Indlæg

/1 Kommentar/i , , /af , ,

“Varme hænder” er nedværdigende

“Varme hænder” er nedværdigende

Kolde hjerner og varme hænder?

“Varme hænder” er nedværdigende

Hvis jeg var sygeplejerske, social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, ville jeg være træt af at høre om “varme hænder”, da det er en nedværdigende betegnelse. Jeg kender adskillige både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der bruger hjernen en del for at løse opgaverne. Temperaturen i håndfladerne er noget ævl.

Retorikken om vores plejepersonale er nedværdigende. Hvem vil uddanne sig til at være et par “varme hænder”?

Man bliver ikke bare sådan lige sygeplejerske. En af dem skrev skrev i Viborg Amts Folkeblad i oktober 2021 følgende fuldt forståelige indlæg

Personligt har jeg altid kolde hænder, men jeg kan garantere dig en sygepleje, som er funderet på et videnskabeligt grundlag med en udvidet specialistviden om omsorg, etik, anatomi og fysiologi for netop at kunne varetage en kvalificeret sygepleje tilpasset den enkelte.

For 100 år siden var alting godt

Nej vel. Men ca. på det tidspunkt var jeg kæreste med en sygeplejeelev. Dengang var de netop elever og blev udlært på et hospital. De lærte derfor alt om patientkontakt og praktiske færdigheder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun blev en dygtig sygeplejerske, da hun blev færdig.

I 2019 blev sygeplejerskeuddannelsen ændret til en professionsbacheloruddannelse på 3½ år, der gav adgang til videreuddannelse. Teorien udgjorde nu 58 pct., mens praktikken udgjorde 42 pct.

Jeg har talt med en sygeplejerske på min egen alder om hendes vurdering af uddannelsen dengang og nu. Hun sagde, så vidt jeg husker, at nutidens sygeplejersker uddannes bedre i fx anatomi, fysiologi og medicin end dengang. Til gengæld var de måske dengang lidt dygtigere til praktikken end de, der bliver færdige nu. Det skal de først ud at lære.

Tjenestemandsreformen fra 1969 og forud for den

“Varme hænder” er nedværdigendePernille Skipper er en af de (måske få?) politikere, der har sat sig grundigt ind i tjenestemandsreformen fra 1969. En aften deltog jeg i et webinar, hvor hun fortalte om baggrunden for reformen, der stadig her 53 år efter ligger implicit i sygeplejerskernes løndannelse og er årsagen til, at sygeplejerskernes løn halter bagud.

Efter krigen oplevede hele Europa en velfærdsstigning og det vi i dag kalder “velfærdsstaten” blev skabt. Historisk blev kvinders arbejde som fx sygeplejerske, jordemoder eller den, der passede de ældre/gamle anset som en form for fritidsjob, der højst medførte lidt lommepenge, for hovedindtægten i hjemmene stammede fra mandens arbejde.

Sygeplejersker var nogle, der hjalp lægen med at passe patienterne. De forskellige fag blev anset for at være et kald, og et kald er ikke lønnet; det er noget, man er “kaldet til”.

Tjenestemandsreformen vedtoges af folkevalgte politikere, der ikke tænkte på “Den danske model”, som de fleste nu angiver som hovedargument for ikke at agere på skævhederne mellem mande- og kvindefag. Henter man publikationen fra Institut for menneskerettigheder: “Kvindefag i historisk skruetvinge“, kan man blandt andet læse

Kommissionen valgte derfor hovedsageligt at bevare det eksisterende hierarki mellem de offentlige faggrupper – og dermed mellem mænd og kvinder – som kommissionen selv daterede tilbage til den første tjenestemandslov fra 1919.

Kvindefag lønnes helt generelt 12 – 14 pct. ringere end mandefag

“Varme hænder” er nedværdigende

Nu står vi med det problem, at de omhandlede faggrupper ikke gider være der længere og de unge søger ind på andre uddannelser. Nogle vil måske fortsat gerne faget som sådan, men de rejser til Norge for at udføre det. Andre igen rejser bare fra det offentlige til det private, hvor de kan få 60.000 kr. mere i løn årligt.

Intet tyder på, at problemet har nået sit toppunkt; det vil vokse i de kommende år, og det vil bliver yderligere aktualiseret af, at middellevetiden stiger, så der bliver flere af os gamle. Hvis vi ikke sørger for bedre aflønning af både mænd og kvinder i kvindefag, står vi om ganske få år med et uoverstigeligt problem, som det vil tage årtier at rette op på. Man kan kalde det for et velfærdseksperiment.

Når (eller hvis?) vi beslutter os for at agere, vil en af de helt store diskussioner være sammenligningsgrundlaget: Hvad skal medregnes i lønnen? Skal vi tage udgangspunkt i grundlønnen eller skal vi inkludere ulempetillægget for at være på vagt lørdag nat?

Aflønnes de “varme hænder” efter temperaturen i håndfladerne eller efter faglig dygtighed? Måske. Det er næsten den eneste logiske forklaring på, at kvindefagene helt generelt lønnes 12 – 14 pct. ringere end mandefagene.

Man siger, at “Den danske model” er til hinder for politisk indgriben; det er ikke hele sandheden, for det er udtryk for et politisk valg hvor mange lønkroner, der sendes regionernes vej.  Arbejdsmarkedets parter bringes altså først i spil, efter den indledende politiske prioritering.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Den kollektive hukommelse er kort

Lars Løkke som statsminister?

Den kollektive hukommelse er kort

Lige nu ser det ud som om, Lars Løkke Rasmussen ved hjælp af vanlig opportunisme har fået bragt sig selv i rollen som ikke alene kongemager men også kommende statsminister. Gys og gru.

Lur mig om ikke det skyldes hans “akutplan” for sundhedsvæsenet? Han har forslag til, hvad der bør ske i 2023, men der forlyder ikke noget om, hvad der skal ske i 2024 ff. Det må siges at være en kortsigtet lappeløsning.

Hans optræden i “Mød kandidaterne” med Kåre Quist forleden aften var nærmest forbilledlig. Tog man hans udsagn et for et, var de fleste fornuftige: Her har vi sørme sundhedsvæsenets redningsmand. Når den kollektive hukommelse er kort, og man ikke sætter udsagnene i et lidt længere perspektiv, lød det godt.

Besøger man Moderaternes hjemmeside og læser deres udspil til en sundhedsreform, ser det jo også godt ud. Det nævnes for eksempel, at der bør laves “psykiatripakker” ad modum kræftpakkerne og at psykisk sygdom skal ligestilles med fysisk sygdom. Det kan jeg som psykiatribruger naturligvis godt lide at se.

Hvem var det, der smadrede sundhedsvæsenet i 2007 i forbindelse med den kommunalreform, der nedlagde amterne og oprettede regionerne? Det var Lars Løkke Rasmussen. Regionerne har aldrig nogensinde fungeret, men man ønskede en centralisering. Nu skal der centraliseres i endnu en omgang. Det skal hedde “SygehusDanmark”.

Der skal laves et centralt IT-system. Jamen vi har jo også så fantastiske erfaringer med Sundhedsplatformen. De sundhedsfaglige kan ikke fordrage den og patienterne kan ikke finde rundt i den. I hvert fald har jeg for længst givet op. Sundhedsplatformen sender et utal af mails midt om natten om at der er nyt.  Når man åbner platformen, er det umuligt at se, hvad det nye er. Man kan ikke spørge fx sin kontaktperson, for hun ser ikke det samme, som man selv ser. Altså er der ingen hjælp at hente. Min læge i Distriktspsykiatrien bruger rundt regnet 40 – 50 pct. af sin arbejdsdag på at skrive recepter, fordi det er så uendeligt besværligt. (Og det kan man ikke sætte en af taste-aberne til).

“Det handler om at stoppe blødningerne i sundhedsvæsnet”

Moderaterne vil fx uddanne et “taste-korps”, som skal nedbringe det øvrige sundhedspersonales tidsforbrug på dokumentation. Administrativt personale skal i højere grad hjælpe med patientrettede opgaver, og så skal behandlingsgarantien suspenderes midlertidigt.

Igen: ser man isoleret på det, lyder det jo godt nok, men tænker man bare lidt over det, er det tydeligt, at det er hullet som en si.

1) Taste-aberne

Jeg hopper ikke på den med “taste-korpset”, der skal dokumentere alt det, de andre laver. For selv om man “bare” skal taste, må man da vide, hvad man skriver i dette eller hint system. Og det, der skrives, skal komme fra en anden person. Det falder ikke ned fra himlen eller overføres via et neuralt netværk. Hvad er datas vej fra fx en sygeplejerskes samtale med en patient ind i systemet? Hun skal formidle sin viden til taste-aben. Hvordan gør hun det? Skal hun tage noter i hånden, som taste-aben skriver af? Skal hun mundtligt gengive sine observationer? Eller hvordan skal det helt konkret ske? Det savner jeg en beskrivelse af.

Hver gang man “sender” data/tanker/observationer fra et menneske til et andet, risikerer man at miste værdifuld information, der skal bruges senere af en anden sygeplejerske eller en læge. Der falder ganske enkelt noget af for hvert led. Skriver sygeplejersken, som har talt med patienten, selv, er der væsentligt større chance for, at det vigtige kommer med.

Den rigtige løsning er tilførsel af ressourcer.

2) Administrativt personale

Hvad er det for noget administrativt personale, der skal hjælpe med hvilke patientrettede opgaver? Det er ikke konkretiseret og der er ikke nævnt eksempler. Som patient vil jeg helst ikke behandles af administrativt personale. Jeg forventer sygeplejersker og læger, der har forstand på det, de laver. Jeg ville være ked af at skulle gengive tankemylder og selvmordstanker for både en djøfer og en HK’er. Ikke et ondt ord om nogen af dem – men vi/de er dygtige til noget andet.

Den rigtige løsning er tilførsel af ressourcer.

3) Suspension af behandlingsgarantien

Vi kender alle historierne om, at mennesker behandles, fordi der nu en gang er gået 30 dage og ikke fordi den behandlingsansvarlige læge mener, at det er lægefagligt korrekt. Det er selvfølgelig tåbeligt. Men løsningen er ikke at suspendere behandlingsgarantien.

Den rigtige løsning er tilførsel af ressourcer.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Høje priser presser danskere til kanten

Dansk Folkeparti på stemmefiskeri

Høje priser presser danskere til kanten

TV Avisen kl. 7:00 havde denne label på et langt indslag, der blev vist som det første: “Danskere presset til kanten af høje priser”. Der blev vist et indslag med en kvindelig førtidspensionist, der ulovligt fyrede med affaldstræ fra genbrugspladsen, for hun havde ikke andre muligheder. Hun gik dog uden om det trykimprægnerede træ.

Det er ikke tilladt at fyre med affaldstræ, idet der kan være ulovlig stoffer, der er skadelige for både mennesker og miljø. Kommunen griber ind, hvis de opdager det – måske fordi naboen klager over den giftige røg. Miljøstyrelsen har lavet denne liste over, hvad man ikke må fyre med.

SF gentog deres gode idé: Øg beskatningen på de overnormale profitter fra 4 % til 6 %. Det klarer både Ørsted og Mærsk nok! Problemet er formentlig blandt andet, at det ikke er en snuptagsløsning, der virker her og nu.

Enhedslisten vil lave et engangsfald i skatten på 10.000 kr. til to mio. danskere – altså ca. en tredjedel af befolkningen. Det lyder helt vildt, men det kan godt være, der er råd til det.

600 kr. pr. barn oveni børnechecken en enkelt gang forslår som en skrædder i Helvede. Men intentionen er selvfølgelig god nok.

Dansk Folkeparti deler gaver ud

Morten Messerschmidt var i gavehumør  og ville tilbageføre 18 mia. kroner til borgerne fra den øgede moms, staten får ind, fordi priserne er vanvittige. Modtagerne skulle være førtidspensionister, folkepensionister og børnefamilier. Det er faktisk også en god idé og det er konkret, men det er SF’s og Enhedslistens forslag også. Jeg sad bare med en følelse af, at der var tale om stemmefiskeri for at undgå at ryge under spærregrænsen.

Morten Messerschmidt havde helt ret i, at hjælpen skal være mærkbar her og nu, da der også kan være koldt i oktober, november og december, sidstnævnte måned rummer endda en jul. Han havde også ret i, at hjælpen skal ramme rigtigt og ikke som varmechecken blive uddelt nærmest arbitrært.

Varmechecken ramte dog af og til forkert, idet folk ikke selv havde sørget for at rette deres informationer i BBR. Det kan man ikke klandre Energistyrelsen for! Havde man lavet en ansøgningsprocedure, var hjælpen kommet om et år eller to … Man var på forhånd klar over, at nogle checks ville ramme forkert og at andre ikke ville få det beløb, de retteligt havde krav på. Det var prisen for at handle hurtigt, hvilket jo egl. er meget tilforladeligt.

En balancegang jfr. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Der skal balanceres mellem at hjælpe de mest udsatte gennem vinteren, og hvem frygter ikke den kommende elregning? Det gør jeg også. Hjælpen skal være målrettet de rigtige modtagere og samtidig skal man sørge for, at der ikke pumpes så mange penge ud i samfundet, at inflationen øges endnu mere.

Selv kan jeg ikke forestille mig, at de mest udsatte kan øge inflationen ret meget. Det drejer sig om for det første ikke om en majoritet, og for det andet er der ikke tale om, at de mennesker pludselig vil købe vildt ind af aktier og obligationer, de vil bare gerne have varme på – også i december.

Godt jeg ikke er politiker

Jeg glæder mig dagligt over ikke at være politiker, måske især over ikke at være statsminister. Det må være utrolig svære valg at træffe. Hele tiden at skulle holde balancen uden at blive alt for upopulær. Hvem skal man prioritere? Og lige p.t. går de fra krise til krise. Hele den seneste valgperiode har mere været krisehåndtering end noget som helst andet. Coronaen, krigen i Ukraine og nu inflationen.

Hvis ikke Socialdemokratiet havde den frygtelige udlændingepolitik (Rwanda, udrejsecentrene, forskelsbehandlingen af flygtninge fra fx Syrien og Ukraine mv.), ville jeg stemme på dem, for jeg synes helt ærligt Mette Frederiksen gør det godt.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Kandidattest i starten af valgkampen

Kandidattest i starten valgkampen

Jeg elsker politik

Kandidattest i starten af valgkampen

I går kom valgdatoen, helt uanset at jeg jo ikke synes, der er tid til at afholde valg og sætte folketingsarbejdet i stå gennem et par måneder. Danmark og – mindst – resten af Europa står i lort til halsen, men nu skal vi så tale mink og vaskekældre mv.

Selvom jeg tror, jeg er klar over, hvor krydset skal sættes, tog jeg alligevel kandidattesten på dr.dk og jeg er lidt overrasket over resultatet, der formentlig skyldes min positive holdning til institutioner som Nato, EU, FN osv. Jeg har altid ment, at landene kan mere sammen end hver for sig.

Af og til kommer der virkelig tåbelige regler fra EU (men Danmark er selv med til at beslutte dem). Her tænker jeg fx på hele GDPR-cirkusset, der bevirker, at man skal trykke på en ekstra knap, hver gang man vil se en hjemmeside. Gad vide hvad det har kostet i udviklingsomkostninger at få det implementeret.

Omvendt kommer der også en masse fornuftige regler fra EU. Efter min mening er de nye barselsregler et godt eksempel på sidstnævnte. Når mændene ikke selv kan finde ud af at gå hjemme hos deres nyfødte børn i nogle uger, må vi jo tvinge dem til det via lovgivning. Og det er en ganske smart lovgivning, sådan lidt revolver-agtig: “Enten tager du orloven, eller også forsvinder de uger ud i det blå.” Nogle piber ganske vist over, at det går ud over deres løn og pensionsopsparing, men hertil er kun at sige, at det har kvinderne levet med i alle de år, barselsorloven overhovedet har eksisteret. Det er ikke omkostningsfrit at sætte børn i verden.

Jeg måtte slukke for partilederrunden

Selvom jeg elsker politik, måtte jeg slukke for både partilederrunden og dagens åbningsdebat. Jeg får opkastningsfornemmelser hver eneste gang, de borgerlige – inkl. de Radikale – begynder at tale om de forbandede mink. I dag så jeg fx Sophie Löhde sige, at det var helt utilstedeligt, at Mette Frederiksen havde begået en fejl og ikke erkendt det. Det er jo ikke sandt. Statsministeren har gentagne gange sagt, at ja, der blev begået fejl, og hun har indkasseret en næse efter “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink” havde afgivet sin beretning. Hvad forventer de ellers hun skal gøre – gå af er vel næsten det eneste andet, hun kan gøre.

Tilsvarende kropslige reaktioner får jeg, når Støjsenderen fra Jylland er i fokus, og derfor forbliver mit TV slukket i aften kl. 21:25, hvor hun er i “Mød partierne” hos Kåre Quist. Jeg kan simpelthen ikke holde det menneske ud.

For det første tror jeg ikke meget på hendes “snusfornuft”, og for det andet er jeg meget bekymret over hendes (tilsyneladende vellykkede) forsøg på at dele Danmark i to. En helt tredie ting er, at hun ikke lader sig resocialisere. Hun “vil ikke bøje nakken” efter Rigsrettens dom, som hun i øvrigt mener er “i strid med danske værdier”.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, at knapt ti pct. af vælgerne vil sætte deres kryds ved et parti, der er så fjendtligt over for alt, der foregår mere end 40 km. fra plovfurerne ved Skive og Hadsund, endsige ved et parti der end ikke har et partiprogram. Det svarer til at sætte sit kryds med bind for øjnene.

Socialdemokrater

Billedet herunder stammer fra dengang, der var socialdemokrater til. Desværre kan jeg ikke datere plakaten.

Kandidattest i starten valgkampen

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.