholz m.fl. da træde i karakter og sige til Rusland og/eller USA, at de ikke ville finde sig i dette eller hint og ellers måtte samarbejdet få en anden drejning. Det er nu gået op for mig, at sådan fungerer verden(-sfreden) bare ikke.

Som bekendt er jeg ikke socialdemokrat, men jeg har stor respekt for Mette Frederiksens aktuelle linedans, som var meget tydelig i gårsdagens “21 Søndag”. Jeg kan godt lide programmet, for her er rum og plads til de længere indslag.

I programmet gik Mette Frederiksen så langt, hun overhovedet kunne overfor Trump, uden at dagens danske ambassade i USA afskæres mulighederne for samarbejde. Amerikanerne er fortsat vores allierede, men efter kun en måned på magten, har Trump smadret relationen og verden. Der er kun 47 måneder tilbage … Og jeg synes, det var ganske udmærket, at statsministeren bad Kåre Quist om lov til at tale ud, eftersom de spørgsmål, han stillede, ikke kunne besvares med “ja” eller “nej”. Hun blev afbrudt konstant. Selv ville jeg have slået ham i gulvet.

Krigen i Ukraine

I dag er det tre år siden, russerne invaderede Ukraine. Mon ikke vi altid vil huske datoen den 24. februar?

Danmark støtter og målt i pct. af BNP, er vi den største støtte. Vi støtter, fordi vi står bag Ukraine, men lur mig om der ikke også er en høj grad af egoisme i det? Gør vi det ikke også fordi, at så længe Putin er travlt optaget i Ukraine, rulles krigen i det mindste ikke ud i resten af Europa? Og der er jo egl. ikke så langt fra Moskva til København?

Vi har taget imod 37.000 ukrainske flygtninge, og 70 pct. af dem ønsker at blive her, når den midlertidige Lov nr. 324 af 16. marts 2022 “Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine” løber ud i marts 2026.

Den andel er vokset støt og roligt med et procentpoint år for år. Det skyldes, at færre og færre har en familie at vende hjem til i Ukraine, børnene går i skole, har kammerater og taler godt dansk og forældrene er i arbejde. Hvis jeg var flygtet fra Ukraine, ville jeg også foretrække at blive her.

Det tyske valgresultat: AfD har fået hver femte stemme

Tanker om den skrøbelige verdenDet højreekstremistiske “Alternative für Deutschland” har fået hver femte stemme, hvilket er uhyggeligt.

Man behøver ikke have læst sociologi for at forstå hvorfor: Merkels “Wir schaffen das” er for alvor død. Tyskland har enorme problemer med immigration og landets økonomi er i ruiner. De fleste af AfD’s stemmer kommer fra det tidligere Østtyskland. Den del af landet er her 35 år efter murens fald stadig ikke ordentligt assimilerede i det tyske samfund. De føler sig stadig som andenrangsborgere, og så er det naturligt at stemme på et protestparti.

Det skal blive interessant at følge regeringsdannelsen. Uanset hvad – fx at ingen vil samarbejde med AfD; det kaldes “Brandmuren” – har landet taget et stort skridt til højre. Og er det egl. rigtigt, at et parti, der har fået hver femte stemme, ikke får del i regeringsmagten? Det synes jeg faktisk ikke. Det er ikke videre demokratisk. Sten Nørskov mente dog, at de vil få stor indflydelse på udvalgsarbejderne.

Fællesskaber mod frygt

Jeg talte med en veninde, der havde et virkelig godt råd mod frygten, som ikke må tage over: søg ind i fællesskaber. Det kan være fællesskaber om hvad som helst. Kolonihaveforeningen, vinterbadeklubben, slægtsforskerne … Uanset hvad så handler det om at søge sammen og at stå sammen, fordi sammenhold gør stærk.

Jeg synes, hun har ret.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

Angst for fremtiden

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

I går så jeg i TV Avisen, at en stor repræsentativ undersøgelse blandt ca. 48.000 mennesker har vist, at 25 pct. ikke længere kan udholde nyhedsstrømmen og i stedet slukker for TV. En del af dem var i stedet taget på kunsthøjskole. Og egentlig forstår jeg dem godt. Da jeg får kvalme af bare at se et staffeli (der var for mange af dem i min barndom), har jeg i stedet kastet mig over oprydningen i slægtsdatabasen med fornyet ildhu, og det går fremad. Jeg sidder med noget tidligt 1700-tal og sent 1600-tal på Odden i Odsherred, og det er en udfordring. Præsterne har sparet på både papir og blæk.

På den anden side set opfatter jeg den aktuelle situation som så alvorlig, at jeg er nødt til at vide, hvad der foregår. Hvad har Trump & Co. nu fundet på, mens jeg sov?

Jeg vil faktisk sige, at jeg er angst for fremtiden. Måske burde jeg i virkeligheden optræde som et egern og begynde at samle forråd (nogle kalder det “at preppe”)?

Det kan godt være, jeg ikke stemmer på statsministerens parti (det gør jeg helt sikkert ikke), men det er jo ikke for sjov, hun udøver penduldiplomati og holder møde med de andre europæiske ledere. Jeg tror, hun har ret, når hun siger, at den udenrigspolitiske situation ikke har været så alvorlig i hendes levetid, og hun er født i 1977. Jeg synes, det er rigtigt at indgå strategiske alliancer med vores nærmeste naboer.

Der har været pressemøde kl. 16:00 i Spejlsalen om lynforsvarbudgetterne og flere kompetencer til forsvarschefen. Det sidste, synes jeg faktisk er fornuftigt, eftersom han må formodes at have mere forstand på krudt og kugler end politikerne. Hvis det er forsvarschefen, der skal stå i spidsen for indkøbene, kan vi nok undgå en ny Elbit-sag?

Liberal Alliance havde dog et meget fornuftigt synspunkt: “Politikerne må også selv holde hånden på den varme kogeplade. De kan ikke bare lægge ansvaret fra sig”.

Jeg er ikke meget for, at man ikke længere skal afholde offentlige udbud. Hvordan sikrer man sig det bedste udstyr til en konkurrencedygtig pris, når der ikke afholdes offentlige udbud? Det er et pokkers tidskrævende arbejde et udforme udbudsmaterialet, men det er jo ikke for sjov, at man har de regler …

Nogle siger, at det mere ligner 1939. POV havde i dag en meget interessant artikel om det afslørende sprog, og der er altså noget om snakken … Læs artiklen “Sproget er en sladrehank” her.

25 pct. af befolkningen er stået af nyhedsstrømmen

Det kan godt være, vi ikke ender i en varm krig, men der er meget, der tyder på en ny kold krig. Da jeg var ung, havde vi kold krig. Det var ikke sjovt. Jeg har stået mange gange på Rådhuspladsen og demonstreret mod de 572 atomraketter på europæisk jord.

Og ender det ikke med en traditionel kold krig, kan vi nok imødese en handelskrig, som ikke er god for nogen af parterne. Recession over hele linjen og deraf følgende massearbejdsløshed. Hvem nyder godt af det?

Trump og Ukraine

Jeg har utrolig svært ved at se, af hvilken grund Trump blander sig i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland – eller rettere: for min skyld kan han bejle alt det han vil til Nobels Fredspris, men forhandlingerne skal da ikke gå bagom ryggen på Ukraine.

Det er fuldkommen absurd at tro, at det ville kunne medføre en holdbar fredsløsning. Et af hans seneste påfund er, at Ukrainerne for længst burde have afsluttet krigen. Herre Jemini … Måske skulle vi sætte Mexicanerne eller Chilenerne til at tage en af de amerikanske stater med magt, det kunne fx være Florida, og så bede amerikanerne indgå en fredsaftale bed aggressoren?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.