Indlæg

Køleskabs-gate

Køleskabs-gate

Undgå “Skousen” i Taastrup

Køleskabs-gate

Herunder følger en fuldkommen vanvittig – og meget lang – historie om det at få et nyt køleskab. Det burde ikke være noget problem, men hedder leverandøren “Skousen” i Taastrup er det et stort problem. Mit bedste råd er at undgå dem, hvis du har mulighed for det.

Artiklen er med vilje forsøgt holdt i en lidt humoristisk stil, for det er altså til at dø af grin over.

Introduktion

For ca. et år siden spurgte jeg udlejer, Newsec (det er dem med standardsvaret “Nej, det kan ikke lade sig gøre”) om jeg kunne bruge nogen af de lige knapt 50.000 kr. på min vedligeholdelseskonto til et nyt og energirigtigt køleskab. Summen er så stor, da jeg har boet her siden 2007 og aldrig har brugt af kontoen. Svaret var (som ventet) “Nej, ikke så længe det gamle fungerer“.

Køleskabet begyndte at opsamle forholdvis store mængder af vand under grøntsagsskufferne. Karkluden skulle vrides flere gange, når jeg skulle tørre op under skufferne. Viceværten og jeg blev enige om, at det så ikke fungerede længere, og han bestilte straks et nyt. Og købet skulle naturligvis ikke finansieres af min vedligeholdelseskonto, da der hører køleskab til lejligheden. Jeg bor “bare” til leje. Køleskabet ville blive leveret af Skousen i Taastrup.

Firmaet kontaktede mig for at få målene. Jeg havde ikke lige en tommestok ved hånden, og jeg ville ikke hænge på at have opgivet forkerte mål. (Jeg har faktisk en tommestok.) I stedet gav jeg ham tre forskellige numre, der sad på en mærkat inde i skabet: serienummer, modelnummer og et tredje nummer. Så burde han kunne finde frem til det og aflæse de helt korrekte mål.

Stort skab – lille hul

Den 1. februar (dog i år) “mellem 8 og 16” kom en flink ung mand med det nye køleskab. Han fik slæbt det gamle ud og ned og kom op med det nye. Selv jeg, med al min inkompetence på området for køleskabe, kunne se, at det aldrig ville kunne passe ind. Det var helt sikkert for højt. Jeg har trods alt set på det gamle i 15 år …

Der skal naturligvis være “luft” over skabet og i siderne, så det kan komme af med den varme, der produceres, når kompressoren kører. Man kan jo bare tænke på sin computer. Den producerer også varme, og derfor har den (mindst?) en blæser og der monteres kølepasta, så man er sikker på, at den kan slippe af med varmen og ikke bliver overophedet, da det kan ødelægge komponenterne.

For at få skabet ind i hullet begyndte han med at flå risten af hullet øverst oppe. Den var i vejen, når køleskabet var for højt. Der var stadig ingen “luft” over køleskabet. Og det sagde jeg til ham, at jeg mente var problematisk. Han var helt ligeglad.

“En større kollega”

Han asede og masede men måtte til sidst give op. Han ringede til “en større kollega”, der muligvis kunne presse køleskabet helt ind, nu hvor han selv havde presset det halvt ind. Og så gik han.

Efter nogle timer, hvor jeg ikke havde hørt noget, ringede jeg til Skousen i Taastrup og spurgte til status. Jo, den var, at der “i morgen mellem 8 og 16” ville komme en anden og se, om det virkelig var for stort.

Jeg blev/var fortsat en “mokke” og sagde, at det behøvede de ikke sende en større mand for at se. Det kunne jeg fortælle dem, og der var jo en årsag til, at mand nummer 1 havde givet op. Og nu kunne jeg faktisk ikke bruge mit køkken, når der stod et halvt køleskab i vejen. På en eller anden måde fik jeg ham overbevist om, at der ingen idé var i at sende en større mand. Der ville være mere ræson i at sende et mindre køleskab.

Han spurgte til mål, model osv. på det gamle. Det kunne jeg ikke hjælpe med, for det havde nummer 1 jo taget med sig. De oplysninger, jeg tidligere havde afgivet, kendte han ikke til.

Tilfældigvis havde jeg haft en mandsperson her, som bekræftede mig i at det var helt åndssvagt at forsøge at presse det ind. Siderne på hullet bulede ud og der var ingen luft foroven. Det fortalte jeg Skousen i Taastrup. Det var som om, at det, at jeg sagde, at en mand havde set på det, fik det til at sive lettere ind. Jeg tænkte mit.

Mand nummer 1 kommer igen den 2. februar

“Mellem 8 og 16” den 2. februar kom nummer 1 med et mindre skab. Det var fint. Problemet var nu bare, at han nu ikke kunne få det for store skab ud af det for lille hul. Det er klart, når han ikke kunne få det helt ind. Med vold og magt lykkedes det dog for ham. Han vippede og rokkede det ud og til sidst lykkedes det for ham.

Omsider blev det nye, nye køleskab placeret i hullet. Strøm kom der ikke til, for ledningen, der nu er monteret nederst på køleskabet og ikke som på det gamle øverst, kunne ikke nå. Ca. fem gange måtte jeg svare benægtende til, om jeg havde en forlængerledning i overskud.

Opringning til viceværten: Han kunne godt se problemet og hans bedste bud var, at jeg måtte gå ned og købe en forlængerledning. Udlejer betaler. Jeg har stadig ikke fået de 60 kr., men pyt – i den samlede “Køleskabs-gate” fylder beløbet meget lidt.

Så gik nummer 1 igen. Formentlig lettet over at slippe for mig. Og det forstår man jo godt.

It rocks

Efter en tur i byen efter en forlængerledning kunne jeg placere mine varer. Det første, jeg lagde mærke til, var, at bare man åbner lågen, følger hele skabet med. Det står simpelthen ikke stabilt – det “rokker”. Endnu en gang havde jeg en mandsperson her, og han prøvede at dreje på stilleskruerne under skabet. Det hjalp lidt men ikke nok. Hans øjemål sagde ham, at skabet ikke er i vater.

Det næste var, at jeg de første par dage flere gange kiggede ud af vinduet for at se, om det virkelig regnede så meget, at der var “slagregn” på ruderne. Næh, det regnede overhovedet ikke. Muligvis er jeg en anelse tungt opfattende, men endelig gik det op for mig, at det er køleskabet, der siger sådan, når kompressoren kører. Det gamle køleskab hørte jeg aldrig.

I forbindelse med de mange skabe ind og ud af køkkenet, har nummer 1 lavet en skade på min ovnlåge. Den er ikke stor, men jeg vil ikke hænge på den, for det kan jo reducere værdien af mit dødsbo (jeg regner nemlig ikke med at flytte af egen fri vilje, da lejligheden er skøn).

Ny opringning til viceværten, der straks sagde: “Det er sjusk. Jeg ringer til dem. De må komme og gøre arbejdet færdigt.” Viceværten er helt fin. Det var forrige mandag. I mandags havde jeg stadig ikke hørt noget fra Skousen i Taastrup. Ny opringning til viceværten, der ville rykke. Jeg ringer igen på mandag!

Et lille sted i mit baghoved – eller et sted i mit lille baghoved? – lurer en mekanisme, der siger “Det er fordi, jeg “bare” bor til leje og bor i Hvidovre på Vestegnen. Havde jeg boet i en ejerlejlighed på Frederiksberg, havde historien muligvis været en helt anden?”.

Energimærkning

Det ustabile køleskab – et Hoover HOCT3L517EW – har energiklasse F, dvs. næstdårligst. Det vil bruge 267 kWh pr. år. Så forstår jeg bedre, at jeg ikke kan se en besparelse på mit el-forbrug. Jeg troede, at skalaen var vendt om pr. 1. marts 2021, hvor man afskaffede A+++ osv., så F var næstbedst, men det var forkert. Det korrekte findes her.

Energistyrelsen anbefaler her, at man går efter “D” eller bedre.

Tidligere havde et køle- og fryseskab to kompressorer: en til køleafdelingen og en til fryseafdelingen. Det betød blandt andet, at jeg kunne slukke for fryseren, som jeg alligevel ikke bruger. Det er slut med det, for nu har de kun en enkelt kompressor.

Summa summarum kan dette ende med at blive en dårlig forretning for mig. Var det sket i ejerlejligheden på Frederiksberg? Jeg tror det ikke.

 

Køleskabs-gate


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Mennesker, talemaskiner, chatrobotter og autosvar

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Jeg er så træt af at få stillet dumme spørgsmål. Hvorfor forstår/ved afsenderne ikke, at nutidige mennesker har afsøgt diverse muligheder, inden de bruger tid på at kontakte dem pr. e-mail eller telefon? Og hvorfor skal man begynde med at tale med en robot?

youSee er storslemme

Mit fine, nye modem kom i går. Gennem noget tid har det tidligere modem opført sig underligt. Jeg var på nettet og ikke på nettet konstant. Fredag ringede jeg til youSee og talte med en serviceminded og kompetent medarbejder, der kunne se problemet i sine systemer og efter kort tid besluttede at sende et nyt modem. Han kunne lige nå at få det sendt fredag, og det kom med posten i tirsdags. Det var super service.

Jeg fulgte vejledningen, men var nødt til at ringe til youSee allerede ved punkt et, fordi jeg simpelthen ikke kunne dreje skruen med kablet på det gamle modem ud. Det kabel skulle som det første flyttes over på det nye modem.

Når man ringer op:

  • Man mødes af en talemaskine ved navn “youSeefine” eller bare “Josefine” (men jeg gætter på, de har brugt ordspillet, og det er godt set). Her skal man præsentere problemet. Men hun forstår det alligevel ikke, så hun stiller om til et menneske efter at have sikret sig, at jeg allerede har forsøgt at hjælpe mig selv via deres hjemmeside. Selvfølgelig har jeg det. Ellers havde jeg jo ikke ringet!
  • GDPR: De vil gerne optage samtalen “til brug for uddannelse og træning”. Det siger jeg altid “Nej” til. Det må de selv ligge og rode med.
  • Muzakken, mens man venter på et menneske, driver mig til vanvid, men man kan ikke slippe.
  • Har man ikke indtastet sit CPR-nummer og afsluttet med firkant, spørger de: “Må jeg låne dit CPR-nummer?” Jeg plejer at svare: “Ja, hvis jeg får det igen”. Det er et dumt spørgsmål.
  • Endelig kommer der et menneske. Jeg præsenterer problemet en gang mere, hvorpå han spørger: “Er der ikke et nyt kabel med i æsken med det nye modem?”. Det var måske nok urimeligt af mig, men jeg svarede “Nej, for så havde jeg jo ikke ringet”. Den slags er virkelig et dumt spørgsmål.

Han vil sende mig et nyt kabel, og det er selvfølgelig fint bortset fra, at leveringstiden med PostNord er en uge. Jeg spurgte, om jeg – naturligvis mod betaling – kunne få det sendt på en anden måde? Det kunne fx være ekspres med PostNord eller GLS, DAO, Burd eller en af alle de andre, der kan levere fra dag til dag – med Burd til tider samme dag. Det kommer selvfølgelig an på tidspunktet for bestillingen.

Det kunne man ikke. Jeg undrer mig så selvfølgelig over, at den første medarbejder kunne gøre et eller andet, der bevirkede, at jeg havde modemmet allerede tirsdagen efter fredagen – endda med PostNord.

PS: Jeg har fået gang i det nye modem efter at have konsulteret en papegøjetang. Det var nemt, blandt andet fordi modemmet viderestiller til en side, hvor man kan vælge at bruge de tidligere oplysninger om netværksnavn, kode osv. Tryk på knappen, vent nogle minutter til modemmet har fanget alle signaler og alle lamperne lyser konstant. Selv min Synology NAS var på med det samme helt uden udfald. Indtil videre ser det bestemt ud som om, det var løsningen på pinslerne.

P+ engang JØP

Engang hed det Juristernes og økonomernes Pensionskasse (JØP). Det er nu blevet til P+. På et tidspunkt skrev jeg en e-mail til dem, idet jeg ikke kunne finde svaret på hjemmesiden. Et par minutter efter arriverede en standard-e-mail, hvis primære indhold var “Har du set på vores hjemmeside, at bla, bla, bla?”

Endnu en gang: “Ja, jeg har set jeres hjemmeside, den rummede ikke en løsning, og derfor bruger jeg tid på at skrive til jer.” Det hverken skrev eller sagde jeg til dem, men jeg tænkte mit.

Chatrobotter og hjemmesider der kun nødigt vil have kundekontakt

Mange handlende har efterhånden implementeret chatrobotter, der springer op i browserens nederste højre hjørne. Man kan stille sine spørgsmål og muligvis få svar. På nogle hjemmesider er det nemt at stille et spørgsmål, robotten forstår. På andre er det helt umuligt at bruge de termer, robotten kender. Men man er alligevel nødt til at gå igennem det for at få lov at kommunikere med et levende væsen. Det virker til tider som om, firmaerne slet ikke bryder sig om kundekontakt.

En side, hvor det faktisk er velfungerende, er Proshops hjemmeside. Trykker man på “Hjælp” øverst i skærmbilledet, kommer man til denne side. Det positive er, at man hurtigt kan gennemse mulighederne og finder man ikke svaret, er det nemt at se, hvordan man kan komme i telefonisk kontakt med et menneske. Ringer man op, bliver man mødt af venlige medarbejdere, der rent faktisk ved, hvad de sælger – og det er ikke en selvfølge. Det er en af grundene til, at jeg ofte handler hos Proshop.

Proshop bruger Burd til udbringning i københavnsområdet. Det bevirker, at bestiller man inden kl. 22:00 hos Proshop, har man varen næste dag mellem 18:00 og 22:00. Hvor er det positivt at kunne få varerne leveret på et tidspunkt, hvor man faktisk har stor chance for at være hjemme.

Det har altid undret mig, at postvæsenet (uanset navn) bringer pakker ud på tidspunkter, hvor de fleste er på arbejde. Så skal buddet have pakken med tilbage og sende en SMS om, hvor og hvornår man selv skal hente pakken, også selvom den første bestilling lød på “Til dør”. Det er altså lidt Anders And …

Når afsender stiller dumme spørgsmål


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Jeg drikker udelukkende “Blå Irma”

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Det er en katastrofe: Irma lukker. 2022 viste en bragende underskud. Folk er gået amok i discountvarer for at afbøde bare nogle af virkningerne af inflationen. Det er forståeligt men trist.

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Som tidligere Irma-medarbejder er dette virkelig en sorgens dag.

  • Fra 1981-1983, hvor jeg gik på studenterkurset, var jeg i butik 135 på Kongelundsvej og også det, der kaldtes “Flyver”. Det gik ud på, at man blev sendt ud til en butik, der havde akut behov for hjælp, fx på grund af sygdom blandt butikkens faste personale. De var så glade for, at man kom og hjalp. Derfor har jeg været bag kassen i mange Irma-butikker.
  • Fra sommeren 1983 til jeg startede på universitetet i september 1984, bestyrede jeg frugt- og grøntafdelingen på Søborg Hovedgade.

Vi gik i lyserøde kitler (bortset fra bestyrerne og førstemændene, der gik i blå kitler), vi tastede selv på kasseappartet, vi regnede selv ud, hvad kunderne skulle have tilbage – og 2 kilo mel i den gule pose kostede 7,95 kr. Man blev introduceret til virksomheden og dens politik mv. på en uges “kasseskole” i Valby.

Irma var en god arbejdsplads med søde og dygtige kolleger. Bestyrerne var kompetente og loyale. Som jeg husker det, var der et stærkt sammenhold blandt medarbejderne. Jeg mener, der var et motto, der hed “En gang Irma-pige, altid Irma-pige”, og det har passet godt i mit tilfælde. Jeg foretrækker ordet “varemærke”, men i dag kaldes det brand; uanset ordet var det stærkt hos Irma.

Også for nogle år siden blev det annonceret, at Irma skulle lukkes; der rejste sig noget nær en folkestorm, og kunderne bakkede ekstraordinært op om kæden. Lige nu har mange travlt med store bededag, så det gentager sig desværre næppe.

Jeg har en elendig Coop, så hvornår får de min kaffe?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?Jeg bor i Hvidovre, og det er jeg som hovedregel vældig glad for. Problemet er de ringe indkøbsmuligheder.

I den Coop, jeg bruger, køber man gamle varer, med mindre man ser sig grundigt for, og køen ved kassen er alenlang. Der skal stå mindst 10 i køen, inden de får tanken om, at de da kunne åbne en kasse mere. Det er en bevidst strategi, fordi man skal animeres til “selvbetjening”. Det er ikke et postulat. Jeg har det fra bestyreren selv.

Det værste er næsten, at jeg udelukkende drikker Blå Irma Kaffe, og det har jeg gjort i mere end 40 år. Al anden kaffe smager mærkeligt og bittert.

Gad nok vide hvordan jeg løser problemet?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Opgør med “brug og smid væk”

Opgør med “brug og smid væk”

Dyrt at være miljøbevidst

Opgør med “brug og smid væk”

Jeg bryder mig ikke om at smide gode ting væk. De kan oftest repareres, men det er urimeligt dyrt.

Et led i den højt besungne grønne omstilling kunne være at reducere prisen på reparationer for dermed at spare miljøet for den belastning, der er knyttet til at producere nye forbrugsvarer. Det er fx utrolig miljøbelastende at producere en computer.

GladTeknik skriver blandt andet

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

Jeg køber gode forbrugsvarer, der kan repareres

Mit princip er at købe gode og holdbare produkter, der kan repareres. Det er på lang sigt godt for min pengepung og allerede på kort sigt godt for vores alles miljø. Lige p.t. er jeg inde i en stime, hvor gode ting går i stykker, og det tærer på kontoen for reparationer:

  • Kugledynen lækkede kugler, fordi der var gået hul i en lomme. Pris for reparation: 650 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Frederiksberg. Originalpris: 10.000 kr.
  • Hjulene på støvsugeren har en form for gummibelægning, der langsomt, men sikkert, mørner og falder af. Det går ud over trægulvene og linoleummet i køkkenet. Pris for reparation: ca. 930 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Søborg. Nilfisk foreslog ganske vist, at jeg selv skilte støvsugeren ad, men de kender ikke mit niveau for praktiske færdigheder. Originalpris: hm … den er mindst 20 år gammel, så jeg ved det ikke.
  • Lynlåsen i vinterjakken var slidt op og en syning ved en lomme var gået til det hinsides. Pris for reparation: 400 kr. Originalpris: Det er vist den, der var med på Kilimanjaro i sommeren 2002, så kvitteringen er også gået til de evige jagtmarker, men minimum 3.000 kr. – dengang. Her ville det dog nok være fuldt forsvarligt at købe en ny.

Kunsten at finde nogen, der kan forestå reparationen

Kugledynen skulle til Frederiksberg, støvsugeren skal til Søborg, men jakken kunne klares på renseriet/skrædderiet nede om hjørnet.

Jeg skrev til minimum 20 skrædderier, før jeg fandt et skrædderi, der ville give sig i kast med kugledynen. Adskillige gad ikke en gang at svare eller sendte et flabet svar. Jeg brugte oceaner af tid på at forklare dem, hvorfor man ikke kan tage bussen med 10 kg hullet kugledyne. Hvorfor skal jeg forklare og forsvare, når jeg betaler for transporten? Jeg endte hos Djurhuus Skrædderi, der klarede opgaven på allerbedste vis.

Nilfisk anbefalede selv “Støvsugerværkstedet” ved Jens Andersen i Søborg, så det var nemt. Jens Andersen driver også Magle Plæneklipper – og så er han et utrolig venligt menneske. Da han hørte, at det var en GM 420, sagde han uden videre, at det var en topmodel, så det kunne betale sig. Jeg har fået et godt tilbud: 300,00 kr. eks. moms for afhentning, arbejdsløn og levering (det er meget billigt) plus hjulene = 930 kr. Når vi nu er i gang med at skille dyret ad, har jeg bedt ham også skifte Hepa-filteret. Så holder den 20 år mere.

At bringe 30’ernes depression til ophør via planlagt forældelse

Helt generelt er det vanskeligt at finde reparatører, da varer ofte fremstilles, så de enten ikke kan repareres eller med henblik på ikke at holde ret længe. Meningen er, at vi så bare skal købe noget nyt.

Hvor tit har du ikke selv bare købt en ny computer efter tre eller fire år? Har du mulighed for det, så køb en stationær, hvor der er mere plads til (bedre) komponenter, så den er lettere og billigere at reparere, og køb en brugt bærbar til de situationer, hvor den rent faktisk skal bæres rundt. Hvor tit står den bærbare alligevel ikke samme sted? Opbevar filerne i skyen, så du har adgang til dem fra begge maskiner. As simple as that.

Planlagt forældelse er ikke et nyt begreb. Det opstod allerede i 30’erne, hvilket dagbladet Information fortæller i denne artikel (ikke bag betalingsmur).

Artiklen er fra 2004, men fortællingen om planlagt forældelse er ikke forældet. Det kan fortællingen om “The fixer movement” til gengæld godt være. Bevægelsens hjemmeside lever dog i bedste velgående – i Holland.

Information henviser til “http://voresomstilling.dk/”, men siden er død. Jeg synes kun sjældent, jeg er stødt på tilsvarende danske initiativer. Dog henviser Informeren også til Facebooksiden “Repair Cafe Danmark”, og den lever, men det ser ud som om, man selv skal have hænderne op af lommerne, så det er nok ikke noget for mig. Tingene går bare mere i stykker …

“Min mor” sagde altid: “Du kan ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele”. Hun var nu også så venlig, men der er noget om snakken.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.