Indlæg

Diverse

Alt mellem himmel og jord

  • På mandag den 10. september er der i “Hendes Verden” et lille interview med mig om ECT-behandling. For dem, der måtte have fulgt med her på siden de seneste par år, er der ikke noget nyt under solen. Journalisten spurgte meget til, hvad jeg tænkte før den førte behandling osv. Jeg måtte adskillige gange fortælle hende, at det kunne jeg da virkelig ikke huske 🙂
  • Turen går til Bornholm på onsdag. Jeg skal besøge mine venner, som jeg lærte at kende for 40 år siden, og som jeg også besøgte i maj måned. Herudover er formålet at præsentere en lille hjemmeside til og for menighedsrådet. Du kan se den her. Der er nogle spørgsmål, der skal afklares i den forbindelse, men det kommer vi også nok over.
  • “Superhjerner”: Jeg har med stor interesse set tre små udsendelser med Peter Lund-Madsen, der fortæller om, hvor vigtigt det er, at give hjernen små pauser i løbet af dagen. I pauserne skal man bare kigge ud i luften og foretage sig absolut ingenting. Han interviewer tre mennesker, der måtte smage frugten (hvad er det nu, det hedder?) af ikke at have holdt “hjernepauser”:
    • Søvnløshed
    • Angst
    • Stress
    • Her kan jeg bestemt lære noget. Jeg er altid i gang, og er jeg ikke i gang er iPadden. På det seneste har jeg haft gang i for meget, alting noget, der har trukket tænder ud. Når oplægget til bornholmerne (to menighedsråd) er færdigt, lysner det. Så vil jeg glo ud i luften 2 * 15 minutter pr. dag.
  • Gener: med stor glæde kan jeg sige, at generne som følge af medicinen er væk! Vi har simpelthen bare fundet bedre præparater!
    • Ikke mere mundtørhed. Nu kan jeg tale hver dag. Ikke flere gigantiske tandlægeregninger.
    • Restless legs er væk. Nu kan jeg sove hver nat.
    • Forstoppelsen er væk. Nu føler jeg mig ikke længere helt så fed.
    • Der er kommet styr på søvnen.
    • Der har været nogle problemer med dobbeltsyn og fokusering, men de er gået over.
    • Der står en respirator inde i klædeskabet og bipper som på en intensivafdeling, men da det ikke er hele tiden og ikke er så højt, kan jeg fint leve med det. Det går sikkert over.
    • Det kognitive er der selvfølgelig stadig, men det har jeg jo lært at leve med.
    • Jeg kan ikke takke Kasper og Christina nok! Jeg troede jo, at jeg også skulle leve med alt dette.
  • Nu ser jeg frem til, at vi lukker lægetasken, og jeg bare henter mine dosispakninger nede på apoteket hver 14. dag. Så bliver doseringen korrekt, og jeg behøver ikke tænke mere på det.
  • Du må have en god weekend.

 

,

Fem forrygende dage

At udvandre. Da udvandrerne vandrede ud, vidste de ikke, hvad de kom til. De havde hørt om det forjættede land, men var det mon det, de kom til? Ville det møde deres drømme? En anelse sådan var det, da da jeg pakkede min kugledyne, fem rene T-shirts og tandbørsten med diverse tilbehør i mandags. Kunne vi tale sammen? Havde vi noget til fælles? Kunne vi tale sammen mere end tre timer på en café i København tæt på en metro-station?

,

Moderne pakning

Der var engang…

Når jeg tidligere skulle pakke til en rejse, uanset rejsens varighed, startede jeg altid med sokker, trusser og rene T-shirts; herefter kom tandbørsten og lignende grej.

Det er der i nyere tid vendt godt rundt på: Først opladeren til telefon og tablet, så iPhonen, iPadden og AirPods. Så medicinen. Så opladeren til tandbørsten. Så kugledynen som er stort set umulig at få pakket ned i den tilhørende rejsetaske. Først derefter kommer turen til det med sokkerne. Når jeg kigger på denne opremsning, er det tydeligt, at jeg er blevet gammel. Men pyt med det jeg har det jo ganske udmærket.

Egentlig ville jeg have haft mit rigtige kamera – et Nikon D40 – med, men der er ikke plads i tasken. Så det må blive ved telefonens kamera, selvom billederne bliver mere “flade”.

Turen går til

Turen går til Bornholm. Jeg er spændt på det, men det skal nok blive godt. Vi lægger programmet efter dagsformen. Det er god planlægning. Jeg ser frem til at se på øen med de øjne, andre også ser den med. Som 14 – 16-årig havde jeg ikke sans for natur og den slags pjat, og derved adskilte jeg mig vist ikke fra andre teenager.

Min ønskeliste

  • At få nogle gode snakke
  • At hygge
  • At få en længere forklaring på en slowjuicer
  • At være udendørs
  • Saltstegte sild med sennep, bløde løg og rødbeder. Mine værter bryder sig heldigvis heller ikke om røgede sild 🙂
  • Christiansø som jeg undrer mig over aldrig at have besøgt. Postbåden Peter sejler ikke længere fra Svaneke. Nu tager man afsted fra Gudhjem.
  • Hammerhavn og Hammerknuden
  • Se på hotel Østersøen i Svaneke, hvor jeg vaskede op en eller to somre. Der var vist også noget med at stege noget kød på en kippande. Hende der stod for køkkenet var temmelig humørsvingende. Man vidste aldrig rigtig, hvor man havde hende. Også det afhang af dagsformen.
  • Se huset jeg boede i i Svaneke.
  • Måske også huset i Vestermarie.
,

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Dengang da…

Billetten til “Rute 700” er købt med afgang på mandag den 14. maj kl. 16:15. Destinationen er “Bornholm, Bornholm, Bornholm, du er min dejlige ferieø”. Sangen stammer fra filmen “Far til fire på Bornholm” fra 1959. Bussen standser præcist i Aakirkeby, hvor jeg skal af. Her bor mine værter.

Jeg boede på øen fra 12. juli 1978 til 1. august 1980, hvor jeg var 16 år; 9 måneder; 1 uge; 2 dage 🙂 Den dag flyttede jeg til København. Det var et kulturchok af dimensioner at komme fra klipperne i Svaneke og pludselig at stå af linje fem på Nørrebros Runddel og tage bolig på femte sal ud mod en baggård med lokum på trappen, som “kusinen” og jeg delte med naboen. Det var kun mig, der gjorde rent på lokummet. Bad tog vi i De gamles By, hvor vi begge gjorde rent.

Dengang stod man af bornholmerbåden i Københavns inderhavn. Det vil sige, at man stort set stod af på Kongens Nytorv. Jeg husker tydeligt følelsen af at være som en fugl, der kom ud af et bur. Pludselig fik jeg min frihed og kom ud af rollen som Askepot og/eller tjenestepige.

Muligvis var jeg på Bornholm i 2003, men jeg er usikker. Måske husker jeg at sidde i en bus i venstre side på vej til Svaneke fra Rønne kigge ud af vinduet og lægge mærke til den middelalderlige skønhed. Den skønhed var ny for mig, for den ser man selvfølgelig ikke som barn. Hvis dette ikke er sandt, har jeg altså ikke været der i 38 år.

Jeg skal besøge de mennesker, der var mine arbejdsgivere dengang. De havde en stor isenkram på torvet i Aakirkeby. Jeg har truffet dem igen i november 2017, og det gik fint. De er skønne mennesker med overskud, og det var de også dengang. De tog sig meget af mig, og jeg var meget ofte hos dem et par dage ad gangen. Jeg havde vist nærmest mit eget værelse hos dem. De udgjorde et meget vigtigt fristed. De mig.

De synes ikke, de gjorde noget særligt. Jeg synes, at det, de ikke synes var noget særligt, udgjorde en enorm forskel for mig. Det er svært at være 15 – 16 år og alene.

Salomon xa pro 3d trail shoes

Kønne er de ikke – altså skoene!

Vi skal ud at vandre mest muligt, og jeg vil gerne have det rigtige grej. Jeg elsker grej. Jeg havde kun “bysko”, og de egner sig ikke til vandreturen “Hammerknuden rundt” eller til noget som helst andet end turen til Hvidovre Torv nedenfor mine vinduer. Derfor har jeg investeret i et par ordentlige vandresko. De er ikke kønne endsige sexede, men de føles rigtige i størrelse 41½. Sko skal ikke gås til. De skal passe med det samme. Jeg kan heldigvis ikke selv se de fluorisende striber på siden. Ekspedienten mente, de var fine, hvis man vil gå aften/nat. Det er ikke så relevant, men ellers var ekspedient og service fremragende.

Jeg har svigtet turene omkring Damhussøen, fordi jeg ikke havde relevante sko; jeg fik simpelthen ondt i forfoden efter en kilometer i mine ganske fine eccosko. Nu skal jeg have genoptaget min ture!

Det er svært for mig at købe sko, da jeg har nogle ret besværlige fødder. Min (adoptiv-)mor sagde altid, at børnehjemmet gav børnene for små sko på, at det er baggrunden for besværet. Knoglerne formes i vidt omfang i de første leveår, så historien passer sådan set meget godt, idet jeg var på børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup fra fødslen, og til jeg var 2½ og kom til mine nye forældre, der på det tidspunkt boede i Skjern i Vestjylland.

Men altså det åbne “program” byder på:

  1. Hammerknuden
  2. Andre steder – måske Almindingen eller et andet smukt sted
  3. Saltstegte sild med rødbeder og vist nok sennep. Jeg er noget mere forbeholden overfor de røgede sild. Jeg husker dem som havende millioner af ben.
  4. Christiansø med postbåden Peter fra Svaneke. Jeg har boet i Svaneke fra 1. december 1978 til 1. august 1980 men har absurd nok aldrig været på Christiansø.
  5. Hotel Østersøen i Svaneke hvor jeg vaskede op et par somre. Måske kunne jeg også stege nogle frikadeller eller lignende. Jeg ved i hvert fald ret præcist, hvad en “kippande” er.
  6. Hvad vi har lyst til. Mine dejlige værter er åbne overfor alt det, jeg måtte have lyst til!

Jeg tager min kugledyne med – og jeg glæder mig helt vildt. Det skal nok gå!