/5 Kommentarer/i , /af ,

Døde i Thyregod

De døde 1714 ff er på vej

Thyregod og Vester sogne interesserer mig til stadighed, og efter at være blevet færdig med 100 års dåbshandlinger har jeg taget fat på de døde. Foreløbig har jeg lagt 1714-1730 frem til brug, det er 207 poster, og du finder dem på Thyregod-siden. Kirkebogen starter først i 1714 og der er brugt et sindrigt nummereringssystem fra præsternes side. Når der kom en ny præst, startede de tilsyneladende forfra med nr. 1 🙂

Tvillinger født med flere dages mellemrum. Til tider læser jeg faktisk også det der står i kirkebogen frem for bare at skrive det af. Jeg faldt over denne indførsel fra 1726:

No. 52. die eod. (ref. til Dom. Palmax, red.) begravne Karen og Anne Pedersdøtre af Vesterlund, Tvillingebørn. Dend yngste 2 Dage gammel, dend ældste 8 Dage gammel.

Jeg begriber ikke, hvordan det kan lade sig gøre! Fru Peder skulle så have været gravid 6 dage ekstra med den yngste af de to? Er det fysiologisk muligt?

Børnedødeligheden. Indtastningen af de døde viser med al tydelighed, at børnedødeligheden i starten af 1700-tallet var uhyggeligt stor. Hvis du klikker på billedet, vil du se, at hovedparten af de døde er børn, og hvad man ikke kan se på billedet er, at det er småbørn/spæde. Det er dog ikke lykkedes mig at finde ud, hvor stor børnedødeligheden var. Jeg har fundet et sted på nettet, hvor det beskrives, at det er let at finde kirkebøger, hvor de døde børn udgør 80 pct. af de begravede. Det passer desværre fint for starten af Thyregod-Vester kirkebog.

Min egen slægtsforskning: Det rykker ikke en meter for tiden, for dels har jeg gang i Thyregod kirkebog og prøver at få tastet et par årgange pr. dag, dels er jeg ikke rigtig i gang med en gren. Det betyder, at når jeg åbner slægtsforskningsprogrammet Legacy, roder jeg lidt rundt og kigger på alt det jeg mangler at lave, og så kan jeg ikke rigtig beslutte, hvor jeg skal ende og begynde – og så ender det med, at jeg taster en årgang mere, skriver en blogpost eller roder med noget andet.

Det er en af de skønne ting ved en hobby eller flere: man er ikke bundet op på andet end det man har lyst til at lave.

/i , , , /af , , ,

Thesis tema til WordPress

Thesis tema er nemt og fascinerende

Jeg syntes nok, jeg flottede mig, da jeg fredag morgen over morgenkaffen besluttede at købe en livstidslicens til Thesis, men jeg ved nu 15 timer efter, at jeg ikke vil fortryde købet. En video overbeviste mig sammen med det faktum, at jeg ikke er – og sikkert aldrig bliver – videre god til CSS. Jeg har ikke tiden til at sætte mig ned og lære det til bunds.

I videoen giver en kunde det gode eksempel, at hver gang man downloader et af de gratis temaer fra WordPress, giver man sig til at bruge 10 timer på at tilpasse det til egne behov. Hvad er så den reelle kostpris? Det har jeg også gjort så ofte – og det er aldrig lykkedes mig at få noget brugbart ud af det. Af samme grund har I i årevis set “Cutline” af Chris Pearson (det var nu også flot!).

Hertil kommer, at der aldrig nogensinde vil kunne skrives et tema, der ramme alle mine ønsker, og altså må jeg enten gå på kompromis, skrive et selv eller købe Thesis, for her kan jeg indstille alt selv.

Det er imponerende, som de har taget et CSS og skåret det ud i småstykker, og så kan man selv indstille hver enkelt lille del. Alt kan blive, som du vil have det. Jeg har allerede moret mig med de vildeste kombinationer, men er indtil videre endt med noget, der hverken er revolutionerende eller innovativt – det skyldes, at jeg regner med, at mine læsere ikke er revolutionære, men dog nok innovative 🙂

Det er Chris Pearson (ham med Cutline), der står bag Thesis og skabt konceptet og firmaet, og jeg synes kun, man kan ønske den unge mand al mulig god vind i sejlene, og tænke på, at han formentlig har ret i, at det er det sidste tema, man nogensinde behøver at købe, for man har allerede købt al den fleksibilitet, man kan forestille sig. Hvis du blogger med WordPress og selv hoster siden, kan jeg med andre ord varmt anbefale dette tema, som ikke kun er et tema, men som samtidig tager var på din SEO!

/i , , /af , ,

Thesis tema til WordPress

Thesis er ikke bare en designpakke

Jeg besluttede at bruge lidt penge på min elskede blog og jeg har købt “Thesis Theme for WordPress”, og selv om det ikke kun er en designpakke, men lige så meget er en del af SEO (Søgemaskineoptimering (fedt ord ikke?)), vil I i den kommende tid set lidt forskellige designs indtil jeg finder ud af, hvordan bloggen skal tage sig ud i fremtiden. Der vil ikke ske de store vilde ting, det lover jeg, men en af de ting jeg har lyst til at lave er at få datoen for det enkelte indlæg til at stå tydeligere. Måske er det herudover meget forfriskende med billedet over kalenderen, men det skal være mine egne billeder.

Så summa summarum: her vil være behov for lidt “forandringsparathed” den kommende tid, men jeg kan berolige med, at det går over!

/i , /af ,

Thyregod kirkebog 1713-1814

Slægtsbloggen flytter ind

Det er planen at få alle posterne fra min slægtsblog flyttet ind her på WordPress, men det er en stor opgave, for den blog kører i et helt andet system.

Fra nu af kommer denne blog også til at rumme mine poster om slægtsforskning, for der er ingen grund til at generere endnu flere poster, der skal flyttes.

De af mine læsere, som synes, at slægtsforskning er kedeligt, må så bare hoppe disse poster over.

Thyregod Kirkebog 1713-1814

Jeg er begyndt på et lidt vanvittigt projekt, nemlig at gøre Thyregod-Vester sognes kirkebog 1713-1814 i Ejnar Bjerres udskrift tilgængelig på min hjemmeside. Jeg har taget et bette nøk hver dag gennem noget tid og er nu klar med fødte/døbte her. I søgefeltet kan du angive den døbtes navn eller faderens navn eller endelig et sted. På søgesiden er der mere forklaring til de enkelte felter og deres indhold. Jeg håber, I bliver glade for kirkebogen og kan bruge den aktivt i jeres slægtsforskning sammen med de andre kilder, jeg har bearbejdet om Thyregod sogn.

Ejnar Bjerres udskrift

Når kilden er Ejnar Bjerre og når det handler om Thyregod, kan man være sikker på kvaliteten! Jeg vil derfor fortsætte med de øvrige kirkelige handlinger, og hvis jeg bare følger rækkefølgen i det kolossale ringbind Villy M. Sorensen i München engang sendte mig med Ejnar Bjerres udskrift, bliver det næste jeg tager fat på de døde. Dødsdatoer er man jo som slægtsforsker ofte i bekneb for. Jeg er ganske imponeret af Ejnar Bjerres arbejde! Udskriften af kirkebogen er bare en lillebitte del af det arbejde han lavede om Thyregod sogn. Hans “Thyregod gårdhistorie” er fx genial! Han følger beboerne på en gård og deres familier i så lang en periode, som det overhovedet er muligt. Jeg forstår slet ikke, at han kunne nå det på kun ét liv – og jeg har ofte sendt ham en særdeles venlig tanke.