/4 Kommentarer/i , /af ,

De pokkers cookies

Cookie

Hvem er ikke træt af cookies?

(Indlægget er formentlig ret kedeligt, hvis du ikke ejer en hjemmeside!)

Jeg er i hvert fald træt af cookies og vælger altid ‘Kun nødvendige cookies’. Gennem et stykke tid har jeg været klar over, at min side ikke opfylder kravene i persondatalovgivningen (GDPR = General Data Protection Regulations), da brugeren ikke får mulighed for at tage stilling til, om vedkommende vil tillade cookies eller ej. Den mulighed skal eksistere. Giver brugeren sit samtykke, skal vedkommende også have mulighed for at ombestemme sig og trække samtykket tilbage.

Alle de sider, man støder på, hvor der står noget i retning af, at ‘hvis du fortsætter med at bruge denne side, regner vi med, at du tillader vores cookies’, eller hvor man kun kan vælge at trykke ‘OK’, overholder ikke lovgivningen!

Lovgivningen er ikke specielt indviklet. Torben Heikel Vinther har skrevet artiklen ‘Sådan overholder du cookiereglerne på dit website i 2020‘, og den er god at få forstand af.

Hvad er en cookie?

En cookie er i sig selv en lille uskyldig tekstfil, der gemmes på brugerens PC. Torben Heikel Vinther skriver: ‘En cookie er en lille tekstfil, som et website kan gemme på den besøgendes harddisk. Cookies tillader et website at gemme oplysninger på brugerens computer og senere hente dem igen’.

Der er et plug-in til alt

At installere et plug-in er at tilføje funktionalitet til hjemmesiden. Der er plug-ins til stort set alt, og man kan lynhurtigt få installeret en hel masse, så siden kan en hel masse nye ting. Problemet med det kan være, at siden bliver langsommere, og Google foretrækker hurtige sider. Har man en hjemmeside, har man selvfølgelig et ønske om, at den bliver set og brugt af flest muligt. Ergo skal man passe på med at installere for mange plug-ins, selvom det er fristende. Af og til falder også jeg for fristelsen – men af og til sætter jeg en aften af til at rydde ud i dem igen. Frem og tilbage er lige langt.

Tilbage til sagen: Der findes også plug-ins, der hjælper med at overholde GDPR. Jeg har valgt Cookiebot, der er ret avanceret og laver hele arbejdet selv. Det er så avanceret, at jeg opgav selv at sætte det op og overlod det til Jan Charington Klein fra Propagandafabrikken. Hvis emnet havde interesseret mig, kunne jeg muligvis have fundet ud af det selv.

Jan har fået det til at virke fint på min side, og Cookiebot genererer selv min cookiedeklaration – og sådan skal man have. Den er fin, men alt for uoverskuelig i forhold til fx Eric Bentzens privatlivspolitik, som jeg faldt over en dag.

(Revideret i juni 2021: Jeg har fundet en anden løsning. Du kan se den her.)

Prisen er enorm

Min side er enorm og helt fra 2007. Den rummer ca. 1.700 indlæg, 90 sider og 12.200 kommentarer. Alt sammen dyrebart for mig.

Jeg har fået den første regning fra Cookiebot, og den lyder på næsten 300 kr. for en måned. Og det synes jeg ganske enkelt er for dyrt. Jeg havde ikke ventet, at det var gratis. Min hobby må gerne koste penge, det er indregnet i budgettet, men mere end 3.000 kr. årligt er i overkanten.

Antallet af cookies er enormt

Min side sætter 34 cookies og halvdelen af dem har med markedsføring at gøre. Men jeg sælger ikke noget, og har ikke intentioner om at gøre det. Jeg er også ligeglad med statistikker, så de cookies kunne også spares væk. Da jeg hader cookies, har jeg aldrig aktivt tilvalgt nogen. Jan foreslår, at det er mit tema (hjemmesidens ‘skabelon’ som hedder Enfold), der sætter alle disse cookies.

Jeg kan selvfølgelig skifte tema og finde noget andet end Enfold, men dels er jeg ret glad for Enfold, dels vil opgaven være enorm, når siden er så omfangsrig.

Jeg må i tænkeboks.

Den nye Persondataforordning GDPR

Facebook kan, som tidligere omtalt, bruges til en masse fornuftige ting. Jeg er fx med i gruppen ‘Den nye Persondataforordning GDPR’, hvor der sidder nogle medlemmer, som har fuldstændig styr på både juraen og teknikken. Det er en fornøjelse at være med her, og man får kvalificerede svar på sine spørgsmål.

Har du en hjemmeside, kan jeg kun anbefale dig at være med i denne gruppe.

/10 Kommentarer/i , /af ,

En gammel dinosaur?

En gammel dinosaur?

Er blogosfæren ved at uddø?

Lene skriver her: “blogsfæren er ved at være en gammel dinosaur”. Det var jeg ikke klar over, men måske har hun ret, for jeg har bemærket, at en del af de bloggere, jeg har fulgt gennem årene, ikke længere skriver nye indlæg. Det er trist, for det er folk, der skriver godt og vedkommende. Det er blandt andet hos dem, der altid har været ny inspiration at hente, og hvis liv det har været rart og ligefrem spændende at følge med i. Både i opgangs- og nedgangstider.

Årsagerne?

Det er ikke så tit, folk skriver om, hvorfor de stopper med at blogge, men det hænder da. Nogle bliver syge, andre har ikke tid på grund af for meget arbejde. Og så er der dem, der ikke takker af men bare bliver passive. Her kan jeg kun gætte på baggrunden:

Måske mister de lysten? Måske mangler de emner? Måske mangler tiden?

Sidstnævnte med tidsmangel er fuldkommen forståelig, for det tager faktisk lang tid at skrive et indlæg i hvert fald for mig, der aldrig gik til ‘maskinskrivning’, som det hed, og derfor skriver med sådan cirka fire eller fem fingre. Derefter skal der læses korrektur, og der skal findes et billede, der på rimelig vis hænger sammen med dagens tekst. Det kan alt sammen tage en del tid. Det piber jeg nu ikke over, for jeg har ikke andet.

Indholdet?

En tendens i tiden er, at det skrevne ord måske ligefrem er ved at dø ud? Vi skriver ganske enkelt ikke så meget, som vi gjorde tidligere, og det er ærgerligt. Alting skal gå så stærkt. Jeg elsker telefonsamtaler, da de tit er min forbindelse til verden uden for mine egne fire vægge, men jeg kan savne en god mail, som kan læses flere gange, og som jeg kan bruge tid på at besvare. Men mails bruges næsten heller ikke længere. Nu er det meste flyttet til Messenger, SMS, Twitter, Facebook og mange andre tjenester, som selvfølgelig er rare at have ved hånden.

Min egen blog er med tiden gået hen og blevet meget personlig, uden at jeg helt ved, hvordan det kom dertil. Eller rettere jeg ved det godt: Den blev min livline og et sted at nedfælde tanker og følelser i vanskelige tider. Og den blev et virkelig fint sted at korrespondere med læserne. I skrivende stund rummer siden lidt over 12.100 kommentarer. Halvdelen af dem er mine egne, da jeg altid svarer mine læsere, men ca. 6.000 kommentarer ‘udefra’ er da meget godt, og jeg hæger om hver og en. Tak til jer, der trofast kommenterer!

Siden rummer 1.710 indlæg, siden bloggens start for 14 år siden.

Alt i alt håber jeg ikke, blogosfæren er ved at uddø. Det ville nu være så trist.

Med disse (håbefulde) ord: Godt nytår!

 

/i /af

Pyt med SEO

Pyt med SEO

Search Engine Optimization (SEO)

SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization, som betyder Søgemaskineoptimering på dansk. SEO eller søgemaskineoptimering er det arbejde, der ligger i at optimere en hjemmeside ud fra de faktorer, som søgemaskinerne kigger på, når de skal rangere hjemmesider.

At blive rangeret højt har selvfølgelig stor betydning, hvis man har en hjemmeside, hvorfra man prøver at sælge noget fx ved hjælp af en webshop. Brugerne googler en specifik vare og vælger blandt søgeresultaterne på side et, længere kommer de ikke. Det er i hvert fald meget få, der kommer til side to, og ligger virksomhedens produkter på side tre, kan den godt glemme alt om salg fra hjemmesiden. Konkurrencen er benhård på det marked, og ‘Google rules the world’.

Jeg sælger ingenting

Jeg sælger kun et budskab, men vil alligevel gerne findes på søgeordene ‘bipolar affektiv sindslidelse type 1’ på min hovedside. Jeg skal kæmpe om pladsen med sundhed.dk, regionernes hjemmesider, diverse psykologer med egen praksis, Psykiatrifonden, Sind osv.

I lang  tid var jeg ved at give op og sige ‘Pyt med SEO’, men forleden dag gik det op for mig, at jeg faktisk har tilkæmpet mig en plads på side to, og det er jeg selvfølgelig godt tilfreds med. Det er ikke kommet af sig selv. Jeg har snydt lidt og henvendt mig til en SEO-ekspert, som tryllede lidt med sætningerne og overskrifterne, uden at jeg dog kunne se den helt store magi i det, men det må have virket, siden jeg lige nu er på side to, men jeg kan let ryge ned på side tre, hvor ingen kommer og som nævnt, når de færreste til side to.

Blogposterne

I en periode var jeg flittig med Yoast SEO og udfyldte her og der og alle vegne, når jeg skrev en blogpost, men det bibragte mig ingen topplaceringer. Jeg rettede henvendelse til WEBwoman ved Lisbeth Scharling og berettede om mine kvaler med SEO. Hun havde en meget pragmatisk tilgang til det: ‘pyt med SEO på blogposter, dyrk i stedet glæden ved at skrive, som var den, du startede med. Du vil alligevel aldrig komme til at kunne konkurrere med alle de andre.’

Så nu siger jeg ‘pyt med SEO’, med mindre det drejer sig om bipolar affektiv sindslidelse type 1 🙂

Da jeg havde skrevet dette indlæg færdigt, kom jeg i tanke om, at jeg havde skrevet det før i april måned.  Sådan kan det gå, når man ikke husker så godt…

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Virtuelle virkeligheder

Virtuelle virkeligheder

Afhængig af spil?

Nej jeg bliver aldrig spilafhængig, for jeg taber altid, men jeg forstår dem, der gør for der er noget fascinerende over de virtuelle virkeligheder.

På et tidspunkt undersøgte man de spilafhængiges forhold til den anden virkelighed og konkluderede nedenstående, nemlig at der skabes relationer, der i høj grad ligner dem fra den virkelige verden:

De millioner af mennesker, der dagligt færdes i virtuelle verdener, skaber relationer, der er lige så forpligtende og virkelige, som dem udenfor spillene, konkluderer ny dansk doktorafhandling. Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/virtuelle-verdener-er-virkelighed

Min egen erfaring med de virtuelle virkeligheder

Min egen erfaring med den virtuelle verden begrænser sig til tech-grupper på Facebook og så til almindelig brug af Facebook, hvor jeg især læser om politik og af og til deltager i debatter herom.

Jeg har været med i ‘Support PC og andet’, jeg er medstifter af ‘letsupport‘, der har en associeret hjemmeside, som jeg er webmaster for, og nu er jeg så aktiv som Spørge Jørgen i ‘Linux for begyndere’.

I alle tech-grupperne har jeg kun mødt stor hjælpsomhed. Folk er bare så glade for at hjælpe, at man næsten ikke tror sine egne øjne og ører. De fleste er mennesker, jeg aldrig vil komme til at møde, men jeg føler alligevel, jeg kender dem, når vi har skrevet sammen et år eller mere. De bliver rigtige mennesker ikke bare nogle, der gemmer sig bag en skærm.

Det er slående, hvor pænt folk ‘taler’ til hinanden. Der er aldrig nogen, der fører sig bedrevidende frem på en ubehagelig måde. Det er klart, at mange ved bedre end mig  lige p.t., hvor jeg skifter fra Windows 10 til Linux Mint, men ikke et sekund har jeg følt mig set ned på eller placeret i boksen for dumme spørgsmål.

Forunderlige Facebook

Det er Facebook, der er platformen for alle mine virtuelle fællesskaber, og når folk siger, at Facebook er ved at dø, så tror jeg det ikke. Facebook kan så meget, og jeg har så meget glæde af det. Det hører med til historien, at jeg også har fået kontakt til en tidligere kollega, som jeg arbejdede sammen med for 15 år siden. Nu er vi venner.

Facebook kan noget!