, , , , , , ,

Skals Pc Service

Dette er en reklame.

Hvis du en dag vil oprette en WordPress-blog eller flytte din WordPress-blog til din egen host og behøver hjælp til at få det hele til at køre hos dig selv, incl. importen af alle dine gamle poster, og incl. at tage hånd om sikkerhedsaspekterne evt. fra et helt andet blogging-system, vil jeg gerne varmt anbefale Skals Pc Service ved Michael Grove.

Det skyldes ham, at jeg har nu fået min to blogs samlet i een – han har arbejdet mere tålmodigt med mine gamle blogposter på Nucleus-bloggen, end jeg nogensinde selv villle have gjort. Jeg tror ganske vist ikke, at han vil tilbyde at flytte 300 poster fra en Nucleus-blog en gang mere, for det endte med at bllive en manuel proces med kopier og sæt ind…

Vi har kommunikeret rigtig godt lige fra den første kontakt via mail. Jeg har hele tiden været godt orienteret om, hvad problemerne var og hvor langt han var nået. En blog lægger man ikke i hånden på hvem som helst; der er behov for, at man føler sig tryg ved, hvad der sker med den del af ens hjerteblod, der ligger i fem års blogging. Jeg har været yderst tilfreds med Michaels arbejde og løbende statusmeldinger. Super service Michael – du er helt fantastisk (jeg gætter på at du læser lidt med her)!

Til december har den nu samlede blog sin 5-års fødselsdag – og det vil blive fejret på en eller anden vis. Jeg havde helt glemt, at det var så længe siden, jeg startede den 1. blog – og nu er det sjovt at se tilbage på de første poster. Der er et langt “dødvande fra 10. maj 2005 til december 2005 og ved nærmere eftertanke stammer det vist fra engang jeg mistede et af de der R/()”rewoåYd9023-kodeord, som det var mig fuldstændig umuligt at genskabe, så der røg posterne fra fem måneder. Jeg havde simpelthen låst mig selv ude. Nuvel jeg var heller ikke så flittig dengang – alligevel var det ærgerligt. I mellemtiden har jeg lært en hel masse om backup og sikkerhed 🙂