Indlæg

, ,

Hjernekassen på P1 om stress

Hjernekassen på P1 om stress

Tre gode podcasts om stress

Introduktion

Stress er blevet en af de største udfordringer i det moderne samfund. Det påvirker vores mentale og fysiske helbred og har store konsekvenser for både individet og samfundet som helhed. Denne artikel præsenterer tre informative podcast-episoder fra “Hjernekassen på P1”, som giver en dybere forståelse af stress, og hvordan vi kan håndtere det.

Hjernekassen på P1 om stress

Peter Lund Madsen har dedikeret flere episoder af Hjernekassen på P1 til emnet stress. Jeg har lyttet til disse tre episoder, og jeg vil især fremhæve den første, som dækker de grundlæggende aspekter af stress.

Stress – 7. januar 2019 Gæsten i studiet er Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i psykiatri, PhD. At høre hende tale er som at tale med min psykolog. Marianne arbejder i krydsfeltet mellem psykiatri og psykologi, da ingen af dem kan stå alene.

Technostress – 31. maj 2022 Gæsten i studiet er en forsker fra RUC. Hun har noget accent, så man skal lige vænne sig til at lytte til hende. Men det er godt!

Stress-sygemeldinger – 10. oktober 2023 Gæster i studiet er Birgitte Sølvstein og Maj Thorsen. De taler primært om systemstress, og det omtaler jeg ikke yderligere.

Om udsendelsen “Stress” fra den 7. januar 2019

Hvorfor føler flere og flere mennesker sig stressede? Hvordan er det at leve med stress? Hvad kan man gøre for at blive mindre stresset?

Marianne Breds Geoffroy er virkelig god at lytte til. I hvert fald har jeg lært en masse.

Stress, angst og depression er gået hen og blevet folkesygdomme, og vi bekymrer os om, at de unge er så stressede. Spørgsmålet er, om det er nyt? Som jeg hører Marianne Breds Geoffroy, er det ikke noget nyt, fordi det virkelig er ekstremt belastende med alle de skift, der sker og skal ske for de unge. En lidt ældre amerikansk undersøgelse viste, at 25 pct. af en årgang var stressede – altså er det normalt, men det er de ængstelige, der ender med at “gå ned med stress”. Og ængsteligheden er grundlagt helt ned i 5-7-års alderen.

Hvad ved vi, om dem der går ned med stress?

De, der går ned med stress – som ikke betyder, at hjernen brænder sammen, og man er ikke er ved at blive dement – er ofte dem, der er de sødeste, de “godeste” (det siger hun altså), de perfektionistiske, dem der registrerer andres behov før deres egne osv. De vil typisk være verbalt forsvarsløse, fordi de ikke kan sige stop over for et nyt udefrakommende krav. De ved ikke, hvor pressede de er. Man skal kunne monitorere sig selv for at kunne mærke “Dette her er ikke godt for mig”. Her genkender jeg mig selv. Det kunne jeg ikke. Det er også dem, der måske udvikler et misbrug.

Til sidst må kroppen vise sig som den ven, den er. Den siger fra, når vi selv mangler et sprog for, hvad der sker!

Stress er ikke en diagnose

Stress er defineret som kropslige symptomer, man ikke forstår. Stress er ikke i sig selv en diagnose. Man får måske åndenød eller voldsom hjertebanken på vej til eller fra arbejde. Det ligner mest af alt et panikanfald. Man bliver bange og går til lægen, der siger, at der ikke er noget galt. Nogle bliver måske sendt til en MR-scanning, fordi man skal være sikker på, at det ikke er sklerose. Der går rigtig lang tid med, at man går hjemme og venter på en afklaring. I den tid kan man så gå og blive mere og mere ængstelig.

Mange af dem, der går ned med stress, har tendens til angst eller er generelt ængstelige, og det er typisk grundlagt allerede i børnehavealderen. Man kan vurdere sin grad af ængstelighed på, om man har let eller svært ved at falde i søvn. Hvis man har svært ved at falde i søvn, kan det være, man ikke er så god til at skifte mellem de to nervesystemer:

  • Det sympatiske nervesystem regulerer os, når vi er i gang, i kamp, flygter og i det hele taget er aktive.
  • Det parasympatiske nervesystem regulerer os, når vi spiser, skal sove, skal slappe af.

Det er det parasympatiske nervesystem, der gør, at vi kan falde til ro, men det er svært, hvis man er meget ængstelig. Undersøgelser har vist, at 7 pct. af alle børn ikke kan ikke skifte mellem de to nervesystemer. Det er typisk genetisk betinget. De har en øget risiko for at “gå ned med stress”. Det har man beskæftiget sig med i “CCC2000 – Copenhagen Child Cohort 2000”, hvor man systematisk har fulgt de 6.090 børn, der blev født i Københavns Amt i år 2000.

CCC2000 er et forskningsprojekt, som undersøger børns udvikling fra de er nyfødte til ungdomsårene. Formålet er at få viden, der kan bruges til at forebygge nogle af de hyppigste helbredsproblemer hos børn og unge.

Et kulturskifte

Der er sket et kulturskifte. Vi skal alle sammen mene noget om snart sagt alt! Verden er blevet meget mere foranderlig, og alting kan hele tiden laves om. Det presser de perfektionistiske afsindigt hårdt.

Det går også hårdt ud børnene. Skemaet er ikke længere fast. Lektierne kan ændres, timer kan byttes rundt, og der kan komme nye lektier sent om aftenen. Det er ikke længere nok at læse en bog og herefter kunne kongerækken, og det er ikke længere nok at kunne stave til s-k-o siger sko. Man skal forholde sig til alt muligt.

Der er meget mere, man kan blive klog på i de 54 interessante minutter!

Om Technostress den 31. maj 2022

Dybest set handler denne episode om, at vi alle sammen er blevet vores egne IT-medarbejdere. Også på jobbet. Vi går måske hjem fra arbejde med følelsen af ikke at have lavet det, vi egentlig får vores løn for og ikke har nået noget, for der står ikke i ansættelseskontrakten, at vi skal besvare 20 e-mails, opdatere 5 programmer og sørge for, at de spiller sammen med alle de andre programmer.

Der var engang, man havde en IT-afdeling til at sørge for at IT’en bare spillede, og vi selv kunne koncentrere os om at lave det, der stod i ansættelseskontrakten, men den afdeling er enten nedlagt eller voldsomt beskåret. Nu må vi selv klare det.

Hjemme sidder vi måske og råber af skærmen, fordi vi ikke kan få MitID til at virke. Der går ufatteligt meget tid med opdateringer og søgning med Google, når det ikke virker.

Peter Lund Madsen foreslår, at der udvikles software og hardware, som kan holde de næste 10-15 år, og som bare virker, hver gang det skal bruges. Han overser de kriminelle. Mange af de opdateringer, der udsendes, er jo netop sikkerhedsopdateringer. Hvis der ikke skete ændringer i essentielle programmer i 10-15 år, var vi alle hacket til plukfisk.

Der mener jeg, han tager fejl.

Konklusion

Stress er et komplekst emne, som påvirker mange aspekter af vores liv. Hjernekassen på P1 giver en god indføring i de forskellige aspekter af stress, og hvordan vi kan forstå og håndtere det. Ved at lytte til disse episoder og reflektere over de diskuterede emner, kan vi alle tage skridt mod en bedre mental sundhed.

 

Hjernekassen på P1 om stress


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Uha mit ellers pæne omdømme er i fare

Uha mit ellers pæne omdømme er i fare

Ubehjælpsomt forsøg på afpresning

I nat kl. præcis 02:00 ankom nedenstående e-mail fra denne e-mail-adresse: “eugenio.garcia@lovaimpresores.com”, og meningen er tydeligvis, at jeg skal blive bange for afpresseren og finde tegnebogen frem, så han (det er sikkert en han) kan rejse på en endnu dyrere sommerferie, modernisere sit køkken eller hvad folk nu ellers bruger deres penge på.

Emnelinjen lød: “Din enhed er blevet inficeret og hacket, og alle dine data er blevet kopieret til en andens server. Læs straks vejledningen indeni.”

Det er uhyre sjældent, jeg får sådan noget skrammel i indbakken, så jeg morer mig bare og bliver ikke det mindste bange. Tværtimod glæder jeg mig til at se den video, han truer med at dele, når han registrerer, at jeg har delt hans mail med alverden via Facebook, for jeg er nemlig ikke omfattet af hans personkreds. Jeg tror, han tror, han sender sin e-mail til en mand. Lidt forudgående research havde været på sin plads.

Får du den slags skrammel i din indbakke?

Indholdet af e-mailen

Hej! Jeg har dårlige nyheder til dig.

For et par måneder siden fik jeg adgang til de enheder, som du bruger til at surfe på nettet.

Denne software giver mig adgang til alle controllere af dine enheder (f.eks. din mikrofon, dit videokamera osv.)

Jeg har uploadet alle dine oplysninger, data, fotos og browserhistorik til mine servere. Jeg har adgang til alle dine beskeder, sociale netværk, e-mails, chat-historik og kontaktliste. Min virus opdaterer konstant sin signatur (den er driverbaseret) og forbliver derfor usynlig for antivirusprogrammer. Jeg tror, at du nu kan se, hvorfor jeg ikke blev bemærket før dette brev…

Da jeg indsamlede oplysninger om dig, fandt jeg ud af, at du er en stor fan af voksenwebsteder og meget mere.

Du elsker virkelig at besøge pornosider og se spændende videoer, mens du har det sjovt.

Det lykkedes mig at optage nogle af dine beskidte scener og redigere nogle videoer, der viser dig onanere og opnå orgasme. Når jeg er i tvivl, kan jeg med et par klik gøre alle dine videoer tilgængelige for dine venner, kolleger og familie.

Jeg har heller ikke noget problem med at gøre dem offentligt tilgængelige online.

Jeg kan også afsløre alle dine personlige oplysninger for offentligheden.

Jeg kunne ødelægge dit omdømme for altid. Jeg tror ikke, at du virkelig ønsker, at det skal ske, i betragtning af de specifikke videoer, som du kan lide at se (du ved præcis, hvad jeg mener), ville det føre til en sand katastrofe for dig.

Lad os afgøre det på denne måde: Du overfører mig 8210 Dansk krone (i bitcoin-ækvivalent til valutakursen på tidspunktet for pengeoverførslen), og så snart overførslen er modtaget, fjerner jeg straks alt dette snavs.

Derefter glemmer vi hinanden.

Min bitcoin-tegnebog til betaling: bc1qkppyc7030q2zrq5q6p0ekawx3yr457sc7gsjd7

Hvis du ikke ved, hvordan du køber og overfører bitcoins, kan du bruge en hvilken som helst moderne søgemaskine.

Jeg giver dig 50 timer (over to dage) til at betale. Jeg har en meddelelse om at læse denne e-mail, og timeren går i gang, når du ser denne e-mail.

Jeg lover også at deaktivere og fjerne al malware fra dine enheder. Det er en fair aftale, og prisen er ret lav, når man tænker på, at jeg har tjekket din profil og trafik i et stykke tid nu.

Du skal ikke forsøge at svare mig. Det giver ingen mening (afsenderadressen genereres automatisk).

Det giver ingen mening at indgive en klage nogen steder, fordi denne e-mail ikke kan spores, og det kan min Bitcoin-adresse heller ikke. Jeg begår ikke fejl.

Hvis jeg finder ud af, at du har delt denne besked med en anden person, vil videoen blive delt med det samme. Jeg vil ødelægge dit omdømme permanent, og alle dine data vil blive offentliggjort.

De bedste ønsker!