Jeg har nu indtastet dødsfald fra Thyregod kirkebog i perioden 1714-1760; det betyder, at der lige nu kan søges blandt 571 poster på siden med døde og begravede fra Thyregod-Vester.

En indførsel fra 1756 tiltrak sig lidt ekstra opmærksomhed på grund af både indhold og længde:

No 418. d. eod. (ref. til 21. Decembris, red.) begraven et Barn, naunl. Birrethe Cathrine, hvis Moder var kommen til Sønder Hindskou hos Christen Jacobsen med Barnet, og samme Nat blev Barnet hos Moderen dødfunden q. opprimeret, og derom videre examineret og Syn taget ved Birkedommer Høberg. Aet. 15 Uger. Barnets Fader bevises med Pass og Skudsmaal at være Niels Bentzen fra Lefring Sogn.

Man ser det for sig ikke sandt? en kold decembernat ligger moderen sit barn ihjel efter at hun samme dag er flyttet ind hos Christen Jacobsen i Hindskov. Hvorfor kommer hun alene med barnet? Hvorfor er faderen ikke med? Det er vel født uden for ægteskab og omstændighederne, hvad de end måtte være, har gjort, at de to mennesker ikke skulle leve sammen med deres barn, og at det i det hele taget slet ikke skulle leve.

Når jeg engang får tid, vil jeg lave en analyse af børnedødeligheden blandt de “uægte” sammenlignet med dødeligheden blandt de “ægte”. Jeg har simpelthen en lumsk mistanke om, at dødeligheden blandt førstnævnte er højere, og jeg tror det skyldes, at det var så besværligt at være mor til et uægte barn, at der måske blev passet lidt mindre godt på dem, hvorfor de også havde en højere dødelighed. Måske undlod man at give dem det ekstra tæppe mod kulden osv. Og det har ikke været ubekvemt, at de døde tidligt! Livet som enlig mor til et uægte barn har været helt urimeligt besværligt. Jeg synes, jeg har set denne tendens i de efterhånden mange kirkebøger, jeg har gennemgået i årenes løb – men en egentlig analyse vil kunne fortælle, om det bare er en fornemmelse.