, ,

Om enqueten og om at blive glad

Om enqueten og om at blive glad

Enqueten kører stadig

Om enqueten og om at blive glad

På hjemmesiden findes stadig muligheden for at mene noget om siden. Indtil videre har 28 læsere taget mod invitationen, og jeg håber på endnu flere inden årets udgang, hvorefter enqueten fjernes (men resultaterne bevares naturligvis).

Man er helt anonym, hvis man svarer, for det, mener jeg, er det mest rigtige. Man skal turde skrive, at jeg er en kæmpe idiot, fuldkommen oldnordisk og racistisk eller noget der ligner uden at frygte for repressalier. Jeg er temmelig fredeligt stemt, men det kan enhver jo ikke vide.

I dag fik jeg et svar, jeg blev vældig glad for: En slægtsforskende læser mellem 81 og 90 år, som abonnerer på nyhedsbrevet, vurderer indhold og design til “5” og skriver blandt andet “Jeg kan lide dit sprog – rigtig dansk”.

Det glæder mig simpelthen. Så har jeg nået noget af det, jeg gerne vil, som er at demonstrere, at det er muligt at begå sig i tidens hastige medielandskab med sprog, interesser og holdninger, der er lidt antikverede, men alligevel at have læsere. Det smitter selvfølgelig af på, hvem læserne er. Den positive spiral …

De hidtidige besvarelser

Jeg er godt tilfreds, for det er læserne også! Det er selvfølgelig lidt som hønen og ægget, hvad kom først? Men pyt med det; for vi har på mystisk vis fundet hinanden. Læserne hænger på, og jeg skriver noget mere til dem, der har fortalt, hvad de bryder sig om. Det er den positive spiral …

En respondent var jeg klar over hvem var, da han var meget yngre samt professionel udi det at lave hjemmesider. Hans råd har jeg implementeret med det samme. Han syntes fx, at logoet var for stort og at det var ærgerligt, at mobilmenuen og bundmenuen ikke var mage til menuen i toppen. Det første havde han helt ret i, og det andet har jeg rettet på i det omfang, det var muligt.

  • Halvdelen af respondenterne slægtsforsker.
  • 43 pct. abonnerer på nyhedsbrevet. I parentes bemærket har det i flere år haft ca. 65 abonnenter.
    • Det er ikke de samme, for nogle går, mens andre kommer til. Nettotallet har bare holdt sig stabilt. Det er selvfølgelig ikke alverden, men jeg er godt tilfreds, når man indtænker det forholdsvis snævre interesseområde.
  • Vi kender som hovedregel ikke hinanden i “den virkelige verden” (29% ctr. 71%).
  • 75% er over 51 år.
  • 89% vurderer siden til “4” eller “5”, hvor “5” er det højeste.
  • Indholdet af fritekstfelterne kan ses her. Der er en volapyk-besvarelse a la “Vlnctj juk huk vgib”, jeg skal prøve, om jeg kan fjerne (det er desværre ikke bare at slette en post i en database).

Ulempen ved de anonyme besvarelser

Når spørgeskemaet lukker den 31. december i år, skal jeg selvfølgelig se nærmere på indholdet af de resterende besvarelser af fritekstfelterne. Er der mere, jeg uden videre kan gøre noget ved? Og her kommer ulempen ved de anonyme besvarelser ind. Det er nemlig ikke altid let at forstå, hvad respondenten helt præcist mener. Hvis du ikke har noget imod at træde ud af anonymitetens grå skær, vil du så ikke sende mig et billede af problemet?

Her er et par eksempler:

  1. “Det er virkelig irriterende at man bliver mødt af et pop-up-vindue når man lander og når så man har taget stilling, i mit tilfælde altid en afvisning, både her og andre stede, så har man efterfølgende en følgesvend i bunden af siden. Hvorfor så spørge først når man ….”
    • Jeg er helt enig med dig – hvis du ikke har noget imod at give dig til kende, vil du så ikke sende mig et billede? Cookiebanneret stammer fra en ret dyr tjeneste, så jeg vil gerne gå tilbage til sælger og spørge, om de ikke kan gøre det bedre, eller om de har tips til at afhjælpe problemet?
  2. Her ville jeg gerne fortælle, at sådan skal det skam være. Det har ikke noget med enheden at gøre; det er en standard for, hvordan kommentarer vises, men problemet er selvfølgelig mest tydeligt (og irriterende) på en telefon: “Layoutet i kommentarfelterne fungere ikke optimalt på mobilvisning. Det bliver smallere og smallere….”
  3. Jow jow da, selvfølgelig er siden responsiv (dvs. mobilvenlig), og når jeg selv prøver på min iPad 5th Gen, så ser alt ud, som det skal. Det kunne være herligt med et billede, der illustrerer problemet: “På min tablet hvor jeg normalt læser dit nyhedsbrev, vises de små ikoner i højre side hen over testen. Siden er måske ikke mobilvenlig?”
  4. Her kunne jeg vældig godt tænke mig et par forslag fra dig, og vide hvad du forestiller dig, da jeg netop ikke selv er videre kreativ: “Vær eventuelt lidt krativ, så siden får et præg, som stemmer overens med f.eks. indhold eller ejer. Det kan give siden lidt særpræg, så den understøtter sit indhold.”

Før Excel osv.

Og når vi nu er ved tal og opgørelser i procent, så faldt jeg over denne i Københavns Amt, Sokkelund Herred, Trinitatis Sogn, 1937-1941, KM, Fødte, opslag 324. Også dengang stillede man værdierne pænt op og forsøgte sig med grafiske fremstillinger.

Jeg synes, den er flot og præsten fortjener stor ros. Det har taget lang tid at tælle op og regne ud, da Trinitatis er et enormt sogn.

Om enqueten og om at blive glad

 


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg vil gerne bede om et rumtermometer

Jeg vil gerne bede om et rumtermometer

Sjov med klart sprog

Jeg vil gerne bede om et rumtermometer

For at sikre at jeg ikke har det hverken for varmt eller for koldt indendørs af hensyn til både varmeregningen, skimmelsvampe og mig selv, måtte jeg i dag på jagt efter et termometer.

Jeg synes ellers, jeg udtrykker mig ret klart både på skrift og i tale, men de ansatte i de to butikker var alligevel i tvivl og måtte “spørge ind” til mit ønske. Det var selvfølgelig pænt af dem.

I Kvickly

Ekspedienten spurgte, om det var til stuen? Ja, det kan man selvfølgelig godt sige. Jeg skal nu bruge det i mit arbejds- og soveværelse. Men mon ikke det kan bruges flere forskellige steder?

De havde slet ikke termometre ud over dem til køleskabe – og sådan et kunne jeg selvfølgelig have taget. Måling af temperatur er vel måling af temperatur?

Også i går havde de haft en kunde, der spurgte efter termometre. Jeg spurgte, om de så ville bestille nogle, når der nu var en klar efterspørgsel. Joh, det ville de muligvis gerne, men de var ikke sikre på, at de kunne få nogle hjem.

Min konklusion er, at jeg ikke er den eneste, der gerne vil have tjek på temperaturen.

Jeg vil gerne bede om et rumtermometerI Kop & kande

I Kop & kande, som jeg ellers har boykottet grundet deres manglende kundeservice, sagde jeg “Goddag. Jeg vil gerne bede om et rumtermometer”.

Ekspedienten spurgte: Til hvad? Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare, for eftersom jeg ikke var iklædt astronautdragt og ikke har meget lighed med Andreas Mogensen, var det jo nok ikke til rummet forstået som verdensrummet.

Jeg fik fremstammet “Øh, ja til rum”. Hun orkede at vise mig afdelingen for termometre. Og her havde de rent faktisk termometre, men kun avancerede, elektroniske, batteridrevne inde- og udendørstermometre, og sådan et måtte jeg så tage.

Nu til dags er der ingen grund til at have et termometer, der viser udendørstemperaturen. Det kan både dmi.dk, min iPhone, min iPad og mit Apple Watch klare. Jeg vil heller aldrig nogensinde være i stand til at få det monteret ud gennem et vindue, hængt op i en karm osv., så nu står det bare fint på natbordet og måler på livet løs for 129,95 kr. Det er tid at skrue ned for radiatoren og tage en trøje på.

Næste gang hiver jeg termometeret ud af køleskabet.

Bonus: Økologiske grydelapper

Grydelapperne var gået alt kødets (og grøntsagernes) gang, så jeg måtte have nogle nye. Kvicklys afdeling for grydelapper var erstattet af jule-tam-tam, så jeg forsøgte mig i Kop & Kande. Der var kun én mulighed: Rosendahl design i en helt forkert farve (grøn), økologiske og risikerer først at miste effekten efter 10 ganges brug.

Så de koster kun 13 kr. pr. gang … Det er det rene røveri, men man kan jo ikke rigtig undvære et par grydelapper.

Jeg forstår bedre og bedre de mennesker, der handler på nettet. Jeg synes ellers, jeg bor i storbyen, men pludselig opleves min by (Hvidovre) som en form for landsby i fx Thy.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Words don’t come easy – eller gør de?

Words don't come easy - eller gør de?

Hygger du dig også?

Words don’t come easy – eller gør de?

“Words” eller “Words don’t come easy” var et kæmpe hit for 40 år siden … Franske Elli Robert Fitoussi sang. Han er bedre kendt som F. R. David.

Jeg hygger mig med at samle eksemplerne til artiklerne om sprog og opdatere databasen. Hygger du dig med at læse artiklerne? Giv din mening til kende i spørgeskemaet i bunden af artiklen. Det kan besvares indtil den 31. december 2022.

Jo, svaret er indlysende. Ord kommer for let! Der mangler lidt omhu med og omsorg for sproget. Dansk er svært, men det er ikke umuligt, og ting, man ikke kan, må man prøve at lære. Man bliver kun bedre til et eller andet, hvis man øver sig.

Nogle argumenterer med, at det nærmest er en demokratisk rettighed at formulere sig, som man nu bedst kan. Og det er der bestemt noget rigtigt i, når det gælder de private sprogbrugere. Men både private og professionelle sprogbrugere (inklusiv Danmarks Radio) kan gør det bedre, hvis de vil.

Vil de ikke eller er de bare ligeglade? Særligt for Danmarks Radio gælder det, at de bør være en form for fyrtårn for både dig og mig. En institution vi kan lære den bedste fremgangsmåde af. (Jeg var lige ved bare at skrive “best practise”, men det går nok ikke at servere en anglicisme her). Aktuelt kan det dog ikke anbefales at skrive af efter Danmarks Radio.

Nu til dags har vi mange hjælpemidler, der kan bistå os i kampen mod sprogligt sjusk. Stavekontrollerne og Den Danske Ordbog kommer ind på en delt førsteplads. Det kan undre, at så få bruger dem.

I forbindelse med denne plakat fra valgkampen, kom jeg til at tænke på et ordspil: Vi kunne gå over til at erstatte “fordom” med “fordum”. Mht. til sidstnævnte kan mellem rum indsættes efter eget ønske:

Words don’t come easy – eller gør de?


1. Der er mange versioner af “i hvert fald”. I første omgang læste jeg denne som “affald”: “Eller i alfald ud af Folketinget”. Nogle prøver at klare problemet ved at skrive “i alle fald”, men den version kender DDO ikke.

2. Dette giver ikke meget mening: “Fun fact: jeg forærede solbriller til Grandmaster Flash. Ikke backstage men pre-show”.

3. Afsenderen er Danmarks Radios liveblog den 11. oktober om situationen i Ukraine. Der er stadig ikke råd til at læse korrektur, hvilket kunne have byttet lidt rundt på bogstaverne, så de kom i den rigtige rækkefølge: “Derfor bad myndighederne indbyggerne om at tage luftalarmener alvorligt”.

4 og 5. Disse to stammer fra en kandidat til Folketinget, som forklarer, hvad omfordelingsprincipperne går ud på. Når man skræller det udenbyske af, er jeg enig med hende. Jeg har altid selv betalt al min (top-)skat med glæde, da jeg tror på fællesskabet:

  • “What, det lyder jo som en ren win-win”, og
  • “Så stay kritiske, kids, og god valgkamp”.

6. Denne forhenværende politiker anbefaler os at stemme på Enhedslisten; det er ingen dårlig idé. Jeg tror bare ikke på princippet: “Vi har et godt rationsprincip for fuldtidsvalgte og ansatte”, derimod bakker jeg op om rotationsprincippet.

7. Når man har udenlandske rødder, er det helt umuligt at se og/eller høre, at dette er forkert: “Vægst skaber arbejdspladser og velstand er en myte”. Så vidt jeg kan se, var skribenten tysker og derfor undskyldt, men en kvik dansk stavekontrol kunne være trådt i karakter.

8. Normalt gengiver jeg ikke kommentarer i deres fulde ordlyd, da jeg ikke ønsker at udstille enkeltpersoner, men denne bekræfter til fulde min antagelse/fordom om, at jo længere til højre for den yderste højrefløj, man befinder sig, jo dårligere uddannet er man: “hun lukket drt hele ned. Skyld i flere foreninger lukket.. og puting er sku ikke skyld. Hvor mange milliarder har hun ikke givet til et kurupt land. Mange er flyttet på grund af hend.”

Det var et svar på, at jeg skrev følgende om statsminister Mette Frederiksen:

“Ja for søren.

Det var statsministeren selv, der egenhændigt:
1) slap pandemien løs i Wuhan,
2) bad Putin invadere Ukraine den 24. februar 2022,
3) bad De Økonomiske Råd slippe inflationen løs og endelig
4) sørgede for at sprænge hul i tre gasledninger i Østersøen.”

9. Jeg troede, at det med at gå op i småting som grammatik, stavning og den slags var en samfundsbevarende (er lig konservativ) hobby, men billedet herunder viser, at jeg tog fejl. Jeg har fået lov at låne billedet hos Ole Kobbelgaard, der har været i gang med “rettelakken”. Jeg er enig med ham bortset fra, at jeg ikke selv ville have sat det sidste komma efter “politi”:

Words don’t come easy – eller gør de?

10. Jeg er ikke meget for hverken “skriv” som substantiv eller “omkring”: “Det andet skriv jeg har læst. Vi behøver flere som Tine Bryld omkring vores unge”

11. Det lykkedes mig at finde ud af, at “edgelord” vist nok betyder en person, der skriver fascistoide kommentarer for at få opmærksomhed. Hvad “40-something” går ud på, ved jeg ikke. Det skal muligvis forstås som en person, der er i 40’erne: “Det værste hver gang medierne husker at Greta Thunberg findes er det ocean af 40-something edgelords …”

12. Et godt input til kategorien lydskrift er, at “tripadvicer” (det forkerte) lyder næsten som “Tripadvisor” (det rigtige): “Billeje i Italien (Sicilien) ser risikabelt ud når man læser om det på nettet (fx tripadvicer)”.

13. Dette er en lille øvelse i selv at fjerne de overflødige “mellem rum” og sætte spørgsmålstegnet: “Mon Mette Frederiksen for ud så det rabalder, der er på vej”.

14. Er Enhedslisten klar i spyttet angående det socialdemokratiske Rwanda-projekt? De Radikale siger klart fra, mens Enhedslisten ifølge Danmarks Radios hjemmeside den 15. oktober siger: “… “et fantomprojekt”, der alligevel aldrig kommer til at ske …”. Der er bare det, at et projekt ikke kan ske. Det kan derimod (forhåbentlig ikke) føres ud i livet. Mange siger efterhånden “komme til at ske” om alt muligt, og det lyder da meget sødt. Selv hælder jeg mest til, at noget “vil ske”.

15. Gad vide hvad det betyder: “Du nailer den fuldkommen”?

16. Dette stammer fra en billedtekst på dr.dk: “Pædadog Camilla Rose Hansen og daginstitutionsleder Morten Birch Nielsen oplever …”

17. Ak ja de journalister: “Bornholm ramt af en pressemeddelelse” og “Kort ført klokken otte”

Words don’t come easy – eller gør de?

18. Man må spørge, hvor det stakkels hospital så kan søge behandling: “Læge er tiltalt for seksuelle overgreb på hospital”

Words don’t come easy – eller gør de?

19. Stavekontrollen var helt åbenlyst ude af drift, men lydskriften var derimod slået til: “Netto power i får 5 stjærner hos mig”

20. Jeg har været på jagt for at se, om det var muligt at købe min strøm billigere. Elselskaberne kan bestemt ikke skrive. 20 – 22 er fundet på forskellige udbyderes hjemmesider:

Ental og flertal er rodet sammen: “Nem kundeservices”.

21. Vil man være professionel, skal man kunne finde ud af det med nutid-r: “Prisen følger markedsprisen og sikre dig en fast lav pris”.

22. Vrøvl, idet man ikke kan være en pris: “Med kun 19,- i månedligt abonnement, er vi blandt de laveste abonnementspriser”

23. Tænk at Microsoft vil lægge navn til en “kundeo-plevelse”. De har da om nogen råd til en korrekturlæser. Jeg forstår ikke, hvordan det kan ske:

Words don’t come easy – eller gør de?

24. Magnus Heunicke på Facebook den 18. oktober om vinterbadning: “Det krævede en hel del overvindelse at hoppe ned i huldet i isen“.

25. Om partiet Nye Borgerliges omtale af, at ældre skal kunne afvise såvel muslimer, jøder og homoseksuelle som social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere: “De tror at jo mere resistisk men ser ud vil det kunne hjælpe dem“.

26. Min egen irritation over de, der faktisk bare er en flok telefonsælgere, men som vi nu til dags kalder: Phonere. I følge DDO har vi kendt begrebet “Phonere” siden 1990.

27. Jeg er ret overbevist om, at der skulle have stået noget om vasal, da “versal” drejer sig om store bogstaver: “Vi skal i fremtiden ikke være en USA versal …”. Når man gerne vil bruge svære ord, er det en god idé at slå dem op først. Selv elsker jeg svære ord, for med tiden bliver de lettere, så DDO er min strategiske alliancepartner.

Words don’t come easy – eller gør de?

28. Vil du nogensinde købe noget hos dem? “Inkl. vores populære fiber-vand og fiber konjac piller”. Verden er af lave: Efter min mening staves det cognac, men DDO angiver både “konjak” og “kognak” som uofficielle stavemåder. Vidste du det? I det mindste medtager de ikke “konjac”.

Rettelse den 10. februar 2023 med tak til “Charlotte (Uglemor)”:

“Kartoffelplanten Konjac er en flerårig plante, der vokser vildt i højderne i Asien. Konjac er en helt naturlig fødekilde, der består af 97% vand. Den indeholder mange gavnlige mineraler og er lav på kalorier.”

Den plante havde jeg aldrig hørt om, så jeg antog, at der var tale om den herlige alkoholiske drik!

29, 30 og 31. Danmarks Radio har fortsat problemer med orddelingen. Jeg føler med de stakkels medarbejdere, der ikke kan få lov at købe et program, der kan assistere med orddelingen, når der heller ikke er afsat tid til korrekturlæsning. De første to eksempler stammer fra dr.dk den 19. oktober. Det sidste er fra den 20. oktober. Alle på en 32″-skærm.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt “sygeple-jersker” er okay; jeg ville dog aldrig selv dele ordet sådan. Der er derimod ingen tvivl om hverken kritikken af “milliards-ucces” eller “premi-erminister”, der er helt hat og briller:

Words don’t come easy – eller gør de?

31. “Den britiske premi-erminister trækker sig”.

32. Det må næsten være telefonen? Mange kunne have glæde og gavn af at slå ordbogen fra og selv læse, hvad de skriver. “Man skal måske ikke skrælle ud over at I vil have indflydelse”.

33. Vrøvleannonce fra Microsoft: “Læs om, hvordan du leverer personlige kundeoplevelser, der styrker brandloyaliteten”.

34. Jeg har kategoriseret denne i “svære ord”, men måske havde “lydskrift” været bedre? “Der er noget galt med propersionerne”

35. Denne stammer fra omtalen af en valgplakat. Jeg havde aldrig hørt ordet “crossdresser” før, men Dansk Sprognævn har kendt det siden 1995: “Jane kan blive den første crossdresser i folketinget”.

36. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “Ældrecenter”. Forkerte mellem rum kan have stor betydning – og så ville jeg i øvrigt selv have valgt et nyere center: “Jeg var vidne til noget positivt på et ældre center”.

37. Lige til lydskrift: “Vi var i selvskab med de konservative”.

38. DDO kender ikke cherry picking, der nærmest betyder “at plukke kirsebærrene”: “Troede ikke du hoppede på den gang cherrypicking”. Derimod kender Wikipedia ordet, og der skal være mellem rum.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Sproget har haft sin blomstringstid

Sproget har haft sin blomstringstid

Man taler om “sprogblomster”

Sproget har haft sin blomstringstid

Selv synes jeg, sproget er ved at være afblomstret, men det bevirker selvfølgelig, at jeg kan hygge mig med at samle de visne blade sammen!

Metode

Jeg har “udviklet” en ny metode til at få samlet eksemplerne til databasen sammen:

  1. Notér løbende i Excel.
  2. Skriv løbende artiklen for gerne at få den oprindelige sammenhæng med. To uger efter kan jeg ikke huske sammenhængen. Det giver flere poster, så databasen vokser hurtigere.
  3. Herefterdags vil artiklerne om sprog derfor udkomme den 1.  og den 14. i måneden. Hvis der kun er én månedlig udgivelse, bliver artiklerne alt for lange til at nogen læser dem.
  4. Artiklerne bliver længere og måske også bedre? Giv meget gerne din mening tilkende i spørgeskemaet nederst på siden.

Om kategorien “Professionelle”

Generelt placerer jeg samtlige eksempler fra hjemmesider og annoncer i kategorien “Professionelle”, uagtet det er tydeligt, at afsenderen gerne vil virke professionel uden at være det. De havner der, da der er et bagvedliggende profitmotiv. Det er selvfølgelig mere end tilladt at have forskellige kompetencer. Fx ville jeg selv være en elendig sælger, da jeg er alt for seriøs og kedelig.

Selvom de færreste politikere har et profitmotiv, lander de også i “Professionelle”, da også de bør kende deres kernekompetencer, hvis de vil fremstå troværdige.

Min larmende undren går på, at man ikke kender sine kernekompetencer og dermed ikke er klar over, hvad man ikke er god til. Det, man ikke er god til, kunne man måske få en ven til at hjælpe med? På den måde ville virksomheden eller politikeren fremstå mere troværdig, og gad vide om ikke det ville fremme omsætningen og vælgerandelen? Mig kunne de i hvert fald godt fange.

Markedsføringsloven: Om vildledende eller aggressiv handelspraksis

I vissent blad nummer 22 og 23 herunder er nævnt “freebies”, som betegner det forhold, at en kunde med sin e-mailadresse “betaler” for noget, der er “gratis” målt i kroner og øre. Jeg har flere gange nævnt det, men aldrig undersøgt det. Jeg troede, jeg var humoristisk, og måske burde jeg have vidst følgende:

Det fremgår af nummer 20 i bilag 1 til “Bekendtgørelse af lov om markedsføring” (LBK nr 866 af 15/06/2022), at det kan være vildledende eller aggressivt, når

Et produkt omtales som “gratis”, “vederlagsfrit”, “uden betaling” eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Advokat Kristian Weber skriver: “Da data, fx en e-mailadresse, også kan udgøre værdi, bør du udvise forsigtighed, hvis du anvender udtrykket “gratis”, men kræver betaling i form af kundens e-mailadresse”.

Hvorfor “freebies” så ikke betragtes som vildledende eller aggressiv markedsføring, forstår jeg ikke, men lad det nu ligge.

De “visne blade” følger herunder

1. Mange drilles af forskellen på mistænksomt og mistænkeligt: “Jeg syntes det ser mistænksomt ud”. Her havde det rigtige været “Jeg synes, det ser mistænkeligt ud”. (I parentes bemærket: Ikke “syntes” da sætningen er i nutid, mens “syntes” hører til datid. Det er en fejl, der fremgår oftere og oftere.)

  • Ifølge Den Danske Ordbog er mistænksom: “nærer mistanke til nogen eller noget; som har begrænset tillid til sine medmennesker, deres motiver m.m.”
  • Mistænkelig er derimod: “vækker nogens mistanke, fx ved sit udseende eller sin adfærd.”

2. Hvad er der galt med ordet “Enheder”?: “De lader deres devices op”. Jeg har også masser af devices, men jeg lader stadig mine enheder op, uagtet det nok er oldnordisk.

3. Denne lander lukt i kategorien “Professionelle”, da den stamme fra en annonce. Annoncer er dyre, så hvis jeg indrykkede annoncer, ville jeg ofre de par hundrede kroner ekstra, det kan koste at få læst korrektur og dermed virke som en virksomhed, der er værd at handle hos: “Kurser, uddannelser og konferencer til dig, der arbejder som administrativ i stat eller kommune”.

4. På samme måde som en pris ikke er dyr, er en temperatur ikke kold; den er lav. TV Avisen 8:00 står den 1. oktober bag denne: “Vi skal vænne os til koldere temperaturer”.

5. I psykiatrien taler man meget om “at komme sig”, men fordi det lyder bedre, tror jeg, kalder man det “recovery”. Der findes også “recovery-mentorer” og jeg er da helt klar over, at man ikke kan kalde det “at komme sig-mentorer”, men alligevel …

6. Gad vide om ikke “Talk” er det samme som foredrag? Hvis svaret er ja, så kunne det være brugt her: “Talk om unges trivsel”. Citatet stammer fra PsykInfo region H’s Facebook-opslag, der inviterede til foredrag den 5. oktober. Talk er et af de ord, man måske ikke skal slå op i Den Danske Ordbog, for det betyder faktisk: “hvidligt eller lysegrønt, blødt mineral af magnesiumsilikat anvendes bl.a. i pudder (talkum) og som tilsætning i papir”.

7. Åh, jeg kan næsten ikke klare det: “Jeg er nysgerrig på at finde efterkommere”. Jeg synes simpelthen, at “nysgerrig på …” lyder så uendeligt dumt, men slår man op i DDO har de hele tre eksempler med den konstellation, så her er jeg nok (også) bagud. Selv synes jeg, at det hedder “nysgerrig efter …”.

8. En kvik stavekontrol havde kunnet fange denne, som egentlig er meget sød: “Når lukommet brænder ,så begynder folk og vågne op.”. Herudover vises den irriterende vane, nogle har, med at sætte kommaet ved det kommende ord og ikke der, hvor det hører til, nemlig ved slutningen af det foregående ord i ledsætningen

9. Æsken med “komma” er næsten tom, så jeg var glad for at fange denne: “Johan mener jeg er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”. Der mangler to kommaer, hvis man skal tro på, at der er tale om en nulevende skribent, der ikke er født ca. 1800. De to små tegn burde formentlig være sat sådan: “Johan, mener jeg, er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”

10. Man kan godt kræse om sproget. Her er en af de bedre lydskrifter: “Hun er efterlyst i forskellige politi kræse, så hvis i ser hende …”. Herudover er der det sædvanlige problem med, at anden person flertal hedder “I” og ikke “i”.

11. TV Avisen kl. 12:00 den 6. oktober “Der skal tages handling”, stammer fra en undersættelse af Joe Bidens udtalelse i forbindelse med orkanen Ian, der har hærget det sydlige Florida. På engelsk giver det mening at sige “Take action” men det gør det ikke på dansk.

12. “Du” skal på ingen måde med stort, m.m. det starter en sætning: “Hvad Du end gør: stem ikke på …”

13. Kommaet er malplaceret, da det slet ikke skulle være placeret: “Nu har jeg kun 60 dage til, at tage 4 Kg på”

14. Formentlig er det igen telefonen, der har været på spil. Jeg tror, der skulle have stået “skalerbart”, da eksemplet stammer fra Facebookgruppen “Unge programmører”, hvor man fx kan spørge til størrelsen på en server: “Hvis det virkelig skal være skaller art”.

15. DDO kender ikke: “Slutvis bliver du klogere på, hvad du selv kan gøre for at øge sikkerheden”, som jeg fandt i en annonce, da der ikke er noget, der hedder “Slutvis”. Det rigtige ord ville her have været “Afslutningsvist”, men “Slutvis” lyder muligvis smartere i nogles ører.

Sproget har haft sin blomstringstid16. Bauhaus spørger: “Var denne artikel behjælpelig?” Artikler kan ikke være behjælpelige; det kan mennesker. Var det min side, havde jeg måske spurgt: “Fandt du løsningen?”

17. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor folk “smider” ting på nettet, når de kan “lægge” det: “Jeg smider et link op inden for 10 min”

18. Det er let at huske, hvad der kendetegner lang tillægsform/præsens participium, for det er verber, der er bøjet sammen, til de ender på “ende”.

Som regel er problemet, at man bruger præsens participium for meget. Her er problemet det modsatte: Præsens participium er ikke gjort helt færdig:

Sproget har haft sin blomstringstid

19. Og her er mere manglende lang tillægsform: “De efterfølgene navne var faddere”. Min stavekontrol fanger uden besvær problemet.

20. Eric Bentzen fandt den 8. oktober denne på TV2’s hjemmeside, og en af hans følgere skrev: “De spiller nok cricket til sidste gærde er faldet”:

Sproget har haft sin blomstringstid

21. Denne stammer fra socialdemokraternes ophængning af valgplakater den 8. oktober: “Hvis du har tid og lyst til at hjælpe i dag, er du rigtig velkommen”. Selv er jeg næsten holdt op med at bruge ordet “rigtig” og finde på noget andet, idet ordet som oftest er overflødigt, når man ikke kan siges at være “forkert velkommen”.

22. En “freebie” er et slangudtryk for noget ejere af hjemmesider tilbyder for at få læserne til at vende tilbage til siden. Et andet ord for fænomenet er “læsermagnet”. Læserne skal bare betale den gratis gave med deres e-mailadresse. Se evt. omtalen af markedsføringsloven i indledningen.

23. Den der tier, samtykker … Denne stammer fra ovenstående forklaring på “freebie”: “Accepter cookie-samtykke”. Et samtykke er selvfølgelig en accept; det behøver man ikke være jurist for at vide. Derfor er det noget sludder, som jeg har lagt i kassen “Professionelle”, men måske havde “Pleonasmer” været bedre?

Sproget har haft sin blomstringstid

24. Dette får ikke mig til at vende tilbage til en hjemmeside: “Lydfiler kan ofte være ekstra gode til at connecte med dit publikum”.

25. Der ligger intet indhold “” Google. Google er en søgemaskine, der vha. sine algoritmer (en form for “regneregler”) leder efter indhold på nettet i diverse hjemmesider. Derfor er dette noget sludder: “Søg på Google”. Firefox har taget konsekvensen. Det hedder “Søg med Google”.

Sproget har haft sin blomstringstid

26. Det er ikke altid en god idé at lade Google oversætte. På denne side er implementeret en form for oversættelse med Google til alt fra Afrikaans til Zulu. Vælger man engelsk, kan man fx få “Børglum gentleman” som en oversættelse af “Børglum Herred”.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.