Indlæg

,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Juraen er på plads og den ikke svær!

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Sjældent har jeg set så rasende en minister. Sophie Løhde virkede både ægte, rystet og vred på dagens pressemøde om skandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Og hvor var det rart, at hun ikke en eneste gang skiftede ordet “problemer” ud med “udfordringer”, for AUH står i problemer til halsen.

Min gryende respekt for hende voksede hende over hovedet (hun er ikke så høj). Der bør rulle mindst et hoved i denne sag.

I første artikel om skandalen, “øffede” jeg over, at ingen angav hjemlen til pligten til indberetning af ventetider ud over de maksimale. Men det viser sig, at Sundhedsstyrelsens forside gør opgaven med at finde “Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme” (BEK nr 584 af 28/04/2015) nem.

Bekendtgørelsen har kun 21 bestemmelser; selv for en travl hospitalsdirektør burde det være til at overkomme.

Prøv at læse § 19 herunder. Overvej derefter hvordan nogen nogensinde har kunnet indfortolke, at når patienter accepterer fristoverskridelser, skal der ikke indberettes til Sundhedsstyrelsen?

Der står intet om accepter (heller ikke i de øvrige bestemmelser). Der står højt og larmende: “… skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen …” Jeg begriber ikke, hvordan nogen har drømt sig til en anden verden.

Lovgivning skrives nu til dags, så det er læsbart og forståeligt for de mange – og det er positivt.

§ 19. Regionsrådene skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen [SST] om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. § 1.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Hvordan agerer man på et problem, man ikke kender omfanget af?

Sundhedsministeren var klar i spyttet:

  1. Jeg vil have de rigtige tal. Jeg vil kende problemets omfang. Overskridelser skal ikke ligge i det skjulte; de skal frem i lyset.
  2. Når jeg ved, hvad vi taler om, kommer regeringen med en genopretningsplan, der skal genskabe tilliden til kræftbehandlingen her i landet.

Fornuftsmæssigt kan det ikke gøres anderledes. Hvordan skulle man agere på et problem, hvis omfang man ikke kender? Ser det tilsvarende forfærdeligt og/eller fordækt ud i de øvrige regioner, skal der andre håndtag til, end hvis problemet kan isoleres til AUH. Det mener jeg aftvinger respekt.

Derfor bliver jeg træt af en journalist fra TV2, der ca. fire gange spørger om det samme, nemlig om en forstærket indberetning, som SST skal komme med ny model for inden udgangen af april, ikke bare er at iværksætte et udredningsarbejde, der ikke kommer patienterne til gode. Han kunne lige så godt have sagt “Dette er er bare (endnu) en syltekrukke”. Den slags spørgsmål burde være forbudt til pressemøder.

Heldigvis var spørgsmålene fra Danmarks Radios journalist langt mere velovervejede. Og Danmarks Radio skal roses for at have journalister, der kan holde snuden så meget i sporet, at en skandalesag som denne kan blive rullet op på ganske få dage.

Sophie Løhde: “Det handler ikke kun om penge”

Endnu en gang må jeg give hende ret. Det handler også om styring og ledelse. Det koster ikke ekstra at overholde bekendtgørelsens § 19.

Men der er også penge i dette her problem, der begynder med, at man ikke kan skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker og anæstesisygeplejersker. Og det kan man blandt andet ikke, fordi aflønningen er langt højere i det private, der tillige tilbyder bedre arbejdsvilkår og rammer.

Derfor er det et problem, at regeringen i deres seneste plan bærer ved til det bål, ved at sige at sundhedsvæsenets problemer skal løses ved at det offentlige system sender patienterne til det private.

Det får vi jo ikke et bedre og mere robust offentligt sundhedsvæsen af.

Indeværende sag viser, at det har vi behov for, for det private tager sig kun af det enkle og det elektive, mens det offentlige står tilbage med det vanskelige og det akutte.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling i Aarhus kæmper med mange ting

Jeg fandt dette interessante interview i Ugeskrift for Læger.

Her får man indblik i hverdagen på AUH.

Efterspillet til afsløringerne af 293 overskridelser på kræftventetiden på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH er i fuld gang. Ugeskrift for Læger interviewer cheflæge Charlotte Buchard Nørager mellem mange møder og informationsopsamlinger. Hospitalskrisen har også ramt kræftpatienter, siger hun.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Når styrelsen ikke får data, dør patienterne?

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Jeg er rystet over, at Aarhus Universitetshospital (AUH) har fortolket patienternes accept af fristoverskridelsen som en accept af, at man ikke indberettede tallene til Sundhedsstyrelsen.

I TV Avisen kl. 7:00 i går morges (torsdag den 23. marts 2023) sagde en af de “fristoverskredne” patienter: “Selvfølgelig accepterer man, for der er intet alternativ. Skulle vi have sagt “Nej tak” til operation?”

  1. Hvordan forestillede man sig, at styrelsen skulle kunne holde “fingeren på pulsen”, når den ikke fik data?
  2. Hvordan forestillede man sig, at regionerne evt. kunne hjælpe hinanden på tværs, når man ikke kendte spidsbelastninger og vakuum rundt om i landet?

Sundhedsvæsenet ligger – lige som patienterne – for døden.

Data til Sundhedsstyrelsen er en forudsætning

Sundhedsminister Sophie Løhde var i TV Avisen kl. 21:00 i aftes den 23. marts 2023. Hun – og de øvrige venstrefolk – er sædvanligvis ikke min kop te, men her fik jeg sørme respekt for hende. Hun prøvede at skjule det, men det var tydeligt, at hun var rasende. Og det med rette.

Hun sagde adskillige gange, at vi er nødt til at have data, hvis vi skal vide, hvordan det står til på kræftområdet. Konkret kaldte hun det “at monitorere”, men meningen er den samme.

Eva Munch-Perrin er en utrolig dygtig journalist på TV Avisen, så hver gang Sophie Løhde svarede udenom, stillede hun det samme spørgsmål bare på en lidt anden måde. Det spørgsmål, hun måtte stille gang på gang i forskellige forklædninger var: “Har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til, at regionerne ikke indberetter fristoverskridelser, hvis patienterne har accepteret en ventetid på mere end to uger?”

Som jeg forstod ministerens lidt uldne svar var det, at det havde Sundhedsstyrelsen bestemt ikke givet tilladelse til. Og til det er der kun at sige “Nej, selvfølgelig har de ikke det!”. Ministeren sagde helt sikkert “Regionen har ikke én gang rakt poten op i “Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet” og fortalt om problemet”.

Hvad skal vi dog med data?

Når data mangler et sted i centraladministrationen, kan udviklingen, i hvad det nu end måtte være, ikke følges. I den konkrete sag har styrelsen ikke hørt et ord om, at 293 patienter i perioden 01/2022 – 02/2023 har ventet mere end de tilladte to uger.

Havde styrelsen fået data, kunne der evt. være lavet en indsats på tværs af landet (større er Danmark ikke). Måske kunne man have lånt sygeplejersker fra Rigshospitalet eller Herlev? Måske var der uudnyttet operationskapacitet et andet sted end i Aarhus?

To uger er en kort ventetid, men kræft venter ikke.

Derfor har sygdommen i mange tilfælde spredt sig for meget til, at patienten kunne opereres succesfuldt. Det har medført, at man i en række tilfælde har påbegyndt operationen men lukket hullet igen, fordi lægerne har vurderet, at der ikke var noget at gøre. Kræften havde bredt sig for meget. Det er og bliver en skandale af de større.

Gad vide hvor mange patienter man med sikkerhed kan sige er døde som følge af fristoverskridelsen?

Lige nu kan man på dr.dk finde “1. del af faglig redegørelse vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft”. Det er ni siders uhyggelig læsning, der er underskrevet af koncerndirektør Helene Bilsted Probst (som vi kender fra pandemien).

Hjemmel til ikke at indberette eller påbud om netop at indberette

I de tilfælde, hvor de maksimale ventetider er overskredet, men patienten er informeret og har samtykket hertil, er således ikke situationer, der skal indberettes. [Side 6 af 9]

Det begriber jeg simpelthen ikke!

Det fremgår, at det er interne, regionale retningslinjer om indberetningspligt, der siger, at der ikke skal indberettes. Men hvordan passer det med de overliggende nationale retningslinjer, der formentlig er beskrevet i en bekendtgørelse? Men hvilken?

Tilføjelse den 25. marts 2023: I denne artikel har jeg fundet frem til den relevante bekendtgørelses § 19.

Det står der desværre ikke noget om i redegørelsen, der er “udarbejdet med en kort deadline og under stort tidspres”. Det kan være, det kommer i 2. del?

dr.dk skriver fredag den 24. marts: “Når ventetiden bliver overskredet, har regionen pligt til at oplyse Sundhedsstyrelsen om det.” Desværre er ingen hjemmel til dette påbud nævnt.

dr.dk skrev 22. marts kl. 14:46

Men 0 gange er den alvorlige oplysning gået videre til Sundhedsstyrelsen. Det oplyser Aarhus Universitetshospital til DR.

Og det er i strid med loven, vurderer to juridiske eksperter, der har set på dokumenter i sagen.

Heller ikke her er hjemlen til påbuddet nævnt. Det ville ellers være interessant at læse den lov, de taler om.

Perfekt eksempel på enkeltsag, der skaber “unødigt bureaukrati”

I denne sag kan ingen være uenige i, at området må følges langt tættere. Det var det, Sophie Løhde kaldte “monitorering”.

Regionerne skal ikke kunne putte sig og holde kæft med deres “udfordringer”, som jeg kalder “problemer”. Af den citerede redegørelse fremgår, at

  1. Det primære problem har været at skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker ->
  2. Det har medført lukning af sengepladser ->
  3. Det har betydet, at fristerne er overskredet.

Regionerne må indberette mere. Det sker ikke uberørt af menneskehånd.

Sundhedsstyrelsen må, som vagthunden, op på mærkerne og kræve månedlige data fra alle regioner, analysere dem, finde regioner med overbelastning og eventuelle vakuum. Og der skal sikkert også andre tiltag til, der må følges op på. Det sker heller ikke uberørt af menneskehånd.

I næste valgkamp er alting glemt? Til den tid vil visse politikere sige “det er unødigt bureaukrati i sundhedsvæsenet”? og “Medarbejderne skal være hos patienterne ikke ved deres PC”?

Til det er kun at sige: husk denne ulykkelige sag, som jeg kalder en skandale.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Store Bededag er til at forstå men resten …

Store Bededag er til at forstå men resten …

Danskerne skal arbejde lidt mere

Store Bededag er til at forstå men resten …

Det er pudsigt: der er nu nedsat en “reformivrig regering”, som vil reformere alt, hvad den kan få øje på, og det er ikke så lidt.

Men hvad debatteres? Det gør fjernelsen af (formentlig) Store Bededag. Det kan man nemlig forstå. Resten er noget sværere.

Nationaløkonomi giver ikke sig selv. Jeg havde i 1984/85 en fantastisk underviser – ved navn Preben Etwil – i det fag. Jeg elskede økonomi og hadede arveret. De andre på holdet havde det modsat. Jeg skulle have taget konsekvensen og skiftet studie til polit.

Store Bededags oprindelse mv.

Store Bededag blev indført af Chr. den 5te ved denne forordning fra 27. marts 1686. Forordningen findes her i sin fulde ordlyd.

“Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge etc. Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst hafver for got anseet at anordne og paabiude, (…), at udi begge Vore Riger og tilhørige Lande, Aarligen paa dend fierde Fredag som efter Paaske Helligdage indfalder, een extraordinarie Bede-Dag skal holdis (…)”

Herved koncentrerede kongen adskillige andre helligdage i én stor. Det var smart af kongen og betegner den tids reformer og ønske om produktivitetsstigninger: “Vi smækker det hele sammen og sparer lidt hid og did.” Der er jo en grund til, at det kaldes “Store Bededag”

En afskaffelse af Store Bededag må derfor betyde, at nogle andre helligdage automatisk genindføres.

Nogle peger på Mariæ bebudelsesdags genkomst, men det er vist ikke en helligdag, selvom Wiki udnævner dagen til en “Bevægelig helligdag”. Dagen er bare en kirkelig mærkedag, som fortæller om, at ærkeenglen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel den førstkommende juleaften.

Næh, dem vi skal have tilbage må være 3. juledag, 3. påskedag og i hvert fald Sankt Hans-dag. Muligvis er der flere helligdage, der blev bortrationaliserede ved reformen i 1686, vi nu får krav på.

Jeg ser “min præst” i morgen kl. 16. Hun er meget dygtig, meget intellektuel og teoretisk velfunderet, så jeg har bebudet hende, at hun inden mødet skal have sin kirkeret frem for at se på danskernes retsstilling, hvis Store Bededag virkelig afskaffes.

I øvrigt må det antages også at gælde andre end danske statsborgere her i landet, men det er blevet meget moderne for samtlige politikere på alle fløje at sige “danskerne” og “Danmark” i hver anden sætning.

Udkommet af den sparede Store Bededag

Salget af Store Bededag skal finansiere den øgede krigsindsats – først og fremmest i Ukraine. Hvordan sammenhængen helt præcist er, forstår jeg ikke rigtig, men der skulle gerne komme 4.000 årsværk (1 årsværk er 1.924 timer, fordi 37 timer pr. uge i 52 uger = 1.924) ud af det, og de årsværk må så have en værdi, og for den værdi kan vi købe nogle af de yderligere kugler, kanoner og krudt mv., som vi kan sende til Ukraine? “Nogle af” fordi der ikke er så mange af de 4.000 årsværk, der tjener en million, og der skal bruges 4½ mia., jfr. herunder.

Når Putin så engang er smidt ud af Ukraine, skal vi vel så have Store Bededag retur?

Nu gør jeg lidt grin med et emne, der overhovedet ikke er morsomt, for det drejer sig om menneskers liv og død; mennesker der er flygtet fra deres hjem måske med katten i en transportkasse i højre hånd og et barn i venstre hånd. Men det er virkelig det, der står i “Ansvar for Danmark”, som regeringsgrundlaget officielt hedder.

Se blot:

Side 11: “Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed.”

Side 36: “Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag.”

Som jeg husker det, var resultatet af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik 18 mia. kr. ekstra i 2033 ff. Nu lægges der så 4½ mia. oveni og det allerede fra 2030. Det kan vel ikke betyde andet end at vi årligt skal have forøgede forsvarsudgifter på 22½ mia. Det er godt nok mange penge og kan næppe kaldes andet end oprustning!

Det demagogiske element

Der er lidt regerings-demagogi her: Hvem vil sige nej til at hjælpe Ukraine (hverken danskere eller andre nationaliteter)? Og det med Store Bededag mærker vi jo ikke så meget. Den kan vi hver især godt bidrage med. Det gør ikke ondt andet end i Facebookdebatterne.

Til sammenligning når den samlede psykiatri op på 4½ mia. ekstra qua regeringsgrundlaget og så er 10-årsplanen fuldt finansieret. Vi kunne altså gøre psykiatrien lidt over fem gange bedre for det beløb, vi nu skal købe krudt og kugler for. Vi kunne belægge alle sygeplejerskerne og værelserne med guld. Men det er så mange penge, at psykiatrien slet ikke kan bruge dem. Og det siger ikke så lidt efter årevis udsultning. Psykiatrien klarer 10-årsplanen med 4½ mia.

Jeg elsker tal og tallenes magi, og dette er måske eksempler på at få milliarderne til at blive til menneskepenge. Til noget der er til at forstå. Det er årsagen til, at vi taler om afskaffelsen af Store Bededag. Den er nemlig håndgribelig!

Store Bededag er til at forstå men resten …


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Regering afløst af “arbejdsfællesskab”

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Puh ha, jeg bliver trist over at se præsentationen af arbejdsfællesskabet. På et tidspunkt var jeg nødt til at slukke.

Den 10-årige psykiatrihandlingsplan er nu finansieret!

Jeg kan få øje på én positiv ting: en finansiering af den 10-årige psykiatrihandlingsplan. Det er godt. Og det gør mig glad på en ellers trist dag, for det er pinedød nødvendigt.

Den 27. september 2022 kom den daværende regering sammen med støttepartierne stolt og meddelte, at de havde fundet 450 mio ekstra millioner årligt til psykiatrien. Det var 10 pct. af det beløb, Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med professor i Sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg havde beregnet var nødvendige, hvis vi vil have en psykiatri, der kan løse opgaverne, nemlig de opgaver, der er beskrevet i “Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”. Det er det, vi i daglig tale kalder 10-årsplanen for psykiatrien.

Så vidt jeg læser regeringsgrundlaget, er planen nu fuldt finansieret. I det nye papir “Ansvar for Danmark” står der side 18 og 19:

På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

De må være løbet tør for idéer

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Jakob Ellemann-Jensen kravlede op i et træ, faldt ned og fik blå mærker undervejs. Det forstår man, men skulle han få det psykisk svært med alle udmeldingerne af partiet, vil han formentlig kunne henvende sig til de dygtige medarbejdere i psykiatrien, når snak på et tidspunkt er omsat til handling.

Der var mange ord på dagens pressemøde, og jeg sidder tilbage med følelsen “Jamen hvad betyder det i praksis?” Det synes jeg ikke, jeg kan gennemskue. Men det kan selvfølgelig være, at det netop skal være sådan, idet arbejdsfællesskabet nu har lagt de overordnede milepæle tilrette og først derefter vil udmønte det i konkret politik. Og den skal vi høre om i morgen.

Én ting kan jeg dog gennemskue, og det er, at de, på et tidspunkt i løbet af de 43 hengåede dage, må være løbet tør for idéer men derpå så lyset: vi afskaffer Store Bededag. Tænk at man for at “øge arbejdsudbuddet” tyer til at afskaffe en 336 år gammel helligdag. Kan man virkelig det?

Nåh, det har de vel tænkt over, og det er selvfølgelig en lav pris at betale for de godter, der (måske) følger med.

Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var “ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

De slagtede også store dele af videnssamfundet

Har vi ikke hørt mange gange, at Danmarks vigtigste råstof er dygtige unge med viden, som de kan stoppe ind i videnssamfundet? For at vi kan gøre os gældende både hjemme og internationalt, skal vi både være dygtigere og mere veluddannede end de andre landes unge. Det ændres der på med et par trylleslag:

Jeg glæder mig over, at jeg uddannede mig for mange år siden, og at jeg nu er så gammel (snart 60 år), at der ikke længere er nogen, der har brug for min viden. Jeg er ikke længere god til at lære nyt, men som en gammel cirkushest, der trækkes af stald, kan jeg stadig de gamle tricks, og så kan jeg jo bare falde tilbage på dem.

At slagte store dele af uddannelsesområdet er ren Galimatias, og lyttede man til nyeste forskning, ville man høre, at den væsentligste årsag – blandt alle årsager – til unges mistrivsel er “tempo”, det at alt skal gå så hurtigt.

Man siger, man vil gøre noget ved mistrivslen – men samtidig skruer man ned for den tid, man har lov at studere for at gøre Danmark klogere. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, men jeg ved selvfølgelig godt, at politik og logik er to inkommensurable størrelser.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.