16. oktober 2025/5 Kommentarer/i For sjov, Teknik /af StegemüllerFor sjov, Teknik

Sjov med Excel med Kasper fra Proximo

Bliv bedre til Excel

Sjov med Excel Med Kasper fra Proximo

Excel er – og har altid været – min “skarpe kniv” til både små og store datamængder. Jeg brugte Excel 23 år, da jeg var på arbejdsmarkedet, og nu, hvor jeg er udenfor arbejdsmarkedet, forsøger jeg altid at optimere alt muligt, dels fordi det er sjovt, dels fordi det sparer en masse tid. Og det er lærerigt. Herudover vil jeg gerne holde min hjerne i gang, ved at udskyde aldringprocesserne og påvirke neuroplasticiteten. Hjernen skal stilles opgaver!

Jeg bruger blandt andet Excel til:

at styre oprydningen slægtsdata i Legacy vha. en kombination af Excel og tags i Legacy.
- Eksempelvis er det smart at kunne trække en liste over, hvilke personer i Legacy, jeg endnu ikke har gennemgået.
et “Sundhedsdata“-ark holder øje med fx vægt, aktivitet, blodtryk, puls osv.
- Det sjove var at lave rapporten, som kan printes ud og drøftes med Distriktspsykiatrien.
at styre budgettet, der fx beregner, hvad saldoen på budgetkontoen skal være den 1. januar, for at kontoen kan “passe sig selv” hele året, fordi jeg ved, at der altid vil være nok også til de dyre måneder.
- Jeg behøver i årets løb overhovedet ikke kigge på kontoen.
- Alligevel kan jeg ikke lade være at kigge på regnearket og sammenholde det med saldoen i netbank for at se, om det nu også passer – men det gør det!
et par makroer, som ChatGPT har skrevet, hjælper med hurtigt at lave den månedlige budgetopfølgning.
ved hjælp af en kombination af forespørgsler på mit webhotel og et Excelark holder jeg øje med, hvor meget tid jeg i gennemsnit bruger på artikler her på hjemmesiden og hvor meget tid jeg gennemsnitligt bruger på en artikel.
- Det er ingen videnskab, for af og til glemmer jeg at indsætte starttidspunktet i Excel, og andre gange glemmer jeg at indtaste sluttidspunktet. Men det er bedre end ingenting, og rammer nok gennemsnitligt godt nok til husholdningsbrug.
- År til dato har jeg formentlig brugt ca. 274 timer på 170 artikler. Det giver et gennemsnit pr. artikel på 1:36.
Osv.

Egentlig synes jeg derfor, jeg er rimeligt god til Excel, men da jeg også elsker læreprocesser, besluttede jeg at købe et medlemskab hos Proximo. Det har jeg haft før, men det var i en periode (2020), hvor jeg ikke havde det ret godt, og så går det ikke godt med indlæringen. De kognitive funktioner er simpelthen nedsatte. Kognition betyder nærmest “tænkning”.

Billedet herunder er et udsnit fra rapporten “Sundhedsdata”. Som det ses har jeg en periode motioneret for lidt. Da jeg motiveres af data, er jeg begyndt at rette op på det! Jeg vil jo gerne have grønne prikker alle steder.

Det der er næsten nyt

Jeg var eksempelvis ikke blevet ret god til funktionerne LOPSLAG, HVIS eller SUM.HVIS og SUM.HVISER nåede jeg vist aldrig til.

Og så vil jeg så gerne kunne skrive nogle simple makroer. Hidtil har ChatGPT gjort det for mig, hvilket også har været både godt og fint, men jeg vil gerne lære bare lidt af det selv, da samarbejdet med ChatGPT af og til bliver for bøvlet, og den ødelægger de data, man allerede har. Det er jo bare en robot, selvom den er fantastisk.

Samarbejder du med ChatGPT, skal du i hvert fald sikre dig, at du har en backup af filen, du uploader.

Det er sindssyg sjovt

Jeg begyndte på kurset i går, og det er allerede gået op for mig, hvor meget tid jeg har spildt i mit liv ved eksempelvis ikke at mestre LOPSLAG, HVIS og SUM.HVIS.

Hvert delemne i et kursus indledes med en video, hvor Kasper fra Proximo forklarer Excels funktion, og hvad man skal være opmærksom på, og han gør det virkelig godt.

Han har udviklet kurserne meget, siden jeg senest havde et abonnement.

Et eksempel er SUM.HVIS, der kan se sådan ud: =SUM.HVIS(Data!K:K;1;Data!I:I), som han forklarer nogenlunde sådan:

Hvor skal Excel lede efter data? Det er hele kolonne K i arket Data.
Hvad er kriteriet? Det er de rækker, hvor der står et 1-tal.
Hvor finder Excel de data (tal), der skal lægges sammen, når den først har fundet rækkerne med et 1-tal? Det er kolonne I.

Det er jo i virkeligheden ganske enkelt, når man altså først har lært det.

Jeg har gennemgået to eller tre af kurserne, og det er utrolig sjovt, hvis man er data-nørd. Hvis du også er data-nørd – eller bare gerne vil blive bedre til Excel – vil jeg varmt anbefale Proximo.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

5. august 2025/0 Kommentarer/i Aspergers syndrom, For sjov, Forbruger, Hjemmeside /af StegemüllerAspergers syndrom, For sjov, Forbruger, Hjemmeside

Dataobservationer baseret på i alt 50 svar

Konklusioner på læserundersøgelsen

Dataobservationer baseret på 50 svar

For noget tid siden lancerede jeg en lille læserundersøgelse for at blive klogere på jer, der læser med her på siden. Først lavede jeg en opsamling baseret på 14 svar, og senere på 28 svar. Nu er vi oppe på 50 besvarelser, og derfor synes jeg, det er tid til en endelig status og en tak til jer, der har deltaget.

Det glæder mig, at så mange har taget sig tid – og jeg sætter pris på både ærlige, overraskende og eftertænksomme svar.

Demografi og livssituation

Af de 50 respondenter er 27 kvinder og 23 mænd. Det er en forholdsvis ligelig fordeling, hvilket overrasker mig lidt, da jeg havde forventet en overvægt af kvinder. Men det er jo stort set ligeligt …

Aldersmæssigt er der en klar overvægt af modne læsere. Størstedelen befinder sig i aldersgrupperne 61–65, 66–70 og 71–75 år, og enkelte er i 80’erne. Der er dog også nogle i fyrrerne og halvtredserne. Det vidner om, at hjemmesiden tiltrækker et publikum med livserfaring – og måske med mere tid og refleksion.

(Gruppen “Under 26” skulle selvfølgelig have stået forrest, men jeg kan ikke få Excel til at flytte den; så nu står den bagest).

Ikke overraskende er de færreste på arbejdsmarkedet (30 pct.). Nogle er gået på pension, andre er førtidspensionister, og enkelte er stadig aktive på arbejdsmarkedet. Mange har tilkendegivet, at de er glade for nu at kunne bruge tiden på fordybelse i slægtsforskning og andre nørdede interesser.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesbaggrunden blandt deltagerne er generelt ret høj. Mange har angivet, at de har en uddannelse på 3–5 år, og en pæn del har mere end 8 års uddannelse bag sig. Det forklarer måske den store interesse for sprog, struktur og dybde, som præger mange af de mails og kommentarer, jeg får.

Slægtsforskning og tekniske værktøjer

Langt størstedelen (72 pct.) af respondenterne angiver, at de er aktive inden for slægtsforskning. Det var også min fornemmelse – og det bekræfter, at mange finder min hjemmeside via mine artikler om TNG, originale kilder og tips til slægtsforskning med TNG og Legacy.

Til gengæld er det stadig kun et mindretal, der bruger TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Flere (34 pct.) svarer, at de bruger MyHeritage eller Ancestry, mens andre klarer det hele i hånden eller i Excel. Det fortæller mig, at mange gerne vil have overblik, men ikke nødvendigvis kaste sig ud i tekniske løsninger.

På spørgsmålet om, hvorfor min læsere ikke bruger TNG, fik jeg disse svar:

Bruger andre DB
Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
MyHeritage. Og i hånden
Har ikke data online.
Kender det ikke
Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik / links til kb / ft / andre kilder
Har ikke lyst
Jeg vil have det hele off-line
Jeg kender det ikke
Har ikke prøvet det
Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
Kender det ikke
jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
Det ser indviklet ud
Kender det ikke
Påtænker at begynde
Jeg har ikke tid nok med arbejde og bijob samt frivilligt arbejde
Ancestry.com er til mine slægtstræer
Fordi jeg først hører om det her. Skal lige tjekke det ud først, så måske.
Ikke tænkt på det før
Har ikke overskud til at skifte program.
Kender ikke programmet/sigtet.
Så meget interesserer jeg mig heller ikke for det.
Overvejer det
Jeg er lidt usikker på at dele mine slægtsdata via hjemmesider. Det virker som et stort arbejde.

Hjemmeside og digitale vaner

32 pct. af deltagerne har egen hjemmeside. Det kom en smule bag på mig, når man indtænker aldersprofilen, men det viser, at flere har mod på selv at publicere og/eller dokumentere deres projekter.

De fleste er stadig på sociale medier, men en del har skrevet, at de overvejer at forlade dem – især på grund af algoritmerne, den negative tone, den amerikanske indblanding og tidsforbruget. Flere nævner, at de allerede har forladt Facebook og ikke savner platformen. Selv overvejer jeg det stadig.

Sprog, AI og kode

Det glæder mig at se, hvor mange der lægger vægt på det danske sprog. 84 pct. svarer, at dansk i skrift og tale er vigtigt. Det er jo musik i mine ører – især fordi jeg ofte skriver indlæg om korrekt sprogbrug og sproglig klarhed. Sprogdatabasen, hvor der udkommer en ny artikel hver den første i måneden kl. 12:00, er et eksempel på det.

Hvad angår AI og ChatGPT, har mange prøvet det – men med blandede oplevelser. Nogle svarer, at de har brugt det en enkelt gang. Andre har haft sjove eksperimenter med at få genereret en sang eller noget kode. En del er nysgerrige men afventende – det forstår jeg godt. Det er en ny teknologi, og man skal selv finde balancen.

Der er kun få, der arbejder med kode som VBA eller PHP – men det gør det jo bare endnu sjovere for mig at nørde løs i mine egne små projekter og dele erfaringerne med jer. Generelt er jeg ikke særlig god til det, og jeg har lige opgivet at låse af for robotters indtrængen mine TNG-sider, selvom om jeg brugte tre dage på at prøve at lære det og faktisk prøvede at få beslutningsstøtte fra ChatGPT. Efter tre dage savnede jeg de originale kilder for meget … Jeg slapper først virkelig af, når jeg nørder med kirkebøger mv.

Og apropos nørdet, så angiver 66 pct. at de er lidt “nørdede”. Det er spændende, at mine læsere selvangiver sig sådan, for det er ikke mange år siden, “nørdet” var et skældsord. Vi er vist flere, der er glade forat

Autisme og psykiatri

Et mindre antal respondenter har angivet, at de er på autismespektret eller har en psykiatrisk diagnose. Jeg vil bare sige: Tak for jeres åbenhed. Det betyder meget for mig, at I har lyst til at dele det. Jeg skriver selv åbent om mine erfaringer med Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse, og det gør godt at vide, at vi er flere herude. En enkelt svarede i et fritekstfelt, at hun var vældig glad for at læse om mine erfaringer med de to diagnoser. Jeg har skrevet min historie om Aspergers syndrom her..

Tak og perspektiv

Jeg er virkelig glad for den respons, jeg har fået. Besvarelserne bekræfter, at jeg skriver til mennesker med nysgerrighed, erfaring, respekt for sproget og interesse for slægten, livet og teknologien. Det passer perfekt til det, jeg gerne vil skabe med min hjemmeside.

Undersøgelsen er nu lukket, men du er som altid velkommen til at sende mig en mail eller en kommentar, hvis du har input eller idéer – eller bare tanker om dette eller hint.

Og endnu en gang: tak fordi du er med!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

1. juli 2025/2 Kommentarer/i Forbruger, Teknik /af StegemüllerForbruger, Teknik

ChatGPT hjalp med at reparere Windows’ start

Windows 11 var død

ChatGPT hjalp med at reparere Windows’ start

Jeg har sparet en tur til værkstedet og en masse penge ved at bede ChatGPT om hjælp. Jeg har den betalte version af ChatGPT (ca. 160 kr. om måneden). I går tjente den sig selv hjem i mindst et år, for det er dyrt at sende PC’en på værksted.

Jeg stod pludselig med det, vi alle frygter: Min ellers stabile stationære Windows 11 Pro ville næsten ikke starte. Computeren var en evighed om at komme i gang, og jeg kunne ikke finde ud af, hvad der hang. Når Windows endelig var oppe at køre, virkede alt fint – men det tog en krig – fx 25 minutter – at komme dertil.

Jeg er bare en bruger og føler mig slet ikke tryg ved at rode rundt i Windows bag kulissen. ChatGPT var dog venlig og forklarede flere gange undervejs, at de foreslåede kommandoer ikke kunne ødelægge noget (hverken system eller data).

Jeg mistænkte, at mit backupprogram – Acronis – måske stod og kørte nogle opgaver, der aldrig blev færdige. Problemet var bare, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg overhovedet finder ud af, hvad der sker bag kulissen.

Jeg spurgte ChatGPT, hvordan jeg kunne se, hvilke processer der kørte på min PC. Første råd var at åbne Jobliste – den gamle klassiker, hvor man kan se, hvad der bruger CPU, RAM og disk. Det var hurtigt gjort med genvejstasten Ctrl + Shift + Esc.

Der viste sig dog ikke at være nogen processer, der slugte al kraften. Det næste råd var derfor at kigge på startprogrammer – altså de programmer, der starter automatisk sammen med Windows. Her havde jeg allerede fjernet de fleste unødvendige. Jeg starter kun de programmer, jeg rent faktisk skal bruge hver dag. Resten starter jeg manuelt, når jeg skal bruge dem, men det var alligevel rart at få det bekræftet.

Hvad gør sfc /scannow egentlig?

Så foreslog ChatGPT, at jeg kørte en indbygget Windows-kommando, som jeg ikke selv havde tænkt på: sfc /scannow.

Det betyder System File Checker. Den scanner alle vigtige Windows-systemfiler for fejl eller manglende dele – og hvis den finder noget, forsøger den at reparere det automatisk ved at hente sunde filer fra en sikker kopi på computeren.

I mit tilfælde viste sfc faktisk, at der var beskadigede filer – og at de blev repareret. Det forklarede en del!

Når alt fryser – uden panik

Efter sfc-rettelsen skulle jeg genstarte. Men her skete det, de fleste også frygter: Computeren ville slet ikke lukke eller starte igen. Den sad bare fast med en “Genstarter …”-skærm uden nogen aktivitet.

Jeg spurgte ChatGPT, om det var OK at tvangslukke – og fik en forklaring på, hvordan man gør det sikkert: Hold tænd/sluk-knappen nede i 10-15 sekunder, vent, og prøv igen.

Da PC’en derefter ikke ville starte helt, men kun viste en mystisk BIOS-besked om UEFI Safe Mode, fik jeg også hjælp til at forstå, at jeg bare skulle trykke F1, gemme indstillingerne og genstarte. Intet dramatisk. Og jeg kunne ikke ødelægge noget.

Tålmodighed og kontrol

Undervejs fjernede jeg også et par programmer, jeg havde installeret dagen før – AnyDesk og Google Fjernskrivebord – med Revo Uninstaller, som kan fjerne programmer helt rent og oprette gendannelsespunkter, så man altid kan rulle tilbage. Det var rart at få bekræftet, at netop fjernskrivebordsprogrammer kan drille, fordi de sætter systemtjenester op, der starter tidligt sammen med Windows.

Efter alt det:

Backup med Acronis kørte igen, langsomt, men stabilt.

En ekstra sfc /scannow bagefter viste: “Windows Resource Protection did not find any integrity violations.” – altså: Systemet er nu helt rent.

Og starten er faktisk hurtigere end før!

Et godt råd: Vær ikke bange for at prøve

Det bedste ved det hele? ChatGPT sørgede for, at jeg var tryg hele vejen. Der var ingen store armbevægelser eller teknisk volapyk, bare forklaringer på, hvad jeg skulle gøre og hvorfor.

Jeg sparede en tur (og regning) på værkstedet — og lærte noget nyt om, hvordan Windows egentlig hænger sammen.

Så hvis du selv står med en PC, der ikke vil starte, er mit råd:
👉 Tag det roligt.
👉 Spørg en der kan forklare det trin for trin – fx ChatGPT.
👉 Og husk at du ofte kan reparere mere, end du tror, med nogle få enkle kommandoer.

Tricks & genveje: Hurtig huskeseddel

👉 Ctrl + Shift + Esc – åbner Joblisten
Se hvad der bruger CPU, RAM og disk. Luk programmer, der hænger, eller stop startprogrammer.

👉 sfc /scannow – scanner og reparerer Windows-filer
SFC står for System File Checker. Den finder og reparerer beskadigede systemfiler, der kan give mærkelige fejl.

👉 DISM – næste skridt, hvis SFC ikke er nok
DISM står for Deployment Image Servicing and Management. Den scanner og reparerer Windows’ system-image, som SFC bruger som “lager” for sunde filer.

Typisk køres sådan:

DISM /Online /Cleanup-Image /ScanHealth
DISM /Online /Cleanup-Image /RestoreHealth

👉 chkdsk – tjekker og reparerer diskfejl
chkdsk står for Check Disk. Finder og reparerer fejl på selve harddisken.

Sådan kører du det:

chkdsk C: /f

Hvis drevet er i brug, spørger den, om den skal køre det næste gang, du starter.

👉 BIOS/UEFI – ind i systemet før Windows starter
Hvis du har problemer helt fra starten:

Tænd PC’en og tryk gentagne gange på Del, F2 eller Esc (afhængigt af bundkort).

I BIOS/UEFI kan du se hardware, ændre boot-rækkefølge og indlæse standardindstillinger, hvis noget driller.

👉 Revo Uninstaller – sletter programmer helt rent
Revo fjerner ikke kun selve programmet men også efterladte filer og stumper i registreringsdatabasen. Det er smart, hvis du vil rydde ordentligt op.

💡 Bonus-tip: Gem altid før du roder

Før du gør noget “farligt”: lav et gendannelsespunkt i Windows – eller tag en frisk backup, fx med Acronis.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

30. juni 2025/2 Kommentarer/i Aspergers syndrom, For sjov, Forbruger, Hjemmeside /af StegemüllerAspergers syndrom, For sjov, Forbruger, Hjemmeside

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Læserundersøgelse 2025

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Indledning

Jeg vil gerne vide, hvem mine læsere er, så jeg kan gøre mine artikler endnu mere relevante for jer.

Det er nu halvanden måned siden, jeg satte min læserundersøgelse i gang, og antallet af besvarelser udgør nu 28. Midt i juni skrev jeg lidt om de første 14 besvarelser. Nu er der kommet 28 besvarelser, så det er tid til en opdatering.

Selvfølgelig er 28 svar ikke nok til at fortælle om den (usikre) verden, vi lever i, men til at fortælle mig om mine læsere, kan det godt bruges. Og denne artikel fortæller jer lidt om hinanden.

Tak til alle jer, der har taget jer tid til at svare – jeres input er virkelig værdifuldt for mig!

Jeg kan se på besvarelserne, at nogle overser sammenhænge i spørgsmålene, og derfor bliver resultaterne herunder sådan set “forkerte”, men nu er dette jo trods alt ingen videnskab, så jeg har ikke korrigeret svarene. De står fuldkommen, som I sendte dem.

Som eksempel på sammenhænge i spørgsmålene kunne være spørgsmålet om brugen af TNG. Hvis man svarer Nej til at bruge det, er det egl. tiltænkt, at man i næste spørgsmål skal fortælle lidt om årsagen, men det sker ikke altid. Bruger man omvendt TNG, bør man jo skrive, at man har en hjemmeside. Det sker heller ikke altid.

Da jeg var studentermedhjælper hos en forsker

Læserundersøgelsen har fremkaldt minder om dengang i begyndelsen af 1980’erne, hvor jeg var studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet.

Forskeren arbejdede med et projekt om gadevold, og vi (dvs. mest jeg) læste bunkevis af politirapporter i fem storkøbenhavnske politikredse.

Når man hører ordet “Gadevold”, tænker de fleste nok på, at der er tale om en episode, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden. Så vidt jeg ved, var den samlede konklusion på projektet, at dette var en myte. Det, man vist mest kunne konkludere, var, at der var tale om vold begået på gaden, hvilket jo er noget ganske andet. Offer og gerningsmand kunne fx være ægtefæller, der bare kom op at slås ude i det offentlige rum.

Dengang var der også sammenhænge i spørgsmålene, som helst skulle være korrekte, for at forskeren kunne bruge svarene til noget. Vi tog dog svarene direkte fra politirapporterne og lod dem stå, fuldkommen som de var. Vi korrigerede heller ikke dengang på svarene.

Demografi

Køn: Størstedelen er stadig kvinder, men der er kommet flere mænd til siden sidst.

Alder: Respondenterne er fortsat modne mennesker – de fleste ligger i gruppen 60+ med en pæn spredning helt op til 85 år. I går kom der endda en besvarelse fra en læser under 26 år, så nu hele spektret nu er dækket.

Arbejdsmarkedet: Kun de færreste er på arbejdsmarkedet, hvilket stemmer overens med aldersfordelingen.

Uddannelsesniveau

Flertallet har en mellemlang eller længere videregående uddannelse – mange 3-5 år og enkelte over 8 år. Jeg vil tro, at mine læsere er mere veluddannede end befolkningen som helhed. Der er fortsat også plads til dem med kortere uddannelse — det vidner om en bred målgruppe.

Slægtsforskning

Langt de fleste er stadig aktive slægtsforskere, men nogle få har angivet, at de ikke forsker systematisk. Det bekræfter, at artiklerne rammer det rigtige publikum.

TNG og MyHeritage

Brugen af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er stadig lav (14 pct.), men flere benytter MyHeritage eller lignende. Nogle nævner, at de laver det i hånden eller bruger andre databaser.

De, der ikke bruger TNG, fortæller af og til om årsagen. Jeg viser svarene herunder; dog har jeg fjernet de svar, der bare lød “Nej”, da dette jo ikke fortæller om årsagen.

Til de, der synes, der synes, det ser indviklet ud, eller at de bare ikke kender det, kan jeg sige, at jeg gerne hjælper dig i gang og støtter dig i hele processen – men du skal selv lave arbejdet. Jeg fungerer “bare” som konsulent, og vi har det sjovt undervejs! Denne artikel er til dig, der ikke ved, hvad TNG er.

Bruger andre databaser
Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
MyHeritage. Og i hånden
Har ikke data online.
Kender det ikke
Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik/links til kirkebøger/folketællinger/andre kilder
Har ikke lyst
Jeg vil have det hele off-line
Jeg kender det ikke
Har ikke prøvet det
Bruger det ikke
Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
Kender det ikke
Jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
Det ser indviklet ud

Hjemmeside

Omkring halvdelen har deres egen hjemmeside – det er interessant, da det giver mulighed for at udveksle erfaringer om teknik og layout.

Dansk sprog

En stor del (82 pct.) angiver, at dansk i skrift og tale er vigtigt – det glæder mig som sprognørd.

ChatGPT og AI

Flere har nu prøvet at bruge ChatGPT eller andre AI-værktøjer. Nogle har haft sjove engangsforsøg, andre bruger det mere systematisk.

Det er en spændende udvikling, og jeg er glad for, at jeg muligvis kan inspirere nogle af jer til at prøve det af. En årsag til at svarene her er særligt interessante er aldersfordelingen, og man kan måske konkludere, at høj alder ikke er til hinder for at afprøve nye værktøjer.

Nogle af fritekst-svarene ser sådan ud, og jeg synes især det sidste svar er umådeligt interessant. Det lyder: “… få mine ideer samlet til en helhed”. Jeg ved fra mine data, at det stammer fra en læser under 26 år.

Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden. (Dette svar kommer dog fra mig selv).
Ja, til spørgsmål om historiske ting
Ja, bruger den til meget forskelligt.
Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!
Ja det har jeg og syntes at det fantastisk
Ja, ChatGPT til at lave et skilt, foto og mere uddybende svar på spørgsmål.
Ja til at få mine ideer samlet til en helhed

Kode og nørderi

Kode (fx VBA eller PHP) er stadig ikke udbredt, men der er en håndfuld, der har prøvet kræfter med det.

Mange (75 pct.) ser sig selv som lidt nørdede – det passer jo helt perfekt til bloggens tone.

Sociale medier

De fleste er på sociale medier, men præcis halvdelen overvejer at forlade dem pga. algoritmer, tonen og tidsforbruget. Det giver stof til eftertanke.

Autismespektret og psykiatri

Enkelte angiver, at de er på autismespektret (de 25 pct. i diagrammet herunder) eller har en psykiatrisk diagnose (21 pct.). Det gør mig glad, at I føler jer trygge ved at dele det – det skaber et rum for gensidig forståelse. Jeg ved altså, at jeg i hvert tilfælde af og til skriver til mennesker, der har en vis lighed med mig selv.

Andet

Nogle bruger feltet “Andet” til at fortælle lidt om sig selv – fx frivilligt arbejde eller musiske interesser. Det giver et fint indblik i, hvem I er som mennesker.

En enkelt skriver endda “Jeg glæder mig hver mandag til at læse dit nyhedsbrev”. Et svar som dette glæder mig naturligvis helt ind i hjertet.

Afslutning

Jeg er meget glad for, at I har lyst til at bidrage. Jeres input hjælper mig med at målrette indholdet, så det giver mest mulig værdi for jer.

Har du ikke svaret endnu? Du kan stadig nå det – jeg holder undersøgelsen åben til udgangen af juli måned.

Som nævnt i indledningen kan 28 svar ikke bruges til at fortælle om verden – det viser billedet herunder også: man skal passe på, når man konkluderer!

Har du kommentarer til resultaterne, eller ser du noget interessant? Skriv gerne en kommentar herunder – jeg elsker at høre fra jer!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Tag Archive for: Nørderi

Indlæg

Her bor jeg