Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Jeg har brugt en formue

Jeg har brugt en formue

Jeg elsker nethandel inkl. levering!

Jeg har brugt en formue

Skærmbriller

Hjemmesiden har været lidt stille, for koblingen mellem de nye briller og ny skærm er på ingen måde god. Når jeg skal se på skærmen, sidder jeg og bøjer nakken bagover for at ramme synsfeltet, og det behøver man ikke gøre ret længe, førend man får fordømt ondt i nakken.

Jeg synes, “Synoptik” har snydt mig ved ikke at spørge, om brillerne også skulle bruges som skærmbriller, og ved ikke at fortælle, at jeg åbenbart har en enorm bygningsfejl, der gør, at jeg både er lang- og nærsynet på en gang. Selv havde jeg ikke haft flere handlemuligheder af at kende til bygningsfejlen, men måske kunne de nye briller være “bygget” anderledes, så de kunne bruges både til skærmbrug og alt det andet. Det kunne de gamle briller da i kobling med den gamle skærm. Selvfølgelig er jeg ikke er blevet yngre, og det skal der naturligvis også korrigeres for.

Status er lige nu, at jeg har to par briller på på en gang: de rigtige og udenpå dem et par af dem til 110 kr. Nu kan jeg faktisk se noget uden at bøje nakken bagover, og det er rigtig rart. Og så er der taget mål til skærmbriller, som er bestilt til ekspreslevering. Der røg de første 2.000 kr, også selvom jeg nægtede at betale for en ny udvidet synsprøve, når der er lavet en for ca. en måned siden, hvor vi burde have drøftet skærmbrille-problemet.

På forhånd havde jeg besluttet, at det bare skulle være billigste udgave, da ingen skal se mig med dem, og at det var ligegyldigt med refleksfrie glas. Da hun hørte, hvor længe jeg sidder ved skærmen på en normal “arbejdsdag”, mente hun bestemt, jeg skulle tage de refleksfrie glas. Det gjorde jeg så.

Jeg har det altid lidt svært med optikere, for de er købmænd på et område, der er svært at forstå for almindelige mennesker. De vil så gerne sælge, og som kunde i butikken kan man ikke gøre andet end at svinge dankortet.

Jeg har brugt en formueNy frakke

Jeg er næsten sikker på, at min North Face-jakke fra “Summit Series”, som nu ikke kan mere, er den samme jakke, jeg havde på på Kilimanjaro for 20 år siden … Så må den gerne gå på pension.

Sidste år fik den ny lynlås, men den er irriterende og slet ikke af samme kvalitet som den oprindelige, for den øverste del i højre side kan ikke opretholde vinklen på 90° over den nederste del i samme side. Det bevirker, at venstre del ikke kan skubbes ned uden bøvl og fem forsøg.

Lommerne er gået op i limningen. Og det er vel egl. okay efter 20 år, selvom jeg mener, at en jakke i den kvalitet og prisklassee slet ikke burde være limet nogen som helst steder men derimod syet!

Summa summarum: jeg har købt en ny på nettet. Jeg hader at gå i fysiske butikker og handler derfor glad og gerne på nettet. Og på nettet kan man også bedre finde laveste pris osv. Jeg slap med 2.200 kr.

Det er et mærke, jeg kender, og derfor kender jeg også deres størrelser. Jeg ville hade at skulle til at returnere, bringe til afhentning osv.

Da GLS også bringer ud om lørdagen, skulle den gerne komme i morgen. Jeg glæder mig.

Nye sko

Jeg er kommet ind i en stime af ting, der ikke kan mere.

Mine eccosko burde have nye såler, men det kan man ikke sagde skomageren. Formentlig fordi de er for billige.

Øv, jeg bryder mig ikke om brug og smid væk-kulturen, men jeg kan godt lide ecco (trods deres forretninger ovre østpå) og deres størrelser passer godt til mine lidt “dumme” tæer. De er dumme, for på det børnehjem, jeg var i de første tre år, gav de børnene for små sko på. Og mine tæer har aldrig rettet sig ordentligt ud trods mere end 40 år i fodformede. Derfor er ecco str. 40 stort set eneste mulighed.

Det var de næste 1.000 kr.

Jeg har brugt en formue

Blodtryksapparat

Jeg var til ECT i mandags, og han målte blodtrykket tre gange. Første gang var det 177 over “noget”. De 177 er alt for højt. Onsdag var det 150 over “noget”. Det er også for højt, og derfor har Distriktspsykiatrien opfordret mig til at gå til egen læge og låne et blodtryksapparat, måle tre gange dagligt og drøfte resultaterne med egen læge. Det får jeg jo aldrig gjort …

Lægen er god og utrolig sød, og jeg har haft hende mere end 20 år, men da jeg jo ikke fejler noget somatisk, render jeg hende ikke på dørene.

Derfor har jeg fundet et godt apparat på nettet og investeret i det hos Proshop, der skriver:

Omron M3 comfort er en blodtryksmåler, der gør det nemt at holde styr på dit forhøjede blodtryk derhjemme. Omrons unikke Intelli Wrap Cuff fjerner besværet med at placere manchetten på overarmen – og giver nøjagtige blodtryksmålinger i enhver position omkring overarmen. Manchet-omviklingsguide og indikatorer til registrering af kropsbevægelser hjælper dig med at undgå almindelige fejl, der kan forårsage unøjagtige blodtryksmålinger.

Det var 548 kr. inkl. levering i aften med Burd Delivery. Jeg nægter simpelthen at skulle hente mine varer selv i nærmeste føtex, slikbutik eller lignende.

Omron Blodtryksmåler Comfort M3 ligger nummer 1 i Datalifes test. Nu kan jeg måle herhjemme og sende resultaterne til min læge. Herefter kan hun vurdere, om der skal sættes ind med et eller andet kemisk.

Jeg har brugt en formue

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Et mareridt med en HP-printer

Et mareridt med en HP-printer

Lettere at finde noget i 1700-tallet

Et mareridt med en HP-printer

Lige p.t. hygger jeg mig – som led i oprydningen – med min 4*tipoldefars Ramus HANSEN WENTZELs afkom og forslægt. De er slet ikke kedelige, men de er også svære, da de hedder henholdsvis Wenzel og Wengel, så det er let at tage fejl. Og de er alle tobaksspindere udi den kongelige residensstad. På en eller anden måde er familierne gift ind i hinanden på en måde, jeg endnu ikke har klarhed over.

Ved min 4*tipoldefars dåb i Sankt Peders i Slagelse står der fx:

Anno 1738. Onsdagen d. 2 April blev Anne Kirstine Petersdatters u=ægte Sön paa u=ægte Sön paa Bierbyegade døbt Kl. 12, og kaldet Rasmus. Karin Wentzels (Jordemoder) bar ham; Maren Møllers gik for. Fad.er. Ingen. – Samme Qvinde=Menniske bekiendte at være kommen fra Odense i Fÿen, fra Vor Frue Sogn; Ved Daaben blev udlagt til Barnefader en Rÿtter nafnl Hans Lauritzen; Men af hvad Regiment, eller Compagnie, vidste hun ikke.

Så der er jo nok ikke så meget mere at komme efter, når det er en udlagt barnefader og en moder med et så almindeligt navn, og som stammer fra en stor by, men det er en direkte ane …

På Danskernes Historie Online findes et prægtigt værk på 90 sider, som Mia gjorde mig opmærksom på. Titlen er “Hans Jørgen Wengels slægt”. Mange tak.

Heri fandt jeg fx nemt Rasmus HANSEN WENTZELs hustru Karen KIØGE død i januar 1816 i Ulkegade. Det havde taget lang tid at finde selv. Selvfølgelig kontrollerer jeg alt ved selvsyn, men det sparer meget tid at blive guidet i den rigtige retning.

Jeg kan ikke overskue 90 sider på skærmen, så jeg ville printe værket, for der er mange små unøjagtigheder, der skal tjekkes  – og jeg vil gerne vide, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke så nemt at sætte flueben på min skærm, der (også) er gammel og ikke er trykfølsom. Men jeg er glad for den! 32″ er da også en sjat.

I lørdags gik det op for mig, at det er lettere at finde noget i 1700-tallet end at gøre en HP-printer opmærksom på en ny router og et nyt password.

Kampen mod printeren

Et mareridt med en HP-printer

Jeg kæmpede et par timer i lørdags, men jeg kunne simpelthen ikke finde et sted hverken på computeren eller på printeren, hvor jeg kunne taste de nye oplysninger ind. Jeg fjernede printeren, installerede den igen, genstartede PC og router og de andre tøsetricks, jeg kender. Intet hjalp.

I dag kontaktede jeg HPs support. Flinke mennesker – men idet garantien udløb i 2019, måtte jeg købe for 186 kr. support på en anden side, dog stadig drevet af HP.

Jeg synes egl., det er fornuftigt at købe en laserprinter, der holder mere end fem år. Det er god kvalitet, og jeg har masser af toner tilbage, fordi jeg ikke printer ret meget. Jeg er stadig på den første patron, og har to stående uåbnet. Men det er som om, de ikke helt bryder sig om en “gammel” printer. De vil tydeligvis hellere sælge mig en ny.

Det er ikke en bæredygtig strategi. Det kan ikke være sandt, at fordi to parametre skal ændres, skal man smide en i øvrigt velfungerende printer til storskrald. Det ville de aldrig anbefale hos GladTeknik. Her kan du læse deres grønne politik, som er en af årsagerne til, at jeg handler hos dem.

Det er vældig svært at slippe udenom brug og smid væk-kulturen. Det er simpelthen svært at få ting repareret. Og lykkes det endelig, er det ofte eksorbitant dyrt. P.t. leder jeg fx efter en skomager, men det er slet ikke så let. Jeg synes bare, der er en idé i at reparere et par sko til 1.600 kr. i stedet for at købe nye.

Da jeg havde betalt de 186 kr., kunne jeg ringe op igen, lytte til ventetonen igen, GDPR-meddelelserne igen osv. Jeg fik fat i et venligt og (næsten) tålmodigt menneske, som vist ikke helt forstod, at jeg havde prøvet alt det, der er nemt. Ellers ville jeg jo ikke betale ham for det vanskelige.

Samlet set tog det vel omkring en time i dag. Så samlet har jeg vel brugt tre timer på cirkusset. Men det virker …

Det, der reddede dagen, var formentlig, at jeg for årevis siden købte et fire meter langt USB-kabel, der kan forbinde printeren med computeren.

Jeg ved ikke helt, hvorfor det fungerer nu, og jeg er også ligeglad, for jeg har fået printet de 90 sider ud. Nu kan jeg fortsætte, hvor jeg slap.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

De uendelige ønsker om feedback

De uendelige ønsker om feedback

Brugerundersøgelser tager overhånd

De uendelige ønsker om feedback

Jeg kan snart ikke købe en lakridsstang eller en pose “Negerpenge”, uden at sælger gerne vil høre om min brugeroplevelse – og det tager kun fem minutter at udfylde spørgeskemaet …

Når det er YouSee, der spørger, gør de det i en SMS, men jeg bruger stort set ikke SMS (jeg hader dem) og hvis jeg brugte SMS, ville jeg være alt for fummelfingret til at udfylde et spørgeskema på telefonens begrænsede skærmplads. Jeg får dog også SMS’er på min iPad, men jeg gider ikke udfylde brugerundersøgelser, for jeg synes, det har taget overhånd.

Når man ringer til adskillige leverandører af diverse ydelser (fx både YouSee og Rejsekort), skal man for det første igennem en mindre labyrint af valgmuligheder: “Tryk 27 hvis du …”, “Tryk 5 hvis du …”. Jeg føler altid en forpligtelse til at høre dem alle, for ellers ved jeg jo ikke, om jeg vælger rigtigt.

Inden jeg er igennem mulighederne, har jeg glemt, hvad de begyndte med. Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg bare trykker på et eller andet. Og når jeg får en af de “efternavnsløse” medarbejdere i røret, siger jeg bare: “Jeg er ikke klar over, om jeg valgte rigtigt, men problemet er …”

Når jeg har tilvalgt et eller andet, har fravalgt at de må optage samtalen til brug for uddannelse og træning, har fået at vide, at deres hjemmeside kan fortælle om xyz (det startede jeg med, inden jeg spilder tid på et opkald) og er klar til at høre den rædsomme ventemusik, spørger de ved Gud, om jeg vil deltage i en brugerundersøgelse?

Jamen jeg har jo endnu ingen oplevelse – andet end af at vente … og det er næppe det, de vil høre min mening om.

Brugerundersøgelser er forståelige – men de mangler opfølgning

Jeg må gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg har også lavet en brugerundersøgelse på og om min hjemmeside ved udgangen af 2022. Jeg konstaterede, at det er utrolig svært at lokke meningstilkendegivelser ud af brugerne. Den løb i ca. tre måneder, men jeg fik kun 36 svar. De har det lige som mig. De gider ikke, og det er fuldt forståeligt.

Flere af de respondenter, der trods alt var, kom med gode forslag til ændringer, og i det omfang jeg overhovedet kunne finde ud af det, fulgte jeg op på forslagene og lavede ændringerne med det samme. Et af dem var at rykke kommentarfeltet højere op, så man får øje på det. Et andet var at ændre størrelsen på logoet. Det var også nemt.

Herved adskiller jeg mig positivt fra andre, der laver brugerundersøgelser. Det synes jeg da selv … De følger nemlig ikke op. Og den manglende opfølgning er sikkert medvirkende til manglende respons. Det medfører sikkert endnu en brugerundersøgelse. Og så er den onde spiral godt i gang.

Gider jeg stille forslag?

På min PC findes et program, jeg er meget glad for, men det har nogle uhensigtsmæssigheder, som jeg har indberettet eller i hvert fald spurgt til for ca. et år siden.

Svaret lød, at det ikke fandtes på en anden computer, så det var ikke et problem.

Nu er det sådan, at jeg har den mest fantastiske computer, der overhovedet kan stå på et gulv. Alt er altid opdateret, og alt andet er, som det skal være. Så jeg tror simpelthen ikke på, at der er noget galt hos mig.

Jeg gider ikke stille forslag længere og lever med uhensigtsmæssighederne, uagtet jeg bander over dem flere gange dagligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimaet mangler handling

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Alle taler om klimaet, men det forbliver snik snak. Hvornår sker der noget, der sikrer, at isbjørnene fortsat vil have et sted at bo?

Jeg er – af mange grunde – glad for, at jeg ikke har børnebørn, for hvis jeg havde, ville jeg være meget bekymret for den klode, de skulle overtage. Sommeren har budt på blandt andet: “skovbrande, oversvømmelser, stærk storm af næsten orkanstyrke, nedbør i store mængder, havvand med høje temperaturer”. Citatet stammer fra Karen Stæhrs profil på Facebook.

Jeg har i denne uge set et par “Deadline” på DR, der har drejet sig om klimaet, og de har været virkelig gode. Det er saglig, seriøs og uddybende journalistik. Issa Mahmoud Jeppesen stikker ikke sådan op for bollemælk. En af udsendelserne tog fat i en kritik af DR selv. I følge en tidligere “vejrvært” prioriterer DR ikke klimaet tilstrækkeligt, fordi de er bange for, at seertallet vil falde. Det afviste nyhedsdirektøren selvfølgelig.

I studiet var blandt andet meteorolog Jesper Theilgaard, der har været på DR i knapt 30 år. Han havde især ét udsagn, der har bidt sig fast i mig:

Folk skal ikke bare vide, hvad der sker. De skal vide, hvorfor det sker.

Hans erfaring fra egne foredrag er, at folk faktisk er interesserede i baggrundsstoffet, men at de har svært ved at finde og forstå fakta. Hans forslag er derfor, at DR, netop på grund af deres public service-forpligtelse, burde oprette et ugentligt magasinprogram om klimaet og baggrunden for problemerne (ikke “udfordringerne”!).

Ministeren var også i studiet. Issa Mahmoud Jeppesen holdt ham fast på tidligere udtalelser og rapporter og spurgte, hvordan det hænger sammen med den nuværende politik. Ministeren svarede en hel masse om Danmark som foregangsland, klimalov og ambitiøse klimamål, men jeg synes, det var svært at forstå og gennemskue. Det blev for højtravende og floromvundet for mig. Jeg savnede konkrete udsagn om konkrete handlinger. Det ville have været brugbart.

Helt banalt – men måske forståeligt:

  • Hvordan hænger eksempelvis nedprioritering af den kollektive trafik med nedlæggelse af busruter sammen med ambitiøse klimamål? Det tvinger blot flere over i privatbilismen.
  • Et andet eksempel på manglende sammenhæng er planerne om flere motorveje, så det eksempelvis bliver 20 minutter hurtigere at komme fra Aarhus til København. Det rigtige ville være at styrke togdriften.

Den politiske forbruger

Hvis Jesper Theilgaard har ret, og det tror jeg, han har, vil viden om årsagerne bidrage til, at vi griber i egen barm. Det er os som forbrugere, der med vores handlinger skal fortælle politikerne, at nu er det nok. Vi vil i en anden retning.

Vi må spise færre bøffer, cykle mere, flyve mindre, genbruge mere, reparere ting i stedet for at smide dem ud og købe nyt, osv. Tænk på sidstnævnte næste gang din PC er tre år gammel, og du tror, den er til at smide ud. Miljøbelastningen ved at producere nye computere er enorm, og et kompetent værksted kan reparere den.

Selv en radikal folketingskandidat og medlem af partiets forretningsudvalg ved navn Rune Christiansen afviser pure den slags som latterlig venstreorienteret askese. Det er en skuffende melding fra et parti, der gerne vil fremstå progressivt. Jeg er heldigvis ikke medlem længere.

Vi kan naturligvis ikke klare det selv. Der må politisk handling og prioritering til. Der skal færre ord til. Men de ord, der uvægerligt vil komme, må hænge sammen med den førte politik. Det er der en eklatant mangel på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.