Hurra, jeg har fået en tid
Der er nogen i verden …
Indholdsfortegnelse
Hurra, jeg har fået en tid
Åh for pokker hvor jeg glæder mig til de kommende fire onsdage kl. 11:00. Min højelskede psykolog kan holde onlinesessioner de kommende onsdage kl. 11:00. Hun vil endda undersøge, om min egen læge kan udstede nye henvisninger, så det bliver temmelig meget billigere (en besparelse på ca. 66 pct.). Pyt med prisen, men kan det lade sig gøre, er det selvfølgelig fint.
Jeg har opgivet at vente på afsnittets psykolog; det bliver alligevel aldrig min tur. Det er så absurd, at man ikke på et så stort psykiatrisk center kan skaffe en psykolog. Jeg har opgivet dem på samme måde, som de vist har opgivet mig. Det rykker simpelthen ikke. Opgivelsen er vist gensidig. M. sagde ganske vist at de ikke har opgivet mig, men … (jeg kan ikke huske, hvad der kom efter “men”).
For pokker hvor er jeg glad for, at psykologen og jeg kan mødes online. Jeg kan ikke overskue at tage til Holbæk. Jeg glæder mig meget. Lige nu oplever jeg, at den bedste ro forefindes i at høre vores gamle lydfiler. Der er så meget ro i at høre hendes stemme igen. Det er måske svært for andre at forstå.
Skrivelse til kommunen
Jeg har også opgivet afsnittets socialrådgiver og har i stedet brygget nedenstående sammen til Hvidovre Kommune.
“Fra: Stegemüller <xyz@stegemueller.dk>
Dato: 19. juni 2023 kl. 09.58.41 CEST
Til: voksenraadgivningen@hvidovre.dk
Emne: Tilbud efter servicelovens § 82b?
Kære Voksenrådgivningen, Hvidovre Kommune
På baggrund af samtale med Kathrine Hesgaard sender jeg informationer om mig selv og mit behov, så I kan vurdere, om I kan hjælpe med et tilbud efter servicelovens § 82b.
Navn: Hanne B. Stegemüller
Alder: 59 år
Uddannelse: cand.jur. fra 1990
Diagnoser: Aspergers syndrom (2019) og bipolar affektiv sindlidelse (2014).
Indtægtsgrundlag: Invalidepension fra min pensionskasse P+ med virkning fra ca. 2017 samt førtidspension fra Udbetaling Danmark med virkning fra 05/2021. Pensionsafgørelsen er truffet af Hvidovre Kommune.
Mit behov: Jeg leder efter en eller anden form for aktivitet, hvor jeg skal bruge min hjerne, da jeg – hvilket er helt naturligt for mennesker med Aspergers syndrom – ikke har interesse i “hop og dans”, kreative ting, “krops-ting” mv. Jeg er i live, når jeg bruger min hjerne; ellers ikke. Jeg har ikke behov for støtte i hjemmet, hjælp til at ordne vasketøj, rengøring mv.
Jeg elsker: Læreprocesser, at skrive, at forsøge at lære at programmere, historie, slægtsforskning mv.
Lille hold: For mig er fem mennesker mange. Jeg har ikke mulighed for et gruppebaseret tilbud efter servicelovens § 82a.
Min udtrætning er uhyre konkret. Som eksempel kan jeg fortælle, at jeg en juleaften var sammen med fem mennesker, jeg kendte ret godt. Efter samværet sov jeg 17 timer og var meget forvirret, da jeg vågnede til TV Avisen 18:30 første juledag. Jeg håber, dette er et givende billede af min situation. Af samme årsag er jeg ikke i målgruppen for væresteder så som “Samleren” mv.
Lige p.t. er jeg for ca. 117. gang indlagt på Brøndbyøstervej (Psykiatrisk Center Glostrup) siden den 29. maj 2023. Det største problem er formentlig ensomhed, hvilket de (vist) ikke kan gøre noget ved, da mit behov er temmelig specifikt. Udskrivelsesdatoen er fastsat til den 14. juli 2023.
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Så vidt jeg har forstået det, så vil dit behov aldrig være at sidde i rundkreds og sætte farver på dine følelser (ret mig endelig, hvis jeg tager fejl). Men dit behov kunne jo godt være et levende menneske, der hjælper dig over hurdles, som hende der “else if”. Selv fik jeg en gevaldig hovedpine, da jeg nåede dertil, men det behøver jo slet ikke gælde for dig.
Så, jeg vil mene at sådan et kursus samt en personlig vejleder i det, vel egentlig godt kunne udgøre (en del af) dit tilbud.
@ Henny
Du har da fuldkommen ret! De der rundkredse er slet ikke min “stil”.
Du har også ret i, at det kunne være skønt med et rigtigt levende menneske til “Else if, Else …” Jow, jeg får også en art hovedpine …
Ja, hvis de evt. kan tilbyde noget i den retning, ville det være så skønt. Men det er nok for specifikt et ønske.
Det var en rigtig god nyhed! Det med psykologen, altså.
Hvor det angår kommunen, tror jeg måske du skal være meget mere konkret. Jeg tror simpelthen ikke, de ved deres levende råd mht. hvad du skal tilbydes. Ikke at du nødvendigvis ville blive det bevilliget, hvis du havde et konkret forslag, men det ville i det mindste være muligt for dem at tage stilling til det.
Kunne du ikke få dig et enkeltmandsprogrammeringskursus hos nogle af de mennesker, der arbejder i din computerbiks? Eller nogen, som de måske kender og kan anbefale. Nå, bare en vild idé her i sommerheden.
@ Henny
Ja, det er så skønt med psykologen. Nu har jeg noget at glæde mig til og se frem til. Noget, der peger fremad. Og det er også herligt, at min kontaktperson fra Distriktspsykiatrien kommer om en uge.
Mht. kommunen: Hrm … jeg synes selv, jeg har været så konkret som over hovedet muligt. Jeg har hørt, de arbejder med Voksenudredningsmetoden, der også kaldes VUM. Hvad det nærmere går ud på, ved jeg ikke. Først troede jeg, at de arbejdede sådan, at de havde en palet med tilbud, som man kunne vælge mellem. Men jeg blev fortalt, at man selv skal beskrive sine behov, og at de derefter tager stilling til, om de kan hjælpe – altså kan man sige, at processen er omvendt af, hvad jeg troede.
Jeg har forsøgt forskellige online-programmeringskurser; det bedste var faktisk på w3Shcools. Der sker bare noget sært i min hjerne, når den kommer til “else if, else”. Jeg kan slet ikke følge med. Jeg har opgivet det mange gange, og har ofte sagt til mig selv “Dette er sidste gang jeg prøver at lære det”. Men nu er jeg (vist) parat til at give det et skud mere. Jeg skal jo finde et eller andet at foretage mig, når jeg kommer hjem den 14. juli (nemt at huske, da det er bastilledagen).