, ,

Djøfisering

Jeg bliver lidt ked

Jeg bliver altid lidt ked af det, når der står noget om “Djøfisering”.

Det er blevet et skældsord at være “djøffer”. Mennesker, der er medlem af djøf (Danmarks Jurist- og Økonomforbund), er næsten per definition onde mennesker, der, for deres egen vindings skyld og karriere, laver beregninger over, hvor meget plejepersonale, der kan spares, hvis maden til afdelingen kommer fra Rigshospitalet og ikke fra Glostrup, eller hvad der kan spares, hvis reglerne om familiesammenføring ændres, så en asylansøger ikke skal vente bare tre men syv år på at få sin hustru fra Syrien her til. Osv. Eksemplerne står i kø.

Fatsvage?

Dertil er kun at sige, at folk ikke fatter, hvad det vil sige fx at arbejde med ministerbetjening eller bare at være en del af embedsværket.

Dybest set er alle djøffere i staten sat i verden med et eneste formål: at beskytte ministeren. Det er det vigtigste, vi kan lave! Uagtet hvor tåbelig, vi måtte synes, ministeren er, så får vi vores penge for at beskytte hende (endda fx Inger Støjberg). Og det tilkommer ikke os at mene noget som helst om ministerens holdninger og bevæggrunde. Det ligger i stillingsbeskrivelsen, at vi parerer ordrer. Gør vi ikke det, kan vi skride, og jeg synes faktisk, det er i orden. Selvfølgelig skal embedsværket være ubetinget loyalt. Hvor var vi ellers henne? Kan man ikke lide lugten i bageriet…

Grænser for sagsbehandlingens kvalitet

Jeg har nu lidt erfaring med den kommunale sagsbehandling, og jeg må sige, at jeg finder kvaliteten rystende dårlig. Fakta er forkerte, der er ingen partshøring, forskellige mennesker i samme bygning sidder og venter på hinanden,og vågner først op, når jeg selv henvender mig og siger: “Der er noget galt”, og “du må tage din din blok under armen og gå hen at tale med xxx”.

Vi (min tidligere bisidder og jeg) skal selv lave sagsbehandlingen, når vi har fået vækket forvaltningen. Hvad gjorde jeg uden hende? Og hvad gør alle de mennesker, jeg kender fra det virale fællesskab?

Når der er truffet en kommunal afgørelse, får man ikke en afgørelse, hvorfor man så selv skal slutte modsætningsvist fra beløbet og så til, at når det har den og den størrelse, er der ikke modregnet. Hvad pokker er det for noget? Spørgsmålet er klart og tydeligt, og svaret er tydeligt: Det er sjusk.

Det er herrens mange år (28…) siden jeg behandlede personsager i Arbejdsskadestyrelsen, men der er ingen tvivl om, at havde jeg behandlet mine sager på den måde, var jeg – helt berettiget – blev fyret!

Kvalitet

Djøfisering eller ej, så er jeg stadig stolt af at være djøffer. Jeg synes, vi kan nogle ting, vi kan være stolte af, for vi holder den stadigt sværere balancekunst mellem at betjene ministeren, og så alligevel stå på vore egne ben.

6 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Djøfferne er jo ikke ondets rod, men et symptom på noget, vi ikke kan lide. Det er klart, at du som djøffer ikke bryder dig om udtrykket. Det gør du formodentlig lige så lidt, som jeg bryder mig om alle de dårlige ting, der siges og er blevet sagt om “skolelærere” og “pædagoger” i tidens løb, og det er fg ikke så lidt.

    Man kunne vel sige, at hvis kommunernes sagsbehandling blev udført lige så grundigt og af folk med samme uddannelsesniveau og analytiske tilgang, samt loyalitet over for borgerne, som de nu har over for deres ministre, så ville meget se anderledes ud.

    Lige som Erik er jeg noget skeptisk ved ubetinget loyalitet. Det leder tankerne tilbage på de folk, der “bare fulgte ordrer” for godt 70 år siden, der syd for grænsen. En portion whistleblowers i DJØF ville være både sundt og klædeligt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Du har ret, når massebetegnelserne om “de onde” bruges bliver man ked, det være sig “skolelærere”, “pædagoger” og “djøffere”.

      Jeg synes faktisk, borgerne kan kræve, at de kommunalt ansatte sagsbehandlere blev bedre uddannede. De er jo rystende dårligt uddannede nu om stunder. Hvis man nu foretog et klart strategisk valg, hvor man nogle år som prioritet ét havde, at sagsbehandlerne skulle blive dygtige sagsbehandlere, er mit gæt (helt hen i vejret), at den kommunale effektivitet ville øges målt som andelen af borgere, der ikke klagede først til kommunen og dernæst ikke gik videre i systemet til Ankestyrelsen. Hele det system koster kassen; de penge kunne vi bruge på noget mere fornuftigt, da det dybest set er uproduktivt. Ingen får noget ud af det: I 90 pct. af tilfældene giver Ankestyrelsen alligevel kommunerne ret (hvilket jeg heller ikke begriber).

      Jeg er helt klar over, at den ubetingede loyalitet er omend meget farlig! Selv har jeg aldrig været tæt på ministeren med andet end aktstykker, men sådanne kan jo også være “farlige”: Hvor mange syriske flygtninge skal stuves sammen pr. telt i Thisted og (var det ikke der omkring?), hvad koster det? Her er både behov for både at kunne gange og dividere. Og det politiske angår “antal pr. telt”. På den måde, kunne mine små fedtede Excelark også blive politiske. Men hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg var klar over, at vi i Støjbergs ministerium handlede direkte imod kendelser fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol? Uha… Jeg ville have det meget svært!

      Nu vil jeg prøve at lytte til Eriks (og din) anbefaling. Det er en epoke, der berører mig meget, idet min far var i Modstandsbevægelsen (og ikke en af de sidste dage hellige), og jeg har slægt, der ikke kom hjem fra Neuengamme. Jeg vil prøve, om jeg kan komme ud over 4*4 minutter 🙂

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Mon ikke DJØF’erne uforskyldt er blevet symbolet på, at forvaltningen bliver stadigt mere teknokratisk. Der er jo ikke kun tale om ministerbetjening. Det falder fx mange for brystet, at der de senere år er skåret kraftigt på hjemmehjælp og personale “på gulvet”, og at antallet af administrative medarbejdere og herunder DJØF’ere er steget i samme periode. Folk retter hjertens gerne smed for bager.
    Det positive ved ubetinget ministerloyalitet kan diskuteres. Har du læst “Mørkelygten” af Jesper Tynell? Hvis ikke, kan den varmt anbefales – for mig var det rystende læsning.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg kan sagtens forstå alt det med, at der er for mange hænder, der er kolde og ikke varme. Sådan er det, når en ældre herre eller dame ikke får den omsorg, de har brug for, og ved Gud kan kræve efter de har betalt skat i et trekvart århundrede! Misforstå mig ikke. Jeg vil ikke tage det mindste fra de mindste! Jeg fokuserede i mit indlæg på ministerbetjeningen, da det er den, jeg kender til, også selv om jeg aldrig har trivedes særlig godt med den. Jeg har altid hellere villet være tæt på slutbrugerne.

      På baggrund af din kommentar og Hennys opfølgning har jeg søgt “Mørkelygten” frem på Nota, og vil prøve at lytte til den. Ikke for at pive men det går ikke så godt med lydbøgerne: min rekord er 4 * 4 minutter… Men hvis “Mørkelygten” drejer sig om tiden for 70 år siden, kan det være, at den kan fange koncentrationen, da det af mange grunde interesserer mig.

      Svar
      • Eric
        Eric says:

        Nej, Mørkelygten er pinligt aktuel og handler (meget kort) om, hvordan ministerielle embedsmænd forklæder sandheden uden at lyve, men så den fremstår som noget ganske andet, der tjener ministerens politik – manipulation på allerhøjeste plan. De svegne (eller narrede) er Folketinget og befolkningen, som lever i den vildfarelse, at ministrene og deres embedsmænd er folkets tjenere.

        Jesper Tynell er journalist og fik for nogle år siden Cavlingprisen for sine afsløringer af, hvordan Claus Hjort Frederiksen brød loven, mens han var beskæftigelsesminister. Lovbrud han aldrig er draget til ansvar for.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Eric

          Når jeg nu læser det, du skriver, forekommer det mig, at jeg kan genkalde mig navnet “Jesper Tynell” fra flere/mange år, hvor jeg altid lyttede til P1 fx medens mens jeg lavede aftensmad. Jeg har lige lyttet til et par små sekvenser, der gik fint. Jeg ser frem til at prøve med andre rester.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *