Rigsretten

Måske er der sagt nok om den allerede?

Gud og hver mand har (haft) en mening om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod Inger Støjberg ved rigsretten. Man kan sige, at det må være tilstrækkeligt; alligevel har jeg lyst til at blande mig. Også selvom det er lidt sent, nu hvor Folketinget altså allerede har besluttet, at hun skal for en rigsret.

Jeg kan ikke lade være med at mene, at det er sært, at det skal være overvejende sandsynligt, at den tiltalte kan dømmes, før man nedsætter rigsretten. Det er som om, der skal være en proces forud for processen – og den forudgående proces er politisk bestemt.

Venstre og Socialdemokratiet var de sidste, der meddelte deres stillingtagen. Som om der var grund til at tøve. Gudskelov stemte flertallet for, at rigsretten skulle nedsættes. Selv 32 af Venstres 41 mandater stemte for at slæbe deres partifælle for rigsretten. Det skal bemærkes, at Lars Løkke Rasmussen stemte imod, og det fik Stine Bosse til at fare i blækhuset hos ‘Ræson‘. Hun havde egentlig overvejet at tilslutte sig Lars’ nye netværk (eller hvad man nu skal kalde det), men ville ikke være med alligevel, da Lars Løkke vendte på en tallerken fra lørdag på P1 til torsdag i folketingssalen. Læs selv hvad Stine Bosse skriver i Ræson den 14. januar 2021, for hun skriver det ret klart og godt (det er den artikel, jeg linker til).

Hvad så med de mink?

På de sociale medier (in casu Facebook) er folkestemningen, at hvis man synes, det Inger Støjberg har gjort er i orden, så synes man også, at håndteringen af minksagen er forkert. De pokkers mink bliver rodet ind i det i hvert eneste kommentarspor, der handler om Støjberg og ‘barnebrudene’. Jeg kan slet ikke se, hvad de to ting har med hinanden at gøre! Og dog: Havde Venstre og Socialdemokratiet ikke stemt for nedsættelsen af rigsretten, ville det være fordi, de havde indgået en studehandel. ‘Vi rejser ikke sigtelse mod Inger, hvis I til gengæld lover ikke at forfølge Mette Frederiksen’. Den slags bryder jeg mig ikke om.

Det er ikke helt gået op for mig, hvad problemet er med de der mink – jeg var indlagt, da man slog fire millioner af dem ihjel. Enhver kan imidlertid sige sig selv, at det er idiotisk at grave dem ned i nærheden af søer og åer, hvor de kan forurene grundvandet, men om det ligefrem er grundlovsbrud er vel en anden sag? Der er forskel på grundvand og grundlov!

På de radikales foranledning er der nedsat en såkaldt ‘granskningskommission’, der skal se på, om der er noget at komme efter i denne sag, og hvis der er, må der rejses tiltale ved en ny rigsret. Loven gælder for alle, uanset om man er rød eller blå eller evt. midt imellem.

Barnebrude?

Inger Støjberg mener selv, at hun har kæmpet for ‘sine piger’, og med dette ordvalg forestiller vi os vel alle, at hun ønskede at adskille par, hvor der var en voldsom aldersforskel mellem manden og kvinden i forholdet. Altså fx piger på 15 år og mænd på 65 år.

Realiteten er bare, at det ikke var sådan. I virkelighedens verden var de fleste af parrene lige på hver sin side af de 18 år – i rigtig mange tilfælde var aldersforskellen ti år, jf. tabellen allernederst her hos Detektor.

Elementær forvaltningsret?

Set ud fra mit synspunkt behøver man ikke være jurist for at gennemskue, at Inger Støjberg har overtrådt elementære forvaltningsretlige grundprincipper: sager behandles enkeltvis og hver for sig, og i alle sager skal der partshøres, førend der træffes afgørelse. Det er så elementært, at det kan undre, at der ligefrem skal en rigsret til at kigge på det. Sådan en retssag tager jo årevis.

Selvfølgelig skal man huske, at det hertil kommer, at hun også har løjet overfor både Ombudsmanden og Folketinget i op til flere samråd. Det har Instrukskommissionen fastslået, og det er de to uvildige advokater enige i. Til den del er der måske nok behov for en rigsret.

God weekeend.