Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

De uendelige ønsker om feedback

De uendelige ønsker om feedback

Brugerundersøgelser tager overhånd

De uendelige ønsker om feedback

Jeg kan snart ikke købe en lakridsstang eller en pose “Negerpenge”, uden at sælger gerne vil høre om min brugeroplevelse – og det tager kun fem minutter at udfylde spørgeskemaet …

Når det er YouSee, der spørger, gør de det i en SMS, men jeg bruger stort set ikke SMS (jeg hader dem) og hvis jeg brugte SMS, ville jeg være alt for fummelfingret til at udfylde et spørgeskema på telefonens begrænsede skærmplads. Jeg får dog også SMS’er på min iPad, men jeg gider ikke udfylde brugerundersøgelser, for jeg synes, det har taget overhånd.

Når man ringer til adskillige leverandører af diverse ydelser (fx både YouSee og Rejsekort), skal man for det første igennem en mindre labyrint af valgmuligheder: “Tryk 27 hvis du …”, “Tryk 5 hvis du …”. Jeg føler altid en forpligtelse til at høre dem alle, for ellers ved jeg jo ikke, om jeg vælger rigtigt.

Inden jeg er igennem mulighederne, har jeg glemt, hvad de begyndte med. Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg bare trykker på et eller andet. Og når jeg får en af de “efternavnsløse” medarbejdere i røret, siger jeg bare: “Jeg er ikke klar over, om jeg valgte rigtigt, men problemet er …”

Når jeg har tilvalgt et eller andet, har fravalgt at de må optage samtalen til brug for uddannelse og træning, har fået at vide, at deres hjemmeside kan fortælle om xyz (det startede jeg med, inden jeg spilder tid på et opkald) og er klar til at høre den rædsomme ventemusik, spørger de ved Gud, om jeg vil deltage i en brugerundersøgelse?

Jamen jeg har jo endnu ingen oplevelse – andet end af at vente … og det er næppe det, de vil høre min mening om.

Brugerundersøgelser er forståelige – men de mangler opfølgning

Jeg må gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg har også lavet en brugerundersøgelse på og om min hjemmeside ved udgangen af 2022. Jeg konstaterede, at det er utrolig svært at lokke meningstilkendegivelser ud af brugerne. Den løb i ca. tre måneder, men jeg fik kun 36 svar. De har det lige som mig. De gider ikke, og det er fuldt forståeligt.

Flere af de respondenter, der trods alt var, kom med gode forslag til ændringer, og i det omfang jeg overhovedet kunne finde ud af det, fulgte jeg op på forslagene og lavede ændringerne med det samme. Et af dem var at rykke kommentarfeltet højere op, så man får øje på det. Et andet var at ændre størrelsen på logoet. Det var også nemt.

Herved adskiller jeg mig positivt fra andre, der laver brugerundersøgelser. Det synes jeg da selv … De følger nemlig ikke op. Og den manglende opfølgning er sikkert medvirkende til manglende respons. Det medfører sikkert endnu en brugerundersøgelse. Og så er den onde spiral godt i gang.

Gider jeg stille forslag?

På min PC findes et program, jeg er meget glad for, men det har nogle uhensigtsmæssigheder, som jeg har indberettet eller i hvert fald spurgt til for ca. et år siden.

Svaret lød, at det ikke fandtes på en anden computer, så det var ikke et problem.

Nu er det sådan, at jeg har den mest fantastiske computer, der overhovedet kan stå på et gulv. Alt er altid opdateret, og alt andet er, som det skal være. Så jeg tror simpelthen ikke på, at der er noget galt hos mig.

Jeg gider ikke stille forslag længere og lever med uhensigtsmæssighederne, uagtet jeg bander over dem flere gange dagligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimaet mangler handling

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Alle taler om klimaet, men det forbliver snik snak. Hvornår sker der noget, der sikrer, at isbjørnene fortsat vil have et sted at bo?

Jeg er – af mange grunde – glad for, at jeg ikke har børnebørn, for hvis jeg havde, ville jeg være meget bekymret for den klode, de skulle overtage. Sommeren har budt på blandt andet: “skovbrande, oversvømmelser, stærk storm af næsten orkanstyrke, nedbør i store mængder, havvand med høje temperaturer”. Citatet stammer fra Karen Stæhrs profil på Facebook.

Jeg har i denne uge set et par “Deadline” på DR, der har drejet sig om klimaet, og de har været virkelig gode. Det er saglig, seriøs og uddybende journalistik. Issa Mahmoud Jeppesen stikker ikke sådan op for bollemælk. En af udsendelserne tog fat i en kritik af DR selv. I følge en tidligere “vejrvært” prioriterer DR ikke klimaet tilstrækkeligt, fordi de er bange for, at seertallet vil falde. Det afviste nyhedsdirektøren selvfølgelig.

I studiet var blandt andet meteorolog Jesper Theilgaard, der har været på DR i knapt 30 år. Han havde især ét udsagn, der har bidt sig fast i mig:

Folk skal ikke bare vide, hvad der sker. De skal vide, hvorfor det sker.

Hans erfaring fra egne foredrag er, at folk faktisk er interesserede i baggrundsstoffet, men at de har svært ved at finde og forstå fakta. Hans forslag er derfor, at DR, netop på grund af deres public service-forpligtelse, burde oprette et ugentligt magasinprogram om klimaet og baggrunden for problemerne (ikke “udfordringerne”!).

Ministeren var også i studiet. Issa Mahmoud Jeppesen holdt ham fast på tidligere udtalelser og rapporter og spurgte, hvordan det hænger sammen med den nuværende politik. Ministeren svarede en hel masse om Danmark som foregangsland, klimalov og ambitiøse klimamål, men jeg synes, det var svært at forstå og gennemskue. Det blev for højtravende og floromvundet for mig. Jeg savnede konkrete udsagn om konkrete handlinger. Det ville have været brugbart.

Helt banalt – men måske forståeligt:

  • Hvordan hænger eksempelvis nedprioritering af den kollektive trafik med nedlæggelse af busruter sammen med ambitiøse klimamål? Det tvinger blot flere over i privatbilismen.
  • Et andet eksempel på manglende sammenhæng er planerne om flere motorveje, så det eksempelvis bliver 20 minutter hurtigere at komme fra Aarhus til København. Det rigtige ville være at styrke togdriften.

Den politiske forbruger

Hvis Jesper Theilgaard har ret, og det tror jeg, han har, vil viden om årsagerne bidrage til, at vi griber i egen barm. Det er os som forbrugere, der med vores handlinger skal fortælle politikerne, at nu er det nok. Vi vil i en anden retning.

Vi må spise færre bøffer, cykle mere, flyve mindre, genbruge mere, reparere ting i stedet for at smide dem ud og købe nyt, osv. Tænk på sidstnævnte næste gang din PC er tre år gammel, og du tror, den er til at smide ud. Miljøbelastningen ved at producere nye computere er enorm, og et kompetent værksted kan reparere den.

Selv en radikal folketingskandidat og medlem af partiets forretningsudvalg ved navn Rune Christiansen afviser pure den slags som latterlig venstreorienteret askese. Det er en skuffende melding fra et parti, der gerne vil fremstå progressivt. Jeg er heldigvis ikke medlem længere.

Vi kan naturligvis ikke klare det selv. Der må politisk handling og prioritering til. Der skal færre ord til. Men de ord, der uvægerligt vil komme, må hænge sammen med den førte politik. Det er der en eklatant mangel på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

“Tag den forreste”. Den er en uge ældre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Lige p.t. kører Kvickly en kampagne, de kalder “Tag den forreste, så vi mindsker vi madspild sammen“. De prøver at tale til mine positive følelser for fællesskab via ordet “sammen”.

Der står ikke noget om, hvor overskuddet (profitten) ender, når vi ikke tager den forreste. Gør vi det, vil der altid være gamle varer på hylderne, fordi de nyeste i dag, er de nyeste om seks dage, hvor det er deres tur til at stå forrest.

Selvfølgelig skal vi alle bekæmpe madspild. Jeg kan ikke smide mad ud, når millioner af mennesker i verden sulter. Det er jeg fuldkommen enig i, men jeg tager ikke den forreste. Det skyldes, at der kan være en forskel på næsten en uge på den forreste og den bagerste.

Et konkret eksempel:

  • Jeg køber altid “Græsmælk” fra Thise. Det er den, der gør morgenkaffen ekstra god, fordi fedtprocenten er 4,2.
  • Det er den dyreste mælk, de har i Kvickly i Hvidovre.
  • Den forreste havde “Ofte god efter” den 23. maj.
  • Den bagerste havde “Ofte god efter” den 29. maj.
  • Det vil sige næsten en uges forskel.  Så tager jeg altså den bagerste, da jeg altid køber to ad gangen, så jeg kun behøver at handle en gang om ugen.

Det drejer sig om at kunne disponere

Når butikken ender med en masse varer, de burde have solgt for længst, skyldes det ene og alene, at de ikke er dygtige til at disponere.

Nuvel, det er svært at vide, hvor mange liter mælk, hvor mange poser kartofler osv. man skal købe hjem, så der både er nok, og så man ikke ender med et stort overskud af fx mælk.

Grøntafdelingen på Søborg Hovedgade

Da jeg i 1983/84 stod for grøntafdelingen hos Irma på Søborg Hovedgade, havde jeg de samme kvaler. Men efter et stykke tid kender man sin afdeling, sine varer og sine kunder. Med den viden kan man disponere ordentligt, så der både er tilstrækkeligt, og man på den anden side ikke ender med et stort overskud.

Det vil sige, der er tre parametre, man skal kende:

  1. Afdelingen
  2. Varerne
  3. Kunderne

Når Kvickly i Hvidovre ender med mange gamle varer, vil jeg tro, at det er fordi, der ikke er en enkelt medarbejder, der passer afdelingen og derfor kender den ud og ind. Jeg tror, man sætter hvem som helst til det, altså den ledige ressource netop den dag, og så skal det selvfølgelig gå galt. Og det er gået galt, når der er næsten en uges forskel.

Hvis der derimod er tale om, at den samme medarbejder har ansvar for den samme afdeling dag efter dag, er opgaven ikke løst ordentligt.

Hvis man tager den forreste

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Hvis man tager den forreste, bliver man snydt. Man får en vare, man betaler fuld pris for, men som er næsten en uge ældre. Det er kritisk med mælken. I Kvickly i Hvidovre skal man altid række ind bagved. Ergo skal man have de “lange arme” med, når man går på indkøb. Det gælder alle varegrupper.

Det er irriterende, at det er mig som kunde, der skal kigge efter datoer. Det burde være en opgave for medarbejderen/medarbejderne.

Hos Irma havde vi et fænomen, der kaldtes “Den grønne mand”. Han kom rundt i alle butikker og så efter, om vi havde styr på datoerne, da Irma “Datomærker for friskhed”, som der stå på lysreklamen ved søerne.

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Aggressiv markedsføring 2

Aggressiv markedsføring 2

Undgå telefonsælgere/phonere

Aggressiv markedsføring 2

Nu ved jeg det! Sådan slipper man for de telefonsælgere, der ringer, uagtet man er på “Robinsonlisten”: Man skal bare lyde som en gammel sur mokke – det har jeg åbenbart nemt ved.

Jeg er alt for nysgerrig til at undlade at besvare opkald fra hemmelige numre. I øvrigt er det flere dage siden, jeg har talt med nogen, og man kan jo aldrig vide, hvem der er i den anden ende.

I dag ringede en eller anden fra “fiber-et-eller-andet”. Han undskyldte, at han ringede på Kristi Himmelfartsdag. Jeg tænkte (men sagde det dog ikke): “Jamen hvorfor ringer du så?”. Så sagde jeg spørgende “Ja?” og var herefter tavs og afventende. Nu måtte det være hans udspil; man skal jo skiftes til at tale, når det skal være en dia-log. Men han gav op og afbrød forbindelsen. Formentlig kender han kun min type alt for godt. Det samlede tidsforbrug var under 20 sekunder.

Medlidenhed med telefonsælgere

Aggressiv markedsføring 2På en måde har jeg medlidenhed med telefonsælgerne, der nu til dags kaldes “phonere”. Det må være et rædsomt job. Jeg kan næppe være den eneste, der ikke gider tale med dem, og slet ikke behandler dem som de medmennesker, de (også) er. Det er jo egl. synd for dem.

Jeg er ikke klar over, om de tjener deres egen løn ind – men det må de vel gøre, da det ellers ville være tabsgivende at have dem ansat.

Man kan også forestille sig, at mange af dem/de fleste er provisionslønnede. Så er der sikkert kun til konventionel mælk, korte busture til Harzen, lav husleje og små julegaver.

Fungerer Robinsonlisten i det hele taget?

Den Robinsonliste, der blev frigivet 1. oktober 2019, rummede 1,3 millioner borgere, kilde: geomatik.dk, 11/2019.

Hvert kvartal stiger andelen af borgere, der står på listen, i snit med 1,76 pct. Så vidt jeg kan regne ud, er der gået ca. 14 kvartaler og siden 10/2019 må Robinsonlisten være vokset til ca. 1,6 millioner borgere. Hvis de 1,76 pct. pr. kvartal stadig holder vand, er det sørme mange, der er trætte af uanmodet markedsføring. Man kan også forestille sig, at de 1,76 pct. slet ikke er tilstrækkeligt nu, men det er gætværk.

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan man blandt andet læse følgende om telefonsælgerne:

Opkald fra analyseinstitutter, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl.

Forbuddet mod telefonsalg gælder kun for erhvervsmæssig aktivitet.

Det betyder, at det er lovligt for analyseinstitutter, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl. at ringe til dig, uden at du har givet samtykke til det. Det gælder også, selvom du er på Robinsonlisten.

Gad vide hvordan Robinsonlisten fungerer?

  • Jeg forestiller mig, at der findes et register over de ca. 1,6 millioner borgere, som erhvervsdrivende har pligt til at slå op i, før de ringer op.
  • Men gør de det?
  • Hvad er sanktionsmulighederne, hvis de ikke gør det?
  • Hvem holder øje med det? Det må være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Jeg stiller mig tvivlende overfor, om den fungerer. På den anden side tør jeg ikke tænke på alle de opkald, jeg ville få, hvis jeg ikke stod på listen. Så måske fungerer den alligevel.

De fisker alle i det samme hav, og derfor oversvømmes vi af annoncer, reklamer, flyers, tilbud osv. Kampen er sikkert hård.

Lige p.t. er Facebook fyldt med annoncer fra teleselskaber og el-selskaber, der tilbyder rabat de første tre eller seks måneder. Af og til orker jeg at spørge, hvad prisen derefter er.

Står der med småt, at prisen er uden moms, skriver jeg til tider og gør dem opmærksom på, at annoncering overfor forbrugere skal angive priserne med moms. Så er der fred for dem!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.