Indlæg

,

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Hvor meget kan man rumme?

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Hvor mange spænder så vidt? Gør jeg overhovedet selv? Er det overhovedet godt, at jeg prøver? Jeg ved det ikke, men det er helt klart at:

  1. Google, der jo “rules the world”, ikke kan lide min side, selvom jeg har enormt mange besøgende, som jeg sætter meget stor pris på, og at
  2. Google Search Console er forvirret.

Jeg har haft kontakt til folk, der ved meget mere om diverse Googletjenester end mig. Og hvis de overhovedet gider svare, siger de, at jeg “spænder for vidt”, og det bliver Google Search Console forvirret over.

Så må jeg bare gentage mit evindelige: “Jeg skriver for mennesker, ikke for robotter”. Ja, jeg er et menneske, der spænder vidt. Jeg skriver om det, der optager mig lige nu, og så må robotterne stå af. Jeg er fuldstændig ligeglad.

Selvfølgelig vil jeg gerne have et væld af besøgende på min hjemmeside; jeg skriver naturligvis for at blive læst, men jeg kommer aldrig til at skrive fx. “flødekaramel” både i titlen og fem gange i teksten, fordi Googles robotter kan lide det sådan! I f***** don’t care! Så må robotterne bare stå af.

Lige p.t. er jeg bekymret over Putin

Jeg er ganske enormt bekymret over og bange for Putin og hans advarsler, trusler eller hvad de nu skal kaldes. Manden er jo fuldkommen sindssyg. Seks millioner mennesker er drevet ud af deres hjem i Ukraine, og lige nu evakueres de sidste fra Donbas-regionen, med mindre de da vil stemme “Ja” til indlemmelse i Rusland i den i al hast organiserede folkeafstemning i den kommende weekend.

Danmark har masser af gode folk ansat i Forsvarsakademiet. Den bedste er simpelthen Peter Viggo Jakobsen, der blev interviewet til TV Avisen i går morges kl. 07:00. Han siger sin oprigtige mening ligeud, og han er vist ligeglad, om det falder i god eller dårlig jord. Derved ligner han Støjsenderen på Skive-egnen. Hvis du ikke allerede har set det, kan du utvivlsomt streame det.

Han havde den skønnest formulering om de 300.000 russere, der vil blive indkaldt til despotens angrebshær: “De ved hvad vej, geværet skal vende”.

Nyt skrivebord

Jeg glæder mig helt vildt til ca. den 17. oktober, hvor jeg bør få leveret mit nye skrivebord, der er i netop de mål, jeg vil have, og som passer i mit hjem. Jeg tilbringer dagligt adskillige timer ved skrivebordet, så nu vil jeg have noget, der passer fuldkommen i størrelsen.

Min nuværende løsning er et tidligere spisebord, jeg købte brugt og billigt. Den største ulempe ved det er faktisk, at det er i ubehandlet træ, der suger alt til sig, og derfor ser det efterhånden forfærdeligt ud. Andre gik muligvis i gang med rystepudser og lak, men der ligger ingen håndværker gemt i mig.

Jeg vil have plads, så det bliver 160 * 90, og jeg vil udnytte den uproduktive “luft”, der lige nu findes i begge ender. Så må jeg da kunne være der. Overfladen bliver af linoleum, så det er nemt at holde pænt, da det bare kræver en hårdt opvredet klud.

Farven bliver olivengrøn, som jeg tror vil passe godt til resten af rummet.

Jeg har handlet hos Domusnord, der har nogle meget  lækre ting. Priserne er ikke så lækre, og der løber yderligere på, når man også skal have hjælp til opbæring til 1. sal, montering af ben samt bortskaffelse af det gamle bord. Når man ikke har bil, smutter man jo ikke lige på genbrugspladsen, og det er ikke nemt at tage bussen med et skrivebord.

Nåh, men nu får jeg en løsning, der holder min tid ud, sådan ±

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

Fra atomtrusler til nyt skrivebord

 

Elforbruget, inflationen og Putins gas

Elforbruget, inflationen og Putins gas

Jeg frygter elregningen

Elforbruget, inflationen og Putins gas

Jeg ser altid TV Avisen kl. 7 eller 8. Den største nyhed denne morgen var, at russerne, alias Putin, har lukket for Northstream 1. Jeg er ved at være noget træt af ham.

Konsekvensen vil være, at elpriserne stiger til højder, man ikke kan forestille sig. Ingen tør sige noget om udviklingen på det europæiske gasmarked.

Jeg køber min el hos Andel Energi, så jeg lagde mærke til dette

Ifølge Danmarks største energiselskab Andel Energi kan lukningen af Nord Stream 1 give endnu flere prisstigninger (min fremhævning) nu og her, men selskabet er ikke bange for, at danskerne kommer til at fryse til vinter.

– Vi er ret fortrøstningsfulde for denne her vinter. Forsyningerne er tilstrækkelige, som det ser ud. Men en yderligere eskalering af forsyningskrisen kan betyde noget på den kortere bane, siger Jack Kristensen, der er funktionschef hos Andel Energi.

Kilde: dr.dk

Jeg går og frygter elregningen. Jeg har reserver, men hvor ender dette? Og hvad gør de mennesker, der ikke har reserver? Kontanthjælpsmodtagere, mennesker i fleksjob, “fortidspensionister” uden supplement i form af en arbejdsmarkedspension eller invalidepension osv. Dem tænker jeg meget på.

Rasmus Jarlov mener ganske vist ikke, regeringen bør “dele gavechecks ud”, da det øger inflationen. Rasmus og jeg er kun yderst sjældent enige om noget og slet ikke den form for CEPOS-logik.

Andel Energis hjemmeside

Selskabet, der indtil for kort tid siden hed “Seas-NVE” (men det nye navn lugter da også lidt af “andelsbevægelse”, “højskole” og den slags fra en fjern fortid, som vi danskere godt kan lide), har en ganske fin hjemmeside, der dels giver mange spareråd, dels giver mange gode oplysninger om priser og forbrug.

I aftes brugte jeg lang tid på at finde et estimat for den næste regning. De skriver, jeg har en fastprisaftale til 0,86 kr/kWh (uden moms, transportafgifter og jeg ved ikke hvad). Tænk jeg synes ikke, jeg har indgået en sådan aftale med dem med virkning fra 1. januar i år … Nåh, men det sker måske automatisk, eller også har jeg glemt det.

Det står ikke klart for mig, hvordan min fastprisaftale hænger sammen med prisudviklingen, der er vist herunder xxx,xx øre/kWh.

Det er noget lettere at se på den grafiske fremstilling af vanviddet. Der er tale om ca. en femdobling af priserne siden januar 2017.

Elforbruget, inflationen og Putins gas

Elforbruget, inflationen og Putins gas

I mit område skal man lægge 1,59 kr. pr. kWh oveni for at få et nogenlunde retvisende billede af den samlede pris. Mit forbrug (og dermed de penge, jeg er så rar at låne dem, idet man betaler kvartalsvist forud) er sat til 1.500 kWh = en samlet regning på ca. 3.700 kr. årligt med de nuværende priser, hvis jeg ellers har forstået noget af alt dette.

Jeg fandt ikke deres estimat, og så må jeg nøjes med mit eget. Men det kan vel være lige så godt som deres? Men igen: Jeg er faktisk ikke helt sikker på, om jeg har forstået det, uagtet jeg har brugt 23 år som budgethaj mv. i centraladministrationen.

Ifølge programmet “Watts” brugte jeg i 2. kvartal 33 pct. mindre end budgetteret – og “budgettet” er regnskabet for året før, for de har ikke andet. Det er selvfølgelig i orden – men jeg vil gerne vide, hvornår jeg får en årsopgørelse, og hvor stor en formue jeg yderligere skal af med på grund af elprisernes himmelflugt.

Reduktionen på 33 pct. forslår slet ikke, selvom jeg er ret stolt af den, hvis man ellers kan regne med det tal. Jeg har slukket alle standbyfunktioner, opladere, der alligevel ikke lader noget op, TV-boksen, Tv’et og fryseren. Kun de fem ikke-led lamper over skrivebordet samt computeren og routeren er tændt.

Staten scorer kassen

Eric havde forleden en interessant artikel om at staten scorer kassen. Han skrev blandt andet

Elpriserne eksploderer, og staten scorer kassen på moms. Du betaler i dag mere i moms alene, end du betalte for strøm + moms i 2020.

Han havde også beregnet, at staten – uden at miste provenu i forhold til 2020 – snildt kunne sænke momsen på el fra de nuværende 25 pct. til 5 pct.

Og et par sprog-hip til Andel Energis hjemmeside

Jeg kan ikke dy mig:

  1. “Nærliggende for de fleste at søge efter billige elpriser”. En pris kan ikke være billig. Den kan være lav (men det er den ikke). DDO skriver i hvert fald kun om “lav pris” ikke “billig pris”. En vare (og en luder) kan være billig.
  2. “For hver grad du sænker temperaturen, stiger energiforbruget med 2–5 procent”. Okay så skruer jeg da op … Nej selvfølgelig ikke. Dette skulle læses i sammenhæng med en overskrift langt væk om, at hvis fryseren stod på mindre end 18°, ville energiforbruget stige. Det tog mig lidt tid at koble det rigtigt sammen.
  3. “Er du typen, der napper et ekstra nummer under bruseren?”. Gad nok vide hvad de mener med det? Måske findes der mennesker, der hører musik til brusebadet? Det er det eneste, jeg kan forestille mig, der evt. kan give mening.

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Inflationen ruller “deropad”

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Inspireret af Eric:

Eric skriver om “Dyrtid og uvished”, og selv synes jeg, der for en gangs skyld er et ord, der fortjener at blive delt i to; det gælder ordet “Dyrtid”, der fuldt berettiget kunne skrives som “Dyr tid”.

Egentlig hedder udtrykket:

Kun en tåbe frygter ikke havet.

Udtrykket stammer fra de OBS-udsendelser, der for mange, mange år siden blev sendt ud til landets tv-seere, når den stod på fem minutters “Oplysning til Borgerne om Samfundet.”

Jeg går og frygter både el- og varmeregning og har sat ekstra til side for at få budgettet til fortsat at balancere, for det går jeg meget op i. Generelt bryder jeg mig ikke om ubalancer og slet ikke i budgettet, der helst bare skal passe sig selv og gå op i nul ved årets slutning.

Lade-stå-til-funktioner

Man kan vist ikke oversætte standbyfunktioner, men i følge min ven DDO drejer det sig typisk om elektriske apparater, der er klar til øjeblikkelig at blive aktiverede.

Jeg har gennemgået alle mine elektriske “apparater” og slukket for alle standbyfunktioner. Det geniale program (en “app”) “Watts”, man kan installere på telefonen/tabletten, viser, at jeg nu ligger 13 pct. under budgettet. Den reduktion er dukket op, efter jeg slukkede for alt, der stod på standby.

Hvad Watts helt præcist forstår ved “budget”, er jeg ikke klar over, men jeg gætter på, de mener, den sammenlignelige periode sidste år, da de jo ikke kender mit budget for el i kWh (det gør jeg ikke engang selv, jeg kender det kun i kroner).

13 pct. er meget – men hvad hjælper det, hvis priserne er steget 25 pct.? Jo det hjælper selvfølgelig med, at regningen ikke bliver de 25 pct. højere. Om man så kan sige, at jeg sparer otte procentpoint, kan jeg ikke lige finde ud af.

Der skulle ikke meget til:

  • Jeg slukkede for TV og den tilhørende boks, som jeg alligevel ikke har brugt i fem år, da jeg ser TV på min iPad og
  • jeg slukkede helt for den bærbare nød-PC, der alligevel kun skal tændes, hvis min stationære PC går i udu. Sidstnævnte slukkes helt hver dag,
  • jeg slukkede for el-kedlens standby.

Andre besparelser

Jeg har for længst slukket for fryseren, som jeg alligevel aldrig brugte, og som kun indeholdt en del tre år gamle koteletter og nogle grønærter mv. Om jeg slukkede før eller efter 1. januar i år, som Watts måler på lige nu, kan jeg desværre ikke huske, men jeg tror faktisk, det var før.

Watts gætter på, at mit kvartalsforbrug for første kvartal i år vil bliver 351 kWh.

I skrivende stund koster en kWh 3,42 kr. hos Seas. Kl. 19:00 – 20:00 vil den koste 4,77 kr. pr. kWh. Prisen vil falde lidt ved midnat. I morgen søndag vil den falde til 3,55 kr. kl. 03:00, så det er om at holde mig vågen. Det er fuldkommen vanvittigt. Jeg husker ikke, at jeg har set så høje priser på el før – men jeg synes, jeg betaler store el-regninger konstant.

Mere end halvdelen af prisen er “transport og afgifter”. Det samlede statslige provenu af afgifter på elektricitet udgjorde i 2021 11,9 mia. kr., mens det i 2020 udgjorde 11,2 mia. kr. Tallene er hentet i Danmarks Statistiks geniale “Statistikbank“. Jeg kan ikke finde ud af, om det er løbende eller faste priser.

 

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

Kun en tåbe frygter ikke el-regningen

 

Normalt sender udlejer kun breve, når de skal varsle en huslejestigning, men for et par uger siden kom der brev om, at jeg har lidt over 48.000 kr. på vedligeholdelseskontoen. Jeg spurgte dem, om jeg måtte bruge noget af beløbet på et nyt energirigtigt køleskab. Det måtte jeg desværre ikke, da det nuværende er funktionsdygtigt. Det ville sikkert ellers batte noget i energiregnskabet.

Jeg kunne selvfølgelig købe et lille energirigtigt køleskab selv, og det er ikke særlig dyrt, men så ville jeg stå med problemet, at der mangler en fryser, hvis jeg en dag skulle finde på at flytte. Det tror jeg ikke, jeg gør, men man kan aldrig vide.

Jeg har halogenspots over det hele, men bruger dem stort set ikke, da de er meget dyre i drift. Jeg har stort set kun lys over skrivebordet, da det er her, jeg er. Hvilken type pærer, det er, ved jeg ikke.

Hvad med varmen?

El-regningen kan man følge med i på mange forskellige måder, men hvad med varmen? Det er lige gået op for mig, at jeg faktisk har individuelle målere på alle radiatorerne. Det bliver næste indsatsområde. Jeg har ingen idé om, hvad det koster – men jeg vil ikke fryse. Det har jeg prøvet tilstrækkeligt i mit liv, så indtil videre betaler jeg, hvad det koster – men måske får piben en anden lyd, når regningen en dag kommer?

,

Jeg har lagt mine våben

Jeg har lagt mine våben

Orker ikke at slås med firmaer

Jeg har lagt mine våben

Sådan sang Anne Dorte Michelsen, og jeg stemmer i. Pudsigt nok har jeg altid hørt det som “Jeg har lagt mine våben fra mig”, men rent faktisk synger hun “Jeg har lagt mine våben for dig”.

Jeg har kæmpet to kampe. Den ene har jeg tabt, den anden har jeg vundet.

Først succesen: Morningscore returnerer hele beløbet.

Morningscore gider ikke kæmpe med mig længere, og det er gensidigt, så nu venter jeg bare på, at hele beløbet triller ind på min konto igen. De laver et produkt, man kan bruge til at arbejde med sin SEO (Search Engine Optimisation). Det kan mange smarte ting, men det kan ikke bruges til at analysere store mængder af data. Det vil sige, at man ikke kan finde det, jeg kalder for “strukturelle fejl” på hjemmesiden.

Jeg kæmpede 104 dage med dem for at få dem til at indse, at der var noget galt med deres system. Gang på gang betonede jeg, at jeg ikke havde noget i mod at tage fejl, men at de så måtte forklare mig, hvad jeg gjorde forkert, når jeg udlæste deres data til regneark, og prøvede at finde fejlene – uanset om det var mine eller deres. Det hang simpelthen ikke sammen, uanset hvor mange timer jeg brugte på at analysere data.

Endelig den 2. februar lykkedes det at trænge igennem lydmuren, og direktøren gav mig gav mig endelig ret i, at der var noget galt. Det kan man lige nu se i denne video (lige knapt syv minutter). Den bliver nok ikke liggende så længe. De nulstillede herefter nogle data, og det hjalp bestemt meget på mine samlede resultater. Og det var jeg enormt glad for, for jeg ville jo gerne have produktet. Der var en grund til, at jeg investerede i det.

Endnu engang brugte jeg tre timer på analyser og sendte et pædagogisk og opdateret Worddokument, hvor de tilbageværende problemer var stillet meget overskueligt op. Jeg stillede spørgsmål til de ting, der stadig virkede mærkelige, og forventede at få nogle svar. Først glemte direktøren at åbne mailen. Jeg ventede en uge og rykkede så. Jeg fik det svar, at han ikke havde tid at se på det de første to uger. Jeg spurgte, om der så ikke var en anden medarbejder, der kunne hjælpe mig. Men det var åbenbart ikke muligt.

De vil ikke have et samlet dokument men et spørgsmål ad gangen i deres chat og helst belyst med skærmprint. Herudover kan de ikke påtage sig at besvare 20 spørgsmål, og de har allerede tabt penge på mig.

Det viste mig, at han ikke havde forholdt sig til det fremsendte, da man jo ikke kan tage skærmprint af et strukturelt problem. Det kan fx. være, at man beder Morningscore vise uløste problemer, men systemet leverer alligevel både løste og uløste problemer til regnearkene. Det ville kræve ca. fem skærmprint at vise det – og det ville være “Goddag mand økseskaft”.

Herudover er det ikke mit problem, at de har tabt penge på mig ved allerede at yde mere support end vanligt? Jeg har jo bare stillet spørgsmål til et produkt, der ikke fungerer, hvilket de selv indser, jf. videoen. Og mon ikke de har regnet avancen ind på de 700 andre kunder, der ikke stiller spørgsmål? Jeg mener: Hvilket firma budgetterer med underskud.

Konklusion

Hvis man kun har en lille hjemmeside og har mulighed for at behandle en problemstilling ad gangen, fordi der måske kun er 100 fejl, er det sikkert fint. De har mange smarte funktioner i forbindelse med søgeordsoptimering og meget andet. Dem har jeg ikke sat mig ret meget ind i, da jeg har villet rydde op i de strukturelle problemer først for dernæst at arbejde med resten. Jeg har lige nu 8.155 “problemer”. Nogle er reelle – andre er ikke; men på grund af roderiet er det ikke muligt at sondre mellem dem.

Det er ærgerligt, at det er endt sådan, for Morningscore kan bestemt nogle ting, men nu er vi så grundigt trætte af hinanden, at de har brudt en af deres “politikker” om ikke at tilbagebetale beløbet. Processen har taget samlet 116 dage med alt for meget negativ energi. Nu er det heldigvis slut. De har lukket min konto, så mon ikke pengene er her i løbet af et par dage?

Dernæst fiaskoen: Microsoft Support kan te sig, som de vil

Jeg har lagt mine våben

Jeg har lagt mine våben

Den 3. september slettede Microsoft Support brugeren på min PC, så den var ubrugelig. Supporteren mente, at vejen frem var en “clean install”. Det er det altså bare ikke hos mig, da det tager en uge at reetablere samtlige programmer, indstillinger og jeg ved ikke hvad, der er bygget op over årene. De har flere gange forklaret, at man ikke mister data. Nej – det ved jeg da godt. Jeg sendte maskinen til GladTeknik og det lykkedes dem at lave en redning, som jeg betalte 5.250 kr. for.

Lige siden har jeg prøvet at få en dialog med verdensfirmaet. To gange er jeg blevet henvist til deres “Feedback Hub”, når jeg har ringet for at få respons – måske bare åbne for dialog. I dag prøvede jeg endnu engang at kontakte dem. Først via chat, dernæst pr. telefon. Jeg ringede også den 5. januar og fik svaret, at jeg måtte vente til de havde behandlet sagen. Nu gad jeg bare ikke vente mere.

Der er ikke noget at gøre. Fx fik jeg at vide, at man ikke får svar, når man klager i “Feedback Hub”. Jamen så er det jo alletiders, at de henviser klager dertil. Det er fuldkommen risikofrit for dem. Hvor blev jeg sur. Som forbruger er man retsløs og har ingen muligheder for at trænge igennem til en medarbejder, der har kompetence til at træffe beslutninger.

Nu sletter jeg de 38 mails, der er sendt frem og tilbage og prøver at glemme det. Det er også negativ energi, og det gider jeg ikke samle på. Jeg vil hellere samle på kirkebogsinskriptioner, slægtsdata og TNG. Det gør mig glad i modsætning til diverse verdensfirmaer, der ikke ved noget om kundeservice.