Indlæg

,

Farvel Nordea

Opsummering

Efter flere dårlig oplevelser med Nordea, hvor jeg altså har været kunde i 37 år, og ikke har skyldt en krone, besluttede jeg, at finde en anden bank.

Google er min ven, så jeg fandt denne beregner, som blandt andet kan vise de gennemsnitlige årlige omkostninger pr. pengeinstitut. Skjern Bank ligger helt i bund, altså er de billigst, mens Nordea ligger som den fjerde dyreste. Min økonomi er sund og god om end lille, men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal forære et mastodontisk pengeinstitut 2.500 kr. ekstra om året. De må finansiere deres virksomhed uden mig.

Jeg føler ingen loyalitet overfor Nordea, og de er ligeglade med mig. De fik tandlægen til at agere bank, hvilket forekommer mig at være absurd efter et virkelig mangeårigt partnerskab.

Så jeg kontaktede Skjern Bank og aftalte et møde til i dag.

Det første møde med Skjern Bank

Privatrådgiveren serverede kaffe, og vi gik ind i et separat lokale med en kæmpe fladskærm og et trådløst tastatur. Formålet med udstyret var, at vi i fællesskab kunne kigge ind hos Nordea, hos SKAT og Topdanmark. Han stillede nogle få spørgsmål, men de havde på ingen måde karakter af forhør.

Jeg havde på forhånd printet en del forskellige bilag ud, som jeg regnede med, at han skulle bruge. Derudover havde jeg lavet et lille Worddokument, der startede med “Jeg kommer ikke for at låne, men for at få bedre service og færre gebyrer”.

Resten af siden var en gennemgang af bilagene med kommentarer. Han kiggede løseligt på det, men gik ikke i detaljer. Jeg sagde selvfølgelig til ham, at årsopgørelsen fra 2015 er temmelig uinteressant, da jeg var på sygedagpenge hele det år. Ingen anmærkninger og han tog mine ord og dokumenter for gode varer.

Jeg vil gerne fortsat have en kassekredit, hvis opgave det er at opsuge de naturlige udsving henover året. Intet problem. Til sammenligning: Da jeg bad Nordea om et lån til tandlægen, fik jeg oplyst, at hvis de skulle låne mig beløbet, ville de sløjfe de to kreditter.

En anden uacceptabel oplevelse hos Nordea er følgende: Efter aftale med tandlægen skulle jeg lægge et ret stort beløb som en slags udbetaling. Jeg havde lovet at sørge for det samme dag. Jeg kunne ikke få netbanken til at fungere, så jeg måtte ringe til dem. Indledningsvist talte han til mig som om, jeg ikke kunne bruge en PC og aldrig tidligere havde lavet en overførsel. Til sidst måtte han modstræbende erkende, at deres side ikke fungerede. Han lavede så overførslen i sit system. Dagen efter kiggede jeg ind på kontoen for at forvisse mig om, at beløbet virkelig var hævet. Det var det, men samtidig havde det kostet mig 55,00 kr. i gebyr, at deres side var nede. Jeg bliver rasende over den slags.

Skjern Bank samarbejder med Købstædernes Forsikring. Han vil undersøge, om jeg kan spare noget ved at skifte fra endnu en mastodont. Det koster ikke noget.

Alt bøvlet med selve skiftet ordner han. Alle mine “arbejdsgivere” skal have besked om de nye kontonumre, alle PBS-aftaler skal ændres, der skal foretages et eller andet med NemID osv. Det koster ikke noget.

Kongeligt

Han sagde til slut “Velkommen i Skjern Bank”

Alt i alt var det en utrolig positiv oplevelse, og jeg kom til at føle mig som en god kunde fra dag et i en bank, hvis navn minder en del om Matador.

,

Bindegal?

Er verden blevet sindssyg?

Hver dag vågner jeg op til nye uhyrligheder, og jeg spørger mig selv, om det snart kan blive værre?

Jeg er bange for fremtiden:

  1.  Nummer et på hitlisten er naturligvis Donald Trump, der på ca. 1½ uge har sat staterne (og dermed også os andre) 200 år tilbage.
    1. Det gælder en ny justitsminister, der taler ham efter munden – ellers var han jo ikke blevet peget på.
    2. Og så er der abortlovene: Jeg er stolt af at udgøre en lille bitte brik med nogle regneark i Folkekirkens Nødhjælp, hvor vores generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen reagerer på, at Donald Trump, på sin første dag som præsident, gentager den republikanske praksis med at forbyde økonomisk støtte til udenlandske organisationer, der rådgiver om abort og prævention i een samlet pakke. Birgitte udtaler: “Vi må rådgive om kondomer – men vi må ikke fortælle, hvad man skal og ikke skal, hvis præventionen svigter.”
  2. Hvad tænker idioten (altså Trump) på? Han er en farlig mand. Abortlovene er væk, klimakonventionerne er væk. Hvad med Antarktis, sælerne og de oprindelige folkeslag?
  3. Meksikanerne skal selv betale en ca. 4.000 km. lang mur. Det har åbenbart ingen ende.
  4. Vi har en statsminister, der ikke tager afstand fra Donald Trump.
  5. Og den hjemlige andedam:
    1. Kommunerne får ikke lov at hjælpe mennesker, der lever af kontanthjælp til at blive i deres hjem, indtil de kan finde en anden og billigere bolig. Simon Emil Ammitzbøll (LA) bryder sig ikke om det, da han mener, at det udhuler den idé, der ligger bag kontanthjælpsloftet (jeg kan ikke lige finde dokumentationen, men jeg læste det i morges). Syv kommuner var gået sammen med henblik på at få nogle undtagelsesbestemmelser, men det lykkedes dem ikke, for det passede ikke den unge mand. Blandt de syv kommuner var: København, Aarhus og Randers.
    2. Og så lige et spørgsmål: Hvordan finder man en billigere bolig? Da jeg selv var rædselsslagen for at miste min lejlighed, forsøgte jeg at orientere mig lidt på markedet. Jeg bor i en af pensionskassens lejligheder, så det skulle vel være muligt, at finde noget billigere? Det var det bare ikke. Det er muligt at finde noget mindre men til samme pris!
    3. Jeg læser dagligt om mennesker, der ikke har til husleje, medicin, el og gas. Normalt bander jeg hverken på skrift eller mundtligt, for jeg synes ikke, det er særlig pænt, men “Hvad fanden er meningen?” Hvad forventes disse mennesker at gøre for at opretholde livet for sig selv og ofte også børnene?
    4. Og hvad med hele flygtningesituationen. Støjberg mener, at “tålt ophold” skal være lig med “utåleligt ophold”. Det mål har hun til fulde nået.
    5. Samme Støjberg er parat til at gå til “kanten af konventionerne”. Det har hun også opnået. Hvornår begynder hun at opsige konventionerne?
    6. Martin Henriksen er på forsiderne i dag med: “Danmark skal gøre op med sit asylsystem, hvor somaliere, irakere, iranere, afghanere og syrere i årtier har fået ophold og nogle dansk statsborgerskab. Selv udlændinge, som ikke får ophold, er meget svære at sende hjem.”
    7. En række embedsmænd besøgte luftavnen i Somalia (jeg kan ikke stave navnet Mogadishu – eller sådan noget lignende). Der var trygt og sikkert i lufthavnen, og på den baggrund vurderer ministeriet nu, at man sagtens kan repatriere folk, selvom landet (udenfor lufthavnen) ligger i ruiner.

 

Øv – jeg kan ikke holde det ud mere! Hvornår sker der noget politisk, man kan glæde sig over? Jeg tilhører det, man kan kalde den yderste venstrefløj, men jeg vil mene, at ovenstående hidrører fra det, man må kalde almenmenneskeligt og henhørende menneskerettighederne – politik eller ej!

,

Kontanthjælpsloftet

1. oktober træder det moderne kontanthjælpsloft i kraft.

Alle ofrene fik i morges et brev via KMD, hvor det fremgår, hvor meget de vil have til rådighed fra den dato. Det snedige i hele denne her øvelse er, at der ikke skæres i selve kontanthjælpen, men derimod i boligstøtten og støtten til særligt høje boligudgifter (Aktivlovens § 34). Dette skete med applaus fra DF, der jo på denne måde undgik at løbe fra sine valgløfter.

De mennesker, der bliver ramt, er primært dem, der ikke har skaffet sig et arbejde i 113 timer siden 1. april (225 times kravet med effekt i et halvt år).

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har gentagne gange i dag sagt, at man har reddet sit skind, hvis bare man tager et job seks timer om ugen – igen “tag et job”. Det ved han sikkert en masse om fra sin tid som administrerende direktør i DA.

Tager man nogle få timers arbejde om ugen, undgår man at blive ramt af kontanthjælpsloftet, siger Jørn Neergaard Larsen.” Hans holdning er, at man bare går ned på jobcenteret og kræver det antal timer, og så fikser de det for en. Hvis det nu var så let, var der mange, der havde gjort det for længst.

Hele idéen med kontanthjælpsloftet er at motivere kontanthjælpsmodtagere til “at tage et job.” Det skal med andre ord kunne betale sig at arbejde. Den sang har vi hørt alt for tit. Hans ministerium har så regnet lidt på effekten af hele denne her øvelse, og hold dig nu fast: Der vil komme ca. 650 årsværk (fuldtidsstillinger) ud af dette her. Waugh hvor det virker.

Og er arbejdsgiverne så til rådighed for de udsatte? Jow da!

Der er en lang række erhvervsområder, der igen og igen kalder på arbejdskraft. Hotel, restauration, landbrug. Nu fylder vi de jobs ud med arbejdstagere fra nabolande. Men vores arbejde som politikere er at sikre, at de mennesker, der bor i Danmark, får del i de job, siger Jørn Neergaard Larsen.

Der har henover sommeren været en del forskellige tal på bordet om antallet af børn, der kommer til at vokse op under den ikke-eksisterende fattigdomsgrænse. Næsten uanset  hvordan man vender og drejer klaveret, ender man på ca. 7.000 børn. Alle organisationer, der har forstand på dette, havner på de 7.000. Det er kun beskæftigelsesministeren, der ikke kan se problemet.

Her kl. 20:45 vil jeg sætte mig hen at se 2. afsnit af “Barndom på bistand” på DR2. Den er optaget længe før 1. oktober, så de børn vi følger vil få endnu værre vilkår at leve under. I første afsnit var der en lille sekvens: Moderen havde lavet en eller anden kødret, der var ikke ris nok, men der var ikke penge til at gå ned at købe en pose ris mere.

Godt at fattigdom er noget, vi ser i fjernsynet…

Her fortælles historien om at gå ned på jobcenteret.

Boligselskaberne prøver at hjælpe beboere, der er i fare for at blive sat på gaden.

 

,

Fem og skejser

Skejser 1

Disse dage er fem et central tal, når der vel at mærke sættes pct. efter – altså 5 pct.

Venstre vil lade overførselsindkomsternes pris- og lønregulering sakke agter ud; det vil sige, at folk på overførselsindkomst kommer til at betale en hel del af skattelettelserne til de rigeste. Den manglende regulering indbringer 1,1 mia. kroner.

De 1,1 mia. kroner skal bl.a. finansiere en nedsættelse af topskatten med 5 procentpoint for topskatteydere, der tjener op til en million kroner. Regeringen foreslår en topskattelettelse til danskere, der tjener mellem 470.000 kroner og én million kroner om året, så de fremover skal betale ti pct. i topskat mod 15 pct. i dag.

Liberal Alliance er naturligvis ikke tilfredse, for deres krav er, at alle skal have topskatten reduceret med fem pct. – altså også dem, der tjener over en million. LA sætter regeringens overlevelse ind på denne mærkesag. Jamen lad da bare falde hvad ikke kan stå.

Ander Samuelsen sagde i går i TV-Avisen, at der ikke var tale om en “gave” fra Karsten Lauritzen og Lars Løkke, der var derimod tale om, at de rigeste får lov at beholde flere af deres egne penge.

DF og S ser indtil videre ikke ud til at ville være med, men lur mig om ikke bøtten vender, når realiteterne skal forhandles på plads. Det ville i hvert fald ikke undre mig, da det er flere år siden, de to partier bevægede sig væk fra den hedengangne idé om solidaritet. Det er ikke noget, man bruger mere.

Skejser 2 – Fra nationaløkonomi til privatøkonomi

For første gang i to år, er der overskud på kontoen, efter at JØP har udbetalt den første rate på min invalidepension. Det er helt fantastisk. Det har pint mig konstant at have minus, for jeg plejer at have orden på den slags, men jeg har ikke haft andre muligheder. Og jeg gav egl. op og lod det sejle, idet jeg ikke kunne se en udvej.

I to år har jeg dagligt modtaget en SMS fra banken hver morgen kl. 9, hvor jeg kunne følge med i det aktuelle minus. Det er slut nu. Og jeg er så glad over det. Nu vil jeg tage mig den luksus at købe et nyt ur, som jeg har trængt til længe – og det skal være et Ole Mathisen-ur.

Du må have en god dag!