, ,

Sprogdatabasen på en “Anders And”-dag

Sprogdatabasen på en “Anders And”-dag

Sprogdatabasen: 23 nye poster

Sprogdatabasen på en “Anders And”-dag

Dagen er blevet lidt “Anders And”, da hverken rejsekort.dk eller min enormt fine, dyre mus, Logitech MX Ergo Trackball, virker, som de skal. Jeg hader ting, der ikke virker.

Mht. til musen har jeg lavet aftale med min leverandør, og de skal nok løse problemet (som er det samme som mus nr. 1, 2 og 3 af det mærke. Logitech sender mig en ny hver gang, jeg rapporterer, at der er problemer …).

Det er nok lidt tungere tungere med rejsekort.dk 🙂

Så jeg har ikke kunnet komme videre med mit PHP-kursus.

Tastatur, hjemmeside, Excelfil, og MySQL virker i det mindste, så her har du 23 nye poster til sprogdatabasen, som er opdateret her. Næste gang når vi de 500 (første). Jeg giver ikke kage, da jeg jo bor i københavnsområdet.

De nye poster kommer her

1) Da jeg i forhistorisk tid var barn, fik vi ofte “risret”, men jeg tror ikke, det var samme type: “Inger Støjberg – ja hun er dømt ved en Risretsag. 60 dage ubetinget. Ved en Risretsag.”

2) Jeg har på fornemmelsen at “pitz” betyder noget, men med Google finder jeg intet, der kan hjælpe: “… hvad ønskerne er i en kort og prezis pitz” Ved du, hvad det betyder?

3) Danmarks Radio var på færde igen. De er enormt gode til pleonasmer, som denne vel nærmest må kaldes. Princippet om “Den største synder” gør imidlertid, at den lander i kategorien “Danmarks Radio: “De svenske valgstemmer er talt”

4) Jeg synes egentlig ikke selv, at “æra” er så svært et ord, men det synes afsenderen vist: “Så starter en ny area i mit arbejdsliv”

5) Hvis man har råd til noget, er det også økonomisk forsvarligt/ansvarligt: “Så kunne jeg økonomisk have haft råd til at …”, og derfor lander den direkte i pleonasmer.

6) Kender du det udtryk?: “Er du solskin en masse mennesker der stod og så ud som om …”

7) Hvor ville det dog være dejligt, hvis det ud af højtalerne blev meddelt, at der ikke var flere forsinkede tog, for det er faktisk det, der står her. Så heldige er vi dog næppe. Herudover siger højtalere ikke noget og hvis de gør, skal de til service: “Højtalerne sagde at der ikke var flere billetter, forsinkede tog hvis overhovedet …”

8) Ingen ruder kører forbi: “Lod mærke til eet tog med folk klisteret op af ruderne der kørte forbi”

9) Dette ligner så afgjort en “telefon-en”: “Israel er bygget på op på terror”

10) Denne stammer fra en Radikal kandidat til Folketinget og er skrevet i forbindelse med kritik af Rwanda-aftalen, der vil rense Danmark for ansøgere om asyl (det er et pænere ord for problemeksport. Vi betaler os fra det). DDO kender ikke til ordet “benfattigt”, og det gør jeg heller ikke:  “Men ikke hvis prisen er at sende flygtninge videre til et benfattigt og blodigt diktatur”

11) Med mindre der er tale om et mareridt, vil en drøm typisk dreje sig om fremtiden: “Fremtidsdrøm”

12) Denne understøtter min tese om, at jo længere ude på højrefløjen, man befinder sig, jo dårligere formulerer man sig. Gad vide om det er Morten Korch, afsenderen ønsker sig tilbage?: “Jeg vi have Morte tilbage – i ved med heste, grise køer og får og høns og lam, i stedet for jeres grønne pis”

13) Sammen med ovenstående, ryger den uden videre i kategorien “Ingen mening”. Mennesker træffer beslutninger eller afgørelser: “Hvor er mennesket der sidder og afgør den beslutning?”

14) Når man er kræftpatient, skulle man vel kende dette svære ord: “Onokologisk afd.”? Det gør min stavekontrol i hvert fald.

15) Phishing er en anglicisme for identitetstyveri. DDO fortæller, at vi har kendt det siden 2003, og det er helt sikkert et ord, der bare er gledet ind i hverdagssproget, som et idiom, og idiom betyder sådan set bare “fast udtryk”: “Phishing”

16) Denne herlige pleonasme stammer fra en e-mail fra min yndlingssamtalepartner p.t. – det er helt rigtigt gættet: rejsekort.dk: “… kan f.eks. skyldes en af følgende årsager”

17) Skønt, så tager jeg fire udsolgt: “Vi er allerede ved at have udsolgt på lager igen”

18) Denne angår en statsministerkandidats ægtefælles fortællinger. Der var muligvis ikke tale om et helt ægte skab, for ellers var der næppe begæret skilsmisse? “… kæresten historier passer ikke ind det polerede ægte skab”

19) Dette giver faktisk ingen mening: “Den tanke og diskutere har jeg haft i en del år”. Mit gæt er, at der skulle have stået “diskussioner” i stedet for “diskutere”. Det kan også meget vel være telefonen, der har været på spil?

20) Næh, det er da rigtigt, at vi ikke på dansk ville skrive “den korte liste” eller værre endnu “kortlisten”, og så er anglicismen måske helt på sin plads?: “Shortlisten er på fem bøger”

21) Her er jeg altså ret sikker på, at telefonen er synderen, for jeg har et nogenlunde kendskab til afsenderen: “At have sjov på lagunerne med din ægtefælle”

22) Når man kandiderer til Folketinget for Kristendemokraterne (eller hvilket som helst andet parti), bør man kunne stave til divergere: “Partiet og jeg divagere dog på dette punkt”

23) For at være helt sikker, konsulterede jeg DDO. Det kunne jo være, de af uransagelige årsager anerkendte denne flertalsform af “kursus” (de anerkender så meget mærkeligt), men det gjorde de heldigvis ikke: “Der er ingen kursuser her”.

Det var dagens lektie!

Du er altid velkommen til at komme med forslag til udvidelser af databasen her. I skrivende stund (mandag den 19. september 2022 kl. 19:30) er det ikke ret gennemtænkt m.h.t GDPR, for jeg kan ikke finde ud af at kode den rigtige løsning. Lige nu er det også lidt “Anders And”. Det ved jeg godt. Det er bedre i morgen, for der har Michael fra designunivers.dk kigget lidt med.

Opdatering tirsdag morgen: Nu er problemet med GDPR løst.

Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

, ,

Vær med til at samle fejl til sprogdatabasen

Vær med til at samle fejl til sprogdatabasen

Indsend dit bidrag

Vær med til at samle fejl til sprogdatabasen

Jeg har lavet en udvidelse til sprogdatabasen, der betyder, at du nu selv kan deltage i “projektet”, og på en nem måde kan indsende de pudsigheder, du måtte falde over. Jeg vil være glad for dit/dine bidrag.

Udvidelsen fungerer på den måde, at du kan indsende data til en midlertidig tabel, hvorfra jeg så henter dem omkring den første i den følgende måned, når jeg har skrevet lidt om det (ellers er der jo ikke noget link), og jeg har kontrolleret, at der ikke kommer (for mange) dubletter, og at din post – af hensyn til læsbarheden – nogenlunde ligner de øvrige: fx ingen citationstegn, altid mellemrum efter tøveprikker, intet punktum til slut osv. Herudover sikrer det, at der ikke indsættes kommentarer fra spammere i den “rigtige” database.

Jeg har gjort plads til, at du kan indsætte links til oprindelsen og skrive noter i formularen.

Det vil være sjovt, hvis du vil være med. Du kan indsende dit/dine bidrag her.

Næste udvidelse vil være et felt, hvor du kan uploade billeder af fx sjove skilte.

Opsamlet sludder siden den 7. september (2022)

1) Stavekontrollen kunne have fundet denne: “Anden hold figenmammelade”.

2) Selvfølgelig kan man gætte sig til, hvad der står, men uden gætterier giver det ikke mening: “… 23.000 fra den første måned med i det samlede regnskab, som bliver diveret med antal måneder”.

3) Jubi – endelig noget til kategorien orddeling, selvom det er Danmarks Radio, der er afsenderen på sin hjemmeside den 7. september: “Bendtner bliver chef for sit eget hold af skar-pskytter”.

4) Man idømmes en straf ikke en dom; man kan derimod få en hård dom: “Gerningsmanden bliver idømt en relativt hård dom”.

5) Følgende giver heller ikke meget mening, men det gør mig ikke sørgelig at se (på); i øvrigt er “sgu” altså med “g”: “Det gør mig sku sørgelig at se, de har …”.

6) Her er det gået ged i lange tillægsform/præsens participium: “Det er så trist at være vidende til”.

7) Jeg gætter på, det er telefonen, der har været på spil igen; mon ikke der skulle have stået 0,0 pct. eller 0,0 procent?: “… og dermed bidrage til den globale CO2-udledning med 0,0pølse”

8) Denne er bare sød, uanset det måske er telefonen igen, igen: “Jeg er altid betaget af primærmisteren fra Canada”.

9) Umiddelbart giver dette ingen mening. Af sammenhængen fremgik det, at der var tale om “Nyheder”, og dem kunne man muligvis nyde: “Klubben delte Verdens bedste Nyderheder ud på banegården”.

10) Man kunne også have skrevet noget med “Jeg siger det bare”: “… blev holdt af en soldat fra Ukraine … just saying”.

11) Hvorfor skal det absolut være et “Event …”, når vi har et fint dansk og dækkende ord for det samme nemlig “Begivenhed”?

12) Trådstarter skrev noget, han/hun mente var indlysende ironisk, men det var det ikke alle, der forstod, og det kom der følgende kommentar ud af: “Tror hellere du må lave en disclaimer om at ironi kan forekomme”. Det er et herligt eksempel på, at det er bedre at udtrykke sig klart i første hug. En disclaimer kan i øvrigt bedst oversættes til “ansvarsfraskrivelse”.

13) Dette sære udtryk er jeg ikke stødt på før: “Det helt væk fra vinduet. Især efter at de har fået grønt lys …”.

14) Dette blev modtaget af en af mine venner, der havde forsøgt at sende mig en mail: “Modtagerens mailboks er fuld”. Jeg kunne berolige min ven med, at mailboksen hverken var fuld (påvirket af alkohol) eller fyldt (der kunne ikke være mere).

15) Denne har jeg placeret i kategorien med kommaerne, men “Mellem rum” havde også været god, og så er der noget med det store “B”: “Min kæreste kan ikke, bare komme til Danmark uden Bank garanti”.

16) Bankgaranti er måske også et svært ord, men stavekontrollen kender det helt sikkert? “Bankganantien er bare en af bremse-klodserne …”.

17) Danmarks Radios hjemmeside-program har det p.t. svært med orddeling: “For meget papirar-bejde bremser grøn strøm”. Eksemplet er fanget på dr. dk den 10. september. Det kan være, det går over, når der sidder nogle medarbejdere i Australien? Når de er færdige med at rapportere om forestillingerne på Sydney Opera og om antallet af “løsslupne” kænguruer på vejen mod Brisbane, har de muligvis tid at læse korrektur?

18) Mange skriver “- eller noget”; jeg synes mest, det er et sært udtryk, og jeg kan ikke afkode det. Kan du?

, , ,

Et tegn ad gangen på flere sprog

Et tegn ad gangen på flere sprog

Et tegn ad gangen på flere sprog

Kodesproget php

Jeg hygger mig med at lære php. Det kommer til at tage tid.

Uendeligt langsomt går logikken op for mig; det er uhyre logisk og faktisk simpelt, der er bare meget at huske, men det kommer nok. Det er virkelig sjovt, og jeg fryder mig hver gang, jeg kan se, at jeg får sære fejlmeddelelser, fordi jeg har overset et semikolon, et komma, et citationstegn eller en/flere { }

Jeg har fundet alletiders videokursus på YouTube, hvor instruktøren siger det samme syv gange. Så siver det ind. Jeg ser ikke bare videoen – jeg prøver at eftergøre “((forsøge at) udføre noget på samme måde som en anden)” det, han gør, og det er meget lærerigt.

Skriftsproget

Finder du sjove “sprogforbistringer”, du mener, jeg mangler, er du mere end velkommen til at sende dem til mig. Jeg træffes her eller på e-mail. Jeg bruger ikke Messenger eller private beskeder på Facebook. Lad mig gerne vide, hvorfra de stammer. Hvis du har et sjovt billede af et skilt eller lignende, er det også velkomment.

Sprogdatabasen er som altid opdateret.

1) Der er meget, jeg slet ikke ved noget om, men om jeg ligefrem vil kalde det noget med hat, ved jeg ikke: “… når man ved hat om den slags.”

2) Selv bruger jeg et antivirusprogram. Det er sikrere: “Husk at rense din PC med dit virus’program.”

3) Det med negationer, der betyder “det omvendte eller modsatte af noget“, kan være vanskelige. Når man bruger dobbelte negationer, ophæver de hinanden. De omtalte kan altså godt indgå på arbejdsmarkedet, men jeg tror ikke, det var det, der var hensigten: “Arbejdsskade eller andet, der hindrer, at de ikke kan arbejde.”

4) Andel Energi: “Nærliggende for de fleste at søge efter billige elpriser”. Nej altså, en pris kan aldrig være billig, den kan være lav. Varer og ydelser kan være billige.

5) Andel Energi: “For hver grad du sænker temperaturen, stiger energiforbruget med 2–5 procent.” Fint, så skruer jeg op for temperaturen i disse sparetider, der til tider minder mig om den første oliekrise i 1972. I realiteten handlede det dog om, at fryseren ikke skal stå på mindre end -18°, for gør den det, stiger energiforbruget, og du får en (endnu) højere elregning. Misforståelsen skyldes, at overskriften om de -18° var placeret langt fra teksten.

5) Andel Energi igen: “Er du typen, der napper et ekstra nummer under bruseren?” Jeg gætter på, at der findes mennesker, der hører musik til brusebadet. Ellers giver dette ingen mening.

6) Ja selvfølgelig er de, der tilmelder sig, nye medlemmer. Altså lukt i kassen med de øvrige pleonasmer: “Over 150.000 nye medlemmer tilmelder sig hver måned.”

7) Stavekontrollen kunne ikke have klare denne, for der findes faktisk et ord, der hedder “udtagelse“: “En rådgiver kan underkende udtagelser fra læge, psykologer mv.”. I talesproget findes ingen stavekontrol, så der er der ikke forskel på “udtalelser” og “udtagelser” – især ikke, hvis man taler hurtigt.

8) “Hvad betyder det, når der ligger en krappe under min seng?!” Der findes rent faktisk en anvendelse for “krappe”, nemlig noget man siger om bølger, derfor ville stavekontrollen heller ikke være meget bevendt her, men når de ligger under sengen, er de med “bb” og ikke “pp”.

9) “Lad os håbe, dette bliver en del af de ting politikkerne kommer til, at diskuterer.” Der er selvfølgelig problemet med nutids-r, men også med at når man taler om mennesker, der går ind i politik, skal der kun bruges ét “k”, når man vil betegne flertal. Det, de så medvirker til, er med to “k”‘er. Er man udlænding, må dette være utrolig svært. Skribenten var dog næppe udlænding.

10) “Kommunernes budgetplaner”. Endnu en til pleonasmerne, for et budget betegner altid fremtiden og er dermed noget, man planlægger. Det bedste havde været “Kommunernes budgetter”.

11) “Den gæld man skylder …” Endnu en pleonasme. Eksemplet stammer fra skatteministeren i TV Avisen 18:30 for et par dage siden, da han skulle fortælle om den gæld, Gældsstyrelsen har vanskeligt ved at inddrive fra private debitorer, og som statsrevisorerne derfor foreslår, man eftergiver ud fra et argument om, det er for dyrt at jagte de penge. Jeg kategoriserer eksemplet i kassen “professionelle” ud fra princippet om “Den største synder”. I realiteten er jeg i tvivl om, hvor jeg skal placere politikernes sludder (inkl. politikere in spe). De ryger indtil videre i “Professionelle”, da de bør være forbilleder for os andre, og da i hvert fald dem på Christiansborg selvfølgelig får løn for arbejdet. De er da i hvert fald professionelle.

12) “Husker dig ågså som …” Kategori: “Lydskrift”. Var det en udlænding, var det undskyldeligt. En etnisk dansker burde enten have lært det i skolen eller have brugt stavekontrollen.

13) Kategori “Orddeling” selvom “Lok-kemad” jo ikke er helt forkert. Jeg gætter på, at det er et program, der har foreslået dette. Et menneske havde placeret bindetregen efter “ke”, så det var blevet “Lokke-mad”.

14) Mange skriver “Bum”, når de mener, noget er definitivt. Jeg synes nu, det er et sært udtryk.

15) “Punchlines” kommer fra mig selv i mangel af bedre. Jeg synes, det er et præcist udtryk for en (kort) effektfuld pointe, og jeg kunne ikke finde på noget bedre om Mette Frederiksens indledende “tale”, inden TV-debatten med Jacob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen. Udtrykket har været kendt siden 1988. Hvad kunne man have skrevet på dansk?

, , ,

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

Læreprocesser: sql, php og css

Skriftsprog og kodesprog

Vi tager skriftsproget (og talesproget) først

Databasen har du som altid her. Den er opdateret.

1. Woke: Det er som om, alting er “Woke” lige for tiden. DDO har dog kendt ordet siden 2017, men jeg har først nu fundet ud af, at det er datid af “Wake”, og at det er noget positivt, fordi det skal forstås som: “er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign”.

Så måske er det et godt ord, man bør implementere i sit vokabularium? Indtil videre har jeg dog placeret det i kategorien “Irriterende” (lige som “implementere” og “Vokabularium”).

2. “Kære sig om at gøre noget ved de dårlige arbejdsforhold”. Sætningen stammer fra en kendt kandidat til Folketinget. Der skulle selvfølgelig have stået “Kere sig om …”, men det er formentlig et fast udtryk, der kun kendes af os gamle, og jeg forestiller mig, at udtrykket vil forsvinde fra sproget.

På et tidspunkt arbejdede jeg på en hjemmeside sammen med folk, der var ca. 30 år yngre end mig. Og når jeg skrev “Kere sig om”, skrev de tilbage og bad mig rette stavefejlen. Så holdt jeg op med det.

3. “Onboarding”: Onboarding er et udtryk for den proces, der finder sted, når en ny medarbejder starter og skal introduceres til arbejdspladsen, fx. ved at sikre medarbejderen en god introduktion til virksomhedens kultur og sikre relationen til de nye kolleger. Helt sikkert i kategorien “Sproglig biksemad”.

4. Danmarks Radio, TV Avisen 18:30: “Politikerne har skelnet meget til …”. Kommentarer er unødvendige.

5. Folk skriver ofte “Ironi kan forekomme”, når de har skrevet noget, de helt sikkert mener ironisk. Hrm … en anden mulighed ville være, at de udtrykte sig så præcist med ord, at der ikke var noget at tage fejl af, og at en forklaring derfor var unødvendig. Derfor havner det i “Sære udtryk”.

6. “Efterspørgsel på gratis madvare, tror at alle hjælpende organisation løber rigtig hurtigt.” Jeg har lagt det i kategorien “Præsens part.” (altså lang tillægsform) på grund af ordet “hjælpende”, men i realiteten kunne det også lægges i kategorien “Ingen mening”, for det giver faktisk ikke mening, før man begynder at gætte sig til en.

7. “… sur på ham, der skød hende to gange i field’s.” Man kan blive skudt i fx ryggen, men hvor fields sidder, ved jeg ikke.

8. “De blev spidset af med for lidt …” Det var vist sygeplejerskerne, der blev spist af med et for lille lønløft.

9. “Hvor har du egentlig rat” springer helt af sig selv ned i kategorien “Lydskrift”.

10. “friwe-ekend” Der er ikke mange eksempler på problematisk orddeling, formentlig fordi programmerne selv kan finde ud af det. Her er endelig et.

11. Stavekontrollen kunne let have hjulpet med “Astronauten”: Andreas Mogensen, austrunauten, skal en tur ud i rummet.

12. “De store leder som Gobajov er væk.” Selvfølgelig måtte Gorbatjov afgå ved døden på et eller andet tidspunkt; alligevel blev jeg rørt, da jeg så klippene fra 1987 og 1991 samt hørte ordene “Glasnost” og “Perestrojka” igen. De er symboler på en tid, hvor vi troede, det var slut med krig: “Peace in our time”, som stammer fra Neville Chamberlains tale i München den 30. september 1938. Siden 24. februar 2022 har vi måttet sande, at det var et falsum.

13. “Jeg er ret blød med …” Jeg tror, det skal forstås som modsætning til “At have det stramt med …” og det er muligt, at skribenten var humoristisk indstillet; alligevel er det et sært udtryk.

14. “Noob” har været kendt siden 2005, men jeg slog det op i går. DDO fortæller: Jargon for en person, der netop er begyndt at beskæftige sig med noget, typisk vedr. computere og internet.

15. “Italesættelse” er kendt siden 1978 … Det ville jeg aldrig have troet.

16. Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede dette op “Årsagerne der ligger bag …”, men det var helt sikkert en professionel sprogbruger. Udtrykket kunne lige så vel være landet i kategorien “Pleonasmer”, men efter princippet om “Den største synder”, har jeg valgt “Professionelle”; det kan selvfølgelig diskuteres. Kategoriseringen er slet ikke så let.

17. Danmarks Radio igen: “Der mangler en redegørelse af …”. Nej, man redegør for noget.

18. Det er pudsigt, at jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere formulerer de sig. Hvad kom mon først: hønen eller ægget? “Du er syg og du skal ikke lave forbud mit land …” Eksemplet havde noget med det meget væsentlige problem “muslimske tørklæder” at gøre.

Kodesprog – her er jeg helt sikkert “noob”

Det er adskillige år siden, jeg købte de første bøger om at kode i forskellige sprog (html, sql, php og css). Det var, mens jeg boede i Vanløse, dvs. det har været før november 2007, hvor jeg flyttede til Hvidovre. Jeg registrerede domænet i 2005, hvor internettet knapt var opfundet. Det gik fint at lære html, og det var, hvad jeg havde brug for, men jeg brugte en hel dag på at indsætte en dato og lave en knap på en side. Det var knapt så motiverende.

Så kom CMS’erne, og især WordPress, hvor alting er så dejlig nemt og ikke mindst hurtigt at skabe resultater med. Så gled det med at lære at kode i baggrunden. Der var ikke behov for det mere.

Nu har jeg så besluttet at prøve at lære noget sql, php og css, som jeg har opgivet så mange gange tidligere. Det er bestemt ikke her mine spidskompetencer findes. Jeg tør ikke fortælle, hvor lang tid jeg har været om at få sprogdatabasen til at vise antallet af poster pr. dags dato, som jo faktisk er en ret nyttig information til læseren.

Når det endelig lykkes, er glæden stor. Det er ikke bare at få vist antallet af poster, for det er ingen kunst at spørge databasen om det. Kunsten er at få placeret det på hjemmesiden – vel at mærke det rigtige sted. Både tallet og datoen skal se ud som resten af teksten. Det brugte jeg lang tid på.

Min kode er bestemt ikke køn – men det virker. Og jeg har lært en hel masse grundlæggende ting, som kan bruges overalt. Koden kan smukkeseres senere, når jeg har fundet ud af, hvordan man gør det rigtigt. Jeg har installeret XAMPP på min egen PC, så jeg kan øve mig her.

Hvis du har forslag til noget, databasen også burde vise, hører jeg gerne om det. Det sjoveste er at have et projekt, så man kan se, om det lykkes eller ej. Du skal bare ikke bede mig om at gøre den brugbar på telefon og tablet, for jeg aner endnu ikke, hvordan det gøres.

Det, at få noget til at virke, er motiverende for at gå videre med et af kurserne på W3 Schools, hvor man kan lære utrolig mange ting ganske gratis. Jeg er begyndt på php – og har indtil videre 7 rigtige øvelser ud af 47. Et sprog ad gangen. Det drejer sig om at øve, øve, øve og øve igen. Man kunne jo heller ikke gå, den dag man besluttede sig for at prøve på det.

Nogle skriver, at man i startfasen skal regne med at bruge fire timer pr. dag. Denne gang har jeg besluttet ikke at give op, men det er altså svært at huske, hvor der skal sættes { }, kommaer og semikoloner.

Happy coding!

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog