Glæden ved at pakke de lækre varer fra Aarstiderne ud. En umulig leverandør med fire måneders leveringstid. Tilbage til Michael Storm fra Designunivers; ham kan man nemlig regne med. Passionen for slægtsforskning. Redesign af slægtsdata på nettet. Porto er blevet det rene røveri. Gamle billeder og et mandolinjern.
Jeg kan godt lide æbledimser, dvs. enheder fra Apple™. Det hele er lækkert – selv æskerne. Alt er gennemført og stinker af kvalitet.
Jeg har – og har haft – mange æbledimser, og der aldrig bøvl med dem. De virker, virker, virker osv. Min gamle iPad Air holdt lidt mere end fem år, og da den nærmest har været en del af min krop, synes jeg, det er en rimelig tid. Jeg bruger min iPad på samme måde, som de fleste andre bruger deres telefon; jeg ser bare ikke godt nok til det. Øjenlægen synes ganske vist, at jeg ser udmærket, men det synes jeg ikke, for det er da ikke naturligt konstant at skulle have en lup frem! Jeg kan fx ikke bruge SMS’er, for jeg kan ikke se dem.
Jeg er i dag blevet den lykkelige ejer af en iPad Pro 12,9”. De 12,9” betyder i praksis, at skærmen er som et stykke A4-papir.
Jeg har set TV-avisen 18:30, og nu kan jeg få øje på Klaus Bundgaard Poulsen. Min iPad fungerer i meget høj grad som et TV, idet jeg foretrækker at sidde under min kugledyne og blive fodret med good and bad news (der er flest “bad”). Det er flere år siden, jeg har set fjernsyn inde i stuen. Det hænger der efterhånden mest til pynt.
Dette blogindlæg bliver til nede på caféen ud for mine vinduer ud til Hvidovre Torv. Jeg sidder i aftensolen, men der er ingen problemer med at se skærmen. I løbet af installationsprocessen skulle man tage stilling til et eller andet med skærmen. Jeg ved ikke hvad det var, men valgte det mest vidtgående. Det var åbenbart det rette valg. Slut med at sidde og skygge med den ene hånd.
Jeg havde på forhånd dannet friske backups både i iTunes og iCloud. Maskineriet kom af sig selv og spurgte, om jeg ville hente en backup et af de to steder. Jeg valgte backuppen fra iCloud. Efter maksimalt fem minutter havde jeg alle mine ting på den nye maskine. Det, der tog længst tid, var, at den på en eller anden måde skulle hente og installere alle mine apps igen. “Lang tid” er lig 10 – 15 minutter. Og så var der selvfølgelig “glæden” ved at skulle indtaste alle mulige passwords igen, og da jeg bruger ordentlige koder, tog det selvfølgelig lidt tid – men noget nemmere med tastaturet end vha. touch på skærmen
Hele installationen tog maksimalt 30 minutter.
Der stilles en del spørgsmål undervejs. De fleste af dem svarede jeg nej til. Jeg vil fx kun meget sjældent dele mine kontakter eller lokationer med alle mulige apps. Af og til er det selvfølgelig en forudsætning for, at appen kan gøre sit arbejde (fx Messenger og Google Maps), men temmelig ofte forekommer det mig at være lidt spooky. Jeg tager aktivt stilling til hver eneste. Kan jeg ikke se idéen, er svaret “nej tak”.
Efter fem dårlige oplevelser med at finde et tastatur til min iPad Air, har jeg købt et ordentligt Appletastatur, iPad Pro Smart Keyboard”, der også udgør cover. Det er vildt fedt. Det er som at skrive på en bærbar – altså et rigtigt tastatur, ikke noget kinesisk plastikpjat her (bortset fra at det sikkert er lavet i Kina 🙂 ). Det skal ikke sluttes til på nogen måde. Man sætter det bare på, eller rettere: man sætter iPadden på tastaturet, og så virker det bare. Det får sin strøm fra iPadden, så det er slut med Bluetoothpjat og særskilte kabler til opladning. De holder det hele meget simpelt.
Jeg kunne have fået ca. tre billige bærbare i Elgiganten for det, jeg har betalt for iPad Pro, tastatur/cover samt tre års forsikring. For mig står det bare ikke som en mulighed at købe elektronik sådanne steder, hvor jeg også kan købe en vaskemaskine. Har jeg ikke råd til god kvalitet, undlader jeg og venter til pengene på et tidspunkt er større, og hvor jeg ikke kan “få udgifterne til at slå til” (citat Eric Bentzen).
Jeg er allerede vældig glad for “dyret” med tilbehør.
Jeg kunne bare ikke lade være med at tage dette billede af forberedelserne til aftenens tomatsalsa. Jeg kan godt lide alle de farverige grøntsager. Desværre var grønkålen i dag ikke helt grøn længere. Alligevel var det kvalitet!
I begyndelsen af marts i år skrev Mia “Jeg vil så gerne være bedre…” og lige siden da, har jeg tænkt på at lade mig inspirere. Det sker endelig her:
Virksomhederne vil gerne udvikle deres kvalitet, og det er naturligvis positivt, men jeg undrer mig over, at jeg som forbruger skal lave arbejdet for dem i form af fx følgende:
Når der nu er så uendeligt mange måder at evaluere ydelserne på, og det har fundet sted i årevis, kan det undre, at kvaliteten ikke allerede er i top. Jeg kan få den mistanke, at de ikke bruger resultaterne til noget som helst. De spilder måske bare min tid?
Et andet punkt, hvor det er mig som forbruger, der skal løse virksomhedernes opgaver, er telefonsluserne: “Tryk 1 hvis du vil x, tryk 2 hvis du vil y, tryk 3 hvis du vil z, osv.” Af og til er der fem eller flere muligheder.
Jeg hader dem, for reelt er jeg nødt til at høre det til ende for at vide, hvilket tal jeg skal bruge, og når jeg har hørt alle mulighederne, har jeg glemt de første, og så må jeg jo ringe op igen. Jeg har i realiteten løst omstillingens opgaver. Det er ikke god kundservice.
Køkkenglæder: Oxo Good Grips. Godt værktøj i køkkenet er så dejligt. Jeg er blevet meget begejstret for Oxos produkter. De er dyre men dejlige.