/9 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Kunne du tænke dig et kursus i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)?

Lær TNG på en weekend

Kunne du tænke dig et kursus i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)?

Jeg går og pusler med en tanke: Jeg kunne tænke mig at oprette et kursus i TNG, der er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Årsag: jeg vil gerne udbrede kendskabet til dette fantastiske program, som du kan bruge til at lægge din slægtsforskning på nettet med.

Når du bygger din egen hjemmeside, er du selv herre over dine data. Du bestemmer selv, hvordan siden skal se ud. Du bestemmer selv hvilke ekstra funktioner, du vil installere. Du er selv herre over kilder og transskriptioner.

Der er ingen kommercielle interesser, der er ingen pengestærke, israelske bagmænd (MyHeritage), der er ingen amerikanske techgiganter, der spreder dine data. Der er ingen, der gerne vil have adgang til dine (mange) penge.

Jeg forestiller mig, at det skal være et intensivt weekendkursus, hvor du efterfølgende kan gå hjem og gå i gang med at opbygge din egen hjemmeside. Når og hvis du går i stå –  efter at have prøvet selv -hjælper jeg dig tilbage på sporet igen. 

Vi starter helt fra bunden lørdag morgen. Søndag eftermiddag er du træt, men glad. Du har lært en masse, og måske har du også mødt nogle andre søde mennesker? Det er jeg ikke herre over.

Er du interesseret i at deltage?

I Hvidovre findes noget, der kaldes “Hvidovre Aftenskole”, så de vil kunne nok hjælpe med det praktiske såsom et lokale, IT-udstyr osv.

Dine forudsætninger

  • Der forudsættes kun noget, du allerede kan, fordi du bruger det i din slægtsforskning: nemlig logisk tænkning!
  • Det er ikke svært, og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det, men sådan er det jo med alt nyt, man forsøger sig med. TNG adskiller sig ikke fra det.
  • Du skal have lyst til at starte “en rejse” og eksperimentere.
  • Du skal vide, at du ikke bliver færdig med din hjemmeside på en eftermiddag. Hvis det er dit mål, er TNG næppe den rette løsning for dig.
  • Du skal kunne generere en GEDCOM-fil. Jeg kender ikke dit slægtsprogram.
  • Du skal have “set en computer” før – og backup må ikke være et fremmedord.
  • Det er en fordel at kunne engelsk, men nu til dags findes der så mange fine oversættelsesprogrammer, der kan hjælpe dig på vej, når du går i stå.

Mine forudsætninger

  • Slægtsforskning gennem mange år, og der er mange, der er meget dygtigere end mig. Det er jeg slet ikke blind for.
  • Jeg har nørdet med TNG i en del år efterhånden.
  • Jeg har solid undervisningserfaring bl.a. fra mit professionelle liv.
  • Jeg har fungeret som ‘konsulent’ på flere TNG-sider. Jeg laver ikke arbejdet for dig, men jeg hjælper dig på sporet,, når du ikke kan se skoven for bare træer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/13 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Webdesign og optimering

ChatGPT kan hjælpe med ufatteligt mange ting.

I dag har “vi” brugt tiden på at optimere stegemueller.dk, og også i dag har jeg sparet penge på udefrakommende bistand.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

 

🖥️ Sådan gjorde jeg min gamle hjemmeside hurtigere og pænere

Mit domæne stegemueller.dk er ikke ligefrem nyt. Jeg har skrevet her siden 2005, og noget af mit ældste indhold går helt tilbage til 2007.

I dag er det blevet til mere end 2.200 indlæg, 117 sider og mere end 11.000 kommentarer.

Det er jeg tilfreds med, men det betød også, at jeg pludselig stod med en side, som var blevet lidt sløv og lidt rodet.

Her kan du læse om, hvordan jeg optimerede siden uden at miste indholdet, og hvordan du selv kan gøre det samme, hvis du har en hjemmeside, der er blevet lidt “slap i koderne”.

🚦 Hvorfor gik jeg i gang?

Jeg startede med at måle min hjemmeside med GTmetrix og Google PageSpeed Insights.

GTmetrix viser, hvor hurtigt siden loader – og peger på store problemer, f.eks. for mange billeder, for store billeder, langsomme scripts eller for mange DOM-elementer. I udgangspunktet mente GTmetrix, at jeg havde 859 DOMs. Man bør vist holde sig under 600.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

PageSpeed Insights viser, hvordan Google ser en side – især på mobil, som 36 pct. af mine besøgende læser med.

Mine første målinger viste:

  • Desktop var rimelig OK.

  • Mobilscore var for lav.

  • Jeg havde alt for mange DOM-elementer (det er alle de små HTML-bokse, en side består af).

⚙️ De vigtigste værktøjer

Jeg valgte at købe et par gode værktøjer. Jeg har brugt penge på dem, men de er virkelig godt givet ud:

✅ WP Rocket

Et smart cache-plugin, der gemmer færdige versioner af siderne, så de hentes hurtigere til dim enhed (computer, tablet eller telefon).

Det kan også optimere CSS og JavaScript, så koden bliver lettere at indlæse. Det sparer tid.

✅ Imagify

Et billedoptimerings-plugin, som automatisk gør billederne mindre, uden at de mister kvalitet.

Jeg har mange gamle billeder, og Imagify har helt automatisk sparet 363 MB. Jeg har sparet 64 pct. stort set uden at røre en finger.

📌 Sådan gjorde jeg

Jeg har ikke brugt en fancy page-builder; jeg er nok lidt “old school” og foretrækker at skrive det meste selv.

Her er, hvad jeg konkret har gjort:

1) Færre indlæg pr. blok

Jeg har sektioner som “Aktuelle emner”, “Lær om Aspergers syndrom” osv., hvor jeg før viste 6 indlæg ad gangen.

Jeg satte dem ned til 3, så hver blok fylder mindre. Det betyder, at siden skal hente færre billeder og mindre HTML-kode. Ønsker man alligevel at se flere indlæg, klikker man bare på “Load more”.

Det skærer hundredvis af DOM-elementer væk uden at fjerne indhold.

2) Mega Menu

Jeg bruger temaet Enfold, som har en Mega Menu-funktion.

Her lagde jeg mine vigtigste kategorier ind som et nyt menupunkt. I starten så det temmelig rodet ud:

  • Læsbarheden var elendig

  • Alt stod med fed skrift

  • Punkterne stod tæt

  • Der var ingen hover-effekt (dvs. der skete ikke noget, når man holdt musen over en tekst)

Sammen med min hjælper – her ChatGPT 😉 – fik jeg lavet en lille CSS-tilføjelse, der:

  • Fjernede fed skrift.

  • Gjorde skriften lidt mindre.

  • Lagde en lys baggrund bag punkterne, når man holder musen over.

  • Tilføjede en knap-effekt, så det ser ordentligt ud.

Det hele blev ordnet med 10 linjers Quick CSS, som jeg bare indsatte i Enfolds indstillinger. 

/* Mega Menu underpunkter – base-styling */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a {
font-weight: normal !important;
font-size: 90% !important;
line-height: 1.5em !important;
display: block !important;
width: 100% !important;
padding: 6px 12px !important;
transition: all 0.2s ease !important;
}

/* Hover: baggrund + farve + knap-følelse */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a:hover {
background-color: #f2f2f2 !important;
color: #c3512f !important;
border-radius: 3px !important;
}

3) Lidt oprydning i widgets

Jeg havde mange små bokse (widgets) i min sidebar på forsiden, fx “Seneste indlæg”, “Seneste kommentarer” og andet godt. De var med til at give det store antal DOM.

Jeg ryddede grundigt ud i dem på forsiden ud fra en tanke om, at de sikkert alligevel ikke bliver brugt. De var nok mest til pynt, og fordi jeg selv fandt dem pæne. Så er der ingen grund til, at de skal sløve siden.

Har du nogensinde brugt dem? Savner du noget nu? Send gerne en kommentar, så ser jeg om jeg kan rette op på det uden at ødelægge hastigheden.

4) “Måske kan du også lide:”

I lang tid har det generet mig, at boksen “Måske kan du også lide:”, som findes i bunden af hver artikel, ikke var pæn og ikke var centreret, men jeg synes ikke, jeg har villet bruge penge på at få hjælp til det. Og det er flere år siden, jeg opgav at lære at skrive CSS. Min hjerne er ikke skruet sammen til det.

Det klarede ChatGPT også med lidt kode:

.related_posts {
text-align: center !important;
}

.related_entries_container {
display: flex !important;
flex-wrap: wrap !important;
justify-content: center !important;
gap: 20px !important;
max-width: 900px !important; /* max bredde for hele blokken */
margin: 0 auto !important; /* centrer containeren */
}

.related_column {
background: #f5f5f5 !important;
padding: 15px !important;
border-radius: 5px !important;
box-sizing: border-box !important;
flex: 0 0 calc(50% - 20px) !important; /* to i bredden med luft */
max-width: 400px !important;
}

Nu er den blevet lidt pænere:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

✅ Hvad har jeg fået ud af det?

Efter at have arbejdet en hel dag er min PageSpeed-score på desktop typisk 95–97 og på mobil 74–80 afhængigt af, hvad jeg måler.

🚀 Min side loader på under 1 sekund.

🗂️ DOM-advarslen er næsten væk. Den kommer kun lidt igen på lange blogindlæg med mange kommentarer, men det gør ikke noget.

For en privat hobbyhjemmeside, hvor SEO er uinteressant, og hvor jeg ikke sælger noget som helst og aldrig kommer til det, er dette vist i orden:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hvad kan du lære af det?

Hvis du selv har en hjemmeside, du synes er blevet lidt sløv, kan du tit gøre meget uden at pille ved alt:

Brug et godt cache-plugin (jeg anbefaler WP Rocket).

✔️ Brug billedoptimering (jeg kan bedst lide Imagify).

✔️ Tjek hvor mange indlæg du viser pr. side – færre indlæg pr. blok giver ofte størst effekt.

✔️ Puds dine menuer til. En pæn menu gør siden nemmere at bruge. Og jeg synes, den øger sidens læsbarhed.

📝 Det behøver ikke være svært

Jeg er ikke udvikler. Jeg er bare mig selv med en hobbyhjemmeside, der er blevet til et stort arkiv og stort projekt på de ca. 18 år, der er gået. Og så beder jeg ChatGPT om hjælp til (alt) det, jeg ikke selv kan. Skulle jeg have betalt en udvikler for det, havde det været dyrt.

Jeg har lært meget undervejs – måske kan du bruge noget af det som inspiration?

Hvis du selv går i gang, kan du altid måle din side gratis med:

Tak fordi du læste med 🙌

Og tak fordi du læser med på Stegemueller.dk — nu lidt hurtigere og lidt pænere end før!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Læserundersøgelse 2025

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Indledning

Jeg vil gerne vide, hvem mine læsere er, så jeg kan gøre mine artikler endnu mere relevante for jer.

Det er nu halvanden måned siden, jeg satte min læserundersøgelse i gang, og antallet af besvarelser udgør nu 28. Midt i juni skrev jeg lidt om de første 14 besvarelser. Nu er der kommet 28 besvarelser, så det er tid til en opdatering.

Selvfølgelig er 28 svar ikke nok til at fortælle om den (usikre) verden, vi lever i, men til at fortælle mig om mine læsere, kan det godt bruges. Og denne artikel fortæller jer lidt om hinanden.

Tak til alle jer, der har taget jer tid til at svare – jeres input er virkelig værdifuldt for mig!

Jeg kan se på besvarelserne, at nogle overser sammenhænge i spørgsmålene, og derfor bliver resultaterne herunder sådan set “forkerte”, men nu er dette jo trods alt ingen videnskab, så jeg har ikke korrigeret svarene. De står fuldkommen, som I sendte dem.

Som eksempel på sammenhænge i spørgsmålene kunne være spørgsmålet om brugen af TNG. Hvis man svarer Nej til at bruge det, er det egl. tiltænkt, at man i næste spørgsmål skal fortælle lidt om årsagen, men det sker ikke altid. Bruger man omvendt TNG, bør man jo skrive, at man har en hjemmeside. Det sker heller ikke altid.

Da jeg var studentermedhjælper hos en forsker

Læserundersøgelsen har fremkaldt minder om dengang i begyndelsen af 1980’erne, hvor jeg var studentermedhjælper hos en forsker på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet. 

Forskeren arbejdede med et projekt om gadevold, og vi (dvs. mest jeg) læste bunkevis af politirapporter i fem storkøbenhavnske politikredse. 

Når man hører ordet “Gadevold”, tænker de fleste nok på, at der er tale om en episode, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden. Så vidt jeg ved, var den samlede konklusion på projektet, at dette var en myte. Det, man vist mest kunne konkludere, var, at der var tale om vold begået på gaden, hvilket jo er noget ganske andet. Offer og gerningsmand kunne fx være ægtefæller, der bare kom op at slås ude i det offentlige rum.

Dengang var der også sammenhænge i spørgsmålene, som helst skulle være korrekte, for at forskeren kunne bruge svarene til noget. Vi tog dog svarene direkte fra politirapporterne og lod dem stå, fuldkommen som de var. Vi korrigerede heller ikke dengang på svarene.

Demografi

Køn: Størstedelen er stadig kvinder, men der er kommet flere mænd til siden sidst.

Alder: Respondenterne er fortsat modne mennesker – de fleste ligger i gruppen 60+ med en pæn spredning helt op til 85 år. I går kom der endda en besvarelse fra en læser under 26 år, så nu hele spektret nu er dækket.

Arbejdsmarkedet: Kun de færreste er på arbejdsmarkedet, hvilket stemmer overens med aldersfordelingen.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Uddannelsesniveau

Flertallet har en mellemlang eller længere videregående uddannelse – mange 3-5 år og enkelte over 8 år. Jeg vil tro, at mine læsere er mere veluddannede end befolkningen som helhed. Der er fortsat også plads til dem med kortere uddannelse — det vidner om en bred målgruppe.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Slægtsforskning

Langt de fleste er stadig aktive slægtsforskere, men nogle få har angivet, at de ikke forsker systematisk. Det bekræfter, at artiklerne rammer det rigtige publikum.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

TNG og MyHeritage

Brugen af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er stadig lav (14 pct.), men flere benytter MyHeritage eller lignende. Nogle nævner, at de laver det i hånden eller bruger andre databaser.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

De, der ikke bruger TNG, fortæller af og til om årsagen. Jeg viser svarene herunder; dog har jeg fjernet de svar, der bare lød “Nej”, da dette jo ikke fortæller om årsagen.

Til de, der synes, der synes, det ser indviklet ud, eller at de bare ikke kender det, kan jeg sige, at jeg gerne hjælper dig i gang og støtter dig i hele processen – men du skal selv lave arbejdet. Jeg fungerer “bare” som konsulent, og vi har det sjovt undervejs! Denne artikel er til dig, der ikke ved, hvad TNG er.

  • Bruger andre databaser
  • Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  • MyHeritage. Og i hånden
  • Har ikke data online.
  • Kender det ikke
  • Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik/links til kirkebøger/folketællinger/andre kilder
  • Har ikke lyst
  • Jeg vil have det hele off-line
  • Jeg kender det ikke
  • Har ikke prøvet det
  • Bruger det ikke
  • Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  • Kender det ikke
  • Jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  • Det ser indviklet ud
Hjemmeside

Omkring halvdelen har deres egen hjemmeside – det er interessant, da det giver mulighed for at udveksle erfaringer om teknik og layout.

Dansk sprog

En stor del (82 pct.) angiver, at dansk i skrift og tale er vigtigt – det glæder mig som sprognørd.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

ChatGPT og AI

Flere har nu prøvet at bruge ChatGPT eller andre AI-værktøjer. Nogle har haft sjove engangsforsøg, andre bruger det mere systematisk.

Det er en spændende udvikling, og jeg er glad for, at jeg muligvis kan inspirere nogle af jer til at prøve det af. En årsag til at svarene her er særligt interessante er aldersfordelingen, og man kan måske konkludere, at høj alder ikke er til hinder for at afprøve nye værktøjer.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Nogle af fritekst-svarene ser sådan ud, og jeg synes især det sidste svar er umådeligt interessant. Det lyder: “… få mine ideer samlet til en helhed”. Jeg ved fra mine data, at det stammer fra en læser under 26 år.

  • Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden. (Dette svar kommer dog fra mig selv).
  • Ja, til spørgsmål om historiske ting
  • Ja, bruger den til meget forskelligt.
  • Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!
  • Ja det har jeg og syntes at det fantastisk
  • Ja, ChatGPT til at lave et skilt, foto og mere uddybende svar på spørgsmål.
  • Ja til at få mine ideer samlet til en helhed
Kode og nørderi

Kode (fx VBA eller PHP) er stadig ikke udbredt, men der er en håndfuld, der har prøvet kræfter med det.

Mange (75 pct.) ser sig selv som lidt nørdede – det passer jo helt perfekt til bloggens tone.

Sociale medier

De fleste er på sociale medier, men præcis halvdelen overvejer at forlade dem pga. algoritmer, tonen og tidsforbruget. Det giver stof til eftertanke.

Autismespektret og psykiatri

Enkelte angiver, at de er på autismespektret (de 25 pct. i diagrammet herunder) eller har en psykiatrisk diagnose (21 pct.). Det gør mig glad, at I føler jer trygge ved at dele det – det skaber et rum for gensidig forståelse. Jeg ved altså, at jeg i hvert tilfælde af og til skriver til mennesker, der har en vis lighed med mig selv.

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Andet

Nogle bruger feltet “Andet” til at fortælle lidt om sig selv – fx frivilligt arbejde eller musiske interesser. Det giver et fint indblik i, hvem I er som mennesker.

En enkelt skriver endda “Jeg glæder mig hver mandag til at læse dit nyhedsbrev”. Et svar som dette glæder mig naturligvis helt ind i hjertet.

Afslutning

Jeg er meget glad for, at I har lyst til at bidrage. Jeres input hjælper mig med at målrette indholdet, så det giver mest mulig værdi for jer.

Har du ikke svaret endnu? Du kan stadig nå det – jeg holder undersøgelsen åben til udgangen af juli måned.

Som nævnt i indledningen kan 28 svar ikke bruges til at fortælle om verden – det viser billedet herunder også: man skal passe på, når man konkluderer!

Har du kommentarer til resultaterne, eller ser du noget interessant? Skriv gerne en kommentar herunder – jeg elsker at høre fra jer!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dataobservationer baseret på de første 28 svar

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Når Google sender uforståelige mails, hjælper ChatGPT

Når Google sender uforståelige mails, hjælper ChatGPT

AI er hjælpsomt og tidsbesparende

Når Google sender uforståelige mails, hjælper ChatGPT

ChatGPT kan bruges til uendeligt mange ting. Mit primære anvendelsesområde er emner, der er lidt “tekniske”.

I dag har robotten hjulpet mig med en uforståelig mail fra Google. Google skrev om, at jeg skulle gøre et eller andet for at sikre mig mod store regninger. Mailen havde ligget noget tid, for jeg vidste virkelig ikke, hvad det var, de skrev om. Men selvfølgelig var jeg interesseret i at undgå store regninger.

Jeg bruger deres kort-nøgle (Google API Key) til at vise begivenhedskortene i TNG, fordi jeg synes, de giver et godt billede af et menneskes liv og færden. Kortet på top-billedet viser mit eget liv. (Hvis du ikke får vist begivenhedskortet, skal du klikke på F5 et par gange, så dukker det op).

Googles mails og dokumentation er selvfølgelig skrevet til alle på én gang – fra store firmaer med udviklingsteams til privatpersoner med en lille hobbyhjemmeside. Det bliver hurtigt overdrevet teknisk og forvirrende, især når man bare gerne vil have sit kort til at virke uden at få en regning for noget, man ikke engang forstår.

Det er tydeligt, at de gør sig umage med at forklare, men det bliver meget komplekst, når de skal skrive en kort mail til millioner af brugere på én gang.

Dialogen med ChatGPT

Jeg startede med at spørge ChatGPT, om den overhovedet havde forstand på Google API Keys? På sekundet svarede den, at den vidste en del om emnet, herunder hvordan man beskytter sig mod misbrug og undgår, at nøglen bliver brugt af andre. Det viste sig, at det netop var det, mailen drejede sig om.

Robotten skrev herefter:

Det er en god ting, at du reagerer på denne mail – for ja, hvis du ikke sikrer din API-nøgle, kan andre misbruge den, og det kan koste dig penge, hvis din nøgle bruges til fx mange kortindlæsninger.

Og videre skrev den:

“Men det er heldigvis nemt at løse. Du skal bare begrænse adgangen til din API-nøgle, så den kun virker fra dit eget domæne (din hjemmeside).

Her er, hvad du skal gøre – trin for trin:

1. Gå til Google Cloud Console:

https://console.cloud.google.com/apis/credentials

2. Find den nøgle, du bruger

På siden “Credentials” (eller “Adgangsoplysninger” på dansk) vil du se en liste over dine API-nøgler. Find den du bruger på din TNG-side til Google Maps (typisk står der noget med “API Key 1” eller lignende).

3. Klik på navnet på din API-nøgle

4. Tilføj begrænsning:

Under Application restrictions (eller “Programbegrænsninger”) skal du vælge:

HTTP referrers (web sites)

Når du gør det, kan du specificere, hvilke domæner der må bruge nøglen.

5. Tilføj dit domæne

Indtast dit domæne – fx:

dinhjemmeside.dk/*

eller hvis din TNG-side ligger i en undermappe:

dinhjemmeside.dk/tng/*

Er du i tvivl, så vis mig adressen på din TNG-side, så kan jeg hjælpe med den præcise regel.

6. Gem ændringerne

Klik på Save eller “Gem” nederst.

ChatGPTs samlede svar lød:

Hele opsætningen bør se sådan ud:

Application restrictions: HTTP referrers (web sites)

Website restrictions:

https://tng.stegemueller.dk/*

API restrictions (valgfrit men anbefalet):

Klik på “Restrict key” og tillad kun:

Maps JavaScript API

(Evt. også Geocoding API, hvis TNG bruger det – kan prøves senere)”

En mail mindre i indbakken

Jeg rydder altid op i indbakken, så jeg har maks de fem mails, jeg skal forholde mig til. Med ChatGPTs hjælp kunne en af dem slettes. Det føltes godt.

Jeg valgte den mest vidtgående opsætning, da jeg ikke ser grund til at lade være. Jeg bruger dog ikke Geocoding i TNG, fordi jeg tror, jeg kan gøre det bedre selv. Hvordan skulle Google eksempelvis kende: “Bakkegård, Sperrestrup, Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Denmark” hvor min 7 * tipoldeforældres barnebarn Bodil Svendsdatter (1694 – 1763) boede?

Sperrestrup og Jørlunde er uproblematiske, det finder den fint ud af, men “Bakkegård” er nok mere tvivlsomt.

Og det er et pokkers arbejde at sørge for, at geokodningen vedbliver at være korrekt. Hvis det foregår automatisk, ved jeg jo ikke, om det er rigtigt eller forkert, når jeg ikke ser det. (Det svarer lidt til bare at acceptere SmartMatches fra MyHeritage). Jeg mister mao. kontrollen over det hastigt voksende register med 3.544 steder, som jeg har brugt oceaner af tid på at opbygge.

Samlet konklusion og anbefaling

Jeg tror, at flere af mine læsere kan have god gavn af ChatGPT, idet 3/4 af jer (ud af 24 besvarelser) selvangiver jer som lidt “nørdet”. Nørdet er heldigvis ikke længere et skældsord 🙂 

Når Google sender uforståelige mails, hjælper ChatGPT

Hvis du arbejder med emner, der kan anses for værende lidt “tekniske” eller lidt “nørdede”, kan jeg varmt anbefale ChatGPT. Robotten svarer på sekunder. Den er venlig, hjælpsom og altid positiv. Der er oceaner af tid at spare.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]