Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Miljøsvin, klimatosser, Israel og Gaza

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

I aftes hørte jeg en fremragende podcast i DR Lyd; jeg kunne end ikke fald i søvn fra den. Den stammer fra serien “Klog på sprog” den 12. april i år og hedder “Miljøsvin og klimatosser”. Afsnittet beskriver sig selv således:

Kan ord bygge bro mellem klimaaktivister og landbrugere? Kan en kop grøn dialogkaffe give næring til en spirende samtale mellem dem, der sørger ved Vejle Fjords begravelse, og dem, der spiser pølser til Inger Støjbergs CO2 Rally? Og er “bonde” egentlig et skældsord?

Gæster: Özlem Cekic, generalsekretær for og stifter af foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe.

Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer.

Sabine Kirchmeier, privat sprogkonsulent, tidligere direktør for Dansk Sprognævn.

Vært: Adrian Hughes.

Den første våbenhvile, der er behov for i Danmark, er den blandt tastaturkrigerne, der beskyttet bag skærmen, fyrer ord-missiler af mod hinanden. De holder deres ord-luftforsvar op og skyder alle fjendens ord-droner ned med de mest sindsforvirrede argumenter – ofte helt ude af kontekst.

Skriver fx statsminister Mette Frederiksen om et regeringsinitiativ eller et statsbesøg, svarer muslimerne, at hun har blod på hænderne, fordi Danmark eksporterer nogle dimser til israelske kampfly. De slutter med at vise det palæstinensiske flag og skrive et af deres mantraer enten “Free Palestine” eller “From the River to the See”. Sidstnævnte forstår jeg ikke helt.

Der bliver skrevet de vildeste ord i begge konflikter, fx at havde det været 100 år siden, ville man have opstillet en galge og underforstået altså hængt modparten. Rent historisk skulle man nu nok have været mere end 100 år tilbage, idet lex.dk blandt andet skriver:

“For Danmarks vedkommende var hængning fra middelalderen og frem til 1771 alene foreskrevet som dødsstraf for tyveri med en kort afbrydelse i perioden 1683-1690. Dødsstraf for tyveri blev ophævet i 1771.” Kilde: .

Der er behov for en våbenhvile blandt tastaturkrigerne både om situationen i Israel og Gaza samt debatten om landbrugets CO2-udledning her i landet og mange andre konflikter. Begge nævnte konflikter viser med al u-ønskelig tydelighed, at intet flytter sig med de nuværende metoder. Det hjælper simpelthen ikke at forsætte, som vi er begyndt; det er for længst bevist. Altså må der noget andet til.

Fra krigen i Israel til klima-debat i Danmark

Der er selvfølgelig umådelig langt fra klima-debatten i Danmark til krigen i Israel, men der er også mange fællestræk.

Et af dem er, at debatten er så overophedet og polariseret, at ingen lytter til modparten. Det kan man overbevise sig om ved at høre den fremragende udsendelse. Özlem Cekic taler om, at der mangler et “uenighedsfællesskab”, altså at parterne er enige om at være uenige. Det kunne være et sted at starte.

Begge aktuelle debatter graver kun grøfterne dybere.

Formanden for Danmarksdemokraternes ungdom taler fx om at “landmænd har jagttegn”, mens han varmer op til Inger Støjberg, hoppeborgene og de gratis is og pølser. Hvad er det egentlig, man siger, når man taler om et “jagttegn”? Ja, man bringer våben ind i debatten, og hvad skal man med et våben? Det er jo typisk for at dræbe nogen. Det var umådelig uheldigt, at han sagde det i sin tale. Efterfølgende siger han, at det bare var en vittighed. Personligt mener jeg ikke, det var sjovt, men min humor er jo også neurodivergent.

Jeg holder mig i videst mulige omfang ude af debatten om situationen i Israel, for uanset hvad man skriver til og/eller om både den ene og den anden part, bliver det vendt og drejet og dernæst saboteret i det lys, hver part mener er det rigtigste.

Et eksempel: For kort tid siden skrev jeg alligevel et eller andet om “… krigen i Israel …” og at det forhold, at et par muslimer udeblev fra en middag i Tingbjerg, ikke bragte mad i de stakkels sultne og sultende børns maver 3.000 km. væk. Ca. 20 sekunder efter var svaret “Der er ikke tale om en krig, for ordet “krig” indebærer, at der skal være tale om to ligestillede hære, men her er tale om en besættelsesmagt …”. Det står der nu ikke noget om i Den Danske Ordbog (DDO) men jeg kan godt se idéen.

Modangrebene lød også “Ville du spise middag med en nazist?” Det ved jeg faktisk ikke, og spørgsmålet er også så hypotetisk, at jeg har svært ved at forestille mig svaret. Jeg synes, det kommer an på situationen: er krigen og/eller besættelsen aktuel? Er nogle af mine nærmeste berørte/døde/torturerede? osv.

Debatten – eller hvad man nu skal kalde den – udviklede sig til en diskussion om, hvorvidt man har indflydelse på Folketingets arbejde, hvis man stemmer blankt ved valg til Folketinget.

Eftersom vi jfr. grundloven har et repræsentativt demokrati, har man naturligvis ingen indflydelse, hvis man stemmer blankt. Der er jo ingen stole i salen, der er forbeholdt nogle, der sidder der, fordi ingen har stemt på dem. Det simple argument måtte jeg gentage mindst fem gange. Til sidst gad jeg ikke bruge mere tid på det. Sådan noget får mig til at synes, at folk er mentalt mindrebemidlede.

Sammenhængen til den oprindelige diskussion var, at jeg oprindeligt skrev om middagen i Tingbjerg, at man er sikker på ikke at have indflydelse, hvis man bliver væk. Sikke en udvikling i en samtale.

Lidt ud ad en tangent

En langt-ude-forbindelse – min fars første kones næste ægtefælles bror … – Eduard Frederik SOMMER blev i august 1944 skudt af Gestapo i Lauringe Mose ved Osted. Han blev kun 21 år. Drabene på de 10 unge mænd er velbeskrevet. Det gjorde stort indtryk på mig i foråret 2023 at høre genfortællingen om genbegravelsen i Mindelunden i august 1945 fra min fars ungdomskæreste, der havde deltaget.

Så måske ville jeg faktisk ikke spise middag med en nazist?

Jeg er ikke selv for god

Jeg må – fsva. miljødebatten – gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg tilhører dem, der mener, at der uden videre skal lægges en CO2-afgift på landbruget for at begrænse den kvælstofudledning, der dræber alt liv i fjordene. Jeg lytter mere til Danmark Naturfredningsforening end til interesseorganisationen “Landbrug & Fødevarer“, som jeg synes/tror/mener/tænker, bare er en lobbyvirksomhed.

I udsendelsen taler Merete Juhl om “kloge løsninger”. Og jeg kan næsten ikke holde ud at høre det, så jeg skruer ned for de imaginære høreapparater og skruer først op igen, når en klimaaktivist udtaler sig. Det er helt forkert af mig.

Nu vil jeg skrue op for de imaginære høreapparater igen og høre udsendelsen en gang mere, for den er god at blive lidt klogere af. Du bør også prøve.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Hadeord og -vendinger

Hadeord og -vendinger

Ingen læser, hvad de skriver

Hadeord og -vendinger

Omkring den rejse, jeg har været på, er kun at sige, at det ligner at, den har været mega cool og nice, og at jeg fremadrettet vil imødese alle udfordringer.

Vi ser ind i en tid, hvor alt bliver anderledes. Når problematikken er italesat, kan man bedre være i det og lande en aftale.

Nogen der kender andre løsninger?

Den afskyelige tekst herover er helt min egen, og den består af nogle af de hadeord og -vendinger, jeg lige kan komme i tanke om:

  • det er ulideligt at høre alle de gange, folk siger “omkring”. Jeg undrer mig over det, eftersom “omkring” jo betyder “rundt omkring”. Hvorfor er det ikke længere godt nok at sige “om”? Vi skal jo spare. Det må også gælde “båkstaverne”. men se næste afsnit angående om kring
  • “udvikling” er blevet til “rejse”, der burde nakkeskydes ved førstkommende lejlighed
  • herudover er alle “problemer” blevet til “udfordringer”. Det er og bliver noget vrøvl, idet “udfordringer” som hovedregel betegner noget positivt, mens “problemer” er noget negativt. Hvem vil fx mene, at Ukraine har udfordringer med Rusland? Men det kommer måske …
  • “Nogen der …” er blevet mere og mere udbredt i både det talte sprog og i skriftlig kommunikation, især på sociale medier og andre uformelle platforme. Det er en form for forkortelse, der ofte bruges til at gøre sætninger mere direkte og koncise. Oftest forstås sammenhængen stadig, selvom der er udeladt ord som “Er der”. Jeg bryder mig bare ikke om det.

Mere om kring

Jeg ville læse om(kring), hvorvidt et punktum skal placeres inde i parentesen eller efter, når der er tale om en helsætning. Jeg har længe sat den efter, men havde glemt hvorfor og kom i tvivl, om det var rigtigt.

Altså slog jeg op på sproget.dk og fandt følgende, som overraskede mig meget: Også de strør omkring sig med “omkring”. Men bortset fra det, er det korrekt nok at sætte punktummet efter slutparentesen (se punkt 3 a). Jeg synes, det er ulogisk, men det er formentlig bare fordi, jeg ikke kender baggrunden for det. De fleste regler – også dem om sprog – er logiske, når man kender baggrund og sammenhæng.

Hadeord og -vendinger

Når Danmarks Radios medarbejdere ikke kender helt almindelige ord

To gange på samme dag lagde jeg mærke til, at Danmarks Radios medarbejdere ikke kendte ordene og derfor lagde trykket et helt galt sted. Herunder er de to eksempler fra en og samme TV Avis. Jeg har sat streg under stavelsen med tryk. Normalt skal man illustrere trykket med et enkelt anførselstegn/en pling, som ser sådan ud: ‘ men så bliver det nok for vanskeligt at se på skærmen; det gælder formentlig især, hvis denne tekst læses på en telefon: (Par’nasvej og To’bis).

  • fisken “Tobis” blev til “Tobis”.
    • Her må jeg gå i rette med mig selv, for et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) afslørede, at det er tilladt at kalde den for ‘To:bis. Det var jeg ikke klar over.
  • nogle tumper fældede et træ, der faldt ned over en bil, og føreren blev dræbt på stedet. I den forbindelse blev der vist et kort, hvor der blandt andet stod “Parnasvej”, men det blev udtalt “Parnasvej”.

Dette fik mig til at slå op på ordet.dk og læse om tryk, længde og stød på dansk. Jeg har længe troet, at vi bruger tryk på tredjesidste stavelse, men det er forkert! Vi har, jfr. artiklen, frit tryk:

Fransk har fx altid tryk på sidste stavelse. Dette er ikke tilfældet for dansk, der har frit tryk, hvilket vil sige at vi i dansk kan have tryk på første stavelse, på anden, på næstsidste eller på sidste stavelse.

Det fører mig til at mene, at man skal kende ordene på forhånd for at vide, hvor trykket skal ligge. Man kan selvfølgelig slå op i en ordbog, men det har man ingen anledning til, hvis man ikke er i tvivl. Hvis man er sikker på, at det hedder “Parnasvej”, slår man ikke op.

Medarbejderne er således undskyldte, men jeg undrer mig over, at de ikke kender disse ret almindelige ord i det danske sprog.

Omkring skråstreger og mellem rum

Mange placerer et mellem rum før og/eller efter skråstregen. Det er forkert. Når man angiver, at begge muligheder er til stede, indsættes ikke mellem rum. Læs fx artiklen på sproget.dk om det. De giver blandt andet dette eksempel: “Billet til bus/tog godtgøres ved rejsens afslutning”.

Nødvendige reklamer – du kan selv bidrage til sprogdatabasen

Du finder som altid sprogdatabasen her.

Og så har jeg helt glemt at gøre “reklame” for denne ca. 14 måneder gamle side, der gør det nemmere for os begge, når du indsender dine egne bidrag. Du kan også indsende billeder. Ethvert bidrag modtages med stor tak! Og med mindre du frabeder dig det, vil du blive krediteret med dit fornavn eller evt. bare dit efternavn. Det vælger du selv, og du kan skrive om det i notefeltet.

Fra i dag den 1. april (og det er ingen morsomhed) vil du nu også få en høflig tak fra mig, når du indsender dine bidrag, fordi jeg nu også får en mail fra databasen, så jeg ved, du har indsendt noget.

I morges skrev jeg følgende til ChatGPT

Hej igen

For et stykke tid siden hjalp du med denne funktion, hvor brugerne af min hjemmeside kan sætte data ind i en midlertidig tabel. Du ser funktionaliteten herover.

Jeg er blevet opmærksom på, at det ville være godt, hvis databasen sendte mig en e-mail (adressen er: skjult her@stegemueller.dk), når en bruger havde sendt et bidrag. E-mailen skulle indeholde afsenderens egen e-mailadresse og den tekst, vedkommende havde bidraget med. Så ville jeg kunne skrive en pæn tak til vedkommende. Det kunne muligvis medføre, at flere brugere har lyst til at bidrage til sprogdatabasen.

Kan du hjælpe med det?

Det klarede ChatGPT som en mis på et sekund.

Månedens poster

1) Herre Jemini. Det er umuligt at vide, hvem der har skrevet denne tekst, der derfor lander i “Lydskrift”: “Den sidste del af togturen bliver brugt i selvskab med denne utroligt spændende bog af @steen_langstrup”.

Hadeord og -vendinger

2) dr.dk den 3. marts kunne godt have brugt lidt stavekontrol: “Flere sårede efter nødhjælpdsuddeling i Gaza har skudsår …”

Hadeord og -vendinger

3) Det bliver næppe værre: “Solskins Øen Bornholm”, som er en næsten ekstrem brug af et mellem rum:

Hadeord og -vendinger

4) Jeg vidste ikke, hvad cringe betød, men nu har jeg lært af Den Danske Ordbog (DDO), at det er brugt siden 2015, og at det betyder noget i retning af “tåkrummende pinlig”: “Da jeg var barn, synes jeg min mor var pænt cringe”. At heller ikke denne skribent ved, hvornår ordet “synes” skal være i datid, springer vi let over. Det er efterhånden et fåtal, der kan bøje “synes”.

5) Uschi Tech gjorde opmærksom på, at (også) dette misfoster af en anglicisme har fundet vej til DDO: “Det ligner at …”. Jeg henføres fra nu af til gruppen “nogle”.

Hadeord og -vendinger

6) Tjah, dette er nok bare en form for sjusk: “Pristina – Kosovo en by med store komtraster”.

7) Hun kommer ikke langt med det kørekort: “Tja så fik min datter køre kort”.

8) Lydskrift – og herudover skriver man personnavne med stort: “Problemet er jo desværre nok – at der IKKE er pristise for mette i at hjælpe dem”.

9) Denne er skøn: “Igår kan jeg forstå, at facehook ikke virkede.”

  1. hvordan forstår man noget i går (som er i to ord)? Man kan vel nærmere forstå, at Facebook ikke virkede i går
  2. og Facebook er med stort.

10) Fra en skribent: “Mig og min 6-årige skal til X-by til sommer”. Uha … En skribent burde nok skrive: “Min 6-årige og jeg skal til X-by til sommer”:

  1. man sætter ikke sig selv først, hvis man er høflig
  2. det kan selvfølgelig være svært at finde ud af, om det hedder “mig” eller “jeg”, blandt andet fordi vi er mange, der har lært, at man ikke må sige “mig”, men det må man altså godt indimellem, og hvornår skal man så bruge hvilket ord? Der er en utrolig nem regel: prøv at udelade den anden eller de andre fra sætningen. Så giver det sig selv. I eksemplet ville man aldrig sige “Mig skal til X-by”; derfor er det rigtige ord “Jeg”.

11) I det lille lokaltog mellem Holbæk og Nykøbing Sj. så jeg den 6. marts dette opslag fra Sommerland Sjælland. Jeg søger ikke jobbet, da jeg ikke er til salg: “Lige meget om du er mest til salg …”

Hadeord og -vendinger

12) TV Avisen (vist kl. 7:00) den 6. marts: En gang League altid Leagye: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendelsfinale Champions Leagye”. Muligvis mangler her også et “i”, men jeg har ikke forstand på fodbold, så det springer jeg let henover.

Måske burde der bare have stået: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale”? Der er vel ingen grund til at nævne Champions League to gange?

Hadeord og -vendinger

13) Fra en forfatter og dokumentarfilminstruktør. En “lille ny” (her er tale om en bog) kan ikke gøre sin ankomst. Nogen eller noget melder sin ankomst: “Alligevel lyser glæden i øjnene, når en “lille ny” har gjort sin ankomst”.

14) Det er vist en tendens, at der på bogomslag ikke bruges bindestreger: “Provo kations kunst”. Bogomslagene anses for kunst.

Jeg blev i en tråd på Facebook belært om, at “Man kan sagtens lege med det visuelle på en forside og dermed også titlen”. Jeg synes nu stadig, det er forkert, da et omslag rummer ord, der skal læses. Jeg ser det ikke som et “kunstværk”, men det var jeg alene om:

Hadeord og -vendinger

15) I en annonce oplyste en ejendomsmægler, at der blev holdt åbent hus kl. 11:00. En læser spurgte “Skal man møde op kl.11 eller kan man komme løbende?” Hvis man er i form til det, skulle der vel ikke være noget i vejen for at komme løbende?

16) Fra en toppolitiker: “I Malta bliver kvinder hevet i retten for at få foretaget aborter”. Jeg er noget mere tryg ved det hjemlige sundhedsvæsen, hvor disse indgreb (ind til videre) foretages på hospitalet.

17) Charlotte sendte dette billede, og mange tak for det, der havde denne overskrift:

  1. Kan pindsvin være til fare i din have?“, og det kan man jo ikke læse anderledes, end at det er de stakkels pindsvin, der udgør farerne – hvilket overhovedet ikke passer med billedet, hvoraf det fremgår, at pindsvinene lever et farligt liv
  2. en kanttrimmer, flere kanttrimmere
  3. det hedder “til skade” og ikke “tilskade”. Sådan kan det gå, når der sættes for få mellem rum, men forandring fryder. De fleste excellerer nemlig i for mange mellem rum
  4. Når et navneord, der består af et sammensat navneord, nemt kan misforstås, bør man sætte en bindestreg. Ved første gennemlæsning læste jeg det som “bus-krydder”. Men der er selvfølgelig tale om en “busk-rydder”.
    • Det minder om den dag, Uschi Tech læste om “kulde-poter”, som viste sig at være “kul-depoter”.
    • Både “Bus-krydder” og “Kulde-poter” minder os om, i hvor stort et omfang vores hjerner kobler vores egen virkelighed med det, vi læser. Den styrer også vores orddeling (faktisk en fantastisk tanke). Uschi Tech har fx fire poter tæt inde på livet i det daglige, og der var engang, jeg elskede kryddere.

Hadeord og -vendinger

18) TV Avisen kl. 7:00 den 14. marts: “Hjallerup Skole holder mindehøjtidelig”. Næh, nej. Man er højtidelig, men man holder en mindehøjtidelighed. “hed” manglede i teksten.

Hadeord og -vendinger

19) Jeg var ikke klar over, hvad verbet “At preppe” betød. Derfor gav denne irriterende sætning ingen mening: “Overvejer kraftigt at preppe. Nogle tips? Eksempelvis mængden af toiletpapir”.

  1. men altså at preppe har været kendt i dansk siden 2007 og stammer fra det engelske “to prepare”. Således betyder det at forberede sig på noget. Så det kunne man også have skrevet?
  2. herudover har jeg det vældig svært/stramt med “Nogle tips?”, der minder alt for meget om “Nogen der?”, jfr. indledningen. Man kunne have skrevet “Er der nogen, der har nogle tips?”. Selv i en travl hverdag kan man vel finde de ekstra par sekunder, der kræves for det?

20) Der står en journalist på avisen “Amagerliv” bag denne: “Den skal danne rammerne om kulturliv, musik arrangementer og iværksætteri”. Jeg vil tro, der skulle have stået “… musikarrangementer og …” i et ord, men jeg medgiver, at der måske bare mangler et opremsningskomma, så det var blevet til “… musik, arrangementer …”. Et sådant burde en journalist dog også kunne sætte.

21) TV Avisen kl. 12:00 den 19. marts. Det fremgik tydeligt af udsendelsen, at det intet havde med en lærer at gøre, men at det drejede sig om muligheden for at kunne gå i lære: “Mulighed for juniormesterlærer”. Måske skulle Danmarks Radios medarbejdere overveje at gå i lære som journalister?

Hadeord og -vendinger

22) Fra et eller andet om Free Palestine: “SF må øjeblikkeligt tage afstand fra denne totale groteske auktion.”. Der er auktioner, hvor man søger at sælge noget til højstbydende, og der er aktioner, hvor man giver sin mening til kende. Det er et svært ord, hvor det kan være vanskeligt at skelne det ene fra det andet.

23) Jeg tror, lydskrift passer bedst her, for egl. siger vi jo nærmest “bågstaver” (eller “båkstaver”) på dansk. Lægdsruller er sværere end ordet bogstaver, der står i ordbogen: “Er der nogen der kan hjælpe med betydningen af tal og bokstaver?”. Det er igen et af de eksempler, hvor man skal have et incitament til at komme i tvivl.

24) Det har jeg da aldrig vidst. “Vidst” har noget med at vide at gøre. Den havner i lydskift, og det er helt sikkert en af de vældig svære – nærmest på niveau med ligge og lægge: “Jeg har vidst højdeskræk”, sagde ‘Yvonne’ 12 år”.

25) Fra en artikel på lederweb.dk: “De fleste værger sig mod at printe og læser teksten på skærmen”. Det hedder altså “vægrer sig”. Det minder lidt om dem, der kærer sig om hinanden i stedet for at kere sig om hinanden.

26) Fra Proshops omtale af den håndstøvsuger, jeg netop har købt. Jeg støvsuger ikke mine stikkontakter. Gør du? “Glem alt om at blive begænset i støvsugningen af en stikkontakt.”

27) TV Avisen kl. 18:30 den 22. marts kunne også have brugt et drys stavekontrol: “Forslystelsesparker slår dørene op”.

Hadeord og -vendinger

28) Jeg tror snart ikke længere på, at de nogensinde læser, hvad de skriver. TV Avisen kl. 8:00 den 23. marts: “Putin ønsker de sårede god en bedring …”.

Hadeord og -vendinger

29) Journalist ved Helsingør Dagblad, Joan Andersen joaan@jfm.dk. Her fremgår det med al (u)ønskelig tydelighed, at det netop ikke var de sidste – men de seneste – nedskæringer. Havde det været de sidste, var der jo ikke kommet flere til: “De sidste nedskæringer ødelagde Emma, nu kommer en ny spareplan”.

Hadeord og -vendinger

30) Samme journalist, samme dagblad: “Det kan Team V – eller det har de kunne”.

31) Samme journalist, samme dagblad: “Siden har yndlingspædagogen ikke kunne arbejde med Emma”.

32) Min facebookven Gretelise Holm faldt på Facebook over dette billede med tilhørende tekst. Det bekræfter mig i, at jeg betaler 99 kr. om måneden for Facebook for at slippe for de hjernedøde reklamer som fx denne fra firmaet NordicHigh, der sælger såkaldte “infrarøde saunatæpper”.

Det er umuligt at vide, hvem der står bag “Og det her var hvad jeg modtagede”, som i hvert fald fanges af min stavekontrol. Hvis det er et reklamebureau eller en anden professionel aktør, må de straks afskedigedes. Er det NordicHigh selv, bør de finde en virkelig professionel, for reklamer på Facebook er slet ikke billige.

Man siger jo, at sproget “udvikler sig” og dette eksempel fra Gretelise Holm “De jog dem, vi grov dem en grav i vor have” (Holger Drachmann – 1846-1908) viser, at det er sandt. For i dag siger vi jo ikke “grov” om grave i datid; vi siger “gravede”.

Alligevel bryder jeg mig ikke om, at uregelmæssige verber søges gjort regelmæssige.

Hadeord og -vendinger

33) Kan man vinde propaganda her? Nej, det kan man ikke! Af sammenhængen fremgår, at nogle mener, at andel energi fremfører “Vindpropaganda”, og det altså har noget med “vind” i betydningen blæst at gøre. Men når der mangler en bindestreg, giver det ingen mening.

Hadeord og -vendinger

34) TV Avisen den 26. marts kl. 18:30 (er jeg næsten sikker på) i forbindelse med kollapset af en bro i Baltimore: Her har vi en “guvanør”. Det er sådan en særlig art lydskrift, der bruges i Danmarks Radio: “Guvanør, Maryland”.

Hadeord og -vendinger

35) TV Avisen kl. 8:00 den 28. marts: “Britiske myndigheder advarer om stæke tyske øl”. Når jeg ser den slags – og det endda i TV Avisen – kan jeg ikke lade være at tænke på, at vi faktisk har det ret godt i Vesteuropa. Vores senge står et godt sted. Ikke i Gaza, ikke i Ukraine … (det samme kan man naturligvis sige om sprogposterne).

Hadeord og -vendinger

36) Der er da ikke noget, der hedder “at give besyv på”, som denne toppolitiker skrev : “Line Barfod og jeg giver jer besyv på, hvor udviklingen i vores fælles velfærd er ved at bringe os hen.”

37) Dette stammer formentlig fra en journalist: “René og Søren er kravlet gennem et vindue for at hjælpe en mand, der ikke har kunne rejse sig fra sofaen i over et døgn.”

38) Dette burde en forfatter kunne gøre bedre: “Det er skønt at være med til at fejre verdens poesi dag.”

39) Måske fra en Putinist? Under alle omstændigheder forsvares Putin, der ikke har fundet land mod vest: “Han var ikke rykket mod findland eller sverige.” Herudover skrives navne på lande naturligvis med stort. Min stavekontrol reagerer.

40) En forfatter: “Hvor fedt med en påskeferie, hvor mig og ham kan fordybe os i teksten”. Ud fra den tidligere regel (omtalt i nr. 10):

  1. høflige mennesker anfører ikke sig selv først
  2. en forfatter må da kende reglen om at “smide den anden ud af sætningen” for at finde ud af, om der skal stå jeg eller mig.

41) Jørgen Carlsen indsendte via den nye formular, hvor du selv kan bidrage dette: “I TV Avisen 18:30 den 25. marts 2024 kunne man høre en medarbejder sige, at han havde været “en kilomet” syd for grænsen for at se sort sol.” Mange tak til dig Jørgen – send endelig flere! Jørgen medsendte også dette link til sproget.dk. Heraf kan man se, at “en kilomet” er helt galt afmarcheret. Det hedder jo heller ikke “en kammerjunk” 🙂


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Der er lige nu 1.048 poster i Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Menupunktet “Sprog” har fået en tilføjelse, så vi i fællesskab kan udvide Sprogdatabasen.

Som billedet viser, kan du nu selv bidrage på en helt simpel måde. Det er i virkeligheden længe siden, jeg lavede den lille underside, nærmest som en øvelse i at skrive PHP-kode og få det til at virke; det er faktisk helt tilbage i september 2022.

Jeg havde bare glemt alt om det, og havde også glemt at tilføje siden til menuen. Men her er den altså.

Det er på ingen måde avanceret, men det virker alligevel.

Falder du over en sproglig pudsighed/fadæse?

Hvis du falder over en sproglig pudsighed/fadæse, du gerne vil bidrage med, klikker du på linket og udfylder felterne.

Det er en god idé, hvis du først læser teksten over formularen. Det skyldes, at jeg der har søgt at forklare, hvad jeg forventer i de enkelte felter.

Jeg vil tro, det er lige ud ad landevejen.

Om kategorierne

Sprogdatabasen har (lige nu) 24 kategorier, men du kan kun vælge mellem 4 kategorier. Det er med vilje og af hensyn til dig. Skulle du tage stilling til så mange kategorier, ville det muligvis virke så uoverkommeligt, at du gav op på forhånd. Det ville ærgre mig. De fire kategorier skulle gerne give mening i sig selv. Hvis ikke det er tilfældet, så skriv om det i notefeltet.

Ændring den 18. marts 2024: Jeg har ombestemt mig og viser nu alle kategorierne i en rulleliste/drop down-liste. Husk at vælge den største synder. Som eksempel er Danmarks Radio en større synder end både journalist, orddeling og irriterende. Du kan evt. læse mere om “den største synder” på denne side.

Der skal kilder på

Sprogdatabasen skal ikke løbe med løse rygter og udokumenterede påstande. Det overlader jeg til andre. Derfor skal du angive din kilde. Det var jeg ikke selv opmærksom på, da jeg begyndte på databasen, og det ærgrer mig nu.

Ofte vil et link være tilstrækkeligt, men du kan også angive kilden med egne ord fx: “Anders And-blad nr. 11 i 2024” eller “Skilt i Coop, Hvidovre den 17. marts 2024” eller lignende.

Fremtiden

  • Jeg ser frem til dine bidrag, fordi du sikkert bruger andre hjemmesider og medier, end jeg selv gør
  • jeg har en lille drøm om at udvide inputsiden med et felt eller andet, hvor du kan indsende billeder af fx skilte eller bare det, du finder på forskellige hjemmesider. Lige nu overstiger det dog mine evner
  • tilføjelse den 18. marts 2024: Min ven ChatGPT kunne lige hjælpe med et felt til at indsende et billede og også med at vise felterne “Fejlen” og “Meget gerne note:” som “højere” felter.

Hvis du klikker på billedet herunder kommer du til formularen, hvor du kan indsende dine bidrag:

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

 


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

På Slotsholmen lærer man “koderne”

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

  • Forleden skrev jeg i emnefeltet på en email “Til orientering” til en, jeg kender. I min email havde jeg skrevet: “Jeg har talt med X om de sidste ting til Y”
  • hermed mente jeg: “Du behøver ikke gøre noget. Jeg har allerede sørget for det hele. Du skal bare vide, hvad der foregår.”
  • vedkommende svarede “Tak skal du have. Jeg sørger for at sende det videre til X, da det er X, der sørger for dette”
  • jeg måtte så svare: “Det behøver du ikke. Som jeg skriver, har jeg allerede talt med X.”.

Af det lærte jeg, at bare fordi jeg skriver “Til orientering” er det ikke logik for andre, at det faktisk betyder “Hej. Vær så god. Du behøver ikke gøre noget. Men nu ved du, hvad der foregår”.

Man kan – hvis man vil være lidt ondsindet –  sige, at det er en form for ansvarsfralæggelse fra min side. Jeg vil altid kunne hive emailen frem fra gemmerne og sige “Jamen du var da orienteret”.

Det er et eksempel på, at man skal oplæres i de hemmelige sprogkoder, og de hemmelige sprogkoder findes i alle fag. Jeg har lært mine hemmelige koder gennem 23 år i centraladministrationen, som ikke ligefrem var på Slotsholmen men tæt derpå.

Modtageren af min email bruger også sprogkoder, hvor det er min tur til ikke at fatte, hvad der menes. Det er fx mange engelske udtryk og forkortelser af disse, som jeg er nødt til at bede om at få “oversat”. Og det gælder også brugen af figurer = emojis.

Fra nu af vil jeg undlade koderne og fx i stedet skrive “Du behøver ikke gøre noget. Der er styr på Y” i emnefeltet. I selve beskeden må jeg gentage det og skrive fx: “Hej. Du behøver ikke gøre noget. Du skal bare vide, at jeg har gjort sådan og sådan sammen med X. Der er styr på det.”.

Jeg håber, det kan gøre kommunikationen mindre bøvlet.

DR Lyd: serien ved navn “Slotsholmen”

Jeg blev gjort opmærksom på serien på DR Lyd, der hedder “Slotsholmen”, som delvist er produceret af en af de medarbejdere, jeg vældig godt kan lide hos Danmarks Radio, nemlig Jens Ringberg. Han er dejligt skarp og præcis, når han analyserer den politiske virkelighed i fx TV Avisen.

Jeg har hørt en virkelig interessant episode “Bag enhver statsminister er en taleskriver” fra 12. marts 2024. Her fortæller en taleskriver gennem 14 år i Statsministeriet ved navn Anita Furu om, hvordan man som taleskriver for statsministeren næsten skal gå ind i statsministerens hjerne og fuldt og helt forstå, hvordan denne tænker. Det skal jo være statsministerens tale – ikke taleskriverens.

Anita Furu fortæller blandt andet om, hvordan Helle Thorning-Schmidt var helt ekstremt fokuseret på ordene i de taler, hun skulle holde. Hun gik dem minutiøst igennem og satte cirkler om de ord, hun ikke brød sig om. Og så måtte taleskriveren selvfølgelig finde nogle synonymer, som statsministeren bedre kunne lide.

Du kan selv bidrage til sprogdatabasen

Jeg har helt glemt at gøre “reklame” for denne ca. 14 måneder gamle side, der gør det nemmere for os begge, når du indsender dine egne bidrag. Ethvert bidrag modtages med stor tak! Og med mindre du frabeder dig det, vil du blive krediteret med dit fornavn eller evt. bare dit efternavn. Det vælger du selv, og du kan skrive om det i notefeltet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.