/4 Kommentarer/i , /af ,

På kommakursus

På kommakursus

Sjov med kommaregler

På kommakursus

Det er længe siden, jeg senest har været på kursus, så nu har jeg besluttet at blive bedre til at sætte komma. En gammel hest kan også trækkes af stald og lære nye regler. Syddansk Universitet har sammen med Dansk Sprognævn besluttet at lære os alle at blive bedre til at sætte komma. Kurset er gratis.

Dette link fører til siden, hvor du kan læse om “folkegaven” og registrere dig som bruger, og så er du i gang. Kurset kan gennemføres på mellem ¾ og 3 timer – afhængig af, hvor god du i forvejen er.

Jeg kan kun grammatisk komma

Både i folkeskolen og på studenterkurset lærte jeg at sætte χ og Ο – også kaldet grammatisk komma, suppleret med Δ for genstandsled, hvor der skal være et udsagnsled og et grundled to steder, og mellem dem skal der sættes et komma. Og det klarer jeg mig nogenlunde med. Min hjerne sætter ganske af sig selv kryds og bolle, og så finder jeg et sted at sætte kommaet. Men ingen siger, det er korrekt.

Det ser ud som om, det, der nu kaldes “startkomma”, er det komma, der minder mest om det grammatiske komma. Så jeg har valgt at gennemføre kurset med startkomma.

Pausekommaet er vist, heldigvis, afskaffet, da det i virkelighedens verden viste sig at være utrolig vanskeligt at sætte, fordi der var mange hovedregler og et utal af undtagelser. Så hvis du troede, det var lettere end det grammatiske komma, tog du grueligt fejl.

De nye kommaregler har jeg aldrig lært.

Nogle af de unge mennesker fra GladTeknik fortalte mig om “de syv kommaregler”; dem mindes jeg ikke at have hørt om.

De første øvelser

Den første øvelse klarede jeg fint, og kunne straks gå videre. Den var nu også nem.

Allerede i næste øvelse tog jeg fejl. Eksemplet er: “Den almindelige mælk står til højre og den laktosefri til venstre”. Hvor skal kommaet stå? Jeg satte ikke komma, da jeg kun kunne få øje på et sæt grundled og udsagnsled. Det var forkert, fordi “står” ligger implicit om den laktosefri mælk. Derfor skal der komma efter højre. Man kunne have sagt “… og den laktosefri står til venstre”.

Jeg kom igennem det

Jeg har gennemført, men har lyst til at starte forfra en anden dag, da jeg synes, jeg havde for mange fejl i første forsøg. Men også fordi jeg finder den slags udfordringer fornøjelige. Sprog er ganske enkelt sjovt. Det ville være rart at være mere sikker i at sætte det lille tegn.

Som jeg ser det, kan man komme virkelig langt ved at holde fast i to sæt udsagnsled og grundled; men skudsikkert er det bestemt ikke.

På kommakursus

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Hvad lavede vi før smartphones?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Det første spørgsmål: Når jeg en sjælden gang løfter blikket og ser mig om i togkupéen, sidder de øvrige også og kigger ned på deres telefoner. Hvad lavede vi før i tiden? Kiggede vi ud af vinduet? Læste vi i en medbragt bog? Jeg ved det ikke, men tanken er sjov at lege med.

Det næste spørgsmål: Ja, selvfølgelig skal vi (dvs. forældrene) regulere børns brug af telefoner, hvem skulle ellers? Men hvordan kan vi forvente andet af børn, end det vi selv lærer dem i kraft af at være deres rollemodeller? Så mon ikke vi skal starte med at gribe i egen barm/sixpack.

Ny læseundersøgelse: Særligt de svage læsere er gået tilbage

Undersøgelsen, der kaldes PIRLS 2021, viser, at børn i fjerde klasse læser dårligere end tidligere. Gabet mellem svage læsere og gode læsere er øget. Også her får Coronaen skylden for en del af det.

Coronaen får skyld for meget. Det er på den anden side set ikke svært at forestille sig, at de “hjemmeskolede” børn, der havde forældrene som undervisere, lærte mindre – og i hvert fald på en anden måde – end børn, der blev undervist af uddannede lærere. Der er jo en grund til, at man skal gå på seminariet, før man bliver sluppet løs på sagesløse børn.

Ministeren siger blandt andet:

Det seneste årti har eleverne fået flere timer i dansk, alligevel kan jeg se at eleverne i dag læser mindre. Det er tankevækkende, at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger.

Til refleksion

Man kan filosofere over følgende:

  1. At øge antallet af timer er helt åbenlyst ikke den rette vej at gå.
  2. Det afgørende må være, at man læser, ikke på hvilket medie man læser.
  3. For at kunne læse godt skal man kunne skrive godt. Det er mit postulat. Om det har rod i forskning og praksis, ved jeg ikke. I en tid, hvor kommunikation ofte foregår ved, at både børn og voksne sender hinanden små figurer, trænes skrivefærdighederne ikke, og så falder læsefærdighederne.

Med vanlig politisk tæft flettes der dog også noget positivt ind i omtalen af undersøgelsen:

Trods faldet placerer Danmark sig i den øvre del af alle deltagere i undersøgelsen sammen med bl.a. Sverige og Norge.

Interessante links om problemstillingen

Jeg er blevet gjort opmærksom på disse artikler, der drejer sig om undersøgelsen og børns læsning:

  1. En artikel i “Folkeskolen”, hvor skolelederformand Claus Hjortdal blandt andet fortæller, at “Særskilt viser det danske resultat, at der er kommet flere dårlige læsere i de danske klasselokaler, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen.” 25 pct. … Det er rystende, men det svarer fuldstændig til mit sprog-samarbejde med en gruppe af unge under 30 år. De kan ikke skrive ordentligt og entydigt, for de har aldrig lært det. Og det er jo sådan set ikke deres egen skyld.
  2. En artikel fra “Danmarks Biblioteksforening”, hvor blandt andet følgende fremgår: “Der kommer færre og færre børn på bibliotekerne, og udlånstallene er faldet støt de seneste år. På de pædagogiske læringscentre – skolebibliotekerne om man vil, kommer børnene stadig, hvis det er skemalagt og der er afsat ressourcer. Interessen for bøger er dog faldet, og skærmen er blevet børnenes foretrukne underholdning. Mange steder bliver både folkebibliotekerne og skolebibliotekerne også beskåret så meget, at der hverken er nye bøger eller en bibliotekar til stede. Så giver det selvfølgelig sig selv, at så bliver der lånt færre bøger ud.”

Postulater: Sådan bliver man glad for at læse

Jeg gætter på, at man skal introduceres til ordenes verden. Det ligger ikke arvemassen, at man skal elske dem. Introduktionen kan finde sted ved, at forældrene læser højt.

Mens min far levede, læste begge mine forældre godnathistorier for mig hver eneste aften. Det var ikke alene historierne, der betød noget; det var også indbegrebet af hyggestunder med mig under dynen og en af dem på sengekanten med en bog i hånden.

Min “mor” var vældig god til at give karaktererne liv ved hjælp af intonation mv. Jeg forestillede mig nemt, hvordan karaktererne så ud, hvem der havde hvilke replikker, hvilke følelser der lå bag osv. Bøgerne handlede ofte om katte, som jeg var meget interesseret i og glad for, og selvfølgelig var der hele serien om “Troldepus”.

Jeg føler mig overbevist om, at det var det, der bevirkede, at jeg blev nysgerrig efter selv at lære at læse. En af de første bøger, jeg læste på egen hånd var “Palle alene i verden”. Det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg blev så bange for også selv at blive helt alene i verden. Det var en utrolig upædagogisk bog.

Nogle bedre med “P” var “Peter Pedal”. Indholdet var muligvis hjernedødt, men glæden ved selv at kunne læse dem, var enorm. Man kan muligvis sige, at det også var et led i en tidlig frigørelsesproces. Når man kan læse selv, er man ikke afhængig af forældrenes tid, lyst og velvilje.

Jeg kedede mig derefter bravt i dansktimerne de første år, for jeg kunne læse, før jeg kom i skole. Den største udfordring inden skolestarten var den såkaldte “modenhedsprøve” (datidens nationale test …), hvor man skulle opdage, at det måtte være en fejl, når et dannebog og røgen fra en skorsten blæste i hver sin retning.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Sprogdatabasen er opdateret

Sprogdatabasen er opdateret

Du forstår jo, hvad der menes

Sprogdatabasen er opdateret

Listen er kort denne gang, for jeg har været beskæftiget med andre hyggelige ting. Men jeg tog mig sammen og fandt alligevel på ingen tid mange eksempler til denne artikel.

Jeg sad (primo april 2023) og forberedte mit interview til en podcast ved navn “Særklassen” under “Sputnik”. Og jeg faldt over en sjov ting om kommunikation – den beviser, at jeg er en ægte “Aspie” (som er lidt tåbeligt slang for autist):

Når man udreder for autisme, ser man efter tre ting:

  1. Sociale kompetencer
  2. Forestillingsevne
  3. Kommunikationsevner: “Ytrer sig ofte om andres måde at udtrykke sig på.”

Punkt tre om kommunikationsevner passer som fod i hose til “Sprogdatabasen”, som jeg selv er begejstret for. Af Google Analytics fremgår også, at den faktisk bliver læst/brugt.

Jeg undrer mig over, at folk ikke tænker over, hvad de skriver/siger. Jeg forstår ikke, at de ikke har fokus på at gøre det korrekt. I min verden, hvor jeg kan se, om der er en pixel eller et mellemrum for meget/for lidt, er det fuldkommen uforståeligt, at man ikke gør noget så banalt som at bruge stavekontrollen.

Svaret er ofte “Jamen du forstår jo, hvad der menes”. Tjah, det kan man mene, men kommunikation på nettet handler også om at hjælpe læseren. Det skrev to svenske professorer om allerede i 2005 i bogen “Skriv til nettet”. Den bog burde være pligtlæsning for enhver, der skriver på nettet, uanset om det er på deres egen hjemmeside, på Facebook mv.

Sådan kan læseren hjælpes

Det er ofte småting, der er behov for.

1) Det kan fx dreje sig om at sætte anførselstegn om titler på bøger, så jeg ikke som læser skal gætte mig til, at her kommer en titel på en bog – og ikke mindst hvornår titlen slutter, og vedkommende skriver videre. Jeg så en dag et skønt eksempel, hvor to titler var involverede. Det var helt umuligt at dechifrere. Desværre fik jeg ikke noteret det.

2) Det kan også dreje sig om at indsætte afsnit i teksten. Mange synes at kopiere direkte fra fx Word til Facebook. Det er en skidt idé, idet Facebook smadrer teksten sammen, og de tvungne nye linjer, man forhåbentlig havde i Word er “Gone with wind”.

Der er kun en løsning, og det er at gå teksten igennem på Facebook, og trykke samtidigt på SHIFT og ENTER to gange der, hvor afsnittet skal være. Første samtidige tastetryk indsætter en ny linje; det gør det andet også, og så er der skabt et nyt afsnit.

Det tager ikke mange sekunder, men det gør, at teksten kan læses. Personligt kan jeg ikke læse ud-i-en-køre-teksterne. Hvis opslaget ser relevant ud, forsøger jeg af og til, men det er umuligt at fokusere på de rigtige linjer. Jeg giver op. Det er trist for de forfattere, der måske har et vigtigt budskab.

3) Lidt nørdet og til brug på hjemmesiden: “Hvad sker der, når jeg trykker på linket?” som det sidste eksempel fra bogen “Skriv til nettet”, er det god skik at “advare” læseren om, hvad der sker, når han/hun trykker på linket. Hvor føres han/hun hen? Er destinationens tekst på engelsk osv.

Det klares nemt med en title=”her kommer advarslen” mellem <a/ og </a>, hvor “href=” også findes. En lille krølle er, at eftersom citationstegnet i koden er forbeholdt browseren, skal andet indhold, du vil sætte almindeligt citationstegn omkring, markeres med enkelt-citationstegn – også kaldet pling – dvs: ‘ og ‘.

Databasen er som altid opdateret her.

1. Det er ikke for at være kresen: “… ikke har nogle at tale og være fortrolige med,i omgangskresen”.

2. Dette skønne eksempel kommer fra en journalist, og jeg mener, det var på TV2. For det første er det noget vrøvl. For det andet kan man spørge “Op ad hvad?”, eftersom det burde hedde “opad”: “Oliepriserne har taget et dramatisk dyk op ad”.

3. Fra annonce på Facebook. Hvorfor får annoncørerne ikke en eller anden til at læse korrektur, før de bruger tusindvis af kroner på annoncen. De kunne også bare bruge stavekontrollen, der følger gratis med i alverdens tekstbehandlingsprogrammer. Det var kun min mormor, der sagde “knæerne”:

“Boldaek-puden lindrer ledsmerter og hævelse i forbindelse med slidgigt i knæerne”.

4. Det er næsten umuligt at høre forskel på “være” og “hver”: “Nej lad for alt i verden hver”.

5. “Et mobilabonnement til lige under en halvtreller per måned i 6 måneder – se, dét er Flexii”. Jeg tror ikke, jeg tør vælge “Flexii”, og i øvrigt er jeg godt tilfreds med YouSee.

6. Jeg kan ID’et for professionelle (og Danmarks Radio) udenad nu: “Forhindrer din bærbar computer i at blive overophedet i varme temperaturer”.

7. Favoritkategorien er jo egentlig pleonasmer, men ud fra princippet om den største synder, lander denne i “Professionelle”, uagtet det ikke er videre professionelt: “Genbrug igen og igen i et helt år”. Så har vi altså fattet det.

Sprogdatabasen er opdateret

8. Jeg ser det tiere og tiere: Det er formentlig smarte layoutere, der får ansvar for forsider på bøger, på den type “flag”, der ofte står uden for virksomheder og på de meget “høje stofstykker”, der kan rulles ned fx i forbindelse med et foredrag. Jeg er ikke klar over, hvad hverken flagene eller stofstykkerne kaldes.

Layouterne burde aldrig nogensinde have fået det ansvar, og forfatteren til fx en bog burde sende udkastet retur med bemærkningen “Dur ikke”. Det ser smart ud med “Lyse grønt håb”, men det er og bliver forkert, når der skulle have stået “Lyse-grønt”. Og det er ikke til at holde ud at se på. Jeg køber ikke bogen, selvom den vist er både spændende og vigtig.

Sprogdatabasen er opdateret

9. “I min hule hånd lander d. 27. april, en bog jeg glæder mig til at læse”. Hvorfor skal alting efterhånden “lande”? En bog udkommer, en pakke ankommer og en aftale indgås. Ingen af de tre lander.

10. “En Rodløs Almanak”. Det er chokerende, at to kendte danske forfattere falder for en anglicisme som denne. De store begyndelsesbogstaver i ord nummer to og tre ville være korrekte på amerikansk, men på dansk er det noget formørket sludder, der ser frygteligt ud.

I forbindelse med anglicismer tænker jeg ofte over, hvorfor folk gør det. Det er tit bevidst, og andre gange skyldes det, at folk ikke tænker over, hvad de skriver (fx “det ligner at” eller “Jeg har leget rundt med”).

Vender vi os mod de bevidste tilfælde, som denne bog må høre til, kan jeg ikke komme på andre forslag, end at de mener, det ser smart ud. Det synes jeg ikke.

Sprogdatabasen er opdateret

11. Det kunne Politiken have gjort bedre. Østfronten er i et enkelt ord, jeg har kontrolleret det, og dette er pinligt: “øst fronten”.

Sprogdatabasen er opdateret

Jeg hjælper et firma lidt med deres hjemmeside. Teksterne skrives af unge mennesker under 30 år, og det er helt tydeligt, at de simpelthen ikke ved/har lært, hvornår et substantiv er i et enkelt eller to ord. Det bliver fx til “sags type” og “kontakt side” – dog ikke “hjemme side”. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke kan høre det. For min generation (jeg bliver 60 år i år) er der ingen tvivl. De skal begge i et ord – helt som “østfronten”.

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kan lære dem det, så vi ikke hænger på hinanden resten af livet, men er ikke kommet til en konklusion. I stedet spurgte jeg ChatGPT, der svarede (denne gang på norsk):

  1. “Sondr mellem sammensatte substantiver og substantiver med præpositioner: Det hedder fx boghylde, men bog på hylde
  2. Fokuser på de ord, hvor det oftest går galt: fx svømmehal og postkasse
  3. Brug mange eksempler.
  4. Øv stavning og grammatik.
    • Det er nok her, det halter allerede i folkeskolen. De gammeldags “staveord” er taget af programmet til fordel for kreative aktiviteter, så vi sender unge ud i livet, der ikke kan bare den mest basale grammatik. Det er synd.
  5. Husk, at det kan være vanskeligt for nogle elever at lære nye grammatiske regler, så du bør måske gøre det på en interaktiv og engagerende måde. Brug billedmateriale, spil og andre undervisningsmidler for at gøre indlæringen sjov og meningsfuld.”
    • Her har jeg op til flere mangler:
    • Jeg overser, at det er svært for dem, fordi min generation har det på rygraden.
    • Jeg overser, at det ikke længere er en værdi at stave rigtigt.
    • Jeg ved ikke, hvordan jeg kan gøre indlæringen sjov og meningsfyldt, når deres fokus af naturlige årsager ligger andre steder. Ved du?

12. Et opslag på Facebook om at spare på vandet. Den er svær at lytte til, så den ryger i Lydskrift: “Det betød, at kloarkrenser-selskabet måtte bruge dobbelt så meget vand”.

13. Fra det samme opslag om at spare på vandet. Her ville stavekontrollen have været en hjælp: “Den bliver jo heller ikke vasket i dørfalsen bag benzinklappen – i moterrum m.m”

14. Denne er sød. Når man vil bruge svære ord, er det en god idé lige at tjekke først. Dette stammer fra en hyggelig samtale på Facebook om pibetobak, hvor jeg afslørede min hedengangne forkærlighed for “Rød Orlik”: “Og med dejlig lakatia i”. Når det drejede sig om tobak, var det ikke svært at finde ud af, at der skulle have stået “Latakia“.

15. Det er første gang, jeg ser, at en ulykke kan være statistisk. Han mente nok “statistisk set”. Når man vil bruge svære ord (ligesom nr. 14), bør man begynde med at undersøge, hvordan de bruges: “Med 30 millioner grise, der sådan skal rundt på vejene. Så må det give lidt statistiske ulykker”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sprogforbistringer i marts

Sprogforbistringer i marts

Hvorfor tænker folk ikke?

Sprogforbistringer i marts

Adskillige af eksemplerne fra marts viser, at folk simpelthen ikke tænker over det, de skriver. Mange tager sig ikke tid til at læse teksten (evt. igen) for at se, om den giver mening.

Da jeg læste, lærte vi en god regel. Den kaldtes “Kan det passe-prøven?”, og når man tænker over, hvad man skriver, er det en fin regel. Her kommer tre korte eksempler:

  • Kan det passe, at det er hele badeværelset, der gives væk?
  • Kan det passe, at man ejer udgifterne?
  • Kan det passe, at man skal nappe fire afsnit på en aften på samme tid?

Et simpelt eksempel er dette: “Lille skab til badeværelset fra Ikea”. Nu er jeg ikke klar over, om man kan købe et helt badeværelse hos Ikea, men annoncen indeholdt kun et billede af et skab, så det var næppe hele badeværelset, der blev givet væk i Facebookgruppen “Ganske gratis i Hvidovre”.

Programmet “Sproghjælp”

Der findes et lille program, der kan hentes i App Store eller på Google Play, ved navn “Sproghjælp” og er udgivet af Dansk Sprognævn (DSN). Det rummer svaret på nogle af mine bønner, dvs. her er svar på de emner, jeg oftest kommer i tvivl om, hvor jeg er pinedød nødt til at tænke. Eksempelvis “hans” eller “sin”, “af” eller “ad” osv. Det burde mange flere hente, bruge og tænke over.

Korrektur på egne tekster er vanskelig

Det er uhyre vanskeligt at læse korrektur på egne tekster. Jeg ved ikke, hvad hjernen foretager sig, men det er som om, at når man selv har skrevet teksten, mener hjernen, at alt er godt. Men det er det sjældent.

Når jeg selv skriver mine artikler på hjemmesiden eller ytrer mig på Facebook, finder jeg altid fejl ved anden gennemlæsning, hvor jeg ser det på samme måde, som slutbrugeren vil se det. Jeg skynder mig at rette. Ikke helt sjældent medfører tredie gennemlæsning også åbenbaringer.

P.t. er jeg i gang med en korrekturopgave på en vens hjemmeside. Jeg råder ham til at skrive/rette teksterne og dernæst lave en forhåndsvisning af det færdige resultat. Der vil han altid finde flere fejl. Det gælder selvfølgelig også mine egne rettelser på hans hjemmeside. Slutresultatet bliver sikkert ikke 100 pct. korrekt, men det bliver i hvert fald bedre.

Engang var jeg i kort tid ansat i Danmarks Radio i Søborg. Nyansatte fik en solid indføring i virksomheden og stiftede blandt andet kendskab med begrebet “Sidemandslæsning”, der gik ud på, at skribenten stak manus over til sidemanden for at fange de fejl, hans eller hendes hjerne forbigik i tavshed. Jeg er sikker på, Danmarks Radio har afskaffet disciplinen. De står for 17,4 pct. af månedens sprogforbistringer. Det er godt klaret.

Databasen er som altid opdateret og den findes her.

Et passende billede

Jeg faldt over dette billede, som jeg synes passer godt i denne artikel:

Sprogforbistringer i marts

1. Jeg kan ikke greje, om denne er en morsomhed, så i stedet har jeg placeret den i “Svære ord”: “Søvdo-socialistisk Fedterøvsparti”.

2. Her er kun at sige sjusk, for det er helt gak: “Betyder så mangkende helliggagsbetaling, og 8 timers afspadsering for mit vedkommende,, så har mere lyst til at sige fuck en helt bestemt teebogstavskombination”.

3. Og her er kun at sige stavekontrol, eftersom det hedder terrasse, der nemt kan slås op i Den Danske Ordbog (DDO): “Så har jeg fejet min taresse”.

4. Dette er et godt eksempel på den manglende omtanke, der eksempelvis kan udføres ved, at man læser højt for sig selv (gerne i stilhed og bare inde i hovedet). Gør man det, er det nemt at “høre”, at der er et “k” for meget. Det samme ses ofte ved ordet “teknikerne”, der skrives “teknikkerne”: “Nu mangler vi bare at politikkerne også ser det fornuftige i dette forslag”.

5. Jeg undrer mig over, hvorfor det nu til dags hedder Campus og Life Science. Når de resterende ord er danske, kunne man vel også finde på noget dansk for disse ord: “Træls dag på campus; men jeg bliver hængende og tager mig af kommercialisering af teknologi og opfindelser indenfor Life Science, bioteknologi …”

6. Mere sjusk med mindre det virkelig er hele badeværelset, der gives gratis væk (men så var billedet misvisende): “Lille skab til badeværelset fra Ikea”.

7. Ak ja, apostrof-s sniger sig ind de særeste steder. Her gælder det ejendomsmæglerdansk på Møn: “Vel nok Møn’s mest markante patriciervilla”.

8. Det overflødige “mellem rum” giver ejerudgifter en helt ny mening i mere ejendomsmæglerdansk: “Ejer udgifter pr. md.” Selv synes jeg, jeg ejer tilstrækkeligt mange udgifter og ikke behøver købe flere.

9. Dette illustrerer vigtigheden af at sætte punktum efter ordenstal. Det kan være en stor mundfuld at tage fire afsnit på en aften og alle kl. 20:00, og man får kun et enkelt ekstra afsnit forærende på TV 2 PLAY (der skrives sådan): “4 afsnit i aften kl. 20 på TV2. 5 afsnit ligger klar på TV2play”.

10. Gad vide om dette skal forstås som en form for flyvning ind i riget og ikke som flyvninger mellem forskellige dele af riget: “Jeg kunne godt tænke mig at lave et transportnetværk så indrigsflyvning og privatfly kan undgås”.

11. Arggh … Torsdag er med stort, da det startede en sætning, der mangler “den”, og der mangler “t” i marts: “torsdag 2. mars 2023”. Det ville have været beroligende for mit nervesystem, hvis der havde stået: “Torsdag den 2. marts 2023”. Det er skrevet af en professionel.

12. Kun et enkelt ord: “Sjusk”: “Hård unuancieret branche”. Selv ikke med den bedste vilje kan jeg nøjes med kategorien Lydskrift; det skyldes, at det nærmest ikke er til at udtale.

13. Det må brase eller bære … Hvorfor forstår journalister ikke, at der er forskel på brasekartofler og det at briste i gråd: “Ulla Terkelsen braser i gråd”. Det er min Facebookven Gretelise Holm, der fandt eksemplet i begyndelsen af marts måned.

Hvorfor kan de ikke? Hvorfor tænker de ikke over, hvad de skriver? Det er i orden ikke at kunne, men det er ikke i orden ikke at tænke.

Sprogforbistringer i marts

14. Gad vide hvorfor så mange ikke er klar over, hvornår navneord/substantiver skal i et eller flere ord: “Planeter som der er flere af i sol systemet”?

Jeg gætter på, at noget af årsagen skal findes i den engelske/amerikanske indflydelse. Der er det nemlig korrekt at skrive adskillige “navne ord” i flere ord. Fx gælder det om solsystem, at det på engelsk/amerikansk hedder “solar system”.

Da jeg i forhistorisk tid gik i skole, havde vi “staveord”, og der lærte vi blandt andet, om givne ord skulle i et eller flere ord. DDO skriver om staveord: “ord med en (svær) stavemåde som skoleelever skal øve“. Staveordene ser ud til at være afskaffede, og måske var de heller ikke videre pædagogiske, men jeg syntes, det var sjovt og det at man øvede sig på det usædvanlige gjorde, at man lærte, hvornår man skulle være opmærksom og tænke sig om. En lille rød signallampe skulle blinke inde i hjernen og animere til at besøge en ordbog, hvis man var i tvivl.

15. Skøn pleonasme idet samfund i sig selv betyder fællesskab, jfr. DDO egentlig “at finde sammen”: “De vil ikke Danmark og samfundets fællesskab”.

16. Fra en professionel fagforeningsmand, der ikke kender præsens participium men stoppede ved store bededag: “Nu skal vi øve os i, at arbejde i endnu mindre teams, med mere selvstyring! Det bliver spændene!”

17. Fantastisk lydskrift i stedet for atelier: “Billedhugger Kai Nielsens bolig og ateljé”.

18. En kendt politiker og tidligere partiformand burde kende forskel på synes og syntes. I denne sætning er der to verber i datid, så mon ikke også det tredje skal være i datid? “De havde kæmpet så længe og synes fortsat der var så meget at gøre”.

19. Denne stammer ganske vist fra en professionel men er alligevel landet i “mellem rum”, som jeg den 8. marts blev gjort opmærksom på, var en fejl. Jamen det er jo for f***** da en sprognørdvittighed, eftersom enhver er klar over, at der ikke skal være “mellem rum”: “Skitserer på pyramide formet kunst museum for Jethoni Galleri”. Det er muligt, at der skulle have stået: “Skitser på pyramideformet kunstmuseum …”

20. Nu fik jeg selv kreeret en pleonasme: “…  genbruge både de små og de store plastposer mange gange”. Jeg skyndte mig at slette “gen”; forhåbentlig har ingen opdaget det.

21. Nej, nej, nej. “God 8. Marts til alle”. På dansk skriver vi månedernes navne med lille begyndelsesbogstav. Det samme gælder i øvrigt navne på love; selvom folk elsker at skrive “Grundloven”, hedder det altså “grundloven”, og den bliver ikke finere af at blive skrevet med stort begyndelsesbogstav.

Dansk Sprognævn har udgivet denne artikel om store og små bogstaver. Jeg er klar over, at det måske er telefonen, der retter, når den øjner ordenstallet otte, men så må man enten selv rette baglæns tilbage (Inden du skriver til mig, at det er forkert: det er et forsøg på at være morsom) eller slå autokorrekturen fra.

22. Her er endnu en til min favoritkategori, som er pleonasmer (bare ordet …): “Jjeg mindes ikke at kunne huske, det ikke har fungeret”.

23. Jeg prøver (formentlig forgæves) at lære nogle unge webredaktører, at hvis vi ikke kan sige det modsatte, har vi muligvis fat i et overflødigt ord, og sådanne skal man afholde sig fra, når man skriver til nettet. Da “gammelbegynder” ikke giver mening, er “ny” overflødigt, og i øvrigt lyder det dumt. Det gør “advanceret” også: “Om så man er nybegynder eller laver mere advanceret løsninger”.

24. Fra en journalist in spe: “Samtale med en politisk rådgiver, der har sin arbejdsgang på Christiansborg”. Den er sådan set meget sød, for det er jo sandt, at har man sin gang på Christiansborg, er man nok på arbejde. De fleste forbinder bare arbejdsgang med noget helt andet.

25. Tænk at man kan lave så mange fejl i en så kort sætning: “ja nemlig ja….apropo igår aftes foredrag”.

26. Min stavekontrol reagerer på dette svære ord: “Det kan ikke længere være teknikaliter, som forsinker finansloven”.

27. Ih altså Danmarks Radio. Det må I kunne gøre bedre. Løber-reglen er ikke svær at lære: “Biden vil blokerer for oliejagt i Alaska”

Sprogforbistringer i marts

28. Denne er svær, for man kan ikke høre forskel på “tryg” og “tryk”. Men hvis man tænker, at man skal slå op, hver gang man er i tvivl, kan der være hjælp at hente: “Så føler mig på trods tryk”.

29. Der må en doktor til dette, der stammer fra en professionel sprogbruger: “Lægekagesikkert låg inkluderet”.

30. Så vidt jeg husker, stammer denne fra balladen om GakGak-partiet: “Kan ikke forstå et parti kan vælge en person som ledene figur for deres parti”. Min stavekontrol reagerer på “ledene”, for det er der ikke noget, der hedder. Der mangler lidt præsens participium her.

31. Denne har fået plads i kategorien lydskrift. Når instanser standser, må “shaldemokratiet” op på mærkerne: “Der er instandser som er sat til at gøre dette men shaldemokraterne tog styringen”.

32. Jeg modtog en spammail fra Polen med dette billede, hvor det fremgår, at man kan bestille en kampagne. Selv havde jeg hellere bestilt varen, som er en trådløs router. Hvad kommaet laver her, taler vi ikke om: “Sidste dag, hvor du kan bestille denne vilde kampagne”.

Sprogforbistringer i marts

33. Gad vide om ikke dette skulle have været “konkurrencer” i en kommentar til Facebooks tåbelige annoncer: “Opgiver samtlige konkurenser”.

34. Ih altså Danmarks Radio: “… koncentrationen af PFAS over 00 gange grænseværdien”. Prøv at se på billedet ude i højre side. Af TV Avisen kl. 21:00 den 14. marts fremgik, at der skulle have stået “… over 1.000 gange grænseværdien”; det er da en forskel, der er til at tage og føle på, eller måske er det slet ikke så slemt med det der PFAS?

Sprogforbistringer i marts

35. Orddeling er svært for Danmarks Radio: “Brand i bygning, der huser del af sikkerhed-stjeneste”

Sprogforbistringer i marts

36. Berlingske Tidende, lørdag den 18. marts: “Det er skrevet udelukkende med vasaller”. Min Facebookven Monica Krog-Meyer har doneret billedet.

Sprogforbistringer i marts

37. Akademikerbladet kunne den 14. marts have brugt en akademiker til korrekturlæsning. De havde endda to chancer for at fange fejlen, da den findes to gange i en artikel kaldet “Hvad leder IT-chefen efter til en jobsamtale i 2023?”, men det skyldes selvfølgelig bare kopier og sæt ind (der på nudansk hedder “copy and paste”): “Jeg er ikke tilhænger, at du virker for over-forberedt”.

Sprogforbistringer i marts

38. Når man bruger svære ord og udtryk, er det godt at tjekke først: “Så vidt jeg er orienteret, så har Coop lavet en Sell Lease Back aftale”.

39. TV Avisen kl. 7:00 mandag den 20. marts. I forbindelse med et uhyggeligt indslag om livstruende ventetider på en kræftafdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH): Anne-Dorte Rosgaard spurgte mindst fem gange direktøren for sygehuset, hvorfor han havde at siddet “advarelserne” fra medarbejderne overhørigt.

40. Balladen om et par mænd i et par kjoler på Frederiksberg Bibliotek: Bortset fra at hun har fuldkommen ret, er her til gengæld for meget præsens participium: “Der er de fleste af mændende nøgne”.

Sprogforbistringer i marts

 

41. Herre Jemini, dr.dk den 22. marts om en slem orkan: “Men Freddy fortsættede med at hærge”.

42. De har det virkelig ikke let med verber i datid hos dr.dk: “Herunder kan du se, hvordan Sophie Løhde indledede dagens pressemøde”.

43. I Aalborg mistede de strømmen; jeg mister snart tålmodigheden med dr.dk: “Netsleskabet N1, der ejer og driver elnettet i Aalborg, har endnu ikke fundet årsagen til strømsvigtet”.

44. Og mere Danmarks Radio: “Skriver Élysée i en skriflig udtalelse”.

45. Hvad får mon folk til at skrive “man” om sig selv? Af profilen fremgik, at skribenten er “Journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver”: “Så har man lige kørt seks timer gennem snevejr”.

46. Måneden slutter med lydskift: “… derefter Meny som er der inu”

Billedet af forhenværende justitsminister Nick Hækkerup har intet med sprog at gøre; men det har noget at gøre med at tænke. Udsagnet er provokerende, når man tænker over det.

Det er bekymrende, at en justitsminister siger, at frihedsrettighederne ikke er gældende. Det burde gøre, at vi reviderede grundloven – men det er nu så besværligt:

Sprogforbistringer i marts

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.