CSV

Jeg havde glædet mig til i dag kl. 12:15, for der havde jeg fået en tid på 45 minutter hos speciallærer Peter hos Center for Specialundervisning for voksne (CSV). Det er Psykiatrifonden, der har sat mig i forbindelse dem, for de gange jeg selv har prøvet, er de ikke vendt tilbage hverken på telefonen eller mailen.

CSV tager sig blandt andet af kognitive problemer, som hukommelse hører ind under. Peter hører til i hjerneskadeafdelingen. De havde inden mit fremmøde diskuteret, om jeg skulle høre til i hjerneskadeafdelingen eller i afdelingen for psykiske lidelser, men jeg havnede altså i hjerneskadeafdelingen, selv om jeg da gudskelov ikke har en hjerneskade. Det er jo fastslået ved en MR-scanning.

Peter var vældig sød og lavede en form for interview, hvor vi kom godt rundt om problemerne. Jeg havde taget mine to lister med eksemplerne (se evt. efterskriften) med og jeg havde også den neuropsykologiske undersøgelse med til ham. Dem vil han nu læse igennem.

Hans konklusion var, at de vil tilbyde mig 10 * 1 times eneundervisning med en speciallærer. Formålet vil være de kompenserende strategier. Neuropsykologen talte også om kompenserende strategier, men dem er jeg åbenbart ikke særlig god til at finde på selv. Det lyder som et vældig fint tilbud, som jeg meget gerne tager imod. Føler jeg, at det ikke giver noget, kan jeg blot afbryde forløbet. Der er lidt tale om et forsøg fra begge parters side.

Det der er glemt, er nok glemt for evigt. Vi kan gøre noget med at lægge mærke til, om det er under særlige omstændigheder, ting går i gemmebogen, og så arbejde med en hel palet af kompenserende strategier. Det synes jeg lyder rigtig godt.

Afgørende for om det kan realiseres er, om Hvidovre Kommune vil betale, når jeg nu ikke bor i Københavns Kommune – pengene skal jo selvfølgelig komme et sted fra. Der vil kunne gå tre måneder, før vi kan komme i gang; for det første er der den kommunale sagsbehandlingstid og dernæst er der ventetid i CSV. Der er selvfølgelig ikke noget at gøre ved det, men jeg synes, tre måneder er længe at vente.

Jeg spurgte ham specifikt til, om det ville gribe forstyrrende ind, hvis jeg fik en henvisning til Hukommelsesklinikken, da jeg gerne vil have dette her udredt ordentligt, og det kan CSV naturligvis ikke påtage sig. Det ville ikke gribe forstyrrende ind, så jeg kan roligt gå videre ad det spor også.

Endelig endelig er der ved at komme hul på dette indgribende problem. Det er jeg glad for.


Efterskrift om de aktuelle hukommelsesproblemer (2 sektioner: den nyeste og opdaterede liste og den gamle (som jeg havde glemt eksistensen af 🙂 ):

  • Kan ikke finde vej fordi jeg ikke kan visualisere vejen, jeg skal tage. Det skræmmer mig!
    • Eksempelvis finde vej til Psykiatrifonden: det tog mig en hel eftermiddag at komme i tanke om, hvordan jeg skulle gå fra Nørrebro Station til Hejrevej. Men jeg har været her mindst 20 gange før…
    • Eksempelvis finde hjemmefra ind til byen på cykel. Har kørt den vej gennem syv år. Nu kan jeg kun huske de første 1½ km.
  • Hele tidsspand mangler i hukommelsen – en slags absencer:
    • I marts 2014 var jeg i virksomhedspraktik hos Statens IT i fire uger. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog. Jeg kan ikke huske, hvor skrivebordet stod, hvem der sad overfor, hvad opgaven var osv.
    • I februar 2014 deltog jeg i et coaching-forløb hos Rebound på to uger. Jeg kan huske firmanavnet ellers intet. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog.
  • Resultater i Lumosity: Det fremgår klart, at den parameter jeg scorer lavest på er ”Memory”
  • Resultater i den neuropsykologiske test fra Kaj Bjerring Andersen af 26-03-2015.
  • Software: når jeg scanner ned over listen over software på computeren, aner jeg ikke, hvad halvdelen af programmerne er til.
  • Genvejstaster: Normalt kunne jeg huske genvejstaster i alle mulige forskellige programmer. Det kan jeg ikke længere.
  • Når vennerne taler om fortiden på kollegiet, ved jeg ofte overhovedet ikke, hvad de taler om.
  • Èn nat var jeg oppe pga. ”Restless legs” og ville lave kaffe. Jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde. Jeg har altså lavet en million kopper kaffe i mit liv. Samme nat lagde jeg alle de forkerte ting – så som brødkniven – ind i køleskabet. Men det var som sagt kun en nat.
  • Jeg kan ikke huske, hvordan jeg får importeret billederne fra mine kameraer til computeren.
  • Kan ikke huske, at en af mine venner besøgte mig på PCH medbringende thai-mad og et karton cigaretter. Han var der endda i lang tid.
  • Kan ikke huske, at jeg tidligere har besøgt et medlem af menigheden hjemme hos hende. Det er 3-4 år siden. Der var intet genkendeligt, da jeg kom der igen.
  • Sidder i DPC og venter. En kvinde/pige kommer hen til mig og præsenterer sig som Sofie. Jeg genkender hende slet ikke. Hun fortæller, at vi har talt meget sammen under en indlæggelse i sommer.
  • Til møde i kirken: De andre taler om et møde vi har haft med en Erling Andersen. Jeg kan huske hans navn, men ikke mødet de taler om.
21. september 2015

  1. Jeg havde før i tiden en fin hukommelse. Huskede let fx telefonnumre, salmenumre og nummerplader.
  2. Resultater i Lumosity (se side 2): Spillet er anbefalet af en Torben herude og opsat af PCH, så det rammer de rigtige parametre. Jeg scorer fx 354 i Memory som det markant laveste og 902 som det højeste i Problem Solving. Tallene er ikke påvirket af ECT, da jeg ikke har spillet det efter ECT/november 2014.
  3. Mødet på kommunen i september 2014: fuldstændig blank. Kan visualisere hvor vi sad, men jeg aner ikke, hvad vi talte om.
  4. Brochuren fra YouSee: jeg skulle ringe om noget vigtigt, men har ikke den fjerneste anelse om, hvorfor jeg skulle ringe. Ringede til dem den ene dag, og fik at vide, at jeg næste dag kunne få fat i den rette afdeling. Lod brochuren ligge fremme for at huske at ringe, men jeg ved ikke, hvad jeg skal spørge om, selv om det var vigtigt.
  5. Mødet med Preben, anede ikke, hvem han var. Meget ubehageligt
  6. Skal skrive alting ned for ikke at glemme det, har derfor altid min iPad på mig.
  7. Skal lægge alle ting de samme steder hver dag, ellers ved jeg ikke, hvor de er blevet af. Købte fx en ekstra oplader til min telefon, men jeg kan ikke finde den nogen steder.
  8. Efter gudstjenesten med en af præsterne. Senere sendte hun mig en mail og refererede til vores gode snak. Jeg kunne overhoved ikke huske, at vi havde talt sammen
  9. Kirsten fra kirken skriver i mail “tak for i går.” Jeg aner ikke, hvad hun taler om.
  10. Kan ikke huske hvilke programmer, jeg skal bruge til rutineopgaver på PC’en. Før i tiden lå det bare på rygraden. Bruger 10 minutter på at komme tanke om det. Prøvede en dag at løbe listen over alle programmer igennem, men de siger mig intet. Jeg ved virkelig ikke, hvad de skal bruges til.
  11. Kan ikke huske, at jeg har fået diverse mails vedr. kirken. Normalt har jeg 100% styr på min mailboks
  12. I slutningen af februar i år mødtes jeg med en projektgruppe. De andre talte om, at gruppen i sommer var på besøg i Horsens Statsfængsel. De viste billeder fra turen den 23/7-14, men jeg genkalder mig intet.
  13. Meget svært at følge (et plot i) en TV-serie – fx ”Broen/Bron” – for jeg kan ikke huske, hvad der skete i gårsdagens afsnit. Skuespillere dukker op på skærmen, og jeg tænker ”Hvad laver de her?”
5. marts 2015
7 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Uha, det lyder slemt, og man kan kun håbe, at de kan hjælpe. Dog vil jeg sige, at det der med fx at købe noget, lægge det et sted for så ikke at kunne finde det igen, vist er temmelig almindeligt – ahem, i hvert fald her i huset!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg synes, det er slemt, og håber på hjælp og bistand.

      Jeg er helt med på, at nogle af mine eksempler vist er alment gyldige, men jeg har taget dem med alligevel. Kun ved at have det hele med, kan jeg påvise problemet. Hvis der kun var få eksempler kunne man til dem alle sige, at det var alment gyldigt.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Ja, det lyder godt nok ikke rart med de absencer. Som Eric genkender jeg også en del af de andre ting. Oprydning her i huset kan ofte føre til, at vi pludselig har 10 fluesmækkere eller skohorn. Jeg regner med, at det er aldersbetinget.
    Hvordan går det så, når du endelig har fundet vej et sted hen, kan du så huske det næste gang? Det kunne være interessant for dig at vide, om det er din evne til at huske, der er beskadiget, eller om det er minder, der er forsvundet, fordi du har været meget deprimeret eller i ECT eller anden behandling. Aldrig så træls det sidste kan være, så vil det være muligt at “lære” igen, altså, hvordan kommer jeg til den og den adresse, hvordan laver jeg kaffe, og hvad skal jeg med alle de programmer, der i min computer osv.
    Men selv om det skulle være evnen til at huske, den er gal med, så er jeg da sikker på, at du vil kunne lære at kompensere på en eller anden måde.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Ja absencerne er slemme og måske det mest markante – lige bortset fra det med ikke at kunne finde vej.

      Når jeg først har genset et sted (fx vejen til Psykiatrifonden) kan jeg sagtens finde derhen efterfølgende; så kan jeg let visualisere det. Jeg tænker selv, at så er evnen til “at lære” intakt. Med hensyn til alle programmerne på computeren har jeg faktisk været i gang med at gå dem igennem fra A – Z og så lave en tabel i Excel, der beskriver hvad hvert enkelt program er til. Jeg gik bare i stå, fordi det var så umanerlig kedeligt. Men jeg skal helt sikkert videre med det en eller anden dag. Det må da være en kompenserende strategi 🙂

      Jeg tror selv, at dette her skyldes en sammensurium af omstændigheder: ECT og svære depressioner. Det er derfor jeg så gerne vil have det udredt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *