Indlæg

/8 Kommentarer/i /af

Da banken ville deltage i min økonomistyring

Da banken ville deltage i min økonomistyring

Skjern Bank er (ellers) en fin bank

Da banken ville deltage i min økonomistyring

I går ringede telefonen tidligt. Det var min nye bankrådgiver. Den tidligere, der hedder Ole, er flyttet til Virum og vil komme med til deres kommende Valbyafdeling. Han kunne ikke tage sine kunder med fra Hellerupafdelingen til Virum.

Da jeg i sin tid (2017) traf Ole, fortalte han, at deres slogan var “Hellere være en stor kunde i en lille bank end være en lille kunde i en stor bank.”

Jeg skiftede til Skjern Bank, da Nordea efter 37 års kundeforhold ikke ville hjælpe med finansieringen af min gigantiske tandlægeregning. Det endte med, at Hvidovre Tandklinik legede bank og lod mig betale af hos dem, efter jeg havde lagt en udbetaling på 40.000 kr. og “var så motiveret”. Den aftale med tandlægen blev indgået, før jeg havde kontakt med Skjern Bank, så jeg blamer dem ikke for det.

Jeg har for længst skrevet til Skjern Bank, at jeg ønsker at flytte med til Valby, da det er noget tættere på Hvidovre, hvor jeg bor. Det er ikke fordi, det ikke er ligegyldigt, da alting jo kan gøres i Netbank. Jeg ville virkelig ikke vide, hvad jeg skulle mødes med dem for.

Men altså: den nye bankrådgiver ville gerne hurtigst muligt – gerne torsdag eftermiddag – have budget, tre måneders lønsedler og adgang til min skattemappe via noget, der kaldes “e-Skat”. Allernådigst fik jeg lov til at samle alt sammen og sende det senest mandag den 27. februar.

Hvorfor det havde sådan et hastværk ved jeg ikke. Men i hvert fald kunne hun rende og hoppe mht. torsdag eftermiddag, for jeg skulle på besøg hos min fars ungdomskæreste. Det prioriterede jeg en del højere end en bank, der måske havde overset en intern frist.

Årsag: en beskeden kassekredit, der skulle “genforhandles”

Jeg skylder ikke hverken en lige eller en bøjet femøre nogen steder. Jeg har ikke fast ejendom. Jeg skal ikke forny en bil. I det hele taget er alting enormt simpelt og kan rummes i to Excelark (et til budget og et til regnskab baseret på den månedlige budgetopfølgning).

Jeg har en beskeden kassekredit for at hjælpe med de fluktuationer, der helt normalt er i et år og for at være sikker på, at jeg aldrig nogensinde vil stå i en butik og få kortet afvist, bare fordi jeg har forsømt at flytte penge rundt på konti.

Kassekreditten, som jeg næsten ikke udnytter, har jeg haft siden 2017. “Genforhandlingen” plejer at bestå i, at Ole kontakter mig og spørger, om jeg fortsat ønsker at have den “buffer” og det svarer jeg altid “Ja” til, og så er den ged barberet.

Her skal ikke “genforhandles” noget som helst, og jeg kan ikke se nogen grund til at give banken så detaljerede informationer om mig, min privatøkonomi og min økonomistyring.

Det eneste, jeg skal med en bank, er, at have et sted Udbetaling Danmark og P+ kan sætte penge ind hver måned. Og som jeg selvfølgelig også kan foretage udbetalinger fra. Det er jo rart at vide, at både huslejen, el-regningen og internettet bliver betalt til tiden (men heller ikke før) via Betalingsservice.

Jeg var rasende – og jeg var klar til at skifte bank.

Det lykkedes at finde Ole i Virum og derfor var enden på historien god

Ole sagde blandt andet “det var vist noget med dine tænder”, “du har jo ingen gæld, fast ejendom eller lignende”og “du har altid skrevet pænt om os og henvist mange kunder”. Tænk at han uden videre kunne huske det.

Han ordnede nogle formalia, så det igen er ham, der står som min bankrådgiver og at jeg flytter til Valbyafdelingen, der vist åbner ca. 1. april.

Til gengæld fremsendte jeg regnskaber for tre år samt mit budget, og jeg tillod mig også at skrive, at det formentlig kun var er fåtal af deres kunder, der kunne præstere det. Og at jeg har regnet med millioner i staten i mange år, så jeg mente nu nok, jeg var i stand til at forestå min egen økonomistyring. Det behøvede jeg ikke Skjern Bank til at gøre for mig.

Få timer senere skrev han nærmest “Tak for det tilsendte. Lad os tales ved om et par år”. Så var geden igen barberet!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Køleskabs-gate

Køleskabs-gate

Undgå “Skousen” i Taastrup

Køleskabs-gate

Herunder følger en fuldkommen vanvittig – og meget lang – historie om det at få et nyt køleskab. Det burde ikke være noget problem, men hedder leverandøren “Skousen” i Taastrup er det et stort problem. Mit bedste råd er at undgå dem, hvis du har mulighed for det.

Artiklen er med vilje forsøgt holdt i en lidt humoristisk stil, for det er altså til at dø af grin over.

Introduktion

For ca. et år siden spurgte jeg udlejer, Newsec (det er dem med standardsvaret “Nej, det kan ikke lade sig gøre”) om jeg kunne bruge nogen af de lige knapt 50.000 kr. på min vedligeholdelseskonto til et nyt og energirigtigt køleskab. Summen er så stor, da jeg har boet her siden 2007 og aldrig har brugt af kontoen. Svaret var (som ventet) “Nej, ikke så længe det gamle fungerer“.

Køleskabet begyndte at opsamle forholdvis store mængder af vand under grøntsagsskufferne. Karkluden skulle vrides flere gange, når jeg skulle tørre op under skufferne. Viceværten og jeg blev enige om, at det så ikke fungerede længere, og han bestilte straks et nyt. Og købet skulle naturligvis ikke finansieres af min vedligeholdelseskonto, da der hører køleskab til lejligheden. Jeg bor “bare” til leje. Køleskabet ville blive leveret af Skousen i Taastrup.

Firmaet kontaktede mig for at få målene. Jeg havde ikke lige en tommestok ved hånden, og jeg ville ikke hænge på at have opgivet forkerte mål. (Jeg har faktisk en tommestok.) I stedet gav jeg ham tre forskellige numre, der sad på en mærkat inde i skabet: serienummer, modelnummer og et tredje nummer. Så burde han kunne finde frem til det og aflæse de helt korrekte mål.

Stort skab – lille hul

Den 1. februar (dog i år) “mellem 8 og 16” kom en flink ung mand med det nye køleskab. Han fik slæbt det gamle ud og ned og kom op med det nye. Selv jeg, med al min inkompetence på området for køleskabe, kunne se, at det aldrig ville kunne passe ind. Det var helt sikkert for højt. Jeg har trods alt set på det gamle i 15 år …

Der skal naturligvis være “luft” over skabet og i siderne, så det kan komme af med den varme, der produceres, når kompressoren kører. Man kan jo bare tænke på sin computer. Den producerer også varme, og derfor har den (mindst?) en blæser og der monteres kølepasta, så man er sikker på, at den kan slippe af med varmen og ikke bliver overophedet, da det kan ødelægge komponenterne.

For at få skabet ind i hullet begyndte han med at flå risten af hullet øverst oppe. Den var i vejen, når køleskabet var for højt. Der var stadig ingen “luft” over køleskabet. Og det sagde jeg til ham, at jeg mente var problematisk. Han var helt ligeglad.

“En større kollega”

Han asede og masede men måtte til sidst give op. Han ringede til “en større kollega”, der muligvis kunne presse køleskabet helt ind, nu hvor han selv havde presset det halvt ind. Og så gik han.

Efter nogle timer, hvor jeg ikke havde hørt noget, ringede jeg til Skousen i Taastrup og spurgte til status. Jo, den var, at der “i morgen mellem 8 og 16” ville komme en anden og se, om det virkelig var for stort.

Jeg blev/var fortsat en “mokke” og sagde, at det behøvede de ikke sende en større mand for at se. Det kunne jeg fortælle dem, og der var jo en årsag til, at mand nummer 1 havde givet op. Og nu kunne jeg faktisk ikke bruge mit køkken, når der stod et halvt køleskab i vejen. På en eller anden måde fik jeg ham overbevist om, at der ingen idé var i at sende en større mand. Der ville være mere ræson i at sende et mindre køleskab.

Han spurgte til mål, model osv. på det gamle. Det kunne jeg ikke hjælpe med, for det havde nummer 1 jo taget med sig. De oplysninger, jeg tidligere havde afgivet, kendte han ikke til.

Tilfældigvis havde jeg haft en mandsperson her, som bekræftede mig i at det var helt åndssvagt at forsøge at presse det ind. Siderne på hullet bulede ud og der var ingen luft foroven. Det fortalte jeg Skousen i Taastrup. Det var som om, at det, at jeg sagde, at en mand havde set på det, fik det til at sive lettere ind. Jeg tænkte mit.

Mand nummer 1 kommer igen den 2. februar

“Mellem 8 og 16” den 2. februar kom nummer 1 med et mindre skab. Det var fint. Problemet var nu bare, at han nu ikke kunne få det for store skab ud af det for lille hul. Det er klart, når han ikke kunne få det helt ind. Med vold og magt lykkedes det dog for ham. Han vippede og rokkede det ud og til sidst lykkedes det for ham.

Omsider blev det nye, nye køleskab placeret i hullet. Strøm kom der ikke til, for ledningen, der nu er monteret nederst på køleskabet og ikke som på det gamle øverst, kunne ikke nå. Ca. fem gange måtte jeg svare benægtende til, om jeg havde en forlængerledning i overskud.

Opringning til viceværten: Han kunne godt se problemet og hans bedste bud var, at jeg måtte gå ned og købe en forlængerledning. Udlejer betaler. Jeg har stadig ikke fået de 60 kr., men pyt – i den samlede “Køleskabs-gate” fylder beløbet meget lidt.

Så gik nummer 1 igen. Formentlig lettet over at slippe for mig. Og det forstår man jo godt.

It rocks

Efter en tur i byen efter en forlængerledning kunne jeg placere mine varer. Det første, jeg lagde mærke til, var, at bare man åbner lågen, følger hele skabet med. Det står simpelthen ikke stabilt – det “rokker”. Endnu en gang havde jeg en mandsperson her, og han prøvede at dreje på stilleskruerne under skabet. Det hjalp lidt men ikke nok. Hans øjemål sagde ham, at skabet ikke er i vater.

Det næste var, at jeg de første par dage flere gange kiggede ud af vinduet for at se, om det virkelig regnede så meget, at der var “slagregn” på ruderne. Næh, det regnede overhovedet ikke. Muligvis er jeg en anelse tungt opfattende, men endelig gik det op for mig, at det er køleskabet, der siger sådan, når kompressoren kører. Det gamle køleskab hørte jeg aldrig.

I forbindelse med de mange skabe ind og ud af køkkenet, har nummer 1 lavet en skade på min ovnlåge. Den er ikke stor, men jeg vil ikke hænge på den, for det kan jo reducere værdien af mit dødsbo (jeg regner nemlig ikke med at flytte af egen fri vilje, da lejligheden er skøn).

Ny opringning til viceværten, der straks sagde: “Det er sjusk. Jeg ringer til dem. De må komme og gøre arbejdet færdigt.” Viceværten er helt fin. Det var forrige mandag. I mandags havde jeg stadig ikke hørt noget fra Skousen i Taastrup. Ny opringning til viceværten, der ville rykke. Jeg ringer igen på mandag!

Et lille sted i mit baghoved – eller et sted i mit lille baghoved? – lurer en mekanisme, der siger “Det er fordi, jeg “bare” bor til leje og bor i Hvidovre på Vestegnen. Havde jeg boet i en ejerlejlighed på Frederiksberg, havde historien muligvis været en helt anden?”.

Energimærkning

Det ustabile køleskab – et Hoover HOCT3L517EW – har energiklasse F, dvs. næstdårligst. Det vil bruge 267 kWh pr. år. Så forstår jeg bedre, at jeg ikke kan se en besparelse på mit el-forbrug. Jeg troede, at skalaen var vendt om pr. 1. marts 2021, hvor man afskaffede A+++ osv., så F var næstbedst, men det var forkert. Det korrekte findes her.

Energistyrelsen anbefaler her, at man går efter “D” eller bedre.

Tidligere havde et køle- og fryseskab to kompressorer: en til køleafdelingen og en til fryseafdelingen. Det betød blandt andet, at jeg kunne slukke for fryseren, som jeg alligevel ikke bruger. Det er slut med det, for nu har de kun en enkelt kompressor.

Summa summarum kan dette ende med at blive en dårlig forretning for mig. Var det sket i ejerlejligheden på Frederiksberg? Jeg tror det ikke.

 

Køleskabs-gate

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Mennesker, talemaskiner, chatrobotter og autosvar

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Jeg er så træt af at få stillet dumme spørgsmål. Hvorfor forstår/ved afsenderne ikke, at nutidige mennesker har afsøgt diverse muligheder, inden de bruger tid på at kontakte dem pr. e-mail eller telefon? Og hvorfor skal man begynde med at tale med en robot?

youSee er storslemme

Mit fine, nye modem kom i går. Gennem noget tid har det tidligere modem opført sig underligt. Jeg var på nettet og ikke på nettet konstant. Fredag ringede jeg til youSee og talte med en serviceminded og kompetent medarbejder, der kunne se problemet i sine systemer og efter kort tid besluttede at sende et nyt modem. Han kunne lige nå at få det sendt fredag, og det kom med posten i tirsdags. Det var super service.

Jeg fulgte vejledningen, men var nødt til at ringe til youSee allerede ved punkt et, fordi jeg simpelthen ikke kunne dreje skruen med kablet på det gamle modem ud. Det kabel skulle som det første flyttes over på det nye modem.

Når man ringer op:

  • Man mødes af en talemaskine ved navn “youSeefine” eller bare “Josefine” (men jeg gætter på, de har brugt ordspillet, og det er godt set). Her skal man præsentere problemet. Men hun forstår det alligevel ikke, så hun stiller om til et menneske efter at have sikret sig, at jeg allerede har forsøgt at hjælpe mig selv via deres hjemmeside. Selvfølgelig har jeg det. Ellers havde jeg jo ikke ringet!
  • GDPR: De vil gerne optage samtalen “til brug for uddannelse og træning”. Det siger jeg altid “Nej” til. Det må de selv ligge og rode med.
  • Muzakken, mens man venter på et menneske, driver mig til vanvid, men man kan ikke slippe.
  • Har man ikke indtastet sit CPR-nummer og afsluttet med firkant, spørger de: “Må jeg låne dit CPR-nummer?” Jeg plejer at svare: “Ja, hvis jeg får det igen”. Det er et dumt spørgsmål.
  • Endelig kommer der et menneske. Jeg præsenterer problemet en gang mere, hvorpå han spørger: “Er der ikke et nyt kabel med i æsken med det nye modem?”. Det var måske nok urimeligt af mig, men jeg svarede “Nej, for så havde jeg jo ikke ringet”. Den slags er virkelig et dumt spørgsmål.

Han vil sende mig et nyt kabel, og det er selvfølgelig fint bortset fra, at leveringstiden med PostNord er en uge. Jeg spurgte, om jeg – naturligvis mod betaling – kunne få det sendt på en anden måde? Det kunne fx være ekspres med PostNord eller GLS, DAO, Burd eller en af alle de andre, der kan levere fra dag til dag – med Burd til tider samme dag. Det kommer selvfølgelig an på tidspunktet for bestillingen.

Det kunne man ikke. Jeg undrer mig så selvfølgelig over, at den første medarbejder kunne gøre et eller andet, der bevirkede, at jeg havde modemmet allerede tirsdagen efter fredagen – endda med PostNord.

PS: Jeg har fået gang i det nye modem efter at have konsulteret en papegøjetang. Det var nemt, blandt andet fordi modemmet viderestiller til en side, hvor man kan vælge at bruge de tidligere oplysninger om netværksnavn, kode osv. Tryk på knappen, vent nogle minutter til modemmet har fanget alle signaler og alle lamperne lyser konstant. Selv min Synology NAS var på med det samme helt uden udfald. Indtil videre ser det bestemt ud som om, det var løsningen på pinslerne.

P+ engang JØP

Engang hed det Juristernes og økonomernes Pensionskasse (JØP). Det er nu blevet til P+. På et tidspunkt skrev jeg en e-mail til dem, idet jeg ikke kunne finde svaret på hjemmesiden. Et par minutter efter arriverede en standard-e-mail, hvis primære indhold var “Har du set på vores hjemmeside, at bla, bla, bla?”

Endnu en gang: “Ja, jeg har set jeres hjemmeside, den rummede ikke en løsning, og derfor bruger jeg tid på at skrive til jer.” Det hverken skrev eller sagde jeg til dem, men jeg tænkte mit.

Chatrobotter og hjemmesider der kun nødigt vil have kundekontakt

Mange handlende har efterhånden implementeret chatrobotter, der springer op i browserens nederste højre hjørne. Man kan stille sine spørgsmål og muligvis få svar. På nogle hjemmesider er det nemt at stille et spørgsmål, robotten forstår. På andre er det helt umuligt at bruge de termer, robotten kender. Men man er alligevel nødt til at gå igennem det for at få lov at kommunikere med et levende væsen. Det virker til tider som om, firmaerne slet ikke bryder sig om kundekontakt.

En side, hvor det faktisk er velfungerende, er Proshops hjemmeside. Trykker man på “Hjælp” øverst i skærmbilledet, kommer man til denne side. Det positive er, at man hurtigt kan gennemse mulighederne og finder man ikke svaret, er det nemt at se, hvordan man kan komme i telefonisk kontakt med et menneske. Ringer man op, bliver man mødt af venlige medarbejdere, der rent faktisk ved, hvad de sælger – og det er ikke en selvfølge. Det er en af grundene til, at jeg ofte handler hos Proshop.

Proshop bruger Burd til udbringning i københavnsområdet. Det bevirker, at bestiller man inden kl. 22:00 hos Proshop, har man varen næste dag mellem 18:00 og 22:00. Hvor er det positivt at kunne få varerne leveret på et tidspunkt, hvor man faktisk har stor chance for at være hjemme.

Det har altid undret mig, at postvæsenet (uanset navn) bringer pakker ud på tidspunkter, hvor de fleste er på arbejde. Så skal buddet have pakken med tilbage og sende en SMS om, hvor og hvornår man selv skal hente pakken, også selvom den første bestilling lød på “Til dør”. Det er altså lidt Anders And …

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/19 Kommentarer/i /af

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Jeg drikker udelukkende “Blå Irma”

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Det er en katastrofe: Irma lukker. 2022 viste en bragende underskud. Folk er gået amok i discountvarer for at afbøde bare nogle af virkningerne af inflationen. Det er forståeligt men trist.

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Som tidligere Irma-medarbejder er dette virkelig en sorgens dag.

  • Fra 1981-1983, hvor jeg gik på studenterkurset, var jeg i butik 135 på Kongelundsvej og også det, der kaldtes “Flyver”. Det gik ud på, at man blev sendt ud til en butik, der havde akut behov for hjælp, fx på grund af sygdom blandt butikkens faste personale. De var så glade for, at man kom og hjalp. Derfor har jeg været bag kassen i mange Irma-butikker.
  • Fra sommeren 1983 til jeg startede på universitetet i september 1984, bestyrede jeg frugt- og grøntafdelingen på Søborg Hovedgade.

Vi gik i lyserøde kitler (bortset fra bestyrerne og førstemændene, der gik i blå kitler), vi tastede selv på kasseappartet, vi regnede selv ud, hvad kunderne skulle have tilbage – og 2 kilo mel i den gule pose kostede 7,95 kr. Man blev introduceret til virksomheden og dens politik mv. på en uges “kasseskole” i Valby.

Irma var en god arbejdsplads med søde og dygtige kolleger. Bestyrerne var kompetente og loyale. Som jeg husker det, var der et stærkt sammenhold blandt medarbejderne. Jeg mener, der var et motto, der hed “En gang Irma-pige, altid Irma-pige”, og det har passet godt i mit tilfælde. Jeg foretrækker ordet “varemærke”, men i dag kaldes det brand; uanset ordet var det stærkt hos Irma.

Også for nogle år siden blev det annonceret, at Irma skulle lukkes; der rejste sig noget nær en folkestorm, og kunderne bakkede ekstraordinært op om kæden. Lige nu har mange travlt med store bededag, så det gentager sig desværre næppe.

Jeg har en elendig Coop, så hvornår får de min kaffe?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?Jeg bor i Hvidovre, og det er jeg som hovedregel vældig glad for. Problemet er de ringe indkøbsmuligheder.

I den Coop, jeg bruger, køber man gamle varer, med mindre man ser sig grundigt for, og køen ved kassen er alenlang. Der skal stå mindst 10 i køen, inden de får tanken om, at de da kunne åbne en kasse mere. Det er en bevidst strategi, fordi man skal animeres til “selvbetjening”. Det er ikke et postulat. Jeg har det fra bestyreren selv.

Det værste er næsten, at jeg udelukkende drikker Blå Irma Kaffe, og det har jeg gjort i mere end 40 år. Al anden kaffe smager mærkeligt og bittert.

Gad nok vide hvordan jeg løser problemet?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.