/i , /af ,

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Overskydende billeder i WordPress

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Jeg har manuelt slettet tusindvis af billedfiler, som jeg ikke kender oprindelsen af. Det er ikke gratis at have en hjemmeside hos fx cHosting. Man betaler selvfølgelig for den plads, hjemmesiden bruger. Og man betaler også for at have noget overskydende kapacitet, fordi det bevirker, at hjemmesiden vises hurtigere for brugeren. Og det kan man som hjemmesideejer godt lide. Google har også en positiv indstilling til lave hastigheder.

Prøv at se billedet herunder:

Hjælp jeg drukner i billedfiler

Jeg uploadede det ene af de to markerede nemlig det, der har filtypen .jpg. Det, der har filtypen .webp, er i orden, da det er en funktion, jeg har aktiveret den 26. april, fordi det er den moderne filtype, der vejer mindre og dermed vises hurtigere på brugerens enhed. De to er i orden.

Over dem vises samlet 30 filer, der er nemme at kende, da de har størrelsesangivelsen i filnavnet. Sådan navngiver jeg aldrig mine billeder. Dvs. at der for bare et billede er genereret 15 (30/2) ekstra billeder, som jeg aldrig har brugt og aldrig nogensinde kommer til at bruge. De er overflødige, for skal jeg bruge et billede i en anden størrelse, så laver jeg et med GIMP. Jeg vil aldrig give mig til at kigge i FileZilla for at se, om der skulle ligge noget brugbart.

Jeg har manuelt slettet overskydende billedfiler fra 2007 og til og med 12/2022. Så jeg mangler “kun” dem fra 2023 og 2024.

Jeg kan ikke lave SSH-scripts og mønsteret er ikke entydigt

ChatGPT fortalte, hvordan man kan lave nogle små kodestumper (SSH-scripts), som sletter en overflødig størrelse ad gangen i ét hug. Men jeg tør ikke, da det ligger udenfor mine kompetencer. Jeg er simpelthen ikke dygtig nok, for jeg kan ikke gennemskue, hvad scriptet gør.

Man kan hurtigt komme til at lave noget l***, når man ikke ved, hvad man laver. Jeg har selvfølgelig et underdomæne med en aktuel kopi af hjemmesiden, hvor jeg kan øve mig, men hvem siger, at jeg ville opdage samtlige fejltrin, inden jeg lavede de samme fejl på livesiden?

Herudover er mønsteret ikke entydigt. Der er ikke altid det samme antal overskydende filer. Det er ikke altid, der genereres flere størrelser. Af og til bruger hjemmesiden faktisk et billede, der har størrelsen angivet i filnavnet.

Lige nu har jeg slettet 50 filer, der ikke skulle være slettet – men jeg kan nemt identificere dem, da de dukker op i “Broken Links”, og jeg har en kopi af hjemmesiden på min PC, så de skal bare “køres den anden vej”. At tage fejl 50 gange ud af tusindvis er vel tilgiveligt? Vil man lave noget automatiseret, skal mønsteret være entydigt.

Plug-inet “Media Cleaner”

Der findes et fint plug-in ved navn “Media Cleaner”, der siges at kunne lede efter ubrugte billedfiler, men det fortæller mig bare på et millisekund, at “It’s all clean & nice here!” Og det er jo løgn.

Hvad genererer alle disse overflødige billeder?

Øvelsen med manuel sletning er ikke videre sjov. Jeg vil nødig gentage den, for det har taget en rum tid, da der skal bruges fem tastetryk pr. blok af overflødige billeder. Jeg vil også nødig skulle gennemføre samme øvelse, hver gang jeg i fremtiden lægger et nyt billede på hjemmesiden. Det er kedeligere end at motionere, og det siger ikke så lidt.

  1. Marker det første overflødige billede
  2. Tryk SHIFT
  3. Marker alle de overflødige versioner, der ligger nedenunder
  4. Tryk DELETE/slet
  5. Tryk ENTER/knæk-pil

Altså må jeg finde ud af, hvad der genererer dem. Men jeg kan ikke.

Jeg har:

  • gennemgået alle plug-ins, der har med billedfiler at gøre. Ingen af dem har indstillinger, der synes at generere de overflødige billeder
  • set efter, om det er WordPress selv, der genererer dem
  • i WordPress angivet “0” i “Medieindstillinger”, så her ikke i fremtiden genereres et miniaturebillede, et mediumbillede og et stort billede
  • kontaktet Alexei Kutsko, der er verdensmester i optimering af hastighed, og som derfor også ved alt om billedfiler. Han kunne ikke tilføje noget til min egen analyse

Kan du hjælpe?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Genealogy Remediated

Genealogy Remediated

Genealogy Remediated: Family Memories on the Web

Genealogy Remediated

I 2006 medvirkede jeg i en artikel af Randi Marselis, som blev offentliggjort i “Samfundslitteratur”, 2007.

Hendes abstract lød:

Abstract

“Genealogical websites are becoming an increasingly popular genre on the Web. This chapter will examine how remediation is used creatively in the construction of family history. While remediation of different kinds of old memory materials is essential in genealogy, digital technology opens new possibilities. Genealogists use their private websites to negotiate family identity and hereby create a sense of belonging in an increasingly complex society. Digital technologies enhance the possibilities of coorporation between genealogists. Therefore, the websites are also used to present archival and technological competences, which helps to anchor the owner within the genealogical community.”

Det er sjovt og mærkeligt at tænke på, at slægtsforskning og slægtsdata på internettet har udviklet sig så hastigt på de bare 18 år.

Jeg har – og har haft – stor glæde af “… anchor the owner within the genealogical community”.

Vi har et unikt fællesskab, nu er det blot ikke længere analogt men digitalt. Det er det fællesskab, der får en ven til at sende billedet fra en original passagerliste, hvor en Wilhelm Stegemüller født i Preußen, sejler fra Bremen til Baltimore i 1853 som 40-årig. Med sig har han tre børn. Han er ganske vist ikke Schuhmachermeister eller Schuster men Farmer. Jeg er spændt på, hvad det kan føre med sig. Hører han overhovedet til “mine”?

 

Genealogy Remediated

De dyrebare fridage

Det er svært at forestille sig, at de mest brugte arkivalier kun var tilgængelige om lørdagen samt i ferier og på afspadseringsdage. Jeg har brugt mange ferier i Viborg på “Landsarkivet for Nørrejylland”, som det hed dengang. Det var et dejligt lokale og stemningen var fantastisk. Jeg lærte så mange søde og dygtige mennesker at kende.

Det var lidt stressende, at man skulle være godt forberedt hjemmefra for at få mest muligt ud af arkivbesøget. Jeg havde fx ikke tid at notere faddere, og det var før, jeg havde indset deres værdi som input til “fadderanalyser”.

Nu kan vi bladre døgnet rundt til hverdag og til fest. Og det skal vi lære de nye at gøre. Det er forkert at servere resultaterne for dem, for så lærer de aldrig håndværket.

Jeg savner samtalerne på trapperne

Men der er dog en ting, jeg savner: fællesskabet og samtalerne med de andre slægtsforskere ude på trappen, mens vi utålmodigt ventede på at blive lukket ind til arkivalierne kl. 9:00. Når jeg som begynder baksede med et problem, var det herligt at høre en af de erfarne sige “Har du prøvet at …”.

Jeg har lært meget ude på trapperne i Ll. Sct. Hansgade i Viborg og på Jagtvej på Nørrebro i København. Noget så banalt som at man fx i København må starte med at bladre gennem de store hospitaler, når man leder efter en afdød. Alting er ikke indtastet, og det bliver det heller aldrig.

Randi og jeg udarbejdede et slideshow. Det får du her som video

Der skulle illustrationer til Randis artikel, så vi udarbejdede i fællesskab et slideshow, som jeg har gemt, fordi det tegner et billede af en tid før Content Management Systems (CMS) som fx WordPress. Jeg har konverteret det til en video, og den kan du se på denne særskilte side, (fordi der ellers ikke er plads nok). Videoen loader automatisk og kører i et loop.

Det var vist en af mine første versioner af hjemmesiden. Dengang tog det en ½ dag at lave en knap – og jeg syntes, det var sjovt. Slægtsforskningen og forsøget på at lære at kode kæmpede om fritiden.

Set med nutidens øjne er designet selvfølgelig fuldkommen håbløst, men det var, hvad jeg kunne præstere på et tidspunkt, hvor det var for dyrt i telefonregning at bruge opkaldsmodemmet før kl. 20:00. Og herefter skulle det i øvrigt stå at ringe op i fem minutter, før man var “på internettet”. Og det var alle de andre så også …

Nu taler vi AI og fiber … Der er sørme sket noget. Hvad mon vi taler mon om i 2042?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/23 Kommentarer/i , /af ,

Rammer mine artikler dine interesser?

Rammer mine artikler dine interesser?

Spørgeskema om dine interesser

Rammer mine artikler dine interesser?

Jeg vil så gerne have, du bliver lidt længere … Har vi mon sammenfaldende interesser?

Jeg skriver primært for min egen skyld, fordi jeg elsker ord, men selvfølgelig vil jeg også gerne have læsere, for jeg elsker også dialogen med mine læsere. Den gør mig klogere og gør forhåbentlig ikke dig dummere.

Det er jo heller ikke gratis at have en hjemmeside, og der går megen tid (skøn) med at holde den vedlige. Man skal sørge for sikkerhed, hastighed, opdateringer af alt muligt osv. En hjemmeside passer ganske enkelt ikke sig selv. Når man har en hjemmeside, er der altid opgaver at løse.

I efteråret 2023 havde jeg også en spørgeskemaundersøgelse kørende. Du kan fx se resultatet her. Et af de vigtigste resultater for mig var, at lige knapt halvdelen (47 pct.) af mine læsere på det tidspunkt også selv slægtsforskede.

Hvem er du?

Jeg fik i dag privat respons på artiklen om “Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen”, hvor en læser skrev til mig i en mail: “Artiklen er kun interessant for dem, der i forvejen har sat sig nogenlunde ind i regeringens forklaringer”. Det har vedkommende ret i, men det ved jeg jo reelt intet om.

Det fik mig til at udforme dette nye spørgeskema, fordi det vil være interessant at vide, hvad der interesserer også den anden halvdel af mine læsere, som jeg har tilfredsstillende mange af. I løbet af de løbende seneste 24 timer har der altid været ca. 100 besøgende. Det er fint nok for mig, selvom et ukendt antal er såkaldte bots.

Jeg vil simpelthen gerne vide noget mere om dig! Måske kan jeg skrive mere om noget, der interesserer dig? Jeg lover ikke noget, men det kunne jo være.

  • Alle spørgsmålene er krævede felter, der skal besvares med enten “Ja” eller “Nej”
  • nummer 17 og 18 er ikke spørgsmål og er dermed ikke krævede felter
  • alt er fuldkommen anonymt. Spørgeskemaet er åbent indtil den 31. maj kl. 23:59.

GDPR og såd’n

Skemaet overholder naturligvis GDPR. Du skal give samtykke til, at din IP-adresse gemmes og at der sættes cookies (ellers kan jeg desværre ikke få det til at fungere, og jeg har lige mistet to svar på den konto – øv).

[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Figurer som kommunikationsmiddel

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg forstår ikke emojis

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg tror, der er noget galt med mig og/eller min hjerne, for jeg forstår ikke emojis, som jeg foretrækker at kalde for figurer. Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man denne forklaring på ordet “emoji”:

Lille billedsymbol der udtrykker en sindsstemning eller viser et væsen, en genstand eller et fænomen bruges i digital kommunikation, fx sms’er og sociale medier.

  • Det, der i særlig grad undrer mig, er, hvordan folk kan sondre mellem dem, når der er flere end 3.000.
  • Jeg undrer mig også over, hvordan de kan være enige om betydningerne; altså hvordan kan de være sikre på, at afsenderen og modtageren forstår det samme ved en given figur?
    • Når man bruger ord, kan man forklare sig; man kan bruge en sætning mere, eller man kan prøve at finde et synonym, der tydeliggør meningen. Den mulighed har man ikke med figurerne, med mindre man kender dem alle vældig godt.

Engang fandt jeg frem til, at der findes en form for ordbog over figurerne. Har folk mon alle læst og lært den samme ordbog?

Næh, det har de nok ikke, for ifølge Adobes analyse fra september 2022 “The Future of Creativity: 2022 U.S. Emoji Trend Report reveals insights on emoji use for, and more”, hvor man havde spurgt 5.000 brugere, var det fem temmelig traditionelle figurer, der hittede (i hvert fald i USA):

Figurer som kommunikationsmiddel

Kilde: Adobe

Hele Adobes rapport findes her.

“Emoji make it easier to communicate”

Rapporten er også omtalt på denne danske side, der behøver lidt ordforklaring. “Generation Z” er betegnelse for den generation, som er født mellem 1997 og 2010. En “Boomer” er en person født mellem 1946 og 1964.

Den danske side indeholder blandt andet denne oversigt, som jeg faktisk finder mere trist end sjov: Ca. halvdelen af brugerne på verdensplan kan bedre udtrykke sig vha. figurer end ord. Det er da forfærdeligt – men det kan vel næppe være sådan, at hele verdens uddannelsessystemer har fejlet.

Hvor de har det med “verdens” fra, er jeg ikke klar over, eftersom Adobe kun spurgte 5.000 amerikanere.

Figurer som kommunikationsmiddel

Med udgangspunkt i oversigten vil kun 27 pct. mene, at jeg er venlig, sjov og sej. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det, når jeg nu ikke forstår figurerne.

De svære svar på sociale medier

Figurer som kommunikationsmiddel

Hvis jeg deltager i en tråd på Facebook og har skrevet adskillige ord, er det så underligt bare at få en figur retur, eller evt. som her til højre at få et par ord og så en figur, som jeg i det mindste kan se er et smil.

Men jeg forstår ikke, hvad det sjove er. Jeg så efter, om jeg et sted i tråden havde lavet en tastefejl, så hans formål er at grine af, at jeg også laver tastefejl – hvilket selvfølgelig er helt i sin orden at le ad. Alle mennesker laver taste- eller sjuskefejl. Men jeg kunne ikke finde en fejl.

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han griner (evt. af mig). Det er temmelig træls.

I begyndelsen var ordet …

Bortset fra at halvdelen bedre kan udtrykke sig med figurer end ord, må der vel være noget, der begyndte misfosteret. Normalt siger man “I begyndelsen var ordet”, og det gjaldt også her. Men hvorfor gik folk over til at kommunikere ved hjælp af figurerne?

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man fandt ud af, at det var hurtigere at trykke på et par taster end at skrive et par sætninger. Endnu en gang spørger jeg: “Hvorfor skal det partout gå så hurtigt?”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.