/i , , /af , ,

Kategorier

Jeg fik med et snuptag konverteret min kategorier til tags…, måske var det lidt hurtigere, end jeg lige havde forestillet mig.

På wordpress var der i starten ingen “Tags”, men i stedet Kategorier, men da det viste sig, at alle var forvirrede over forskellen, og undrede sig over om der var nogen, besluttede WordPress i september at forsyne os med “Tags” på samme måde som man gør det i alle andre blogs.

“We used to have just categories.
These allowed the broad grouping of post topics but when you wanted to describe a post in more specific terms you had to use more categories. That lead to very long category lists inside the blog, very long lists in sidebars. It was also confusing in that what we said were categories others said were tags.

So now we have tags as well.

Tags are similar, but instead of a list of words to choose from, you write them in a list (separated by commas) in a text box below your post. They are free form words and generally describe your post in more detail.

For example, a post titled “Last Night At Burger King” might be filed under the “Dinner” category, but could have tags like, “burger, chicken fries, chocolate shake, dr. pepper”.”

Nå – men nu må jeg så begynde forfra med mine kategorier – det er heller ikke så dårligt at få ryddet lidt op?

/i , , , /af , , ,

Blogging

Jeg har to blogs: den første er et ugebrev dedikeret til min slægtsforskning og denne, der startede 21-06-2007, fordi jeg ville have et sted hurtigt at publicere andet end slægtsforskning. Havde jeg udvidet den første til at rumme mere end slægt var det blevet en rodebutik.

En blog skal altid ‘løbes i gang’, der skal være mange poster, der skal være læsere, og der skal være kommentarer, før den er værd at læse.

Lige for øjeblikket har denne blog masser liv på grund posterne om flytningen og de mange kommentarer til de poster. Tak til jer faste kommentatorer – jeg bliver glad, hver gang I sætter jer til tastaturet.

Det er ikke mange år siden, jeg fandt blogs uinteressante; syntes de var folks dagbøger udstillet for alverden – og det er det også! Flere af mine venner har blogs, og når jeg skal se, hvad de laver, kigger jeg lige forbi deres blog. Før i tiden var man gået på besøg eller havde skrevet et brev, senere havde man bedt om ‘Taga 3321’, så havde man selv drejet, så skrev man en mail, og nu kigger man forbi bloggen. Når man kommer på besøg, er man allerede godt opdateret. For bloggen har ikke erstattet besøget!

Der er naturligvis emner, man ikke blogger om! Alverden kan jo læse med. Hvis man nu var træt af jobbet og/eller chefen (hvad jeg ikke er) ville det ikke være et godt emne, hun kunne jo risikere at læse med.

Web2 er en realitet! Web2 er bla det forhold, at webben bruges til dialog og interaktion, og ikke som web1 kun til monolog. Interaktionen og dialogen er guld værd. Jeg holder af mit eget selskab, kan lide at være hjemme, og har jeg gæster er det max to ad gangen, bryder mig ikke om store fester mv.

Bloggen har udvidet mit sociale liv: jeg kan følge med hos vennerne og de hos mig på en måde, der helt passer til mit temperament.

/i , , /af , ,

Spam

Da jeg kom hjem i dag havde min 1. blog fået 58 nye kommentarer. De var selvfølgelig affyret af spammere. De idioter ødelægger blogosfæren. En af ideerne med at blogge er jo netop, at tillade læserne at efterlade en kommentar, og måske at skabe en debat, at kontakte hinanden på bloggen. Man kan selvfølgelig sætte bloggen op til ikke at acceptere kommentarer – men så har man jo nærmest taget livet af sin blog. Her på WordPress har de et ret effektivt anti-spam værktøj, men jeg tror ikke på, at jeg kan få det til at fungere med min nucleus-blog. Jeg undrer mig ofte hvad der får en spammer til at spamme. På en eller anden måde må der være penge i skidtet?

/i , , , , /af , , , ,

Fremtid

‘Fremtiden interesserer mig umådelig meget, det er nemlig der, jeg skal tilbringe resten af mit liv’ skal Mark Twain have sagt – og jeg har det lige sådan. Selv om jeg er blevet meget voksen med egen altan, pensionsopsparing og notarpåtegnet testamente, hindrer det mig ikke i at tænke over, hvad jeg kunne tænke mig.

Jeg er utrolig glad for mit job i UM, men det hindrer mig ikke i at tænke over, hvad jeg kunne tænke mig at lave, når mit åremål udløber i april 2009.

Helt banalt kunne jeg tænke mig at leve af et eller andet med slægtsforskning, historie, formidling, computer, hjemmeside, undervisning i disse emner eller styring af projekter om disse emner. Sådan et job findes ikke, og det vil heller ikke blive slået op – så jeg skal selv skabe det. Nu er jeg ikke rigtig sælgertypen, der kan gå ud til en arbejdsgiver og sælge mine kompetencer, så jeg skal finde en anden metode. Gå selvstændig? Hrm… tjo, men hvor skulle kunderne komme fra?

En helt anden tanke: Det ville fantastisk at studere et par år på IT-universitetet, og at lære tingene fra bunden og rigtigt. Men realistisk set, så vil jeg aldrig nå de unge udviklere til sokkeholderne. Jeg kender et par af de gutter fra fx Datafagtekniker-uddannelsen, og de er bare så dygtige.

Næh vejen frem må være at finde nye udfordringer inden for det jeg kan i forvejen, men gerne på det historiske område.