/7 Kommentarer/i , /af ,

Hjemme bedst?

Hjemme bedst?

Næh egentlig ikke

Er det virkelig sådan, at man skal sige “hjemme bedst?”

Jeg har været på besøg i mit eget hjem. Det er blevet hundekoldt, så jeg manglede relevant tøj, sovete, opladeren til tandbørsten osv. Herudover havde jeg en mail med bilag, der skulle sendes til nogle fra kirken. Jeg fik da bevist overfor mig selv, at jeg trods alt stadig kan tænke og skrive noget (bare en mail), der er fornuftigt og sammenhængende. Men resten af intellektet er temporært ude af drift. Tankerne følger simpelthen ikke med.

Jeg tør ikke være derhjemme

Det er en skræmmende oplevelse ikke at turde at være i eget hjem, som jeg ellers elsker. Jeg har jo kæmpet for at kunne beholde lejligheden. Der var ganske enkelt for mange spor. Dem har jeg dog fået fjernet, så det forhåbentligt bliver bedre at komme hjem næste gang enten for good eller på besøg.

Vi havde aftalt, at jeg skulle være tilbage på afdelingen kl. 13:00, så jeg var her naturligvis 12:55. Min søde kontaktperson kom og spurgte, hvordan det var gået. Jeg kunne kun svare, at jeg fik gjort det, jeg havde på huskelisten, men at det var en dårlig oplevelse, og at jeg kun ikke er bange for mig selv, når jeg er her.

De siger, jeg har mange ressourcer

De bliver ved at sige, at jeg har mange ressourcer. Det ved jeg godt, og det er selvfølgelig omsorgsfuldt, opmuntrende og pænt ment. Jeg er helt klar over, at jeg ser alt sort, men indeni mig bliver det til, at man så ikke kan have det elendigt. Skal man mangle ressourcer for at være psykisk syg?

God søndag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Curriculum vitae inden jeg blev syg

Curriculum vitae inden jeg blev syg

Det hele er i datid

Curriculum vitae inden jeg blev syg

Jeg har en mappe på D-drevet, der hedder “Karriere”. Der fandt jeg blandt alle de ansøgninger, jeg ikke kom til samtale på, mit curriculum vitae (CV), som jeg viser herunder, sådan set ikke for at føre mig frem, men for at se på alt det, der er i datid/er fortid. Jeg kan ikke en brøkdel af det mere. Hvis jeg får brug for CV’et igen, bliver jeg nødt til at skrive det om.

Nedenstående er ikke en revideret udgave. Det ser ud, som det gjorde i 2013.

 

Curriculum vitae

 

Navn Stegemüller
Uddannelse Cand.jur, Københavns Universitet, 1990
Adresse Åstrupgårdsvej 4, 1. th., 2650 Hvidovre
Mobiltelefon (+45) 22 81 17 31
Kontaktformular https://stegemueller.dk/kontakt/
Hjemmeside https://stegemueller.dk
Født 23. oktober 1963, Hørsholm
Civilstand Single

 Stillinger

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen 2012 – 2013

  • Fuldmægtig med ansvar for løbende udvikling og vedligeholdelse af Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) i CMS-systemet Sitecore.
  • Ansvarlig for at vedligeholde en database over ressortomlægningerne 2011.
  • Medansvarlig for brugersupport og leverandørstyring på rejsesystemet RejsUd, der er et fællesstatsligt system til bestilling og afregning af rejser og udlæg.

Miljøministeriet, Miljøministeriets personaleadministration 2008 – 2012

  • Projektleder. Jeg stod for den samlede udvikling og drift af tidsregistreringssystemet mTID for ministerområdets godt 3.000 brugere. Fokus lå på daglig administration og support til brugerne, men der var også ind imellem større udviklingsprojekter med relation til mTID så som varetagelse af en fusion mellem ministerområdets to største styrelser.
  • Andre udviklingsprojekter: Integration mellem det statslige lønsystem SLS og mTID, således at engangsløndele kunne fødes direkte ind i SLS fra mTID. På grund af ressourcemangel blev opgaven dog ikke gjort færdig, men alt forarbejdet var gjort.
  • Content Manager: endelig havde jeg opgaver med kommunikation via styrelsens intranet på platformen Microsoft Sharepoint 2003. Jeg fungerede som webredaktør, hvilket vil sige, at jeg kvalitetssikrede materialerne og sikrede, at de var webegnede, inden jeg selv udformede og vedligeholdt de relevante sider.

Udenrigsministeriet 2005 – 2008

  • Projektleder: Åremålsansat specialkonsulent med speciale i tidsregistrering. Jeg forestod udvikling og implementering af tidsregistreringssystemet UMtid og varetog den daglige administration og support til 2.700 brugere.
  • Mine opgaver bestod i projektforløbet i leverandørstyring, uddannelse af (super)brugere, beskrivelse af ministeriets behov for ændringer i standardsystemet, registrering af systemfejl, opfølgning på leverandørens rettelser samt udarbejdelse af tids- og implementeringsplaner. Herudover var jeg ansvarlig for projektets økonomi.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik 2004 – 2005

  • Projektleder: Specialkonsulent/chefkonsulent fra maj 2004 med ansvar for at implementere tidsregistreringssystemet mTID for 600 brugere. Opgaveportefølje som beskrevet under Udenrigsministeriet herover.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen 2000 – 2004.

  • Chefkonsulent fra februar 2003 med ansvar for at udarbejde og forhandle resultat- og direktørkontrakter, interne styringsdokumenter, årlige bevillingslove, regnskaber, regnskabsmæssige forklaringer og større økonomiske analyser. Tillige sparringspartner for yngre fuldmægtig
  • Projektleder på projektet: ‘Resultat- og ØkonomiStyring’ (RØS) fra juni 2001 til december 2002. Jeg opbyggede, bemandede og ledede et projektteam bestående af fem medarbejdere. Projektet var et komplekst organisations- og ledelsesudviklingsprojekt, der bragte styrelsen på forkant med kravene til den statslige styring.
  • Fuldmægtig fra april 2000 med ansvar for at skabe et centralt ledelsesinformationssystem til afløsning af en række decentrale Exceleark

Økonomi- og Erhvervsministeriets departement 1999-2000.

  • Projektmedarbejder på projekt om koncernstyring. Min væsentligste opgave var at udvikle et fælles registreringsgrundlag

Danmarks Radio, TV-Økonomi 1999

  • Økonomikonsulent.

Socialministeriet, Den Sociale Sikringsstyrelse 1994-1999.

  • Budgetkonsulent fra juli 1996. Ansvarlig for – og forhandlinger med departementet om – styrelsens overgang til kontraktstyrelse og ansvarlig for design af tilhørende økonomimodel i form af en taxameter-ordning
  • Projektleder for ‘Omstillingsprojektet’. Formålet var en omkostningsreduktion. Midlet var – i tæt samarbejde med styrelsens direktør og chefer – at sikre procesoptimering via omlægning af arbejdsgange, sammenlægning af kontorer og kompetenceløft til medarbejderne
  • Fuldmægtig fra august 1994 med ansvar for interne budgetter, bevillingslove og lønstyring. Tillige ansvarlig for udvikling, implementering og daglig drift af ledelsesinformationssystem

Socialministeriet, Arbejdsskadestyrelsen 1990-1994.

  • Budgetmedarbejder fra januar 1992. Bidrag til bevillingslove, omdannelse til statsvirksomhed og fristyrelse samt ansvar for at opbygge en månedlig produktionsstatistik, der senere blev til et egentligt ledelsesinformationssystem
  • Personsagsbehandling (ulykkestilfælde) fra juli 1990

Systemkendskab

Hele Officepakken, Windows 7, Windows XP, WordPress, Sitecore, Joomla, Microsoft Sharepoint 2003, Remedy, SQL-databaser og php.

Offentliggjorte artikler og foredrag mv.

  • 2003: ‘Strategisk økonomistyring i staten’, Økonomistyrelsens Værktøjskonference. Oplæg med fokus på at skabe sammenhæng mellem intern og ekstern styring samt omkostningsbevidsthed vha. resultatkontrakter og omkostningsbaserede regnskaber.
  • 2003: ‘Sådan integrerer du aktivitets- og ressourcestyring med resultater’ på Confex-konferencen ‘Offentlige controllerværktøjer’. Indlægget drejede sig primært om at skabe kobling mellem ekstern og intern styring.
  • 2002: ‘Forbedret økonomistyring med aktivitets- og ressourcestyring’. Oplæg på Navision Stat konferencen. Indlægget drejede sig specifikt om bestiller-/udførermodellen, som jeg har implementeret i Patent- og Varemærkestyrelsen og udviklet sammen med core-team.
  • ‘Forbedret styring gennem klar registrering’ af Stegemüller og Ole Lykke Christensen, PA-Consulting Group. Tidsskrift for Revision og Regnskabsvæsen, nr. 11.2001. Artiklen drejer sig om de rapporteringsbehov, der kan opfyldes, når registreringsgrundlaget er intakt.
  • ‘Erhvervsministeriets koncernregistreringsgrundlag’; Marts 2000. Et registreringsgrundlag er en forudsætning for at skabe sammenlignelighed, hvilket blandt andet er en styrke, når der gennemføres benchmarkanalyser og opstilles fælles nøgletal.

Foreninger m.v.

  • Medlem af Mensa Danmark.
  • Sidder på foranledning af Rigsarkivaren i ArkivalierOnlines Brugerråd
  • Er medlem af menighedsrådet for Hvidovre Sogn. Aktiv i tre forskellige udvalg.

Kompetenceudvikling

  • Forår 2013: ’RejsUd for brugere’ og ’RejsUd for systemadministratorer’.
  • Efterår 2007: Billedbehandling med PhotoShop; Fjernundervisning – FOF. Et meget praktisk orienteret forløb, der sætter deltageren i stand til at anvende PhotoShops muligheder i praksis. Efter forløbet kan man aflægge prøve og blive certificeret hos IT-Erhverv.
  • Efterår 2005: PHP, MySQL og Apache; FOF. Forløbet havde fokus på at programmere i php og at hente data i SQL-databaser samt at bruge og præsentere indholdet på websider.
  • Efterår 2004: Introduktion til html; FOF
  • 2003: ‘Gør stress til din forbundsfælle’; DiDen Europæiske Union
  • 2001 – Okt. 2002: Personligt lederudviklingsforløb over ni weekends; Psykoterapeuterne
  • 2001: Uddannelsesforløb for Yngre Ledere; Vision Management. Forløbet drejede sig primært om situationsbestemt ledelse
  • Maj 2000: EFQM-assessor i henhold til Excellence Modellen; DiDen Europæiske Union
  • 2000: Procesudvikling; PA-Consulting Group. Kurset drejede sig om metoder til optimering af processer
  • 1999: Økonomichefkonference; Økonomistyrelsen
  • 1998: Evalueringskonference om virksomhedsregnskaber 1997; Økonomistyrelsen
  • 1997: Evalueringskonference om virksomhedsregnskaber 1996; Økonomistyrelsen
  • 1997: Controlling i staten; Økonomistyrelsen
  • 1996: Økonomistyring under nye styreformer; Danmarks Forvaltningshøjskole
  • 1994 – feb. 1995: Konsulentuddannelsen; Danmarks Forvaltningshøjskole

Fritid

Kreativ fotografering, web-udvikling, rygsækrejser (hidtil Vietnam, Thailand, Tanzania og Mellemøsten), cykelsport, bjergvandring og -bestigning (2002: Kilimanjaro, 2010 Fansipan), skating.

I øjeblikket arbejder jeg fuldtids på et forskningsprojekt om dømte fra Horsens Tugthus i 1800-tallet. Projektgruppen består af i alt fire personer, og jeg har som en naturlig del påtaget mig rollen som projektleder.

/12 Kommentarer/i /af

Skifte kan betyde mange ting

Skifte kan betyde mange ting

Leg med ordene

Skifte kan betyde mange ting. Jeg tager fat på nogle af dem:

Forhøjet stofskifte

For ca. tre måneder siden konstaterede min egen læge, at jeg havde forhøjet kolesterol. Da jeg ikke spiser fed mad, er det sikkert en bivirkning til noget af det medicin, jeg spiser. Hun satte mig så i behandling.

Forleden dag var jeg nede til kontrolblodprøver. Kolesterolet er fin nu, det samme er D-vitamin og kalk, som Pernille i Distriktspsykiatrien bad mig gøre noget ved, da jeg har været i underskud i lang tid.

Nu er der så bare kommet et nyt problem: Forhøjet stofskifte. Tallene kan fare op og ned, så hun laver kontrolprøver i næste uge. Jeg gik hjem og læste om symptomerne, og nogle af dem passer på en prik:

  • Varmefornemmelse – jeg går tit rundt og er lidt “klam”
  • Svedtendens – helt rigtigt men jeg har bare tilskrevet det alderen
  • Koncentrationsproblemer – men det skyldes vel bare det bipolare
  • Muskeltræthed – hver morgen jeg går fra stationen til FKN føles benene som om, jeg har sovet alt for lidt, men det har jeg ikke.
  • Muskelstivhed – når jeg står ud af sengen, er det som om jeg næsten ikke kan gå eller som om senerne er for korte. Det gør faktisk ondt.
  • Synsforstyrrelser – jeg har tit en lup fremme men har bare tænkt på nye briller.

Er det nu bare en ny bivirkning til den medicin, der holder mig i live? Litium kan være synderen. Jeg orker simpelthen ikke at fejle mere. Jeg synes, jeg har taget min del af verdens dårligdomme.

Jobskifte

Et andet skifte, der ligger og lurer i baghovedet, er et eventuelt jobskifte 1. januar 2017. Nogle vil mene, at jeg bekymrer mig for meget. Selv mener jeg, at det er en “adækvat forholden sig”. Der er faktisk kun fire måneder til. Jeg går med en form for selvmedlidenhed over, at jeg måske kun kan få ro i livet i syv en halv måned ad gangen. Det synes jeg faktisk ikke er retfærdigt, eftersom jeg knokler for det, i det omfang jeg er i stand til det. Jeg gør mit bedste for at komme og være i topform hver dag, og jeg gør mit bedste for ikke at have fraværsdage.

Jeg føler mig forholdsvis sikker på, at Folkekirkens Nødhjælp gerne vil beholde mig, hvis de kan finde pengene. Måske ikke lige i HR men så måske i en anden afdeling – og det er jeg naturligvis rede til.

Hvis vi skifter leverandør af HR-systemet, er vi i hvert fald ikke færdige 1. januar – så jeg er måske ikke helt uvildig i min rådgivning, men det ser jeg som et almenmenneskeligt træk, og det har jeg naturligvis sagt til Sune. Selvfølgelig havde han selv tænkt det, men jeg kan bedst lide “ordet på bordet”. I det hele taget har vi en åbne dialog, og det er jeg glad for.

Mit fleksjobkonsulent i kommunen skal hjælpe med at finde nyt job om nødvendigt. Jeg tænker bare, at det arbejdsmarked, jeg har fokus på, ikke er det, han kender til. Jeg skal bare ikke ud i en blomsterforretning eller en vuggestue. Både blomster og børn dør af det. Bodil har sagt, at hun vil komme at kigge og få sig et billigt grin. Hun og andre er velkomne. Herudover kunne jeg i et helt år ikke finde et job på ordinære vilkår. Hvordan skulle jeg så kunne finde et fleksjob?

Regeringsskifte

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ønsker mig et folketingsvalg og et efterfølgende regeringsskifte. Egentlig frygter jeg, at DF tager sig sammen til at “gå i regering” med alle deres sindssyge idéer. Men Eric skrev forleden, at hvis de kommer til magten kan de ikke længere komme til alle de billige point, som de kan, når de ikke har en ministerpost.

En ting, der kan gøre mig rasende, er den nye såkaldte “helhedsplan” og forslag til finanslov, hvor de dårligst stillede betaler for de rigeste.

Forleden læste jeg en artikel i Altinget om produktionsskolerne. Det er regeringens opfattelse, at tusinder af elever på produktionsskolerne skal have markant lavere skoleydelse end i dag. Dem under 18 år skal ingenting have, og de 18-årige skal have en ydelse, der svarer til SU.

De unge, der går på en af de 82 produktionsskoler, er de svageste unge, vi har. De har ikke klaret sig godt i skolen, de har evt sociale problemer og de har problemer med at komme ind på en ungdomsuddannelse. Hvor skal de så være?

Enhedslistens Jakob Sølvhøj kalder forslaget skandaløst. Han finder det desuden grotesk, at regeringen ”vil ramme produktionsskoleeleverne så hårdt”, når den samtidig har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan flere unge kan hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse!

 

 

 

/34 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Invalid

Invalid

Nu er jeg invalid

Det lyder absurd, men alligevel vil jeg dele glæden med alle mine trofaste læsere: Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP (Nu P+)) har i dag meddelt, at de tilkender mig invalidepension med virkning fra 1. august i år og til min død. Det skyldes, at deres lægekonsulent har vurderet, at jeg er 2/3 invalid. Altså det er vel lidt absurd at være glad over at blive erklæret invalid. Det handler bare om penge – mange penge – selv efter skat.

Jeg sendte JØP det samme materiale, som rehabiliteringsteamet havde til rådighed. Og det var åbenbart tilstrækkeligt.

Der er utrolig meget, der nu bliver lettere!

  1. Jeg kan betale tandbehandlingen selv og slipper for at bede om hjælp til det i Hvidovre Kommune. Jeg hader ikke at kunne klare mig selv.
  2. Hvis jeg står uden job 1. januar 2017, kan jeg vist nok klare mig for ledighedsydelsen sammenlagt med invalidepensionen.
  3. Jeg kan bringe min kassekredit i nul (den har jeg “levet af” i et par år), og derefter få det endelige overblik over økonomien igen. Før i tiden havde jeg fuldstændig styr på alting, men de seneste to år er det gledet mig af hænde. Jeg har overlevet fra dag til dag, og har ikke kunnet overskue at få styr på sagerne.
  4. Jeg kan tænke på at rejse igen. Jeg har ellers haft indstillet mig på, at rejserne tilhørte en svunden tid. Det er livskvalitet at kunne rejse.
  5. Rosinen i pølseenden: Jeg mangler faktisk et par nye sko.

Endelig kan jeg helt slippe bekymringerne om indtægt og bolig. Jeg har undersøgt om kommunen skal modregne. Det skal de ikke – pengene er mine.

Det er altså en stor dag, og jeg ville da lige dele den med jer.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.