/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Yde contra nyde

Er der ved at ske et skred i kulturen?

I aftes var jeg ude at holde et foredrag om Dansk KirkegårdsIndex (DKI), der kort beskrevet er en linksamling til danske kirkegårde på nettet, hvor brugeren kan søge på afdøde personer og se et billede af gravstenen. Det er særdeles relevant for slægtsforskere, for med den øgede geografiske mobilitet bliver det sværere og sværere at finde dødsdatoer; og det er gravsten nu rigtig gode til at oplyse om 8)

Mit foredrag går meget på, hvordan man tilmelder sig projektet, hvordan man selv bidrager og hvordan man får lagt sit arbejde på sin egen eller lokalarkivets hjemmeside.

Først langt henne i foredraget gik det op for mig, at tilhørerne meget hellere ville høre, hvad de kunne få ud af det arbejde andre allerede har lavet, end hvordan de selv kunne bidrage. De ville gerne høre hvordan de kunne søge, om der var nogle spændende sten mv. Søgemulighederne er der ikke så meget at sige om, for det kan man selv læse sig til på hjemmesiden, og da bidragyderne til DKI selv arbejder med sagerne, og der er mange sten jeg derfor aldrig har set, var der egentlig heller ikke så meget at sige om det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der – i hvert fald på Sjælland – er lidt den holdnning, at man gerne vil nyde godt af andres indsats og initiativ, mens det selv at yde et bidrag til glæde for andre er mindre interessant.

Normalt mener jeg, at de regionale forskelle mellem jyderne og ‘os andre’ er ret uinteressante, men på slægtsforskersiden er det slående, at alle de store initiativer tages og drives i det jyske.

/i , , /af , ,

Statistikker

Lidt filosofi over den selvsupplerende blogosfære

Storm P. skulle efter sigende have sagt/skrevet: “Statistikker er som lygtepæle; gode at læne sig op ad, men lidet oplysende”. De lo pligtskyldigt, når jeg fortalte den i Danmarks Statistik.

De, der har en masse, skal have endnu mere, og de, der ikke har ret meget, skal have endnu mindre. Stærkt omskrevet efter min dårlige hukommelse og ringe viden, men alligevel… Blogosfærens statistikker bliver uhyre let selvsupplerende – for dem der allerede ligger lidt godt på listerne, bliver fremhævet, og så bliver der klikket på deres links, men de andre, som kan være langt bedre både indholdsmæssigt og sprogligt, er der ingen, der lærer at kende.

Med WordPress, der hoster denne blog (og gør det suverænt), følger -blandt meget andet – en række interessante oversigter over, hvad der foregår bag kulisserne. Jeg bringer et par uddrag af et øjebliksbillede:

Most Active (altså mest læste blandt mine egne poster)
Rosenborg Tattoo 2008, 370 views
Nyt job 1. september 2008, 35 views
Jeg elsker min iPod touch…, 32 views

Top Posts from around WordPress.com (mest læste på WordPress)
 * Mogens Glistrup er død, 82 år
* Rosenborg Tattoo 2008
* Genial mand, men …

Lidt pudsigt at ligge som nr. 2 lige efter Mogens Glistrups dødsfald… (med Rosenborg Tattoo) på hele det danske WordPress

Hurtigst voksende WordPress.com-blogs.
 1. RitzKLaus tro Fobi
2. aabenbart
3. Verden fra min altan
4. Frem med bloggen
5. forskerspiren
6. Stegemüllers vindue mod verden
7. Rasmus’ refleksioner

Sjovt at være blandt de hurtigst voksende… – og jeg er endda kun 1,65 meter høj. Det ender med, at jeg kan nå de øveste hylder i køkkenskabene.

/i , , /af , ,

Kategorier

Jeg fik med et snuptag konverteret min kategorier til tags…, måske var det lidt hurtigere, end jeg lige havde forestillet mig.

På wordpress var der i starten ingen “Tags”, men i stedet Kategorier, men da det viste sig, at alle var forvirrede over forskellen, og undrede sig over om der var nogen, besluttede WordPress i september at forsyne os med “Tags” på samme måde som man gør det i alle andre blogs.

“We used to have just categories.
These allowed the broad grouping of post topics but when you wanted to describe a post in more specific terms you had to use more categories. That lead to very long category lists inside the blog, very long lists in sidebars. It was also confusing in that what we said were categories others said were tags.

So now we have tags as well.

Tags are similar, but instead of a list of words to choose from, you write them in a list (separated by commas) in a text box below your post. They are free form words and generally describe your post in more detail.

For example, a post titled “Last Night At Burger King” might be filed under the “Dinner” category, but could have tags like, “burger, chicken fries, chocolate shake, dr. pepper”.”

Nå – men nu må jeg så begynde forfra med mine kategorier – det er heller ikke så dårligt at få ryddet lidt op?

/i , , , /af , , ,

Blogging

Jeg har to blogs: den første er et ugebrev dedikeret til min slægtsforskning og denne, der startede 21-06-2007, fordi jeg ville have et sted hurtigt at publicere andet end slægtsforskning. Havde jeg udvidet den første til at rumme mere end slægt var det blevet en rodebutik.

En blog skal altid ‘løbes i gang’, der skal være mange poster, der skal være læsere, og der skal være kommentarer, før den er værd at læse.

Lige for øjeblikket har denne blog masser liv på grund posterne om flytningen og de mange kommentarer til de poster. Tak til jer faste kommentatorer – jeg bliver glad, hver gang I sætter jer til tastaturet.

Det er ikke mange år siden, jeg fandt blogs uinteressante; syntes de var folks dagbøger udstillet for alverden – og det er det også! Flere af mine venner har blogs, og når jeg skal se, hvad de laver, kigger jeg lige forbi deres blog. Før i tiden var man gået på besøg eller havde skrevet et brev, senere havde man bedt om ‘Taga 3321’, så havde man selv drejet, så skrev man en mail, og nu kigger man forbi bloggen. Når man kommer på besøg, er man allerede godt opdateret. For bloggen har ikke erstattet besøget!

Der er naturligvis emner, man ikke blogger om! Alverden kan jo læse med. Hvis man nu var træt af jobbet og/eller chefen (hvad jeg ikke er) ville det ikke være et godt emne, hun kunne jo risikere at læse med.

Web2 er en realitet! Web2 er bla det forhold, at webben bruges til dialog og interaktion, og ikke som web1 kun til monolog. Interaktionen og dialogen er guld værd. Jeg holder af mit eget selskab, kan lide at være hjemme, og har jeg gæster er det max to ad gangen, bryder mig ikke om store fester mv.

Bloggen har udvidet mit sociale liv: jeg kan følge med hos vennerne og de hos mig på en måde, der helt passer til mit temperament.