Regeringens pressemøde

Uddannelsesreformen interesserer ingen

Jeg så regeringens pressemøde kl. 11:00, og jeg må sige, at jeg er lidt rystet over, at en så gennemgribende og markant reform af universitetsuddannelserne ikke var interessant for det samlede pressekorps – endsige regeringen.

Statsminister Mette Frederiksen startede med at sige, at det hele handler handler om at gøre Danmark stærkere. Det skal ske ad to veje:

1. En frihedsreform for den offentlige sektor, der indebærer at flytte rundt på 2½ mia. kr. Ikke så mange ved computeren og flere “varme hænder”
2. En uddannelsesreform, der indebærer at flytte rundt på 2,0 mia. kr.

Der blev næsten ikke talt om uddannelsesreformen

Uagtet uddannelsesreformen er det største indgreb i mange, mange år, til en værdi af to milliarder kr., var der stort set ingen, der havde lyst at gå i dybden med emnet, hverken regeringen eller journalisterne.

Jeg har ikke tal på det antal gange, man – og det gjaldt i særlig grad Nicolai Wammen – sagde “heldigvis” til, at der i 2030 vil være 125.000 flere ældre og 50.000 flere børn. Engang kaldte man det “et demografisk problem”, men den tid er ovre.

Formiddagspressen ville hellere tale om en forældet sag om nedslagtningen af mink og øllebrød end om det, vi skal leve af i fremtiden: kvalificerede unge mennesker, som erhvervslivet siges at “skrige efter”.

Tiden gik med, at regeringen sagde det samme mange gange, så de var sikre på, vi forstod det: for meget bureaukrati i ældreplejen, hvor der bruges minimum 59 klik på at registrere, at gamle Hr. Hansen alligevel ikke skal have den pille, der er hældt op i dosseringsæsken, hvis den praktiserende læge har anbefalet, at der skal holdes en pause. Og her var statsministeren på lidt dybt vand: Man lægger altså piller “tilbage i skabet”. De sendes til destruktion. Jeg føler mig sikker på, at der findes både regler og retningslinjer om dette. Og det skal der også, for Helvede er hedt, hvis der ikke er styr på medicin og medicinhåndtering. Man “genbruger” ikke medicin. Det kan ikke være ret svært at forstå.

Herudover gik tiden med at tale om, at samme gamle Hr. Hansen måske gerne ville have øllebrød til fløde til morgenmad og hvor mange registreringer, der krævedes til dokumentation af det.

Jeg har intet som helst belæg for at vurdere, om der er for megen administration i ældreplejen. Siger samtlige kommunale medarbejdere, at der er for meget administration, så har de jo nok ret.

En storsmilende Astrid Kragh sagde: “Vi har ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på, at en regel medførte administration”. Herre Jemini … er hun og den samlede regering da ikke klar over, at når der vedtages en regel, skal forvaltningsenheden også kunne dokumentere, at man lever op til den. Det kan heller ikke være ret svært at forstå.

Regeringen foreslår tre typer af kandidatuddannelser (hentet fra DR’s side)

1. Etårig kandidat
   • Regeringen vil indføre en ny etårig kandidat, der skal gøre det lettere for de studerende at komme ind på arbejdsmarkedet, så snart de er færdiguddannede.
   • Den vil bestå af mindst 15 timers undervisning og vejledning om ugen.
   • Målet er, at 35 procent af kandidaterne bliver etårige. Vil især blive oprettet inden for humaniora og samfundsvidenskab.
2. Erhvervskandidat
   • Regeringen vil udvide erhvervskandidatordningen til at gælde alle uddannelser, så studerende kan tage en kandidat og arbejde mindst 25 timer om ugen ved siden af studiet.
   • Erhvervskandidaten er planlagt over to eller fire år.
   • Målet er, at 15 procent af kandidaterne er erhvervskandidater.
3. Toårig kandidat
   • De toårige kandidatuddannelser målrettes studerende, der skal forske eller arbejde i mere specialiserede jobfunktioner.
   • Vil især fortsætte på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder.
   • Cirka 50 procent af kandidaterne vil fortsat være toårige.

Man søger at sælge nedslagtningen som en forbedring

35 pct. af kandidaterne fra humaniora og samfundsvidenskab skal fremover være etårige kandidater. Det er de “almindelige kandidatstuderende”, idet nummer 2 og 3 er “noget andet”, fx fordi de vil være forskere. Specifikt blev der nævnt læger. Bemærk at kun en smule mere end en tredjedel af de studerende i de kommende tid forventes at være helt almindelige kandidatstuderende. Hvordan det “gør Danmark stærkere” har jeg svært ved at se.

Hvordan det skal “blive lettere at komme ind på arbejdsmarkedet” må henstå i floskel-skabet, for det blev ikke nævnt, begrundet eller spurgt til. Vi holdt os til de 59 klik og øllebrøden. Det er også lettere at forstå – og det gælder da især, når det bliver sagt mange gange.

Om de 15 pct. erhvervskandidater: Hvor mange mennesker med minimum 25 timers erhvervsarbejde, og måske også børn/koner/mænd/kærester forestiller man sig dog vil starte på en kandidatuddannelse?

Det virker efterhånden som om, man (både i regeringen og andre steder) antager, at en kandidatuddannelse er noget, man trækker i en automat. I min barndom havde bageren henne om hjørnet automater, hvor man puttede fx fem kroner i foroven og herefter trak i et sort bakelithåndtag og kunne fiske 10 Prince ud til far. Det er ikke sådan en kandidatuddannelse fungerer. Det er ikke en automat.

Vil man fx være en ordentlig jurist (det eneste fag jeg kender til), der har lært forudsætningerne for lovgivningen, for folkeretten, for hvad der er hhv. god og dårlig forvaltningsskik, som basalt set handler om borgeren retssikkerhed, for nu slet ikke at tale om det floffy “retfærdighed”, så er det altså ikke noget, man lige gør i kaffepausen eller efter aftensmaden.

Jeg har meget svært ved at se regeringens udspil som noget, der øger kvaliteten i uddannelserne – snarere tvært imod. Suk. Jeg bliver ked af det på de kommende kandidaters vegne, og korser mig over, at jeg blev kandidat i forhistorisk tid (1990).

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.