, ,

Farvel til Google Analytics 2

Farvel til Google Analytics 2

Jeg prøver “Matomo On-Premise”

Farvel til Google Analytics 2

Jeg har tidligere skrevet om, hvor vanskeligt det er at slippe ud af Google Analytics (GA), når man først har implementeret det.

Farvel til Google Analytics 2Jeg tror, jeg har dræbt GA ved at nedlægge samtlige “Ejendomme”, men sikker er jeg på ingen måde. Ved at logge ind på GA, har jeg måske alligevel fundet svaret. Ejendommene er smidt i papirkurven den 10. april 2023 og slettes endeligt den 15. maj 2023.

Alternativer til Google Analytics (GA) og Cloudflare og GDPR

Denne artikel beskriver ret grundigt de eksisterende alternativer til GA.

Det er nødvendigt at forholde sig til, at tre landes datatilsyn har udtalt, at man ikke længere uden videre må bruge GA på sin hjemmeside, idet Googles servere står udenfor Europa, og så overholder man ikke reglerne i GDPR.

Det er endelig lykkedes at installere “Matomo” i den self hostede udgave, der kaldes “Matomo On-Premise“. Jeg har valgt den self hostede udgave, fordi jeg så selv har fuld kontrol over alt, hvad der foregår, og fordi jeg ved, at min udbyders servere befinder sig i Danmark. cHosting skriver blandt andet

Placeringen i Danmark garanterer dig kort afstand til dine data og beskyttelsen af din ret til sikker data, underlagt den danske lovgivning.

Opdateret 4. maj 2023: Jeg har undersøgt, at der ikke er GDPR-problemer, selvom min side kører via Cloudflare. De skriver:

Metadata Boundary.

The Customer Metadata Boundary ensures that the end user traffic metadata that can identify a customer stays in the European Union. This includes all the logs and analytics that a customer can see. This is done by ensuring that the end user metadata that can identify a customer flows through a single service at our edge, before being forwarded to one of our core data centers.

When the Metadata Boundary is enabled for a customer, our Edge ensures that any log message that identifies that customer (that is, contains that customer’s Account ID) is not sent outside the EU. It will only be sent to our core data center in the EU.

Farvel til Google Analytics 2Det var selvfølgelig ingen kunst at oprette databasen via cPanel og at uploade samtlige filer til en folder på hjemmesiden med FileZilla. Men herefter begyndte problemerne.

  • Herunder viser jeg data fra min installation, hvor jeg – af sikkerhedshensyn – har erstattet forskellige oplysninger med “xyz”. Du kan nok finde rundt alligevel.
  • Der var problemer med at finde og oprette det “token”, der skal bruges til at spore data om de besøgende på hjemmesiden
  • Der var problemer med password, så jeg måtte flere gange bede om et nyt. Browseren blev ved at brokke sig, men pludselig virkede det alligevel. Hvordan det endelig lykkedes, ved jeg ikke.
    • Jeg var i tvivl om, hvorvidt det skulle være password til hjemmesiden som sådan, eller om det skulle være et password til Matomo selv.
    • Så vidt jeg kan se, er det et password til Matomo selv.
  • Hvis du selv bokser med det, kan du måske finde hjælp i filen, der hedder “config.ini.php”, og som befinder sig i folderen:  /public_html/folderen du uploadede filerne til/config/. Øverst i filen står der:

[database]
host = “127.0.0.1”
username = “xyz” (databasebrugeren)
password = “zyz” (databasebrugerens password)
dbname = “xyz_xyz”
tables_prefix = “matomo_”
charset = “utf8mb4”

Mange interessante data

Nu skal Matomo selvfølgelig have tid til at samle data sammen, men allerede nu kan jeg se, at Matomo er langt lettere at finde rundt i end GA. Jeg blev aldrig gode venner med GA, fordi siden var overbroderet med tal, jeg ikke kunne finde en sammenhæng i. Et billede som nedenstående ved man da, hvad er.

Hvordan Matomo både kan overholde GDPR og finde data som disse, ved jeg ikke, for data stammer fra brugerens IP-adresse,

Brugerne får en unik id-kode i Google Analytics, hvor data om adfærd, demografi og erhvervelsesmetoder bliver overført til Googles moderselskab i USA. Din brug af Google Analytics sender derfor ufrivilligt europæisk brugerdata til USA.

Fordi EU mener, at overførsel af personlig data til amerikanske virksomheder, der ikke kan garantere dataenes sikkerhed fra amerikanske efterretningstjenester, er ulovligt, bør du tage stilling til det. Især efter Datatilsynet har stemplet Google Analytics som ulovligt.

Men det centrale problem er også nærmere, at GA sender data til USA. Det gør Matomo ikke, og dermed vil du med Matomo være “Compliant” og det gælder under alle omstændigheder, hvis du vælger den self hostede løsning “Matomo On-Premise”:

Farvel til Google Analytics 2


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Farvel til Google Analytics

Farvel til Google Analytics

Google Analytics overholder ikke GDPR

Farvel til Google Analytics

Siden den 21. september 2022 har det ikke været lovligt at bruge Google Analytics (GA). Det skyldes, at man ikke uden videre har sikkerhed for, at personoplysninger ikke lander udenfor Europa, når Googles servere står i USA. En IP-adresse anses for en personoplysning.

Uden IP-adresser vil GA eksempelvis ikke være i stand til at fortælle hvilket land, hjemmesidens besøgende komme fra. Det er sagen i kortest mulige træk.

Denne side forklarer sagen og anbefaler også fem alternativer, hvormed man får nogenlunde de samme informationer samtidig med, at man overholder GDPR.

Tre datatilsyn (Frankrigs, Østrigs og Danmarks) har udtalt sig om det, og de er alle enige:

… hvis man bruger Google Analytics, skal man lægge en plan for at lovliggøre sin brug ved at træffe supplerende foranstaltninger.

(Kilde: Datatilsynet)

Jeg orker ikke at sætte mig ind i de “supplerende foranstaltninger”, og jeg orker heller ikke at få vrøvl med en eller flere offentlige myndigheder. Jeg har derfor slettet GA fra min side.

Sletningen af GA var mere indviklet end at sætte en helt ny WordPress-side op. Sletningen vil vist nok have effekt fra begyndelsen af maj (dog i år). Det er flere uger siden, jeg fjernede GA, men deres cookies var der stadig. Nu har jeg prøvet at slette dem manuelt. Om det har effekt, ved jeg først efter en fornyet scanning.

Tabet er ikke stort

For mig er tabet af GA ikke stort, for jeg blev aldrig gode venner med GA. Jeg har aldrig forstået sammenhængen i de mange forskellige tal. På et tidspunkt fandt jeg en der – mod betaling – ville hjælpe.

På forhånd havde jeg fortalt, at jeg havde 20 spørgsmål. Da jeg sendte 25 spørgsmål, hørte jeg aldrig mere. Mit gæt er, at han heller ikke forstod sammenhængene.

Googles sider er på flere måder venlige: de har mange links. Men når en side er overbroderet med links, farer jeg vild. Hvad var det, jeg ledte efter? hvor ender og begynder jeg?

En erstatning, der overholder GDPR

Det er selvfølgelig rart at kunne følge med i hjemmesidens succes eller mangel på samme. Hvilke artikler bliver læst? Hvor længe opholder de besøgende sig på hjemmesiden? Hvilken effekt har knapperne? Og meget mere.

Når man lægger mange timer i at skrive, er det rart at vide, om man har læsere eller ej, og hvad der hitter. Fx hitter artiklerne om “Servicekat” måned efter måned. Her har jeg ramt en åre og skriver om noget, man ikke kan finde andre steder. Søger man med Google efter “Servicekat”, ligger jeg på førstepladsen; det kan selvfølgelig skyldes noget så simpelt, som at jeg er den eneste, der bruger ordet. Men nogle får dog idéen om at søge på det.

Jeg har besluttet at prøve det gratis statistikværktøj ved navn “Matomo”. Hvis jeg kan få det til at fungere, kan jeg afbestille abonnementet på CookieYes, der er dyrt, når man har en stor side. Hver person i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) tæller vist for en side, og dem har jeg knapt 5.000 af.

De skriver, at det tager fem minutter

“Matomo” hed engang “Piwik” og var noget skrammel, der satte tonsvis af koder ind på siden.

Hver gang browseren skal læse en kode, får den travlt med det, den er “anderswo engagiert” og så daler hastigheden, hvormed siden vises for brugeren. Pr. gang drejer det sig om millisekunder, men når der er nok af dem, betyder det noget. Og jeg vil jo gerne bevare mit A på GTmetrix. GTmetrix måler hastigheden på hjemmesiden og foreslår også, hvordan man kan løse mange almindelige problemer.

“Matomo” skriver, at det er nemt at implementere; det kan gøres på fem minutter. Mit første forsøg på testsiden var nu ikke videre nemt. Måske vil det gå lettere på live-siden?

Så er jeg “anderswo engagiert”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvad drejer siden sig om?

Hvad drejer siden sig om?

Ikke særlig SEO-egnet

Hvad drejer siden sig om?

I flere omgange har jeg forsøgt mig med søgemaskineoptimering (SEO) og hver gang har jeg givet op dels grundet sidens størrelse, dels fordi jeg ikke forsøger at sælge noget.

Næsten uanset hvor, man læser/lærer om SEO, ender man med, at søgemaskineoptimeringen skal øge salget. Man skal producere freebies (gratis ting og sager, der “kun koster” e-mailadressen) og lokke folk til nyhedsbrevet. Men jeg sælger absolut intet og kommer heller aldrig til det. Jeg har intet sælgergen og virksomheden ville give stort underskud hvert år.

Mit fokus er videndeling og læreprocesser. Og jeg skriver for mennesker ikke for robotter og algoritmer.

Når jeg har rådført mig med professionelle, har flere sagt, at siden spænder alt for vidt, altså savner den savner fokus. Og det er rigtigt, men da jeg skriver om mit liv og mine utallige meninger om hvad som helst, må det nødvendigvis være sådan. Der er en grund til, at undertitlen er “Stegemüllers vindue mod verden”.

Billedet herunder viser de 40 kategorier og lige til højre er antallet af artikler pr. kategori vist. Kategorierne er sorteret efter antallet af artikler. Der er altså flest artikler om “Sundhed & Sygdom”. Dernæst kommer “Psykiatri” osv.

Hvad drejer siden sig om?

Et billede af livet siden sommeren 2007

Den ældste eksisterende artikel er fra sommeren 2007. Domænet blev oprettet den 2. december 2004, men har gennem årene undergået adskillige konverteringer, nye webhoteller, nye skabeloner (temaer/themes) osv. De ældste artikler var helt Anders And at se på og jeg orkede ikke at rydde op i dem, så på et tidspunkt sanerede jeg og smed ud.

Det ville være rart, om man kunne finde en dato for, hvornår den enkelte kategori er oprettet, men det synes jeg ikke lige, jeg kan.

Med lidt SQL-gymnastik kan jeg dog blive lidt klogere. Bortset fra en enkelt afstikker i 2008, er alle artikler i kategorien “Psykiatri” tilføjet efter 13. juli 2014. Det siger ikke så lidt. Den første artikel i kategorien (bortset fra afstikkeren) er “Livstegn fra en psykiatrisk patient” – puh ha hvor så tilværelsen med al dens usikkerhed ud dengang. Det var rædsomt. Det er gudskelov 8½ år siden.

Yderligere sanering og døde links?

De nederste kategorier med ganske få artikler er inderligt uinteressante, og jeg burde muligvis slette dem. Men jeg gider ikke, fordi det sandsynligvis vil medføre endnu en proces: at rydde op i døde links for at undgå et væld af 404-sider (dvs. sider, hvor linket ikke virker længere). Det må være, som det er; og på en måde er de artikler jo også en del af livshistorien.

Selv er jeg tilstrækkeligt irriteret, når andre flytter på indhold, jeg linker til, for så skal jeg jo rydde op hos mig, hvis brugeren af min side ikke skal mødes af en 404-side. Storslemme er Danmarks Radio (men selvfølgelig kan de ikke gemme alt) og Retsinformation. Google bryder sig bestemt ikke om døde links, og jeg vil jo gerne hjælpe mastodonten (og mig selv) på vej.

Jeg bruger et plug-in ved navn “Broken Link Checker”, der to gange i døgnet holder øje med, om der er opstået nye døde links. Lige nu er der ikke fundet nogen døde links ud af 2.637 unikke URL’er i 4.950 links. Jeg er holdt op med at bruge “dybe links”, selvom det er irriterende for læserne, at de ikke bliver ført direkte til det, der er relevant. Alligevel vurderer jeg, at det er (lidt) bedre at blive ført til hovedsiden end til en 404-side.

Hvad drejer siden sig om?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Skriv så det fænger

Skriv så det fænger

Om at beregne Lixtal mv.

Skriv så det fænger

“Skriv så det fænger” er titlen på den bog, jeg læser i øjeblikket. Forfatteren hedder Teddy Petersen. Første udgave er fra 1992 fra forlaget “Frydenlund”, men den er blevet en klassiker, så der er flere udgaver. Hans budskaber er vigtige, for de handler om at gøre ens tekster mere læsbare. Målgruppen er elever på journalisthøjskolen.

Bogen er en irriterende øjenåbner, for jeg begår mange af de fejl, han skriver, man bør undgå. For ham er det fejl at lege med sproget og af og til at bruge u-almindelige ord. Man må ikke bruge “papirord”, men jeg kan godt lide dem. Man må heller ikke putte for meget information ind i én sætning.

Uh ha, der er så meget galt; men det betyder ikke, at jeg ikke lærer noget af at læse bogen, ellers havde jeg jo for længst lagt den til side. Og det betyder ikke, at jeg ikke fisker noget ud hist og her.

Måske ville det være en god idé at aflive nogle verbalsubstantiver hist og her (det er typisk dem, der ender på -ing eller -else; eller sagt på en anden måde: det er verber (udsagnsord), der er lavet til substantiver (navneord)), antallet af parenteser kan reduceres, måske ville det være en god idé en gang imellem at lave to sætninger fremfor tre indskud osv.

Det hele handler om at blive læst og forstået uden alt for stort besvær for læseren. Jeg skriver jo både for at blive læst og fordi jeg hygger mig med det. Så her er lidt arbejde til det kommende år.

Eksemplet herunder stammer fra en webshop, hvor jeg lige har købt en lampe. Det er helt Anders And og sådan skriver jeg trods alt ikke. Lixtallet er 63, der betyder “Meget svær”, jfr. afsnittet “Lixtallet”.

Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel.

Når man vil rette på andre, må man også selv lytte!

Vil du (egl. skrev jeg “man” men ændrede det i overensstemmelse med Teddy Petersens anvisninger) have bogen som en form for maggiterning, altså som et koncentrat, findes der denne korte og omskrevne version om at skrive godt fra EVA, der står for “Danmarks Evalueringsinstitut”.

Lixtallet

Jeg er endnu ikke nået til afsnittet om lixtal, men det må komme. Ud fra, hvad jeg hidtil har læst, regnede jeg med, at mit lixtal var langt fra anbefalingerne.

Niels Gamborg har en fin side, der kan beregne lixtal. Jeg tog mod til mig og kørte artiklen “Af og til er webmaster glad” gennem beregneren. Resultat: 32 der betyder: “Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne”. Det var rart og så er jeg nok ikke helt galt afmarcheret.

Samtidig undrede jeg mig over resultatet, der kunne skyldes, at jeg har brugt tøveprikker, dvs. tre punktummer efter hinanden … Jo flere punktummer, der er i en tekst, jo lavere bliver lixtallet. Det kunne være, tøveprikkerne snød beregneren.

Prøver jeg i stedet indeværende (papirord for “denne”) tekst til og med dette ord, er resultatet igen 32 med tøveprikker. Fjerner jeg prikkerne ændres resultatet til 33. Det er stadig i orden og tøveprikkerne har kun marginal betydning.

LIX formel

LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord * 100/antal ord)
(lange ord er 7 bogstaver eller mere)

  • 55 >:  Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45 – 54: Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35 – 44: Middel, dagblade og tidsskrifter.
  • 25 – 34: Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne
  • 24 <:  Let tekst for alle læsere, børnelitteratur

Om semikolon og citationstegn

“Vi” har også berørt det for lige knapt et år siden: semikolon og citationstegn, som en journalist belærte mig om er håbløst antikverede tegn. Samme fortalte, at ca. halvdelen af danskerne (og udlændingene her i landet) ikke forstår tekster, de læser på nettet. Det er uhyggeligt, men det er klart, at hvis man selv primært kommunikerer ved hjælp af figurer (emotikons mv.), så har man jo aldrig lært at skrive, og kan man ikke skrive, kan man heller ikke læse.

Jeg giver mig ikke og forbeholder mig retten til fortsat at bruge begge tegn, fordi de netop øger læsbarheden. Om Teddy Petersen har en anden mening, ved jeg endnu ikke. Det kommer sikkert.

Semikolon

Semikolon er sådan en mellemting mellem punktum og komma. Jeg sætter semikolon, når jeg ikke kan beslutte mig for hverken det ene eller det andet. Så er det praktisk, for det bryder en sætning op på en mere “kontant” måde end et komma, læseren kan trække vejret (en smule) og samtidig skal man netop ikke starte ikke en ny sætning, når betydningsindholdet hører til den første sætning. Jeg synes, det er logik for perlehøns.

Citationstegn

Skriv så det fængerBilledet til højre viser med al ønskelig tydelighed, hvad der kan ske, når man udelader citationstegnet. Men som tidligere konstateret bruges det næsten ikke mere, og det er vanvittigt irriterende, for så skal jeg som læser selv finde ud af, at her kommer titlen på en film, et teaterstykke, en bog eller lignende. Det er da lige præcis at reducere (papirord for “nedsætte”) læsbarheden.

Noget helt andet: Opfølgning på spørgeskemaet

En læser skrev 07:53 i dag: “Det er ikke altid lige til at finde ud af, hvor man skriver en kommentar til en artikel. Bør måske være lige under artiklen.”

Man skal ikke bede læserne komme med deres mening, hvis man ikke er rede til at handle på det i det omfang, det er muligt. Vedkommende havde fuldkommen ret, så det er nu ændret. Jeg vil gerne have flest mulige kommentarer til artiklerne – ikke på Facebook, og så skal læserne ikke sidde og lede efter feltet, for det øger helt sikkert ikke antallet af kommentarer.

Lige nu er ændringen ikke helt tydeligt, fordi spørgeskemaet “er i vejen”, men det forsvinder 1. januar, og så bliver ændringen tydelig.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.