, , ,

Diverse

Jeg samler på ord mv.

  • “Jeg har flere psykiske diagnoser”. Jamen det hedder jo “Jeg har flere psykiatriske diagnoser”, men det skal siges, at rigtig mange fumler rundt i dette.
  • “Må jeg rejse udenlandsk?”
  • “Ander der helle ikke har modtaget udbetale seld for jeg har ikke fået den i nu”. Den kan være svær at gætte. Der burde nok have stået: “Andre der heller ikke har modtaget udbetalingsseddel, for jeg har ikke fået den endnu?”
  • “kommer den inden pengende”. her skulle nok have stået “kommer den ingen pengene?”
  • “I øjeblikket er der massere rod”
  • “Da vi kun var 2 voksen uden børn lagde vi 600kr fra om uge nu er vi 2 voksende og 2 børn og ligger 1000kr til side om ugen.” Det med “ligge” og “lægge” er åbenbart ikke så let, og “ende på ende” er endnu sværere. Men det hedder faktisk bare “nutids tillægsform” eller “præsens participium”, og det skulle vel være til at slå op et eller andet sted.

Et godt køb

Min iPad Air halter. Der er bøvl med batteriet og med Bluetooth.

  • Batteriet aflader temmelig meget i løbet af natten, og ligger iPadden et køligt sted, går det endnu hurtigere.
  • Batteriet er urimeligt længe om at tage næring til sig og selv på en fuld opladning, går der næsten igen tid, før det er under 30 – 40 pct.
  • Bluetooth funktionen er mildest talt ustabil. Den virker/virker ikke, virker/virker ikke, virker/virker ikke osv. Det er ikke muligt at skrive så meget som én sætning på et Bluetoothtastatur.
  • Jeg har lige bekostet en ny skærm til lidt over et tusinde kroner.

Kvitteringen viser, at vidunderet er fra december 2013. Der er et breakeven – hvor længe kan det betale sig at reparere på den? Jeg besluttede, at der ikke var idé i at kaste flere penge i en 4½ år gammel iPad.

Jeg investerer i en ny. Det er vild luksus, men den gør så meget godt for mig:

  • Rummer mange forskellige apps, der hjælper mig med medicinen: den jeg skal tage, den jeg har taget, den jeg skal bestille, og den jeg skal drøfte med Distriktspsykiatrien
  • Udgør det for et TV, da jeg altid ser TV-avisen kl. 18:30 under kugledynen med iPadden på skødet
  • Entrerer med Facebook hvor jeg af og til kan have et relevant ord at have sagt i supportgruppen.

Undskyldningerne er måske ikke de bedste 🙂 men nu har jeg besluttet mig for:

  1. “Apple 12.9-inch iPad Pro Wi-Fi + Cellular – Tablet – 256 GB – 12.9″ IPS (2732 x 2048) – 4G – LTE – space grey”. Den vil kunne tjene mine behov i minimum fem år.
  2. Hertil kommer: “Smart Keyboard for 12.9 iPad Pro -Danish”.

For søren hvor jeg glæder mig. Den kommer først om en uge – jeg vil drømme søde om den uge indtil da.

 

 

, , , , , ,

Migrering

Jeg har givet op

Jeg giver fortabt. Jeg kan ikke overføre arbejdsgivers testside til en liveside. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne og har brugt alt for mange timer på det. Det plejer at tage 15 minutter. Nu har jeg brugt 11 timer. Intet har hjulpet. Jeg hader den manglende logik, for så ved jeg ikke, hvad jeg skal gribe og gøre i.

Jeg prøvede endda at slette hele livesiden, installere WordPress på ny, lavede en lille testside, hvor der bare stod ÆØÅ, den blev fint vist – også i Chrome. Så snart jeg hælder testsiden over på livesiden, går det galt. Men testsiden er jo korrekt. Jeg er stået af for længst og er vist ikke kompetent nok til dette. Jeg har migreret andre sider 100 gange før. Det har aldrig været et problem.

Jeg har spurgt arbejdsgiver om lov til at købe et klippekort hos den konsulent, jeg kender rigtig godt. Det koster lige knap 3.000 kr. for fem timer. Svaret var, at han ikke ville bruge flere penge på det. Så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Vi kan genskabe hele domænet fra fx den 19. (i onsdags), og det er en udmærket her og nu løsning, hvor det hele er smadret, men hvad gør vi ved næste migrering? Selve problemet er jo ikke løst.

Suk.

Sjovere

Langts sjovere var det at udpakke ugens madkasser fyldt med de bedste lækkerier. Der er mini-mini-appelsiner med, som jeg ikke vidste hvad var. Indholdsfortegnelsen afslører, at det er kumquats. Det har jeg vist ikke prøvet før. De skal bruges i morgenmaden på dag 3: “Overnight oats med appelsin, kumquats og cashewnødder”.

Det er vigtigt, at man spiser måltiderne på de rigtige dage, da varerne selvfølgelig har forskellig holdbarhed.

Jeg bruger temmelig lang tid på at pakke kasserne ud. For det første fordi det er dejligt at stå med de lækre ting og de smukke grøntsager, for det andet fordi det er hyggeligt at se, hvad menuerne vil byde på i den kommende uge. Jeg følger altid deres råd til opbevaring. Fx skal kål i plastikposer, og inden de lægges i poserne, skal roden/stokken lige have en sjat koldt vand, idet planten jo stadig lever og er i stand til at “drikke” vandet. Det fungerer vældig godt. Varerne holder sig let en uge.

Orden i kolonialskuffen?

Er der evt. en af jer, der har gode tips til at holde god orden i en kolonialskuffe? Lige nu smider jeg det bare ned, så skuffen er fyldt med nødder, chiafrø, havregryn mv. i et helt igennem gennemført kaos. Men hvordan kan jeg organisere det lidt/bedre/ordentligt, så jeg kan finde mine ting og sager?

Også sjovt

Jeg vil til at samle på sjove stavemåder fundet på nettet. Nedenstående tre er gode eksempler på, at det trods alt er forståeligt, selvom stavningen er helt ude i hampen:

  • psygatrien
  • abodomang
  • abselout

Der vil komme flere sjove ord i den kommende tid.

, , , ,

Agile og scrum

Fremmede ord

Jeg er et ordmenneske, for jeg kan godt lide ord! De må gerne være gammeldags, fremmede, sjældne og så skal de ligge godt i munden.

Jeg blev ved at støde på to, jeg ikke kendte “Agile” og “Scrum”, og besluttede derfor at finde ud af, hvad de stod for. Teknologisk Institut har denne fine video (6:47), der forklarer begreberne relativt grundigt.

Ny vin på gamle flasker? – eller omvendt?

Agile og scrum lyder indlysende og fornuftigt. Hvem kender ikke projekter, hvor projektdeltagerne lukker sig inde i projektrummet, når planen er godkendt af direktionen, for først at komme ud igen et halvt år senere, og hvor ledelsen så ser, at de egentlig hellere ville have haft et andet produkt/resultat?

Agile og scrum tilsiger, at der leveres mindre leverancer konstant, og at de/der løbende justeres efter ledelsens ønsker. Når en leverance er godkendt, arbejdes der på næste lille leverance.

Jeg tænker bare på, at jeg ikke kan se forskellen til det, vi kaldte iterative processer, da jeg i fortiden var projektleder:

Hvor “Iterativ” betyder gentagne cykliske tiltag i betydningen små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring.

Den helt store forskel er måske det med “scrum-master” altså projektets “udenrigsminister”. Det lyder som en god idé, idet det som projektleder kan være svært at holde skansen både ind- og udadtil. Den faglige ledelse af projektdeltagerne går ikke altid hånd i hånd med det at holde direktionen fra dørene.

Gør jeg det selv?

Filmen får mig til at tænke på, om jeg selv begår helt samme fejl, når jeg siger til min arbejdsgiver, at det er bedst at gøre hele hjemmesiden helt færdig i et testmiljø og først dernæst gøre den offentligt tilgængelig?

De er begyndt at spørge, hvornår de ser nogle resultater, og det er måske forståeligt, når jeg har brugt 71:22 timer? Jeg tror, jeg vil genoverveje min strategi. Alle med en hjemmeside ved, at det er noget pillearbejde. Der er ting, der ikke virker. Der er ting, der skal analyseres, fejlsøges og rettes op. Korrekturlæsning er også pillearbejde, når det skal gøres så godt som muligt, og alle kommaerne skal placeres bare tilnærmelsesvist korrekt.

Hjemmearbejde

Når vasketøjet om lidt er hængt op, skal jeg levere ugens fire timers hjemmearbejde. Noget med noget TLS, der udfases, og som jeg intet ved om, men det passer mig storartet. Det passer fint til hjemmearbejde, da jeg nok skal bruge en høj grad af koncentration. Jeg har meget svært ved at koncentrere mig på arbejdspladsen, da der er støj, som gør direkte ind i centrum af min hjerne.

Mange med “arbejde-hjemme-plads” (som ikke er det samme som “hjemmearbejdsplads”) fremhæver, at det er fint, for så kan de lige hænge vasketøj op, når maskinen er færdig. Det gør jeg ikke.

Når jeg har sat stopuret i gang, laver jeg intet privat. Ingen læsning eller besvarelse af mails, ingen Facebook eller andet, der vedrører mit privatliv. Ringer telefonen, slukker jeg stopuret. Jeg har det bedst med at holde helt strikte grænser. Jeg arbejder, når uret kører, og når uret ikke kører, har jeg fri. Risikoen er ellers, at jeg leverer for mange timer og ikke kan finde ud af at holde fri, og den fælde har jeg ikke lyst til at havne i (igen). Og her er det ikke bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er nemlig det mest kendte problem ved “distancearbejde”.