/8 Kommentarer/i /af

Dygtig!

Dygtig!

Først: Endokrinologisk ambulatorium

Ikke dygtig!

I formiddag var jeg til en form for undersøgelse på Endokrinologisk ambulatorium. Det var noget mærkeligt noget. For det første mente han (lægen), at jeg ikke var kommet til en krævet blodprøve. For det andet mente han, at jeg havde taget for lidt af de betablokkere, som egen læge havde anvist mod det forhøjede stofskifte. Det var som om, han mente, at når jeg kom lige fra psykiatrisk afdeling, havde jeg nok ikke tjek på mine ting. Jeg blev ærlig talt sur. Da jeg netop har dårlig hukommelse, er jeg meget omhyggelig med at skrive ned i kalendere, noter mv. Jeg svarede delvist ved at fortælle, at der måtte være gået noget galt, da jeg aldrig havde fået indkaldelse til denne undersøgelse i min e-boks. Det ændrede lidt på stemningen.

Dygtig! Melita Svraka er en hammer-dygtig overlæge, og jeg kan lide hende

Så er det altså noget andet med Melita her på 808! Jeg havde tid kl. 12:30 i dag, og som altid var jeg forberedt. Vi nåede ikke det hele, inden hun skulle til konference, men så kom hun da bare tilbage… Det, synes jeg, er flot. Hun er åben, sød og smilende og lytter tålmodigt til alle mine noter, også det som hun egentlig ikke som psykiater burde tage sig af. Jeg anser hende for meget dygtig! Hun er speciel, men det er jeg jo også selv.

Vi startede med medicinen, som der er skruet så meget op og ned på, at jeg har mistet overblikket over, hvordan jeg skal dosere derhjemme. Vi var enige om, at jeg nu er stabil, og vi lader det være, som det er lige nu. Herudover vil hun undersøge, hvad der er op og ned på de der betablokkere. Det er jo egentlig slet ikke hendes opgave, så det er rigtig pænt af hende, at hun vil kigge på det.

Endvidere kunne hun i sit system se, at jeg ikke har forsømt nogen blodprøver! Det kan være, jeg skal ringe til Endokrinologisk ambulatorium og fortælle dem det? Jeg er jo altså ikke blevet dum af at blive syg. Det er et af mine mantraer.

Medicinen: Jeg er bange for at dosere forkert

Måske er jeg lidt for hysterisk med min medicin, for jeg er altid bange for at gøre det forkert. Og selvom jeg prøver at være omhyggelig, går det tit galt. Jeg har tastet det hele ind i en app fra apoteket netop for at få overblik, men det glipper alligevel for mig. Inden jeg tager herfra, vil jeg bede en medarbejder bistå mig med en gennemgang. Så må det da blive rigtigt! Jeg har noget respekt for alle de giftstoffer, som jeg tager så mange af, at jeg må gå frem og tilbage til skabet i badeværelset to gange, når jeg skal hælde op, da jeg ikke kan bære dem af én gang.

Væresteder

Melitas og min snak udviklede sig til at handle om såkaldte væresteder. Umiddelbart er det ikke noget for mig. Jeg har engang været på visit i “Samleren” i Hvidovre. Medarbejderne var søde og viste rundt. Der var to brugere, der hæklede. Der er intet galt i at hækle, det er bare ikke noget for mig, og det åbner ikke for så mange samtaler. Men ok væresteder er åbenbart et mantra, og jeg er nødt til at være åben for de forslag, jeg får, hvis jeg ikke skal havne i et limbo derhjemme den 2. januar 2017 som overgang til at komme her igen. Nu har de lappet mig sammen for Gud ved hvilken gang; det skulle jo gerne holde.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i /af

Udkast til pjece om behandlingsplaner

Udkast til pjece om behandlingsplaner

Stimulans til hjernen

Jeg kom til at love at lave et udkast til pjece om behandlingsplaner. Jeg har hygget mig med det, og jeg har kvalitetssikret med både patienter og personale. Afdelingssygeplejersken blev glad for resultatet. Så er det jo sjovt at bruge tid på den slags.

Udkast af Stegemüller

Nedenstående udkast er drøftet med og “godkendt” af:

Personale: (navne på fire forskellige medarbejdere).
Patienter: (navne på en lang række patienter).

Flere havde fine input, der alle er indarbejdet. Min idé har været:

  1. Tage udgangspunkt i vejledningen, der findes på Folketingets hjemmeside
  2. Tage udgangspunkt i din “Patientforberedelsesliste”
  3. Skabe ét samlet dokument, så man som nyindlagt ikke skal forholde sig til – og hitte rede i – flere dokumenter. Jeg er altid selv forvirret, usikker og bange for at blive sendt hjem i starten af min indlæggelse og ville ikke kunne håndtere flere dokumenter ad gangen
  4. Bruge et enkelt og klart sprog som alle kan forstå. Det er især testet på XX, der siger, at hun ikke er så god til at læse og bruge sproget.
  5. Skabe et indhold, der kan samles i en af de små A5-pjecer
  6. Kun medtage de vigtigste spørgsmål fra dit papir kaldet “Patientforberedelsesliste”.

Behandlingsplan

Det fremgår af Psykiatrilovens § 3, stk. 3, at vi – i samarbejde med dig – skal udarbejde en behandlingsplan inden for den første uge, du er hos os. Reglen er omtalt i denne vejledning.

Formålet med behandlingsplanen er blandt andet at

  1. skabe klarhed over dine symptomer og din lidelse
  2. beskrive resultatet af dine samtaler med den behandlingsansvarlige (over)læge
  3. opstille en plan for behandlingen, og
  4. komme med et bud på den forventede varighed af indlæggelsen
  5. Hvis din tilstand ændrer sig, skal planen revideres.

Du har krav på at få udleveret en kopi af behandlingsplanen, og når du har fået den, er det en god idé at gennemgå den med din kontaktperson.

Inden mødet om behandlingsplanen kan du og din kontaktperson forberede mødet. Det er ikke et krav. Herunder finder du en række spørgsmål, du kan bruge som inspiration:

I kan blandt andet tale om

  1. Hvem deltager på behandlingsplanmødet, og hvor og hvornår foregår det?_______
  2. Har du andre forslag til deltagere (fx pårørende, bisidder)? _______
  3. Hvordan kan kontaktpersonen støtte dig på mødet? ______
  4. Har du særlige ønsker til mødet?______
  5. Har du særlige ønsker til denne indlæggelse? _______
  6. Hvordan oplever du effekten af den medicinske behandling?_______
  7. Har du selv sat mål op for din behandling? Hvis ja hvilke? __________
  8. Hvem, mener du, kan støtte dig i at opnå dine mål (fx DPC, OP, OPUS eller andre)?_____
  9. Har du andre emner i relation til din lidelse eller dine symptomer, vi skal være opmærksomme på, når vi udarbejder din behandlingsplan? _________

Information til pårørende

Må vi give dine pårørende en kopi af behandlingsplanen? Ja / Nej

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Ugeskemaer, jf. Psykiatrilovens § 3, stk. 3

Ugeskemaer

Ugeskemaer og behandlingsplaner

I min seneste behandlingsplan – Psykiatrilovens § 3, stk. 3 – findes ordet “ugeskema” flere gange. Jeg var ikke klar over, hvad det gik ud på, og derfor tænkte jeg, at det ikke var noget for mig – jeg er jo rigid? Jeg har ingen problemer med at strukturere mine dage, der bliver gjort rent og købt ind osv. Hvis jeg ikke orker noget, gør jeg alligevel bare én ting pr. dag. Jeg troede, ugeskemaerne skulle bruges til den slags. Jeg blev klogere!

Psykiatrilovens § 3, stk. 3: Stk. 3. Overlægen har ansvaret for, at der opstilles en behandlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten inddrages og høres om planens indhold, samt at patientens samtykke til dens gennemførelse til stadighed søges opnået. En kopi af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre denne frabeder sig dette.

Rullende udslusning er en individuel plan

De har tilbudt mig en “rullende udslusning”, og det er jeg taknemmelig for, især når man påtænker det enorme pres, der er på de 13 åbne pladser til det kæmpe optageområde. Man kunne sagtens mene, at jeg er udskrivningsklar og bare skille sig af med mig hurtigst muligt. Rullende udslusning er en individuel plan og går for mig ud på, at jeg begynder lige så stille at gå på arbejde og at øve mig på at sove hjemme. Mht. arbejdet har vi aftalt, at den første dag er alt ud over en time en succes. Det giver en vis tryghed.

Når man ikke kan overskue dagene

Pludselig kunne jeg slet ikke overskue tirsdag og onsdag, og det hele kørte rundt inde i hovedet sammen med filmen/drejebogen, som kører ufortrødent videre.

  • Tirsdag skal jeg til menighedsrådsvalg og stemme på mig selv, så jeg da får én stemme. Når afstemningen er lukket, skal vi kl. 20:30 have et glas vin, mens vi venter på resultatet.
  • Natten til onsdag skal jeg sove hjemme.
  • Onsdag skal jeg tidligt op og på arbejde for første gang i fem uger (vist nok), og jeg er meget nervøs for at komme over dørtrinnet og for den første time. Jeg kunne bare ikke overskue det.

En af mine egne kontaktpersoner var på arbejde i aftes, så jeg klagede min nød til hende. Herpå kom der gang i ugeskemaerne med plan A og plan B hver dag i den kommende uge. Og så måtte jeg overgive mig. Jeg har brug for overblikket, og jeg tror på, det fungerer, men selvfølgelig skal det stå sin prøve i virkelighedens verden.

Samlet set får det mig til igen at konkludere, at de er enormt dygtige og dedikerede på 808. Jeg er meget glad for altid at have et sted at søge hen, når læsset igen vælter.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Dedikerede medarbejdere i psykiatrien

Dedikerede medarbejdere i psykiatrien

Det hænger sammen af én årsag

Dedikerede medarbejdere i psykiatrien

Jeg har tænkt på det længe: alle medarbejderne på afdeling 808 er utrolig dedikerede. De gør alle deres allerbedste for patienterne, og de er altid til rådighed for en snak, når det er nødvendigt. Det kan da godt være, at det ikke er lige her og nu, men så aftaler vi en tid til et senere tidspunkt.

En mødte ind i sin ferie for at give mig ECT. Jeg synes, det er imponerende.

Flere af dem har været her i mange år og husker, da der var langt flere tilbud til patienterne fx keramikværksteder og cykelreparation. Tænk hvis det var her endnu, så ville tiden ikke føles så lang, som den af og til gør. Man kunne selvfølgelig tage lidt hjem, jeg har bare ikke rigtig mod på det endnu.

Fusion mellem Glostrup og Hvidovre – nu er det PCG

Den 1. februar i år fusionerede Glostrup og Hvidovre – sandsynligvis som led i en spareøvelse. To virksomhedskulturer skulle smelte sammen, men det kan jeg som patient (heldigvis) ikke mærke noget til. Det mest synlige er, at der ikke længere er skadestue i Hvidovre, og at man temmelig sikkert kan risikere at skulle opholde sig en nat i Glostrup for næste morgen at blive puttet i en taxa og kørt hertil.

Jeg spurgte dem i Glostrup, hvad en opredning, en ekstra rengøring mv. kostede for en nat. Svaret var 3.700 kr og hertil kommer så de ca. 200 kr. i taxa. Jeg har svært ved at se “effektiviseringsgevinsten”, som den slags også kaldes, når man ikke tør sige ordet “besparelse” højt.

Vist nok på samme dato smeltede afdeling 808 og 801 sammen, og også her skulle to kulturer smelte sammen. Det er lykkedes rigtig godt. Mange af medarbejderne er jo dem, jeg kendte på forhånd, og de er såmænd så dygtige, søde, rare, omsorgsfulde og hjælpsomme. Jeg kunne godt finde flere superlativer frem!

Med den nye organisation er der 13 åbne sengepladser til optageområdet Valby og Hvidovre. Det er jo fuldstændig absurd, når man sammenholder det med antallet af mennesker, der på et eller andet tidspunkt i deres liv rammes af psykisk sygdom; det er vist nok 25 pct. Befolkningstallet i optageområdet er ca. en kvart million mennesker.

Folk “ligger i kø” i Glostrup for at komme til Hvidovre, og er man her, kan man være sikker på, at man er syg nok. Hvem kan sige sig fri fra af og til at tænke noget i retning af: “Fejler jeg overhovedet noget, er det ikke bare noget, jeg har bildt dem ind?” Men det skulle der altså være sikkerhed for ikke kan ske.

Julehjælp

Julen nærmer sig, og de første tilbudsaviser med diverse tingel tangel er begyndt at dukke op. Nogen på afdelingen kan lide at kigge i den slags. Hvis det ikke havde været for dem, havde jeg såmænd aldrig opdaget det, da jeg ikke holder den slags og også har sagt nej tak til “Hvidovre Avis”.

Jeg er med i en Facebookgruppe med titlen “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”. Her toner Jørn Neergaard Larsens virkelighed frem i al sin gru. Jeg læser om mennesker, der har forsørgerpligt, som har 800 kr. eller mindre til forbrug, når alle de faste udgifter er betalt. Og om mennesker, der ikke har råd til deres medicin og går tomhændede hjem fra apoteket. Det gibber såmænd også i mig, når han siger 647 kr.

Mange i gruppen skriver allerede om julen, og om hvordan de skal kunne holde en bare nogenlunde anstændig jul for deres børn. Nedenstående link er fra websitet Folkekirken, og rummer rigtig mange muligheder for at søge julehjælp. Der er lidt flere muligheder inden for det kirkelige spektrum, end jeg var klar over.

http://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/advent-og-jul/julehjaelp

Nu har jeg jo ikke rigtig været i kirken en måneds tid, så jeg ved ikke, om der er kommet gang i arbejdet med Menighedsplejen. Hvis ikke er det på tide. Så vidt jeg har forstået på vores kordegn, er der kommet ekstra gang i indtægterne i kirkebøsserne, nu hvor vi også tilbyder MobilePay. Mange mennesker tager ikke portemonnæen med i kirke, men telefonen har man jo stort set altid på sig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.