/6 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Hjemmeside til slægtsdata med TNG

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Opdateret den 6. november 2025: Kurset er aflyst grundet for få tilmeldinger.

Jeg holder begynderkursus i TNG under Hvidovre Aftenskole den 15. og 16. november. Du tilmelder dig her. Her kan du også læse om, hvad du lærer på bare en weekend. Du kan se priser, adresse mv.

TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det er et program, hvor data gemmes sikkert i en database. Det vil sige, at du ikke ender med tusindvis af små html-filer, som du gør med mange andre programmer til slægtsdata.

Jeg glæder mig meget til at holde kurset, da en af mine missioner her i livet er at vise, at TNG er enormt simpelt, når man er bruger. Der ligger utvivlsomt mange, mange timers kodning bag det, men det skal man som bruger ikke bekymre sig om.

For mange år siden – måske 20 – holdt jeg kurser i Family Tree Maker (FTM), som jeg dengang brugte til min slægtsforskning, og jeg tror da, kursisterne var tilfredse.

Jeg er ikke i tvivl om selve TNG, og hvordan det håndteres, da jeg har brugt programmet siden 2012 (version 9). Det, jeg er lidt nervøs for, er udstyret i lokalet, om jeg nu har adgang til alle mine passwords, om jeg har Legacy med på min bærbare, så jeg kan vise eksport af data, billeder og dokumenter, om jeg får mit slideshow med og al den slags. Jeg vil jo så gerne være sikker på, at deltagerne får det ultimative udbytte af weekenden og valuta for pengene.

Hvidovre Aftenskole har inviteret mig til at komme ned nogle dage før, så jeg kan se lokalet, afprøve udstyret osv. Det vil jeg tage imod. Når mange andre holder kurser i lokalet, er alt selvfølgelig både godt og i orden. Jeg vil bare gerne se det med mine egne øjne, da det vil give en tryghed for mig som underviser.

For at deltagerne kan vide, hvad de går ind til, og så jeg har noget at “styre efter”, har jeg lavet udkast til et lille slideshow i PowerPoint, som du kan se som en pdf-fil herunder. Du skal hole musen over for at bladre i de 24 slides.

TNG_kursus_begyndere(1)

Krav om brugerregistrering på min TNG-side

Jeg har indført krav om brugerregistrering på min TNG-side, da jeg er uendeligt træt af at bots (robotter) og andre høster mine data. Jeg deler gerne gerne data og billeder uden vandmærker med virkelige mennesker, der arbejder med samme familier som jeg selv. Andre må blive væk.

Er du interesseret i en brugerkonto til min TNG-side, kan du begynde her.

Jeg var “lidt” dum

Til en start kunne jeg ikke få brugerregistreringen til at virke. Siden sendte ikke mail om, at en bruger havde søgt at registrere sig, så jeg spurgte ChatGPT om en løsning. Det blev løst men medførte nye problemer, som det har taget mig fire dages arbejde at løse.

Jeg skulle aldrig været gået i gang med det, når jeg desværre ikke kan kode. Jeg burde i stedet have søgt hjælp hos virkelige mennesker. Sådan kan man blive klogere.

Nu skulle det gerne fungere efter hensigten. Du er mere end velkommen til at oprette en brugerkonto, så jeg kan få endelig vished om, hvorvidt alt er i orden. Jeg har selvfølgelig backup, så jeg kan rulle tilbage.

På den anden side er jeg virkelig imponeret over ChatGPTs evner til problemløsning og trinvis analyse. Den kender alle de filer, der ligger i TNG og den ved, hvor der skal kigges efter fejl. Det er jo ikke robottens skyld, at jeg begav mig ud på (for) dybt vand.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Dataobservationer baseret på i alt 50 svar

Konklusioner på læserundersøgelsen

Dataobservationer baseret på 50 svar

For noget tid siden lancerede jeg en lille læserundersøgelse for at blive klogere på jer, der læser med her på siden. Først lavede jeg en opsamling baseret på 14 svar, og senere på 28 svar. Nu er vi oppe på 50 besvarelser, og derfor synes jeg, det er tid til en endelig status og en tak til jer, der har deltaget.

Det glæder mig, at så mange har taget sig tid – og jeg sætter pris på både ærlige, overraskende og eftertænksomme svar.

Demografi og livssituation

Af de 50 respondenter er 27 kvinder og 23 mænd. Det er en forholdsvis ligelig fordeling, hvilket overrasker mig lidt, da jeg havde forventet en overvægt af kvinder. Men det er jo stort set ligeligt …

Aldersmæssigt er der en klar overvægt af modne læsere. Størstedelen befinder sig i aldersgrupperne 61–65, 66–70 og 71–75 år, og enkelte er i 80’erne. Der er dog også nogle i fyrrerne og halvtredserne. Det vidner om, at hjemmesiden tiltrækker et publikum med livserfaring – og måske med mere tid og refleksion.

(Gruppen “Under 26” skulle selvfølgelig have stået forrest, men jeg kan ikke få Excel til at flytte den; så nu står den bagest). 

Ikke overraskende er de færreste på arbejdsmarkedet (30 pct.). Nogle er gået på pension, andre er førtidspensionister, og enkelte er stadig aktive på arbejdsmarkedet. Mange har tilkendegivet, at de er glade for nu at kunne bruge tiden på fordybelse i slægtsforskning og andre nørdede interesser.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesbaggrunden blandt deltagerne er generelt ret høj. Mange har angivet, at de har en uddannelse på 3–5 år, og en pæn del har mere end 8 års uddannelse bag sig. Det forklarer måske den store interesse for sprog, struktur og dybde, som præger mange af de mails og kommentarer, jeg får.

Slægtsforskning og tekniske værktøjer

Langt størstedelen (72 pct.) af respondenterne angiver, at de er aktive inden for slægtsforskning. Det var også min fornemmelse – og det bekræfter, at mange finder min hjemmeside via mine artikler om TNG, originale kilder og tips til slægtsforskning med TNG og Legacy.

Til gengæld er det stadig kun et mindretal, der bruger TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Flere (34 pct.) svarer, at de bruger MyHeritage eller Ancestry, mens andre klarer det hele i hånden eller i Excel. Det fortæller mig, at mange gerne vil have overblik, men ikke nødvendigvis kaste sig ud i tekniske løsninger.

På spørgsmålet om, hvorfor min læsere ikke bruger TNG, fik jeg disse svar:
  1. Bruger andre DB
  2. Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  3. MyHeritage. Og i hånden
  4. Har ikke data online.
  5. Kender det ikke
  6. Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik / links til kb / ft / andre kilder
  7. Har ikke lyst
  8. Jeg vil have det hele off-line
  9. Jeg kender det ikke
  10. Har ikke prøvet det
  11. Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  12. Kender det ikke
  13. jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  14. Det ser indviklet ud
  15. Kender det ikke
  16. Påtænker at begynde
  17. Jeg har ikke tid nok med arbejde og bijob samt frivilligt arbejde
  18. Ancestry.com er til mine slægtstræer
  19. Fordi jeg først hører om det her. Skal lige tjekke det ud først, så måske.
  20. Ikke tænkt på det før
  21. Har ikke overskud til at skifte program.
  22. Kender ikke programmet/sigtet.
  23. Så meget interesserer jeg mig heller ikke for det.
  24. Overvejer det
  25. Jeg er lidt usikker på at dele mine slægtsdata via hjemmesider. Det virker som et stort arbejde.

Hjemmeside og digitale vaner

32 pct. af deltagerne har egen hjemmeside. Det kom en smule bag på mig, når man indtænker aldersprofilen, men det viser, at flere har mod på selv at publicere og/eller dokumentere deres projekter.

De fleste er stadig på sociale medier, men en del har skrevet, at de overvejer at forlade dem – især på grund af algoritmerne, den negative tone, den amerikanske indblanding og tidsforbruget. Flere nævner, at de allerede har forladt Facebook og ikke savner platformen. Selv overvejer jeg det stadig.

Sprog, AI og kode

Det glæder mig at se, hvor mange der lægger vægt på det danske sprog. 84 pct. svarer, at dansk i skrift og tale er vigtigt. Det er jo musik i mine ører – især fordi jeg ofte skriver indlæg om korrekt sprogbrug og sproglig klarhed. Sprogdatabasen, hvor der udkommer en ny artikel hver den første i måneden kl. 12:00, er et eksempel på det.

Hvad angår AI og ChatGPT, har mange prøvet det – men med blandede oplevelser. Nogle svarer, at de har brugt det en enkelt gang. Andre har haft sjove eksperimenter med at få genereret en sang eller noget kode. En del er nysgerrige men afventende – det forstår jeg godt. Det er en ny teknologi, og man skal selv finde balancen.

Der er kun få, der arbejder med kode som VBA eller PHP – men det gør det jo bare endnu sjovere for mig at nørde løs i mine egne små projekter og dele erfaringerne med jer. Generelt er jeg ikke særlig god til det, og jeg har lige opgivet at låse af for robotters indtrængen mine TNG-sider, selvom om jeg brugte tre dage på at prøve at lære det og faktisk prøvede at få beslutningsstøtte fra ChatGPT. Efter tre dage savnede jeg de originale kilder for meget … Jeg slapper først virkelig af, når jeg nørder med kirkebøger mv.

Og apropos nørdet, så angiver 66 pct. at de er lidt “nørdede”. Det er spændende, at mine læsere selvangiver sig sådan, for det er ikke mange år siden, “nørdet” var et skældsord. Vi er vist flere, der er glade forat

Autisme og psykiatri

Et mindre antal respondenter har angivet, at de er på autismespektret eller har en psykiatrisk diagnose. Jeg vil bare sige: Tak for jeres åbenhed. Det betyder meget for mig, at I har lyst til at dele det. Jeg skriver selv åbent om mine erfaringer med Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse, og det gør godt at vide, at vi er flere herude. En enkelt svarede i et fritekstfelt, at hun var vældig glad for at læse om mine erfaringer med de to diagnoser. Jeg har skrevet min historie om Aspergers syndrom her..

Tak og perspektiv

Jeg er virkelig glad for den respons, jeg har fået. Besvarelserne bekræfter, at jeg skriver til mennesker med nysgerrighed, erfaring, respekt for sproget og interesse for slægten, livet og teknologien. Det passer perfekt til det, jeg gerne vil skabe med min hjemmeside.

Undersøgelsen er nu lukket, men du er som altid velkommen til at sende mig en mail eller en kommentar, hvis du har input eller idéer – eller bare tanker om dette eller hint. 

Og endnu en gang: tak fordi du er med!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Kunne du tænke dig et kursus i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)?

Lær TNG på en weekend

Kunne du tænke dig et kursus i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)?

Jeg går og pusler med en tanke: Jeg kunne tænke mig at oprette et kursus i TNG, der er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Årsag: jeg vil gerne udbrede kendskabet til dette fantastiske program, som du kan bruge til at lægge din slægtsforskning på nettet med.

Når du bygger din egen hjemmeside, er du selv herre over dine data. Du bestemmer selv, hvordan siden skal se ud. Du bestemmer selv hvilke ekstra funktioner, du vil installere. Du er selv herre over kilder og transskriptioner.

Der er ingen kommercielle interesser, der er ingen pengestærke, israelske bagmænd (MyHeritage), der er ingen amerikanske techgiganter, der spreder dine data. Der er ingen, der gerne vil have adgang til dine (mange) penge.

Jeg forestiller mig, at det skal være et intensivt weekendkursus, hvor du efterfølgende kan gå hjem og gå i gang med at opbygge din egen hjemmeside. Når og hvis du går i stå –  efter at have prøvet selv -hjælper jeg dig tilbage på sporet igen. 

Vi starter helt fra bunden lørdag morgen. Søndag eftermiddag er du træt, men glad. Du har lært en masse, og måske har du også mødt nogle andre søde mennesker? Det er jeg ikke herre over.

Er du interesseret i at deltage?

I Hvidovre findes noget, der kaldes “Hvidovre Aftenskole”, så de vil kunne nok hjælpe med det praktiske såsom et lokale, IT-udstyr osv.

Dine forudsætninger

  • Der forudsættes kun noget, du allerede kan, fordi du bruger det i din slægtsforskning: nemlig logisk tænkning!
  • Det er ikke svært, og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det, men sådan er det jo med alt nyt, man forsøger sig med. TNG adskiller sig ikke fra det.
  • Du skal have lyst til at starte “en rejse” og eksperimentere.
  • Du skal vide, at du ikke bliver færdig med din hjemmeside på en eftermiddag. Hvis det er dit mål, er TNG næppe den rette løsning for dig.
  • Du skal kunne generere en GEDCOM-fil. Jeg kender ikke dit slægtsprogram.
  • Du skal have “set en computer” før – og backup må ikke være et fremmedord.
  • Det er en fordel at kunne engelsk, men nu til dags findes der så mange fine oversættelsesprogrammer, der kan hjælpe dig på vej, når du går i stå.

Mine forudsætninger

  • Slægtsforskning gennem mange år, og der er mange, der er meget dygtigere end mig. Det er jeg slet ikke blind for.
  • Jeg har nørdet med TNG i en del år efterhånden.
  • Jeg har solid undervisningserfaring bl.a. fra mit professionelle liv.
  • Jeg har fungeret som ‘konsulent’ på flere TNG-sider. Jeg laver ikke arbejdet for dig, men jeg hjælper dig på sporet,, når du ikke kan se skoven for bare træer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/13 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Webdesign og optimering

ChatGPT kan hjælpe med ufatteligt mange ting.

I dag har “vi” brugt tiden på at optimere stegemueller.dk, og også i dag har jeg sparet penge på udefrakommende bistand.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

 

🖥️ Sådan gjorde jeg min gamle hjemmeside hurtigere og pænere

Mit domæne stegemueller.dk er ikke ligefrem nyt. Jeg har skrevet her siden 2005, og noget af mit ældste indhold går helt tilbage til 2007.

I dag er det blevet til mere end 2.200 indlæg, 117 sider og mere end 11.000 kommentarer.

Det er jeg tilfreds med, men det betød også, at jeg pludselig stod med en side, som var blevet lidt sløv og lidt rodet.

Her kan du læse om, hvordan jeg optimerede siden uden at miste indholdet, og hvordan du selv kan gøre det samme, hvis du har en hjemmeside, der er blevet lidt “slap i koderne”.

🚦 Hvorfor gik jeg i gang?

Jeg startede med at måle min hjemmeside med GTmetrix og Google PageSpeed Insights.

GTmetrix viser, hvor hurtigt siden loader – og peger på store problemer, f.eks. for mange billeder, for store billeder, langsomme scripts eller for mange DOM-elementer. I udgangspunktet mente GTmetrix, at jeg havde 859 DOMs. Man bør vist holde sig under 600.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

PageSpeed Insights viser, hvordan Google ser en side – især på mobil, som 36 pct. af mine besøgende læser med.

Mine første målinger viste:

  • Desktop var rimelig OK.

  • Mobilscore var for lav.

  • Jeg havde alt for mange DOM-elementer (det er alle de små HTML-bokse, en side består af).

⚙️ De vigtigste værktøjer

Jeg valgte at købe et par gode værktøjer. Jeg har brugt penge på dem, men de er virkelig godt givet ud:

✅ WP Rocket

Et smart cache-plugin, der gemmer færdige versioner af siderne, så de hentes hurtigere til dim enhed (computer, tablet eller telefon).

Det kan også optimere CSS og JavaScript, så koden bliver lettere at indlæse. Det sparer tid.

✅ Imagify

Et billedoptimerings-plugin, som automatisk gør billederne mindre, uden at de mister kvalitet.

Jeg har mange gamle billeder, og Imagify har helt automatisk sparet 363 MB. Jeg har sparet 64 pct. stort set uden at røre en finger.

📌 Sådan gjorde jeg

Jeg har ikke brugt en fancy page-builder; jeg er nok lidt “old school” og foretrækker at skrive det meste selv.

Her er, hvad jeg konkret har gjort:

1) Færre indlæg pr. blok

Jeg har sektioner som “Aktuelle emner”, “Lær om Aspergers syndrom” osv., hvor jeg før viste 6 indlæg ad gangen.

Jeg satte dem ned til 3, så hver blok fylder mindre. Det betyder, at siden skal hente færre billeder og mindre HTML-kode. Ønsker man alligevel at se flere indlæg, klikker man bare på “Load more”.

Det skærer hundredvis af DOM-elementer væk uden at fjerne indhold.

2) Mega Menu

Jeg bruger temaet Enfold, som har en Mega Menu-funktion.

Her lagde jeg mine vigtigste kategorier ind som et nyt menupunkt. I starten så det temmelig rodet ud:

  • Læsbarheden var elendig

  • Alt stod med fed skrift

  • Punkterne stod tæt

  • Der var ingen hover-effekt (dvs. der skete ikke noget, når man holdt musen over en tekst)

Sammen med min hjælper – her ChatGPT 😉 – fik jeg lavet en lille CSS-tilføjelse, der:

  • Fjernede fed skrift.

  • Gjorde skriften lidt mindre.

  • Lagde en lys baggrund bag punkterne, når man holder musen over.

  • Tilføjede en knap-effekt, så det ser ordentligt ud.

Det hele blev ordnet med 10 linjers Quick CSS, som jeg bare indsatte i Enfolds indstillinger. 

/* Mega Menu underpunkter – base-styling */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a {
font-weight: normal !important;
font-size: 90% !important;
line-height: 1.5em !important;
display: block !important;
width: 100% !important;
padding: 6px 12px !important;
transition: all 0.2s ease !important;
}

/* Hover: baggrund + farve + knap-følelse */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a:hover {
background-color: #f2f2f2 !important;
color: #c3512f !important;
border-radius: 3px !important;
}

3) Lidt oprydning i widgets

Jeg havde mange små bokse (widgets) i min sidebar på forsiden, fx “Seneste indlæg”, “Seneste kommentarer” og andet godt. De var med til at give det store antal DOM.

Jeg ryddede grundigt ud i dem på forsiden ud fra en tanke om, at de sikkert alligevel ikke bliver brugt. De var nok mest til pynt, og fordi jeg selv fandt dem pæne. Så er der ingen grund til, at de skal sløve siden.

Har du nogensinde brugt dem? Savner du noget nu? Send gerne en kommentar, så ser jeg om jeg kan rette op på det uden at ødelægge hastigheden.

4) “Måske kan du også lide:”

I lang tid har det generet mig, at boksen “Måske kan du også lide:”, som findes i bunden af hver artikel, ikke var pæn og ikke var centreret, men jeg synes ikke, jeg har villet bruge penge på at få hjælp til det. Og det er flere år siden, jeg opgav at lære at skrive CSS. Min hjerne er ikke skruet sammen til det.

Det klarede ChatGPT også med lidt kode:

.related_posts {
text-align: center !important;
}

.related_entries_container {
display: flex !important;
flex-wrap: wrap !important;
justify-content: center !important;
gap: 20px !important;
max-width: 900px !important; /* max bredde for hele blokken */
margin: 0 auto !important; /* centrer containeren */
}

.related_column {
background: #f5f5f5 !important;
padding: 15px !important;
border-radius: 5px !important;
box-sizing: border-box !important;
flex: 0 0 calc(50% - 20px) !important; /* to i bredden med luft */
max-width: 400px !important;
}

Nu er den blevet lidt pænere:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

✅ Hvad har jeg fået ud af det?

Efter at have arbejdet en hel dag er min PageSpeed-score på desktop typisk 95–97 og på mobil 74–80 afhængigt af, hvad jeg måler.

🚀 Min side loader på under 1 sekund.

🗂️ DOM-advarslen er næsten væk. Den kommer kun lidt igen på lange blogindlæg med mange kommentarer, men det gør ikke noget.

For en privat hobbyhjemmeside, hvor SEO er uinteressant, og hvor jeg ikke sælger noget som helst og aldrig kommer til det, er dette vist i orden:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hvad kan du lære af det?

Hvis du selv har en hjemmeside, du synes er blevet lidt sløv, kan du tit gøre meget uden at pille ved alt:

Brug et godt cache-plugin (jeg anbefaler WP Rocket).

✔️ Brug billedoptimering (jeg kan bedst lide Imagify).

✔️ Tjek hvor mange indlæg du viser pr. side – færre indlæg pr. blok giver ofte størst effekt.

✔️ Puds dine menuer til. En pæn menu gør siden nemmere at bruge. Og jeg synes, den øger sidens læsbarhed.

📝 Det behøver ikke være svært

Jeg er ikke udvikler. Jeg er bare mig selv med en hobbyhjemmeside, der er blevet til et stort arkiv og stort projekt på de ca. 18 år, der er gået. Og så beder jeg ChatGPT om hjælp til (alt) det, jeg ikke selv kan. Skulle jeg have betalt en udvikler for det, havde det været dyrt.

Jeg har lært meget undervejs – måske kan du bruge noget af det som inspiration?

Hvis du selv går i gang, kan du altid måle din side gratis med:

Tak fordi du læste med 🙌

Og tak fordi du læser med på Stegemueller.dk — nu lidt hurtigere og lidt pænere end før!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]