Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt
Randbøl og Nørup sogne
Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt
En kirkebog er ikke bare en liste over fødsler, vielser og dødsfald. Den rummer også små dramatiske glimt af livet – og døden – i tidligere tiders landsogne. Under arbejdet med mine aner i Randbøl dukkede der flere barske og tankevækkende historier fra 1600- og 1700-tallet op.
På det seneste har jeg haft travlt i Randbøl Sogn, hvor min tip-3-oldefar Lass Nielsen og min tip-3-oldemor Abelone Andersdatter ( – 1779) er fra. Jeg var gået helt i stå med dem; faktisk havde jeg stort set intet, så jeg oprettede for første gang nogensinde et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres AneEfterlysning. Det var særdeles givtigt, for dygtige, kreative mennesker hjalp med detaljer om parrets otte børn.
Det fik mig til at gennemgå kirkebogen minutiøst. Det er fra denne gennemgang, dagens små slægtshistorier stammer.
Fsva. transskriptionerne har jeg støttet mig til Jens Erik Starups fantastiske kirkebogsafskrifter, men jeg har læst den originale kilde og fx brugt versaler (store bogstaver) som første bogstav i substantiver (navneord), da jeg synes, det er mere rigtigt.
Præstens kone og barn døde. Ammen lå barnet ihjel:
(Nørup er annekssogn til Randbøl Sogn og findes i Randbøls kirkebog).
Nørup Sogn 1685
Dend 3 dito (ref. til December) døde min gode Sl. Kone Else Johansd om
morgenen i en Daanelse, der hun hafde født en Datter
og blef begrafvet dend 16 December Ao ætæ 33.
Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 14 af 112 opslag
Anno 1686 Nørup
d 3 Febr. blef min datter Else Alexandersd. som Ammen
hafde ligget ihiel her nere paa gaarden Engelsholm, neder-
sat i Kirken hoß sin Moder.
Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 15 af 112 opslag – højre side
Dræbt af frosten:
1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.
Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag
Søren Jacobsens dødfødte pigebarn:
1810 den 16de Januar giorde Huusmand Søren Jacobsens Hustru
Ane Hansdatter paa Engelsholm Mark Barsel med et død
født Barn neml. en Pige. Fosteret var fuldbaaren –
Fostermoderen troet at Barnet havde været dødt i nogle
Dage førend hun giorde Barsel – Moderen selv var af
samme Formeening, da hun nogle Dage tilforn befandt sig
i Sygeseng. Moderen kunde aldeles ingen ydermer Aarsag
angive til saadan hendes Forfatning. Fosteret kom let
og naturlig til Verden – Moderen har tilforn intet
dødfødt Barn født til Verden. De tilstædeværende Koner
Maren Jørgensdatter og Ane Marie Jens Datter, som tillige
med Faderen vare overværende, har aldeles ingen Aar-
sag til at føre Anke imod Giordemoderen, hvis Navn
er Bodil Jørgens Datter fra Damkjærhuus, hun er ikke
examineret, men har været brugt til adskillige og
Alt med god Nytte. Barselkonen er omtrent 46 Aar.
Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 168 af 196 opslag
Dræbt af et læs boghvede:
Randbøl:
Mandkiøn 1811
den 29de Sept. begravet Joens Søn fra
Almstok Jens, tienende hos Jens Joen
sen i Bindeballe, han blev ihjelslaget
af et læs Boghvede, hvorunder han væl-
tede. han er født i Almstok, og
er gammel 16 Aar.
Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1809-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 96 af 110 opslag
Konsistente kildeangivelser
Måske har du lagt mærke til, at kildeangivelserne er det, man i databasesprog kalder konsistente. Det er et andet ord for ensartede.
Jeg bruger ao.salldata, der gør det uhyre nemt at opnå denne konsistens. Jeg kopierer bare linjen, og så er det eneste, jeg selv skal indsætte, opslagsnummeret – her fx 168.
Da jeg ikke kan udholde ordet “amt” med småt, retter jeg det lige til “Amt” i en artikel som denne.
I selve slægtsdatabasen: Hvis du bruger Legacy, kan det gøres en gang for alle i de eksisterende kildehenvisninger ved at vælge Søg og erstat i Henvisningsdetaljer og så vælge opsætningen, billedet herunder viser. Når du tilføjer nye poster, skal du køre rutinen igen, men det tager kun et kvart sekund, når du har prøvet det et par gange. Jeg gør det selv konsekvent, idet det ser pænt ud på min TNG-side.
Hvis du vil vide noget om slægtsforskning og databaser, kan du med fordel lytte til de nye episoder af podcasten hos Danske Slægtsforskere, hvor jeg er din vært. Klik på billedet herunder for at komme til podcasten:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Den der bemærkning med at de har aldeles ingen anke mod jordemoderen … har den baggrund i en eller anden drakonisk straf, hvis barnet døde? Jeg ser den nemlig så tit, og har undret mig.
Ja, jeg ved godt, at jeg kunne slå det op, men jeg har problemer med øjnenen for øjeblikket, så jeg læser ikke så meget.
@ Charlotte
Det er et godt spørgsmål! Du har ret i, at man ser det gang på gang. Jeg prøver lige at spørge Lilian Bondo, der også har kommenteret denne artikel, og som holder foredrag om jordemoderarbejdet igennem 500 år
Jeg prøvede lige selv at undersøge det, men jeg fik ikke et overblik, da der har været mange ændringer over tid. Dog fandt jeg en artikel af retshistoriker, professor Inger Dübeck “Jordemødre i retshistorisk belysning” https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/download/39025/42682?inline=1 og her fandt jeg blandt andet ud af, at de “forstandige kvinder”, der ofte er til stede ved fødsler ikke er mere intelligente end andre af egnens kvinder, men at de faktisk har forstand på jordemodergerningen. Det vidste jeg ikke.
@ Charlotte
Jeg er selv ikke så langt inde i kildematerialet som Hanne Stegemüller er; jeg baserer mine foredrag på viden om historisk jordemoderarbejde ud fra medicinsk-historiske kilder. Helen Cliff og Anne Løkke især. Men ud fra disses arbejde og andre kilder ved vi, at der fra 1714 og fremefter har ligget et retsgrundlag for jordemødres uddannelse, autorisation og arbejde, og alene det, at en jordemoder så at sige havde et officielt “embede”, kan i en meget autoritetstro verdensorden sagtens have været medvirkende til, at der skulle virkelig meget dumhed eller sjusk til, før man fandt grundlag for en klage.
Der findes ifølge Gordon Norrie, dr. med. og forfatter til bogen Danmarks Jordemødre, 1935, en klage over københavnske jordemødre, der ikke ville lade sig kalde til Amager (dvs ud gennem byporten) om natten (Anne Løkke, historieprofessor, har ganske vist advaret mig mod at læne mig for meget op ad Gordon Norrie – hun mener, der er er meget, der ikke er tilstrækkeligt underbygget i den). Ellers lægger Gordon Norrie vægt på de mange debatter om den utilstrækkelige oplæring af “læredøtrene”, som jordemodereleverne kaldtes.
Disse debatter foregår i de første årtier af 1800-tallet.
Lillian Bondo
@ Lillian Bondo
Tak for dit fine svar. Jeg adviserer lige Charlotte om det.
Tak! så blev jeg forvirret på et højere plan 😉
Der skal vist mere forskning til. Og sjov med de københavnske jordemødre, der ikke ville til Amager om natten. Magelighed, frygt eller overtro mon?
Kære Hanne B. Stegemüller – hvor er det spændende at læse! Jeg holder foredrag om jordemoderarbejdet igennem 500 år – og det, du finder frem her, er så fin en illustration af nogle af de historier, som tidligere historikere har fremfundet, om jordemødres arbejde. Tak, Lillian Bondo
@ Kære Lillian Bondo
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Mange tak! Jeg ved jo, hvem du er.
Det glæder mig, at du synes om posten. Jeg skriver jævnligt om mine fund fra gennemgange af kirkebøgerne, fordi jeg synes, at menneskers liv (og død) er utrolig interessante. Hvis du følger dette link, finder du flere af de små historier fra kirkebøgerne: https://stegemueller.dk/tag/smaa-slaegtshistorier/
Hvis det skulle have din interesse, indleder jeg gerne et samarbejde.
Velbekomme!
Hanne B. Stegemüller