Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Nye vinduer og fætter Svend Kaae

Nye vinduer og fætter Svend Kaae

Vi skal have nye vinduer

Nye vinduer og fætter Svend Kaae.

Min ejendom er, så vidt jeg husker, fra 1955 og sund og god, men vinduerne er to-lags, og skal nu skiftes ud med moderne tre-lags. Den omkostningsbestemte husleje vil stige 250 kr. pr. måned, men så skulle varmeudgiften til gengæld falde tilsvarende. Jeg har aldrig tænkt på, at der skulle være noget galt med vinduerne, at det trækker, at der er “kuldebroer” eller lignende. Men der er vel en grund til, at de skal skiftes.

Arbejdet vil vare fire uger, og det betyder fire uger med støj, som slet ikke er godt for en Asperger-hjerne.

Center for Autisme skriver fx.:

Derudover er mange personer med autisme/Aspergers syndrom meget følsomme overfor sansepåvirkninger – støj, lugte, synsindtryk.

I dag er de hos mig. Hold da op en larm!

Jeg har syv vinduer, som alligevel trængte til at blive pudset 🙂 Jeg har ikke villet have vinduespudseren inden for dørene i hele Coronatiden.

Alt skulle flyttes minimum en meter væk fra vinduerne, så det havde jeg travlt med i går eftermiddag. Støvsuger og gulvklud måtte også frem. Det var tiltrængt. Min seng kunne jeg ikke flytte alene, men det har han lovet at hjælpe med. Han er begyndt ud mod Hvidovre Torv, så jeg kan sidde lidt her ved computeren. Hvor jeg skal gøre af mig selv, når han når her ind, ved jeg ikke.

Noget helt andet: Kontakt til Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF)

Nye vinduer og fætter Svend Kaae

Min fætter Svend Kaae med den uundværlige cigar i mundvigen.

Min fætter Svend Kaae var en berømt sejler, der blandt andet sejlede alene over Atlanten i en lille båd flere gange. Han døde på tragisk vis ved i 1988 at falde på molen i Aarhus Havn. En blæsende augustdag blev Svend fundet død drivende i Begtrupvig.

Tænk at en så markant og berømt sejler skulle dø ved at falde på en mole.

Han var en af medstifterne af Foreningen Til Langtursejladsens Fremme. I går kontaktede jeg foreningen og korresponderede med Kim Bork Mathiesen, der har givet tilladelse til, at jeg viser dele af vores korrespondance om Svend, fordi den så fint bekræfter mine egne erindringer.

Kim Bork Mathiesen skriver blandt andet

1) Mange tak for din beretning om din fætter. Der er ikke ret mange tilbage i foreningen, som har kendt Svend personligt, men han har altid været en del af foreningens historie. Og det var dejligt at få sat lidt flere ord på, hvem han var, samt se nogle fotos af ham.

Foreningen fik hans veltjente ankerlanterne foræret af hans mor. Og den har siden Svends alt for tidlige bortgang været brugt som vandrepokal i FTLF: Svend Kaaes Mindelampe. Den tildeles medlemmer, som har ydet en særlig indsats for foreningen, og det er en stor ære at få den tildelt. Vi tildeler den ikke årligt, men kun når der er nogen som særligt har fortjent det. Modtagerens navn bliver indgraveret i lampen.

På den måde bliver Svend jo også mindet i foreningssammenhæng med jævne mellemrum. Vi skal faktisk overrække Mindelampen til en ny modtager i forbindelse med FTLF’s generalforsamling på søndag. Og jeg vil benytte lejligheden til at fortælle lidt om Svend, hvilket også vil blive publiceret i medlemsbladet. Så dine informationer kom helt perfekt timet og til stor gavn!

2) Min gode ven Gert Brügge overtog kassererjobbet efter Svend, og betegner Svend som en af sine nære venner. Gert har gennem årene fortalt en del om Svend, og hans sagnomspundne sejladser til Færøerne og rundt om Island i sin lille båd. Det var ikke noget Svend talte meget om selv, men i festligt lag kunne man godt lokke nogle gode historier ud af ham. Han var højt respekteret i sejlerkredse, og var lidt af et idol og forbillede for mange unge sejlere i Aarhus. – Tænk at kunne sejle så langt i så lille en båd!

Og det stemmer jo fint med det billede du også selv har af ham, som en enspænder der gik stille med dørene, men foretog nogle fantastiske togter helt alene.

3) Han var en af tidens store sejlere, og burde være mere kendt. Men det lå jo i ham selv ikke at gøre et stort nummer ud af sine bedrifter

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Far Stegemüller knap 100 i dag

Far Stegemüller knap 100 i dag

Min far Jørgen Stegemüller

Far Stegemüller knap 100 i dag.

Denne her lille fyr, Jørgen Stegemüller,  kunne – helt urealistisk – være blevet 99 år i dag. Sådan skulle det ikke gå. Han døde, kun 50 år gammel, den 21. november 1972 kl. 07:29 på Kolding Sygehus af sprængt hovedpulsåre efter et forgæves forsøg på transplantation. Jeg var ni år og skulle blive halvgammel, før jeg kom over det. Det var et traume, men sådanne kan heldigvis bearbejdes sammen med en dygtig psykolog.

Klikker du her, kommer du til hans side i TNG.

Det betød straffesagen fra 1947

Han var en god far, der bare var steril, og derfor er jeg adopteret. I forbindelse med adoptionssagen, der varer mere end 1½ år, bliver samtlige deres forhold endevendt og det var lige ved ikke at lykkes for dem at få lov at adoptere, eftersom han var tidligere straffet:

“Aktivt medlem af modstandsbevægelsen under tyskernes besættelse af Danmark. I en periode gruppefører i 4. komp., 1. deling, Afsnit 2. Som modstandsmand arbejdede han for fremmedpolitiet. Efter besættelsen samlede han sammen med andre unge mænd våben ind hos mennesker, de mente var kommunister.”

Det var selvtægt og naturligvis strafbart.

Kriminaldommeren i Københavns Nordre Birk 6/12-1947: betinget hæfte i 3 mdr., prøvetid i 5 år uden tilsyn, jf. straffeattest fra Politimesteren i Lyngby udstedt 22.11.1963.

Dommen betød også, at hans ansøgning fra juni 1950 om at komme til USA, som led i Marshallplanen, blev afvist, da amerikanerne ikke ville have straffede personer ind i landet. Det skal jeg nok være glad for, for tænk om han var kommet afsted og blevet derovre. Så havde mit liv været et andet.

(Note: Marshallplanen er en populær betegnelse for det amerikanske hjælpeprogram, European Recovery Program, som general og udenrigsminister George C. Marshall (1880-1959) satte i værk efter afslutningen på 2. verdenskrig til støtte for genopbygningen af Europa.)

Adoptionssagen er spændende

Det er mange år siden, jeg indhentede adoptionssagen fra Rigsarkivet, så jeg kunne læse om blandt andet min far. Jeg måtte lære ham at kende fra papir:

03-07-1962: “Andrageren oplyser om sine forhold, at han er født i Brede og opvokset i sit hjem som yngst af to. Faderen var designatør og er nu direktør ved Junckers Savværk [det står i sagen, men det er noget sludder. Felix har aldrig været på Junckers Savværk. Red.]. Barndomsforholdene skal have været gode nok, men man får indtryk af, at der ikke har været særlig stor kontakt. Andragerens søster er tre år ældre, hun er nu gift med overlæge Sigvard Kaae, Radiumstationen i København. Andrageren har taget realeksamen fra Lyngby Statsskole og har siden uddannet sig i tekstilbranchen…

Andrageren er af almindelig højde, han er en noget mørk type, har mørkeblond bølget hår, er meget solbrændt, han bærer briller, han virker velbegavet. I første omgang gør han indtryk af at være noget hæmmet og en noget stiv kontormandstype, man har dog indtryk af, at han gerne vil være meget venlig, han er blot den noget mere tillukkede type. Ved nærmere kontakt virker han tiltalende, og han røber god forståelse for de problemer, man drøfter, der kan komme med børn. Man kunne tænke sig, at han er noget følelsesbetonet og måske har haft et noget koldt milieu, man får indtryk af at det mislykkede ægteskab (med Inge Theil Larsen – red.) er oplevet som en falliterklæring, og måske er der rokket en hel del ved hans selvtillid, men man har indtryk af, at han nu er i udmærket balance, og at han befinder sig særdeles godt og nærmest blomstrer i ægteskabet med andragerinden”

21-04-64: “Man har god kontakt med begge andragerne. Andrageren er næsten ivrigt talende, og hans glæde over snart at få et barn i hjemmet virker meget ægte. Han virker glad og harmonisk, lidt stolt over de gode forhold. Andragerinden er stadig den rolige, smilende varmhjertede kvinde.”

18-02-1965: “Andragerinden fortæller, at andrageren er uendelig glad for Hanne og er meget stolt af hende; på fabrikken har man sagt, at han er blevet som et andet menneske og det bedste han ved er at fortælle om Hanne”.

Det er da rørende. Sjovt nok så minder/mindede vi om hinanden, idet jeg også selv af og til betegnes som “hæmmet” og “tillukket” – helt så galt synes jeg nu ikke selv, det er.

I 1964, hvor adoptionen forberedes, har Jørgen en indkomst på 31.000 kr., hvilket betegnes som særdeles gode økonomiske forhold. Huslejen udgør 200,00 kr. månedligt, men de kan bo i det lejede hus, så længe de vil og finder ingen grund til at flytte, selvom de udmærket havde råd til selv at bygge sig et hus.

En fantastisk far

Han brugte mange af sine vågne timer på sit arbejde (endnu et lighedspunkt) og var ambitiøs. Han tog tit “et smut” ned på fabrikken efter aftensmaden, og ofte var jeg med. Vi legede gemmeleg i de store tørrehaller, hvor klædet hang til tørre efter prøvefarvning, så man kunne vurdere, om det ville få den rigtige tone, når det var tørret op. Der var meget varmt og lugtede specielt; nærmest lidt hengemt. Det er specielt stadig at kunne huske den lugt.

Vi gik rundt til “arbejderne”, for sådan kaldte vi dem, der passede hver deres maskine. Man skulle op ad nogle interimistiske træstiger med fire til fem trin for at komme op på den “bænk”, hvor de stod foran maskinen. Meget ofte blev jeg budt på citronvand. Endnu et sjovt minde.

Derhjemme så han en ny Michaela Petri i mig, da jeg begyndte til blokfløjte. Da jeg aldrig har haft en tone i livet, var det langt fra virkelighedens verden, men det fortæller om relationen.

Det var ikke ham, men min mor, der tog slæbet i haven, når der fx skulle lægges fliser. Han foretrak lettere sysler såsom at brodere! Jeg har en bunke af hans broderede mellemlægsservietter med fuglemotiver. De har aldrig været brugt, og bliver det nok heller aldrig, men jeg kan godt lide at have dem.

Min mor havde gemt en bunke breve fra ham til et vennepar i Kongens Lyngby, Hanne og Vagn Rasmussen, som han skrev i 1954. De er også med til at give et billede af et menneske, jeg godt kan lide, kan identificere mig med og gerne ville have lært “rigtigt” at kende. Jeg har måttet nøjes med diverse papirer.

Et sidste lighedspunkt

Hans fætters kone, Elly Kathrine THOMAS (Født CHRISTENSEN), fortalte f.eks., at han, når han skulle hjem fra hende og Poul, var en af hans typiske bemærkninger, at hvis der kom en taxa før en bus, så ville han tage taxaen.

Havde han også Aspergers syndrom?

Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at Jørgen Stegemüller også havde Aspergers syndrom. Der er så mange lighedspunkter. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg havde kunnet tale med ham om det. Jeg er sikker på, at han ville forstå mig.

Sammenlignende analyse hentet fra “Min historie om Aspergers syndrom“

Adoptivfar Jørgen Stegemüller i 1963 i forbindelse med adoptionssagen:

Hanne B. Stegemüller med sin far. Havde han også Aspergers syndrom?

Havde han også Aspergers syndrom?

Andrageren er af almindelig højde, han er en noget mørk type, har mørkeblond bølget hår, er meget solbrændt, han bærer briller, han virker velbegavet. I første omgang gør han indtryk af at være noget hæmmet og en noget stiv kontormandstype, man har dog indtryk af, at han gerne vil være meget venlig, han er blot den noget mere tillukkede type. Ved nærmere kontakt virker han tiltalende, og han røber god forståelse for de problemer, man drøfter, der kan komme med børn. Man kunne tænke sig, at han er noget følelsesbetonet og måske har haft et noget koldt milieu, man får indtryk af at det mislykkede ægteskab (med hans første kone – red.) er oplevet som en falliterklæring, og måske er der rokket en hel del ved hans selvtillid, men man har indtryk af, at han nu er i udmærket balance, og at han befinder sig særdeles godt og nærmest blomstrer i ægteskabet med andragerinden”. (Note: ”Andrager” og ”Andragerinde” er gamle ord for ”ansøger”.)

Hanne B. Stegemüller i 2003 i forbindelse med en lederuddannelse:

Hanne B. Stegemüller er kreativ, intelligent og abstrakt i sin tankegang. Hun har høje normer og forventninger. Stræber altid efter det perfekte. Hun er ikke en forudsigelig person. Hendes normale adfærd er præget af følsomhed og kløgt, årvågenhed over for kvalitet med opmærksomhed på, hvad andre mennesker synes. Andre må bevise deres værd over for hende. Hun kræver meget af andre og af sig selv og har behov for håndgribelige, målbare resultater. Kan have en tendens til selvoptagethed.

Sociale relationer: Sympatisk, reserveret, eftertænksom og alvorlig.

Analysen kunne også opstilles i et skema af hensyn til overblikket:

Min far Jørgen Stegemüller: Hanne B. Stegemüller:
Venlig, tiltalende Sympatisk
Tillukket Reserveret
Velbegavet Intelligent
Følelsesbetonet Følsomhed
måske er der rokket en hel del ved hans selvtillid med opmærksomhed på, hvad andre mennesker synes

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Antisocial

Antisocial

Uforandret liv!

Antisocial

Rigtig mange har lidt under pandemien, fordi de er blevet isolerede fra deres vante omgangskreds. Det gælder især mange ældre mennesker, der siden marts 2020 ikke har turdet bevæge sig udenfor hjemmet eller invitere deres familie og venner. Det gælder også mange børn og unge, som har siddet hjemme ved skærmen hele skoledagen. De henvender sig nu i børne- og ungdomspsykiatrien, der slår alarm. Det skal man tage særdeles seriøst. Jeg har ondt af disse mennesker!

Mit liv under Coronaen

Mit eget liv har imidlertid ikke forandret sig ret meget, da jeg i forvejen trives fint online med mit efterhånden store digitale netværk. Der er dog et enkelt menneske, jeg var begejstret for at se igen, da vi begge var færdigvaccinerede og turde mødes. Vi har begge respekt for smitten og opfører os forsigtigt. Jeg vil ikke dø af Covid19. Især ikke nu hvor jeg lige har fået det så godt.

Jeg har Aspergers syndrom og her er det almindeligt, at man er stærkt introvert. Det har næsten været rart, at presset for at være mere social har været ikke-eksisterende i over et år. For de ekstroverte, neurotypiske (udtryk for mennesker uden Aspergers) er det vanskeligt at forstå, at man kan have det sådan. Jeg forstår ikke presset for igen at komme på værtshus, på udlandsrejse og til fodbold, men accepterer selvfølgelig, at det er et behov hos majoriteten.

Jeg faldt over billedet på Facebook og tyvstjal det. Det passer nemlig godt.

Det var det hele. Hav en god aften.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Specialisterne II

Specialisterne II

Tilbagemelding

Specialisterne II

I dag har jeg haft en god og åben drøftelse i telefonen med Sebastian fra Specialisterne, hvor jeg var til møde i tirsdags, fordi de søger at opbygge et mentorkorps, som deres konsulenter kan trække på. Det har jeg tidligere skrevet om her.

Specialisternes tilbagemelding er, at korpset ikke er modent nok endnu til at indbefatte en mentor, der ikke selv er helt stabil, men at min profil ellers havde passet perfekt.

Mine overvejelser

Selv var jeg kommet til den konklusion, at jeg ville svare bekræftende, men at jeg også var i tvivl på grund af det med stabiliteten eller rettere manglen på samme.

Altså er vi helt enige, men jeg ærgrer mig lidt, for det lød helt rigtigt, og jeg vil gerne kaste nogle kræfter efter noget fornuftigt og gerne noget, der involverer andre mennesker.

På den anden side set dur det ikke, at det er skrøbelige mennesker, der bliver afhængige af mig i et eller andet omfang, for jeg ved aldrig, hvornår jeg er væk i op til flere uger pga. en indlæggelse. Belært af erfaringerne fra 2014 og frem til nu tager jeg nærmest en dag ad gangen, og det har jeg det okay med.

Der dukker helt sikkert noget andet op, det kan være spændende at dykke ned i. Der er et stort ‘marked’ for frivillighed, og der er masser, man kan tage sig til. Det drejer sig bare om at finde det rette match. Det sker så tit, at folk siger ‘Genbrug’ som det første, hvis man nævner frivilligt arbejde. Der er bare en ting, der er sikkert, og det er, at jeg ikke skal stå i en genbrugsbutik!

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.