, ,

Stavning eller kaos afsnit 127

Stavning eller kaos afsnit 127

Fokus har været andetsteds

I september har jeg haft travlt med andre ting. Jeg har gjort min bolig til deltager i det magasin, der engang hed »Skønne hjem«. Om det stadig eksisterer, ved jeg ikke.

Månedens udgave af »Stavning eller kaos« er derfor ganske kort. Du må nøjes med 11 input. Det går formentlig bedre i oktober.

Ved udgangen af september 2024 rummer Sprogdatabasen 1.228 eksempler.

Stavning eller kaos afsnit 127

1) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:10 den 2. september. Jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg skal mene: »Antallet af ulykker ved vedarbejde stiger«.

Stavning eller kaos afsnit 127

2) Det kan være, dette er for konservativt fra min side, men her styrer »at« verbet/udsagnsordet »smage«, som bør være en infinitiv/navnemåde. Det bør derfor være »Lær at smage vin,« hvilket Vinspecialisten Bjert da også skriver i selve invitationen, som han præsenterer lige nedenunder (man kan se de to tekster samtidigt, og så er det forvirrende). I min verden er ordet »smag« et substantiv/navneord.

Stavning eller kaos afsnit 127

Stavning eller kaos afsnit 127

 

3) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 18:30 den 8. september. Det svinder i stavekontrollen hos det statsejede medie, der burde kunne gøre det langt bedre: »Svindeproducent, Fmd. for Danske Svineproducenter«

Stavning eller kaos afsnit 127

4) dr.dk den 1. september kl. 22:12. Ud fra teorien om den største synder lander denne i »Danmarks Radio«. Fandtes denne teori ikke, ville den lande i “»Lydskrift«: »Ifølge nyhedsbureauet AP er der tale om en af de største demonstartioner, siden krigen brød ud«

5) I kategorien »Professionelle«: »Vores sang har også i denne uge klaret skærerne og opnået en 5. plads på Dansktoppen«.

6) Her passer »Lydskrift« nok bedst: »Udfordringerne bliver nu at få fuldt op i den virkelige verden«.

7) Det tror jeg simpelthen ikke på: »Idag fødte min datter X og min svigersøn Y den dejligste søn«. Herudover hedder det »I dag«, dvs. der skal være mellem rum efter I’et, men det er der tilsyneladende ingen, der kan finde ud af; heller ikke de professionelle.

8) Kilde: fælleskøkkenet hos psykologen, Stenhusvej nr. 7 i Holbæk. Selv skylder jeg ikke noget nogen steder: »Skyld det venligst tingene af«. Der er mere formørket sludder, men det finder du selv:

Stavning eller kaos afsnit 127

 

9) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 18:30 den 10. september. Jeg synes også, dette er uønsket: »Unge får oftere uønksede billeder og beskeder«

Stavning eller kaos afsnit 127

10) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 21:00 den 17. september. Jeg synes ikke, det er så sudnt at skrive så ringe, når man er det største statsejede medie: »Sudnhedsreform. Regeringen vil lave ny kæmpe Region Østdanmark«.

Stavning eller kaos afsnit 127

11) Utroligt men sandt at en »verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, der arbejder for at fremme menneskerettigheder blandt kvinder« skriver dårligt. I denne lille tekst tæller jeg ni fejl:

Stavning eller kaos afsnit 127

, ,

Stavning eller kaos afsnit 126

Stavning eller kaos afsnit 126

Kilder til Sprogdatabasen

Jeg henter de fleste eksempler til Sprogdatabasen på Facebook og så selvfølgelig hos Danmarks Radio, der ved udgangen af august 2024 udgør 7,8 pct. af eksemplerne (156 ud af 1.217), selvom jeg ikke jagter dem. Hvis jeg evt. står af Facebook for en periode, vil jeg mangle kilder, så det går ikke. Jeg er på den anden side ved at være der, hvor jeg skal passe på ikke at gentage mig selv for meget, for hvem synes, det er interessant gang på gang at læse om(kring) den udbredte brug af eksempelvis »Omkring«? Det er der vist ingen, der gør.

Ved udgangen af august 2024 rummer Sprogdatabasen 1.217 eksempler.

Når man skoser andre …

Jeg finder eksemplerne løbende, og det går bedst, når jeg også opdaterer kladden til artiklen i WordPress og Excelfilen løbende. Ellers har jeg måske glemt problemstillingen, kilden eller datoen for, hvornår jeg stødte på eksemplet. Af og til går det selvfølgelig galt, hvilket er træls men uundgåeligt.

Du skulle lige vide, hvor lang tid jeg bruger på den endelige korrektur. Selvom jeg også løbende gør mig umage, finder jeg altid fejl. Og når man skoser andre, skal man selvfølgelig helst selv være tæt på fejlfri. Fejlene består dels af sprogfejl, dels af forkerte kategoriseringer, og jeg prøver at fange begge typer, men helt fejlfrit vil det aldrig blive. Du må enten bære over med mig eller rette på mig. Det kan jeg sagtens tåle.

Citationstegnets/anførselstegnets langsomme hensygnen

Uden at jeg kender årsagen, er det tydeligt, at citationstegnet (som jeg foretrækker at kalde det, men der er frit valg på alle hylder), langsomt dør hen. Sproget.dk § 58 skriver, at tegnet har følgende hovedformål:

  1. Replikker og citater
  2. Forbehold
  3. Bogtitler og lign.
  4. Citat i citat

I forbindelse med bogtitlerne er tegnets formål vel egl. primært at tydeliggøre forskellen mellem brødteksten og så bogens titel, da det ellers kan være vanskeligt at afgøre, hvad bogen hedder.

Jeg fandt eksemplet herunder, hvor det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad bogen hedder. På grund af Aspergers syndrom ser jeg de fleste detaljer, så jeg har selvfølgelig set det store E, men der vil være mange læsere, der ikke bemærker det, og som derfor tror, bogen hedder »Få endnu en dag« eller helt ekstremt »Få endnu en dag af Freddy E. Silva som paperbackbog på dansk«.

Stavning eller kaos afsnit 126

Politikere m.fl. udelukker 10 pct. af indbyggerne, når de taler og skriver

Alle politikere er slemme til at tale om »danskerne«, når de formentlig mener »indbyggere i Danmark«.

Inger Støjberg fra Jyllandsdemokraterne er storslem, og med hende kan det være vanskeligt at afgøre, om hun mener det, eller om det er en talemåde.

Her er et eksempel fra Pelle Dragsteds Facebookprofil den 22. august: »Simpelthen fordi de fleste danskere ikke ønsker at muligheder, tryghed og frihed kun er for de rigeste«. Der kan nemt være mennesker med et andet statsborgerskab end dansk, der har de samme holdninger.

Se fx også billedet: »Dansk Industri gyser ved tanken om, at danskernes pensionsalder bremses ved 70 år«. Personer med et andet statsborgerskab end dansk, skal så have en anden og højere pensionsalder?

En indbygger i Danmark defineres som en person, der har registreret adresse her i landet. Institut for Menneskerettigheder opgjorde i februar 2023, at 10,5 pct. af indbyggerne ikke har dansk statsborgerskab, ergo er de ikke »danskere«. Prøv selv at lægge mærke til det, når du hører politikerne tale eller læser, hvad de skriver.

Hvis man virkelig ønsker at integrere mennesker med et andet statsborgerskab end dansk, skulle man måske starte med sproget? Hvis man konstant udelukkes fra det gode selskab, falder ens incitament til at »ville Danmark« måske en anelse hver gang? Selv ville jeg blive en smule såret hver eneste gang, jeg følte mig udelukket.

Stavning eller kaos afsnit 126

Stavning eller kaos afsnit 126

1) Kirsten Sanders sendte dette skønne eksempel fra TV2.dk/Gymnastik OL den 31. juli. Tusind tak Kirsten.

Hun spurgte »Jeg ved ikke helt, hvordan verdenspressen bar sig ad med at loope i flere timer. Men måske brugte de en lup – eller flere – undervejs for at nå at se Biles-fænomenet?«

Stavning eller kaos afsnit 126

2) Danmarks Radio, TV Avisen den 3. august: »Reklamer på Tik Tog bør forbydes«. Kort tid efter i samme udsendelse var det dog korrekt skrevet »Tik Tok«. Endnu engang mangler man konsistens.

Stavning eller kaos afsnit 126

3) Denne har det vist bedst i kategorien »Lydskrift«, selvom stavekontrollen reagerer prompte: »Det måtte departemendchefen overbevise ham om«.

4) Nyheder.tv2.dk den 5. august: »Hendes far drak, og derfor skulle hun bruge al sin energi på at passe på sine forældre og være klar til at løbe ned af trappen«. En journalist burde vide, at når der er tale om en bevægelse, bruges “ned ad”. Det kan man læse om her på “Sproget.dk”.

5) Dette er vel nærmest en pleonasme men ud fra teorien om den største synder, lander den i kategorien professionelle: »… hvis I ved, hvor de er, eller gerne vil aflevere dem tilbage«. Jeg synes ikke, man kan sige »… aflevere tilbage«. Enten er det vel »aflevere«, eller også er det »tilbagelevere«?

Stavning eller kaos afsnit 126

6) Den 2. august på Facebook i debatten om den kvindelige bokser med både X- og Y-kromosomer: »Det handler ikke om woke eller anti woke, men at opføre sig ordning«. Mit gæt er, at det er telefonens autofuldførelse, der har været på spil. Man kan ikke opføre sig ordning. Man bør opføre sig ordentligt.

7) Måske en træg begyndelse? »Er meget stolt over du er vores starts minister« .

8) »Ka’ De li’ østers?« er en dansk krimiserie i 6 afsnit, der blev produceret af ASA Film for DR og sendt første gang i september 1967. Serien er skrevet af Leif Panduro og Bent Christensen instrueret af Ebbe Langberg. Det hedder altså »østers«, som de ganske rigtigt skrev!

Af sammenhængen fremgik to gange, at denne forfatter burde have skrevet »østers«, hvilket selv den mest sløve stavekontrol foreslår: »Jeg er så vild med øster«.

9) Her er ikke andet end at udbryde »Lydskrift«, omend min stavekontrol også vågner: »Det vældter jo ind med sultne og kaffetørstige romantikerkunder«.

10) Samme forfatter lander denne gang i »Sjusk«: De vil alle sammen have »Rababertærte«.

11) Jørgen Carlsen har brugt muligheden for selv at indsende bidrag til sprogdatabasen. Tusind tak Jørgen. Han fangede nemt Danmarks Radio i følgende tre/fire eksempler ved OL’s åbningsceremoni i Paris i 2024:

Nej, man spadserer langs Seinen, og man sejler eller ror på Seinen: »De skal sejle langs Seinen«.

12) Jørgen skriver, at man i stedet for ordet »impact« lige så vel kunne have skrevet »virkning«. Det er jeg helt enig med ham i: »Små fejltrin har næsten lige så stort impact«.

13) Jørgen gør tillige opmærksom på, at det ikke hedder »sejleturen«. Det værste er dog »en god lille halv times tid«. Enten hedder det »en god halv times tid«, eller også hedder det »en lille halv times tid«. De to udtryk kan ikke kombineres: »Sejleturen på Seinen har man varmet op til i en god lille halv times tid«.

14) Jeg mener, at man spiser af en tallerken men med bestik. Det mener Den Danske Ordbog (DDO) også: »Donér dit gamle bestik til Mændenes Hjem, så beboerne har noget at spise af«:

Stavning eller kaos afsnit 126

15) Der er fire problemer i denne korte sætning, der derfor lander i kategorien »Udenfor kategori«:

  1. Der efterspørges i realiteten bare en enkelt person (men selvfølgelig gerne flere), derfor burde her stå »Nogen«.
  2. Det drejer sig næppe om forsøg med flygtninge men nærmere om forsørgelse af flygtninge. Min stavekontrol fortæller, at der ikke er ikke noget, der hedder »forsøgelse«.
  3. Der burde være komma foran »som«.
  4. Der skal ikke mellem rum før et spørgsmålstegn – eller andre tegn for den sags skyld. Vi sætter jo heller ikke mellem rum før fx komma eller punktum.

Stavning eller kaos afsnit 126

16) Kirsten Sanders sendte også de følgende hårrejsende sprogblomster via hjemmesiden.

De stammer fra https://nyheder.tv2.dk/ den 9. august, og de ryger lige lukt i kategorien »Journalist«. Josephine Adsbøl le sage de Fontenay burde måske finde en anden levevej? Det er lige før, jeg vil sige, at Danmarks Radio til sammenligning gør det godt:

»Et voldsomt flystyrtet har højst sandsynligt dræbt samtlige af de 62 …«

17) Denne skulle jeg virkelig kigge mig godt for for bare at skrive af: »urolighederne blandt højreekstremistister fortsætter«.

18) Når verbet/udsagnordet er en infinitiv/navnemåde, skal der ikke -r på: »Og i Danmark har politiet valgt at indfører visitationszoner i København«.

Stavning eller kaos afsnit 126

 

19) Stokkebækskolen i Svendborg er en professionel forfatter, og netop en skole burde have klaret følgende bedre:

Når der ikke er en bindestreg umiddelbart efter matematik, søger de »matematik«, og det kan man ikke. Der burde have stået »matematik-« så man ved, at resten følger senere. Jeg gætter på, at de mener »Stokkebækskolen søger matematik- og naturfaglig lærer …«, så det skal formentlig forstås som, de søger både en matematikfaglig lærer og en naturfaglig lærer, men sikker er jeg ikke. I det hele taget kunne meget være gjort anderledes for at skabe klarhed.

Stavning eller kaos afsnit 126

20) Jeg faldt over denne 23 år gamle post den 14. august 2024. Selv her så mange år efter undrer jeg mig over det overskydende mellem rum, og at navnet på vejen ikke er med stort: »Høst marked i Potteriet anno 2001«, men det er også længe siden, kategorien »mellem rum« har fået tilført nyt indhold.

Stavning eller kaos afsnit 126

21) Jeg laver en del adresseforespørgsler, da jeg ikke bryder mig om, at personer i min database, som må være døde, og som må være døde efter 1968, ikke har feltet dødsdato udfyldt. Den billigste kommune er vist Gentofte. De skal kun have 52 kr. pr. forespørgsel.

De skriver blandt andet »For at sende en forespørgsel på en bestemt persons adresse, skal du angive oplysninger omkring denne person«. Det er sikkert en fælleskommunal løsning, men jeg vænner mig aldrig til den udbredte brug af »omkring«.

22) Journalisten.dk den 16. august: »En af de tiltag som B.T. har iværksat på det seneste«. Tiltag er et t-ord, hvilket selv en journalist må vide.

23) Det er det heller ikke: »Hvorfor er det endelig sådan?«

24) Denne har det nok bedst i »svære ord«: »Men det evner politikerne jo desværre ikke at få implemteret«. Efter jeg fangede eksemplet, har vi dog fået en implementeringsminister, og så går det muligvis bedre?

25) Jeg begriber ikke, hvorfor en samtale nu er blevet til en talk: »Den har vi tilgode. Men jeg var heldig at gennemføre min egen forfattertalk med Gudrun«. Jeg placerer den i kategorien »Irriterende«.

26) Altinget den 23. august. Journalist Søren Dahl havde helt åbenlyst ikke tid til at læse korrektur på artiklen »Kommunen blev advaret om, at Julius kunne dø. Alligevel har den sløjfet næsten al hans støtte«, for den er fyldt med sproglige fejl.

Den værste er denne: »Frank Humle skriver endvidere, at Julius Thorslund skal være under opsyn, hvis han bliver syg eller får feber, da hans manglende hypnose gør, at han ikke selv er klar, hvor alvorlig, hans tilstand er«.

Af artiklen fremgår, at Julius mangler hypofysen. Der er vist intet galt med hypnosen. Det resterende sludder og vrøvl i denne ene sætning lader jeg gå upåtalt hen.

Stavning eller kaos afsnit 126

27) Denne lander lige lukt i lydskrift: »Og hvilke skuespilspræstertioner over hele linjen«.

28) dr.dk kl. 18:58, vist nok den 24. august. Her er gået kludder i tiden: »Efter anholdelsen i morgen, har politiet arbejdet hele dagen på Langeland».

29) Nyhedsbrev fra Statsministeriet den 29. august om regeringsrokaden. I følge DDO er udtrykket »doorstep« kendt siden 2001. Det betyder et kort, improviseret pressemøde, hvor deltagerne typisk står op. Det er jargon og interessant nok bruges udtrykket ikke på engelsk: »Der vil herefter være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads«. Det kunne næppe siges tydeligere, at man egl. ikke orker journalisternes fremmøde, men at man er klar over, at man ikke kan slippe. Når de skal stå op, bliver de nok ikke så længe.

30) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 30. august. Jeg ved ikke, om dette evt. er en smagssag, men jeg ville selv have skrevet »TVA: Regeringen fremlægger sit finanslovsforslag«, og det gør de da også et minut eller to senere.

Herudover hedder det »… regeringens finanslovsudspil …«

Stavning eller kaos afsnit 126

Stavning eller kaos afsnit 126

 

31) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 30. august. Enten må man skrive »Regeringens forslag til en finanslov« eller »Regeringsforslaget til en finanslov«. Det hedder under ingen omstændigheder »Regerings forslag til en finanslov«. Venlig hilsen en tidligere medarbejder, der har udarbejdet 23 finanslovsforslag.

Stavning eller kaos afsnit 126

32) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 30. august. Jeg tager mig til hovedet over, at Danmarks Radios medarbejdere ikke behersker selv den mest basale grammatik: »Regeringen vil prioriterer flere områder«.

Stavning eller kaos afsnit 126

33) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 8:00 den 31. august. Ingen kommentarer bortset fra at Berlinmuren faldt for 35 år siden (i 1989), og siden da har man ikke sondret mellem Øst- og Vesttyskland: »Fem sårede efter knivangreb i bus i Vettyskland«.

Stavning eller kaos afsnit 126


Stavning eller kaos afsnit 126


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos afsnit 125

Stavning eller kaos afsnit 125

Man mærker ferietiden

Sprogposten udkommer denne gang 24 timer “for tidligt”, for jeg har en rejse at gennemføre.

Juli er store-feriemåned, og jeg har selv været anderswo beschäftigt, så sprogposten er noget tyndbenet denne gang. Det bliver nok bedre i august.

Du har som altid den samlede database her.

Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Jeg er glad for bidrag fra dig.

Det kræver sejl at sejle

I forbindelse med at en student fra Viborg Katedralskole druknede og blev fundet, sagde Danmarks Radios journalist flere gange, at den unge var sejlet over Nørresø i Viborg i kajak.

Nej – at sejle kræver sejl. Og hverken en kajak eller en kano fører sejl. Man ror i kajak, og man padler i kano. Måske skal du også justere dit sprog?

Stavning eller kaos afsnit 125

1) Danmarks Radio, TV Avisen den 2. juli: “Randers kommunes rolle skal undersøges”. Et nyhedsmedie som Danmarks Radio bør vide, at navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort, jfr. Sproget.dk § 12, nr. 7. Og det skriver de da også på andre skilte om Randers Kommune i den pågældende udsendelse. Det er det med stringensen …

Stavning eller kaos afsnit 125

2) Danmarks Radio, TV Avisen 21:00 den 3. juli. Selve indslaget inde i TV Avisen var interessant nok. Det drejede sig blandt andet om, at en familie fra Greve havde brugt 50.000 kr. på at sende drengebørnene til en privat fodboldtræner. Der var fodbold stavet korrekt, men her i “Om lidt” kunne man godt have brugt en smule korrekturlæsning eller bare et drys stavekontrol: “Advarer mod at presse forboldbørn”.

Stavning eller kaos afsnit 125

3) Charlotte har sendt et bidrag – mange tak for det! “Brød opskrift Grennessminde”. Hun fandt vrøvlet her, og jeg kan kun være enig. Jeg forstår ikke, hvorfor der er så mange, der ikke længere kan finde ud af, om et navneord skal være i et eller to ord.

4) Denne lander i lydskrift: “Hvis flere turer stå frem og fortælle om deres hverdag og bekymringer i specialet …”.

Stavning eller kaos afsnit 125

5) Lige nu kan man hos Danmarks Radio se en tysk dokumentarserie fra 2022 (“Munich ’72”), og de kalder den “Terror ved Olympiaden”.

I mit vokabularium er “olympiade” tidsrummet på fire år mellem legene i den panhellenske helligdom Olympia, men det er vist en voldsomt forældet opfattelse fra min side.

Den Danske Ordbog (DDO) har et eksempel fra 1984, hvor Ude og Hjemme får lov at skrive “På lørdag eftermiddag ser Sportsafdelingen tilbage på årets sportshøjdepunkt, olympiaden i Los Angeles i august“. DDO skriver også både ordene “sommerolympiade” og “vinterolympiade”.

6) Det er underligt, at der er så mange, der ikke er klar over, at en yngling er en ung mand: “Dette er min ynglings sommerstrik“, og derudover burde der nok være sat en bindestreg, så det var blevet “Dette er min yndlings-sommerstrik“.

7) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 7:00 den 30. juli. En ekstrem oversættelse: “En ekstrem højesteret …”. Mon ikke det svarer til det, de fleste af os vil kalde Højesteret?

Stavning eller kaos afsnit 125


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos afsnit 124

Stavning eller kaos afsnit 124

Sprogposterne ændrer titel

Sprogposterne vil fra nu af (hverken “fremadrettet” eller “fremover” da sidstnævnte er retningen, man falder) ændre titel. De vil hedde “Stavning eller kaos afsnit x”, hvor x betegner nummeret i rækken af sprogposter.

  • Dels fordi jeg selv synes om ordspillet, dels fordi det bliver lettere at holde øje med antallet af sprogposter.
  • Herudover vil alle sprogposter fra nu af blive repræsenteret af det samme billede. Det skyldes hensynet til genkendeligheden. Hjernen elsker at genkende ting.
  • Det er muligt, Google også vil kunne lide disse ændringer.

Sprogposten er kort denne gang, da jeg har haft travlt med andre projekter, og fordi Danmarks Radio synes at have taget sig lidt sammen.

Sosjalmokratiet og Organisjoner

Sprogdatabasen handler om skriftligt u-dansk og helst det uvæsen, der kan dokumenteres. Men ørerne holder jo ikke fri, og derfor er det ulideligt, når fx statsminister Mette Frederiksen konsekvent siger “Sosjalmokratiet”, og når Anne-Dorte Rosgaard fra TV Avisen/TVA Live siger “Organisjoner”. Sidstnævnte er hun ikke alene om. I selveste “Klog på sprog” siger Morten Fogsgaard, innovationsdirektør og partner i UKON, næsten konstant “Organisjoner” i episoden fra den 20. oktober 2023, der hedder “Do you speak business?”. Det burde ikke ske i et sprogprogram.

Man kunne overveje, om det bare er fordi, de taler hurtigt, og mine ører hører for langsomt. Det synes jeg selvfølgelig ikke selv. Det hedder da “Socialdemokratiet” og “Organisationer”, og det tager kun et kvart millisekund ekstra at udtale samtlige stavelser. Det minder meget om “Bilder”.

Omkring “omkring”

Selvom jeg ikke er meget for det, må jeg give mig. Det fremgår af Den Danske Ordbog (DDO), at det er tilladt at bruge ordet “Omkring” som præposition. Du kan læse omkring det her i punkt 3 og 3a. Deres eksempler går tilbage til 1992, men det vil til stadighed krympe sig i mig. Det er ikke fra min mund, pen eller tastatur, du vil opleve fx “I denne danskopgave vil jeg arbejde omkring forfatteren Hans Scherfig”.


Du har som altid den samlede database her. Pr. 1. juli 2024 rummer databasen 1.177 eksempler.

Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Jeg er glad for bidrag fra dig.

Stavning eller kaos afsnit 124

1) TV Avisen den 1. juni kl. 8:00. Danmarks Radio burde betjene sig af konsistens, som også bare kan kaldes logik:

  1. når det ene udsagnsord/verbum skal ende på -r, skal det andet nok også.
  2. en anden mulighed er, at medarbejderne lærer “løber-reglen”: Siger man (evt. bare inde i hovedet) “… og løbe aftalen” er det nemt at høre, at det er forkert.

“Nu må alle kræve, at Hamas kommer til forhandlingsbordet og acceptere aftalen -“. 

Stavning eller kaos afsnit 124

 

2) TV Avisen den 1. juni kl. 18:30. Den kvikke stavekontrol fanger, at det hedder en “Kundeservicemedarbejder” og ikke en “Kundservicemedarbejder”.

Stavning eller kaos afsnit 124

3) En veluddannet forfatter, der ikke er klar over, at det hedder “i dag” – altså det er ikke i et men i to ord: “Jeg tager fra idag Politikens læsere med ud på min rejse på Middelhavet”.

4) Og timelærer søges til korrekturlæsning på de dyre annoncer på Facebook: “EUC Nordvest søger timrelærer til fransk på Thisted Handelsgymnasium”.

Stavning eller kaos afsnit 124

 

5) TV Avisen den 3. juni kl. 7:00. Danmarks Radio læste formentlig ikke med på sprogposten for maj måned, for så ville de have vidst, at det hedder “desinformation”: “Fond poster millioner i disinformation i EU”. Det er i øvrigt en fejl, der fanges af selv en simpel stavekontrol som min.

Stavning eller kaos afsnit 124

6) Radikal lokalpolitiker i Hvidovre mangler konsistens. Når det ene navneord/substantiv ender på -ende, skal det andet nok også. Selv en simpel stavekontrol fanger “togrejsene”: “Togene i Europa er ikke godt nok forbundne og det betyder færre togrejsene og flere flyrejsende”.

7) Toppolitiker mente i virkeligheden “trygge”. Måske var der tale om trykkeriarbejdere? “Vi skal sikre ordentlige og trykke vilkår for lønarbejdere”.

8) Af sammenhængen fremgik, at der var tale om tog i flertal/pluralis: “Lidt som om nogen har fået tåge på hjernen”. Vedkommende brød sig ikke om, at Enhedslisten mener, at der bør etableres et sammenhængende og billigere net af lyntog mellem de europæiske storbyer. Men det kan selvfølgelig være, det klarer op.

9) Toppolitiker glemte at se efter i DDO, hvordan “konto” bøjes i flertal/pluralis. Her kunne vedkommende have set, at ordet bøjes sådan i flertal/pluralis: “-en, konti eller -er, kontiene eller -erne”.

Det læser jeg sådan, at hovedreglen er konti/kontiene, men at kontiene kan blive til kontierne, ikke at de kan blive til kontoerne. Men jeg kan komme i tvivl om, hvad DDO mener. Mener du noget om det?

  1. Og “refleksion i” lyder i mine ører også sært. Det burde vel være “refleksion over”? Nåh, men lad det nu være.
  2. En ting, vi også lader være, er “at vække på krav”, der burde have været “at slække på krav”. Tak til Elin Høirup, der havde de skarpe briller på.

” ‘Den sorte svane’ burde skabe refleksion i at undtage krav om danske bankkotoer …”

Stavning eller kaos afsnit 124

 

10) Gad vide hvad der skulle have stået her: “Da det viste sig, at der blev givet støtte til terroristisme, trak EL støtten”. Stavekontrollen reagerer mærkværdigvis ikke, men “terroristisme” findes ikke i DDO. Det er et “lækkert ord”, selvom det ligger ikke helt godt i munden.

11) Her kunne forfatteren også have gjort sig den umage at læse teksten en ekstra gang: “Nye danse kartofler”. Teksten havner derfor i kategorien sjusk.

Stavning eller kaos afsnit 124

12) dr.dk den 6. juni. Når man slår “istandsætte” op i DDO, får man at vide, at det betyder noget i retning af at udbedre mangler eller bringe i orden ved at reparere, så det er næppe det, dr.dk mener. De har formentlig forvekslet det med “iværksat”:

“I foråret kom det så frem, at væggelusudbruddet i virkeligheden var en kampagne spredt på de sociale medier istandsat af Rusland”.

Stavning eller kaos afsnit 124

13) TV Avisen kl. 7:00 den 7. juni. Farvelægningen af ordene “I aften tørnede” er min og skyldes, at det er et sammensurium af nutid/præsens og datid/præteritum: “I aften tørnede EU-spidskandidaterne sammen …”

 

Stavning eller kaos afsnit 124

14) Denne er sød: “Gider boligselvskabet gøre noget?”

15) Der var ikke flere af de billige: “Og så kigger på dyre videoer”. Af sammenhængen fremgik, at der burde have stået noget med “dyrevideoer”, det vil sige videoer, hvor dyr medvirkede.

16) Dette er en variant af det, man ofte ser “Jeg er en middelaldrende kvinde”: “Selv om jeg er en middelalderen kvinde så havde I nok ikke regnet med at jeg ville smaske jer”. Eksemplet placeres i kategorien Udenfor kategori.

17) Og når vi nu er ved varianter over kendte temaer: “Det ligger latent og signaleriserer til menigmand hver eneste dag”.

Jeg slog ordet “signalisere” op, fordi jeg var overbevist om, at det ikke fandtes, men det gør det. DDO har dette eksempel fra Ritzau år 2000: “Manden signaliseres som 25-30 år, 180 cm høj og lys i huden”.

18) Om kort tid indfører jeg en underkategori til Danmarks Radio; den skal hedde “Va-nvittige ordde-linger”.

Eksemplet stammer fra dr.dk. Datoen er ukendt: “Hvor meget ved du om europæiske po-pstjerner?”

Stavning eller kaos afsnit 124

19) Eksemplet stammer fra dr.dk. Datoen er ukendt: “Styrelse sender milliarder tilbage til bolige-jerne”.

Stavning eller kaos afsnit 124

20) Jeg vænner mig i min grav, når jeg ser den slags: “Det tager lige lidt tid at vende sig til at sige 60 år”.

21) Her er en interessant anvendelse af en lang tillægsform/præsens participium: “Kollegaer i Nordjylland blev gjort uret da man forsøgte at placere aben hos Murersvendende”.

22) Det er den tid på året, hvor studenterne springer ud: “Mega stolt af din dimension i dag”. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “dimission”.

23) Den 12. juni havde Politiken forskellige skønne sprogforbistringer. Jeg holder mest af denne: “Syv par strømper til børn i æske”. Det er endnu sværere at give børnene strømper på, når de – altså børnene – er lagt i en æske.

Stavning eller kaos afsnit 124

 

24) Egentlig skulle dette billede fra TV Avisen kl. 7:00 den 1. juli jo have ventet og først være en del af juli måneds sprogpost “Stavning eller kaos afsnit 125”, men jeg kan ikke vente, for det er da en pest, at man ikke bruger stavekontrollen på landets største nyhedsmedie:

“Politiet advarer mod mulig aspest i røg”

Stavning eller kaos afsnit 124

25) Ugeavisen Svendborg den 26. juni: “Så kunne jeg gå hjem og hente noget tøj, siger Lizi Larsen, der gik hjem til fods“. Tjah, hvordan skulle man ellers gå?

Det svarer til, at jeg selv i årevis sagde og skrev “direkte ane”. Heldigvis var Anton Blaabjerg skarp og gjorde mig opmærksom på, at det var noget sludder, idet ingen har indirekte aner. Enten er det aner, eller også er det familie. Der findes ingen mellemvej.
Stavning eller kaos afsnit 124


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.