, ,

Hjernekassen på P1 om stress

Hjernekassen på P1 om stress

Tre gode podcasts om stress

Introduktion

Stress er blevet en af de største udfordringer i det moderne samfund. Det påvirker vores mentale og fysiske helbred og har store konsekvenser for både individet og samfundet som helhed. Denne artikel præsenterer tre informative podcast-episoder fra “Hjernekassen på P1”, som giver en dybere forståelse af stress, og hvordan vi kan håndtere det.

Hjernekassen på P1 om stress

Peter Lund Madsen har dedikeret flere episoder af Hjernekassen på P1 til emnet stress. Jeg har lyttet til disse tre episoder, og jeg vil især fremhæve den første, som dækker de grundlæggende aspekter af stress.

Stress – 7. januar 2019 Gæsten i studiet er Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i psykiatri, PhD. At høre hende tale er som at tale med min psykolog. Marianne arbejder i krydsfeltet mellem psykiatri og psykologi, da ingen af dem kan stå alene.

Technostress – 31. maj 2022 Gæsten i studiet er en forsker fra RUC. Hun har noget accent, så man skal lige vænne sig til at lytte til hende. Men det er godt!

Stress-sygemeldinger – 10. oktober 2023 Gæster i studiet er Birgitte Sølvstein og Maj Thorsen. De taler primært om systemstress, og det omtaler jeg ikke yderligere.

Om udsendelsen “Stress” fra den 7. januar 2019

Hvorfor føler flere og flere mennesker sig stressede? Hvordan er det at leve med stress? Hvad kan man gøre for at blive mindre stresset?

Marianne Breds Geoffroy er virkelig god at lytte til. I hvert fald har jeg lært en masse.

Stress, angst og depression er gået hen og blevet folkesygdomme, og vi bekymrer os om, at de unge er så stressede. Spørgsmålet er, om det er nyt? Som jeg hører Marianne Breds Geoffroy, er det ikke noget nyt, fordi det virkelig er ekstremt belastende med alle de skift, der sker og skal ske for de unge. En lidt ældre amerikansk undersøgelse viste, at 25 pct. af en årgang var stressede – altså er det normalt, men det er de ængstelige, der ender med at “gå ned med stress”. Og ængsteligheden er grundlagt helt ned i 5-7-års alderen.

Hvad ved vi, om dem der går ned med stress?

De, der går ned med stress – som ikke betyder, at hjernen brænder sammen, og man er ikke er ved at blive dement – er ofte dem, der er de sødeste, de “godeste” (det siger hun altså), de perfektionistiske, dem der registrerer andres behov før deres egne osv. De vil typisk være verbalt forsvarsløse, fordi de ikke kan sige stop over for et nyt udefrakommende krav. De ved ikke, hvor pressede de er. Man skal kunne monitorere sig selv for at kunne mærke “Dette her er ikke godt for mig”. Her genkender jeg mig selv. Det kunne jeg ikke. Det er også dem, der måske udvikler et misbrug.

Til sidst må kroppen vise sig som den ven, den er. Den siger fra, når vi selv mangler et sprog for, hvad der sker!

Stress er ikke en diagnose

Stress er defineret som kropslige symptomer, man ikke forstår. Stress er ikke i sig selv en diagnose. Man får måske åndenød eller voldsom hjertebanken på vej til eller fra arbejde. Det ligner mest af alt et panikanfald. Man bliver bange og går til lægen, der siger, at der ikke er noget galt. Nogle bliver måske sendt til en MR-scanning, fordi man skal være sikker på, at det ikke er sklerose. Der går rigtig lang tid med, at man går hjemme og venter på en afklaring. I den tid kan man så gå og blive mere og mere ængstelig.

Mange af dem, der går ned med stress, har tendens til angst eller er generelt ængstelige, og det er typisk grundlagt allerede i børnehavealderen. Man kan vurdere sin grad af ængstelighed på, om man har let eller svært ved at falde i søvn. Hvis man har svært ved at falde i søvn, kan det være, man ikke er så god til at skifte mellem de to nervesystemer:

  • Det sympatiske nervesystem regulerer os, når vi er i gang, i kamp, flygter og i det hele taget er aktive.
  • Det parasympatiske nervesystem regulerer os, når vi spiser, skal sove, skal slappe af.

Det er det parasympatiske nervesystem, der gør, at vi kan falde til ro, men det er svært, hvis man er meget ængstelig. Undersøgelser har vist, at 7 pct. af alle børn ikke kan ikke skifte mellem de to nervesystemer. Det er typisk genetisk betinget. De har en øget risiko for at “gå ned med stress”. Det har man beskæftiget sig med i “CCC2000 – Copenhagen Child Cohort 2000”, hvor man systematisk har fulgt de 6.090 børn, der blev født i Københavns Amt i år 2000.

CCC2000 er et forskningsprojekt, som undersøger børns udvikling fra de er nyfødte til ungdomsårene. Formålet er at få viden, der kan bruges til at forebygge nogle af de hyppigste helbredsproblemer hos børn og unge.

Et kulturskifte

Der er sket et kulturskifte. Vi skal alle sammen mene noget om snart sagt alt! Verden er blevet meget mere foranderlig, og alting kan hele tiden laves om. Det presser de perfektionistiske afsindigt hårdt.

Det går også hårdt ud børnene. Skemaet er ikke længere fast. Lektierne kan ændres, timer kan byttes rundt, og der kan komme nye lektier sent om aftenen. Det er ikke længere nok at læse en bog og herefter kunne kongerækken, og det er ikke længere nok at kunne stave til s-k-o siger sko. Man skal forholde sig til alt muligt.

Der er meget mere, man kan blive klog på i de 54 interessante minutter!

Om Technostress den 31. maj 2022

Dybest set handler denne episode om, at vi alle sammen er blevet vores egne IT-medarbejdere. Også på jobbet. Vi går måske hjem fra arbejde med følelsen af ikke at have lavet det, vi egentlig får vores løn for og ikke har nået noget, for der står ikke i ansættelseskontrakten, at vi skal besvare 20 e-mails, opdatere 5 programmer og sørge for, at de spiller sammen med alle de andre programmer.

Der var engang, man havde en IT-afdeling til at sørge for at IT’en bare spillede, og vi selv kunne koncentrere os om at lave det, der stod i ansættelseskontrakten, men den afdeling er enten nedlagt eller voldsomt beskåret. Nu må vi selv klare det.

Hjemme sidder vi måske og råber af skærmen, fordi vi ikke kan få MitID til at virke. Der går ufatteligt meget tid med opdateringer og søgning med Google, når det ikke virker.

Peter Lund Madsen foreslår, at der udvikles software og hardware, som kan holde de næste 10-15 år, og som bare virker, hver gang det skal bruges. Han overser de kriminelle. Mange af de opdateringer, der udsendes, er jo netop sikkerhedsopdateringer. Hvis der ikke skete ændringer i essentielle programmer i 10-15 år, var vi alle hacket til plukfisk.

Der mener jeg, han tager fejl.

Konklusion

Stress er et komplekst emne, som påvirker mange aspekter af vores liv. Hjernekassen på P1 giver en god indføring i de forskellige aspekter af stress, og hvordan vi kan forstå og håndtere det. Ved at lytte til disse episoder og reflektere over de diskuterede emner, kan vi alle tage skridt mod en bedre mental sundhed.

 

Hjernekassen på P1 om stress


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det er ikke så meget jeg beskæftiger mig med eget stress. Der kan selvfølgelig opstå noget, der ligner nervøsitet, men det tilskriver jeg igen alder. Det går meget let for mig at falde i søvn, og heldigvis har jeg ikke pt for vane at se de fodboldkampe, der begynder kl. 21 til ende. Det er glimrende kun at se første halvleg og lade andre have 2. halvleg for sig selv. Det går åbenbart ret let at skifte mellem nervesystemerne, som jeg egentlig aldrig har tænkt over man selv kan gøre.
    Jeg kommer næppe til at høre de nævnte udsendelser, men kan håbe mange gør det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Du skal bare glad for, at du nemt kan skifte mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem; så har du en lav grad af ængstelighed, og derfor falder du nemt i søvn. Jeg havde mange år, hvor jeg kæmpede med søvnen, og nu kan jeg jo så forstå, at det skyldtes stress.

      Jeg har det nemt med fodboldkampene: jeg tænder slet ikke, men kunne selvfølgelig have undt landsholdet, at det var gået dem bedre.

      Nu hvor I er to, der sikkert vandrer sammen, har du jo heller ikke al den tid til at lytte til podcasts, som jeg har, for så skal I sikkert samtale. Skulle du evt. alligevel vælge bare en af dem, er Marianne Breds Geoffroy min ubetingede favorit! Hun er lige så god at blive klog af som min kære psykolog – og det siger ikke så lidt.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg plejer ikke at lytte meget til podcasts. Det ville måske være smart at begynde på det, eftersom det går rimelig skidt med synet.

    Mht. stress, så har jeg konstateret hos mig selv, at det for det meste var knyttet til arbejde. Knyttet til det, at der var noget, jeg skulle. Efter at jeg er blevet pensionist gør jeg simpelthen ikke noget, fordi jeg skal. Jeg bestemmer, hvad jeg gør. Derfor opstår der ingen stress. Heller ikke selv om jeg nu ofte befinder mig i situationer med sygdom mv., der er mere alvorlige end de var i den tid jeg gik på arbejde. Jeg tror stress er meget knyttet til begreber som kontrol. Hvis man ikke kan have kontrol over sine umiddelbare omgivelser, så giver det i hvert fald mig stress.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg har også selv bemærket, at jeg nu ikke længere er stresset, simpelthen fordi jeg nu let kan skifte mellem de to nervesystemer. Jeg falder i søvn efter 10 minutter, hvor jeg tidligere kæmpede i timer med søvnen, der bare ikke ville indfinde sig.

      Jeg er enig: stress har noget at gøre med, om man er “in control” eller ikke. Lever man med mange udefrakommende krav, som man er verbalt forsvarsløs overfor, er man ikke “in control”. Stress har ikke kun noget at gøre med at have for travlt på arbejdet, det er meget mere end det. Specielt for vidensarbejdere er der mange flere stressorer.

      Jeg levede 23 år med stress. Hvor er det dejligt at være sluppet ud af det.

      Når synet ikke er det bedste, er podcasts måske en rigtig god løsning? Du kunne da prøve at se, om det er noget for dig. For mig er podcasts et nyt medie, og jeg synes, jeg får så mange nye input, som jeg ikke ville være foruden. De er tit lige til at gå til.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *