, ,

Voxmeter er useriøs

Voxmeter er useriøs

Meld dig aldrig til Voxmeter

Voxmeter er useriøs

For en uges tid siden blev jeg ringet op af en medarbejder fra Voxmeter. Vedkommende spurgte, om jeg ville deltage i deres panel. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det hed noget med forbruger; men det var i hvert fald ikke om politik.

Jeg sagde “Ja”, for hvem vil ikke gerne høres? Når man kæfter op, er det rart at blive hørt. Og jeg kæfter jo en del op.

Syv eksempler

Det blev imidlertid en kort fornøjelse. De syv eksempler herunder fortæller hvorfor:

  1. “Hvilke 3 aviser vil du helst læse?”. Der mangler en svarmulighed: “Vil ikke læse aviser” eller lignende. Var nødt til at svare “Ved ikke”, men jeg ved ganske udmærket, at jeg ikke vil læse aviser.
  2. Tilsvarende problem med “Hvilke 3 ugeblade vil du helst læse?”. Jeg vil på ingen måde læse ugeblade.
  3. “Hvilke 3 magasiner vil du helst læse?” Her mangler svarmulighed “Ingen”, og man er nødt til at angive noget for at komme videre. Derfor valgte jeg bare et eller andet, der startede med bogstavet “A” – det var vist noget med “Antik”. Det angav jeg alle de tre gange, man var nødt til at skrive et eller andet for at komme videre.
  4. “Har du behov for at drøfte nogen af nedenstående emner med Skjern Bank inden for den nærmeste fremtid?” Måtte svare “Ved ikke”, da der ikke findes svarmulighed “Nej” på første skærmbillede med det spørgsmål.
  5. “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, var den fuldt ud forståelig om emnet?” Der manglede svarmulighed “Husker ikke” eller lignende, da det er flere år siden, jeg har kommunikeret med banken. Måtte derfor svare “Ved ikke”.
  6. Det samme gælder: “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, opfattede du den som positiv eller negativ?”
  7. “Hvordan passer Skjern Banks åbningstider i forhold til dit behov?” Her burde man kunne svare “Ligegyldigt” eller lignende, når man ikke har behov for at kommunikere med banken i dens åbningstid og klarer sig selv elektronisk.

Jeg spilder min tid

Mine svar kan derfor ikke bruges til noget som helst, og jeg spilder min tid. Jeg ved selvfølgelig ikke, i hvilket omfang de kan sortere dem fra maskinelt. Hvis mine svar indgår, fordrejer de virkeligheden. Jeg har givet dem en enkelt stjerne på Trustpilot. Man kan desværre ikke give færre.

Herudover var deres tekster fyldt med stavefejl, og det bør ikke forekomme et sted som Voxmeter. Et er at private vrøvler, men professionelle med tegnedrengen i orden har råd til en korrekturlæser.

Cookiereglerne bliver ikke overholdt. Det er uforståeligt.

De har heller ikke styr på cookiereglerne.

De angiver nederst på siden: “På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.” Det er simpelthen ikke i orden.

Et er at private ikke har styr på reglerne. Et andet er en virksomhed, der ikke har formået at sætte sig ind i de regler, der den 25. maj i år har femårs fødselsdag. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside er der fine læse-let-vejledninger, så enhver bør kunne finde ud af det. Kan Voxmeter ikke læse indenad, har de formentlig råd til at rådføre sig med en, der har forstand på det.

Voxmeter er useriøs


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Det var så det (år)

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Endnu et år rinder år ud, og vi er blevet et år ældre. Selv synes jeg, at der bliver længere og længere “baglæns” på diverse internet-ting, hvor man i rullelister skal angive sit fødselsår. Der er efterhånden langt tilbage til 1963, som er mit fødselsår.

2022 var i et metaperspektiv ikke noget godt år.

Det, der fylder mest, er Putins invasion af Ukraine, inflationen, der gør livet både ondt og umuligt for mange, klimaforandringerne, der lagde en tredjedel af Pakistan under vand, opstanden i Iran med tilfældige hængninger og endelig resultatet af det hjemlige valg til Folketinget. “Endelig” er ikke det helt rigtige ord, for der er flere katastrofer, men dem vil jeg ikke spolere din nytårsaften med.

Nu til sagen:


Hvorfor ikke få hjælp af en ven?

En del af månedens eksempler (21 – 25) stammer fra internetbutikker, ofte små eller mellemstore virksomheder, hvor jeg har forsøgt at handle; af og til er det endda lykkedes.

Det er slående, at de fleste butikker sikkert er meget dygtige til deres håndværk, men skrive kan de ikke. Og det er selvfølgelig helt i orden; vi kan alle noget forskelligt, jeg ville fx være en katastrofal tømrer, og vi glæder os ikke over det samme – jeg begriber bare ikke, at de ikke kender deres (in-)kompetencer og spørger en ven, om han/hun vil se hjemmesiden igennem og rette de værste brølere. Mit gæt er, at en bare nogenlunde fornuftig hjemmeside genererer mere salg end en hjemmeside fyldt med vrøvl og sjusk.

Den er ofte også helt gal med handelsbetingelser og privatlivspolitik. De skriver op og ned ad døre og stolper i et kancellisprog, de ikke behersker, med et lixtal værre end en bekendtgørelse. Resultatet er i bedste fald volapyk. Det ville en ven nok også kunne hjælpe med.

SMS-sproget dræber pronomenerne (stedordene)

I månedens skriblerier samt billedet fra den forhenværende, forhenværende forsvarsministers Twitter-konto findes eksempler på, at pronomenerne er på vej ud. Det drejer sig om nr. 15 og 18 – der tydeligvis også hører til i andre kategorier:

  • 15: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister” og
  • 18: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”

Jeg gætter på, at det skyldes SMS-sprogets afsmitning på det øvrige skriftsprog. Det kan også skyldes, at det er besværligt at skrive på en telefon, og at mange derfor undlader at skrive disse ord. Endnu er talesproget uberørt af drabet, men det kan jo komme.

Jeg har medtaget billedet herunder, dels fordi der mangler et pronomen, dels fordi jeg troede, det var en vittighed:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Dansk Sprognævn skriver blandt andet om pronomenerne

Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse.

Fremhævningen af ordet “vigtige” er min, for det er vigtige ord, som man i en omsorgsfuld og ordentlig sprogbehandling ikke bare kan undlade uden at ende med et meningsløst babysprog. Hvis min fireårige sagde sådan, ville jeg ikke blinke, men når en 50-årig skriver sådan, overvejer jeg, hvorfor det skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til at skrive de tre bogstaver i det lille ord “jeg”?

Opsamlet i december 2022 – det var ikke vanskeligt at finde de 41 eksempler

Databasen er opdateret og findes som vanligt her.

1. “Tag med til gratis festival i Søndermarken, når Bloom krydsbefrugter talks, vandringer og …”. Gad vide hvad det betyder. Jeg troede “Talk” betød foredrag, men det er nok forkert, for man kan ikke befrugte et foredrag og da slet ikke “krydsbefrugte” det. Bortset fra det lyder foredraget interessant.

2.  Jeg kom til at tænke på Grundtvigs skønne “Er lyset for de lærde blot“. Han skrev den i 1839, og den har stadig værdi knapt 200 år senere. Sangen står i Højskolesangbogen og på YouTube findes en herlig rytmisk, vuggende version med Sankt Annæ Gymnasiekor. For Grundtvig handlede “oplysning” om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden: “Jeg lærde at holde ferie da jeg var ca. 22 år”. Har man lært, bliver man (måske) lærd.

3. Hvis man laver en simpel sætningsanalyse, sætter man trekant Δ under “specialfremstillede plastikkugler”, og trekanten Δ indikerer, at der skal stå “lægger”, fordi lægger tager genstandsled (sådan hed det, da jeg havde latin; det er en god huskeregel): “Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen”. Man kan have den holdning, at det er besværligt at lave en sætningsanalyse, men gør man det konsekvent, er det kun besværligt de første 500 gange. Når man tager hul på den 501. runde, gør hjernen det helt af sig selv.

4. Jeg orker ikke at komme krybende, så jeg tjekkede med DDO, hvor mange b’er, der skal være: “Så kom krybespillet op”. Hverken Excels eller WordPress’ stavekontroller reagerer. Det er lidt underligt.

5. Og så er der ikke meget vundet, selv når dette stammer fra en, der er næsten-professionel: “De stigende priser presser mange flere mennesker end vi er vandt til at se”.

6. Gad vide hvor det ligger: “Wellington Nyzeland”.

7. “Bagværk afhentes i Bageren” skriver [email protected] Det lyder ret indvortes og drejer sig om bagermesterens krop; det ville være over mit døde lig at skrive sådan. Det hedder “hos bageren”.

8. Man kunne muligvis henregne denne til kategorien “lydskrift”, men så alligevel ikke …: “Men husk på, at det ikke ER vaccinen, der er oversagen til dette. Et par af de ting, som medierne nok mener, at der kan være oversagen til dette”.

9. Her kunne stavekontrollen have hjulpet: “Kan man finde seperetioner eller skilsmisser fra 1940”.

10. Herre Jemini – sådan kan man da ikke skrive. “Såfremt du har bestilt flere produkter fremsendes ordren først når alle produkter er ankommet til vores lager”. Lixtallet er 52, der betyder “Svær”. Her kunne også have stået: “Hvis du har bestilt flere varer, sender vi dem først, når vi har dem alle på lager”.

11. Styrelsen for patientsikkerhed havde dette på deres hjemmeside: “Husk det blå EU-sygesikringsbevis på rejser i ef-terårsferien”:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

12. Denne er jo skøn og illustrerer til fulde, at der må et menneske til at kigge tingene igennem, når tekster skal give mening. Denne stammer fra en udbyder af sundhedsforsikringer, og det er ufatteligt, at der kan skrives så meget vrøvl på så lidt plads:

  • “Behandlings garanti” mangler bindestregen.
  • Krav om offentlig hvafforn’en?
  • “Frit valg af behandler/belin-gssted” …
  • Her skal man åbenbart købe medarbejderne.
  • “Karens tid” skal i et ord, med mindre der menes kvinden Karens tid.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

 

13. “Sundhedsforsikringer” er altså i et ord! Punktum.Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

14. Den niende december skrev en: “I dag har jeg åbnet den niende advendsgave”. Det er godt klaret, eftersom vi kun har fire søndage i advent.

15. Hvis det ikke var så trist, ville jeg finde det rørende: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister”. Jeg nøjes med at stoppe det i æsken med de øvrige om præsens participium.

16. Hvis man er udlænding, er det i orden; men når man er pæredansk, burde man allerede i folkeskolen have lært om forskellen på vende og vænne: “Jeg har vendet mig til det”.

17. Tyvene har (igen) stjålet et “d”: “I anledning af min niogtredsindstyvene tur om solen”.

18. Her ville mange kategorier have været mulige. Jeg endte med at beslutte mig for “Sjusk”, eftersom det hedder “cellofan”: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”.

19. Det er lige før, det nærmer sig “Halløj på badehotellet” (som jeg ikke ser): “En af dem du nævner, ser ikke anden halej”.

20. Her er en professionel, der havde for travlt til at læse korrektur: “Det fylder rigtig meget, at de penge, som de har, ikke slår nær så langt, som de gjorde før”.

21. Fra en internetbutik, hvor jeg købte en lampe, som er en vare og ikke en ordre. Ingen køber en ordre: “Alle ordrer købt i november og december måned, kan byttes frem til 16. januar 2023”

22. Fra den samme butik, der kunne have gavn af at læse “Skriv så det fænger”: “Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel”. Lixtallet, beregnet med Niels Gamborgs Lixberegner, er 63, som betyder “Meget svær”.

Et forslag til forbedring kunne være: “Hvis du ikke er hjemme, når pakken bliver leveret, og du ikke har tilladt, at vi stiller den et sted, bliver den taget med tilbage til centralen. Du skal betale for at få den bragt ud igen”. Lixtallet er 32, som betyder “Let”, og jeg synes selv, betydningsindholdet er helt det samme.

23. Jeg har ledt længe efter et skrædderi, der gider tjene på at hjælpe mig, men det synes ikke at være tilfældet. Her kommer (23 – 25) i stedet nogle af de skønne ting, de skriver:

“Varer som skal færdiglaves indenfor et par timer eller samme dag tilfalder et ekspres-tillæg, som du vil blive oplyst om inden arbejdet påbegyndes.” Lixtallet er 49, der betyder, at teksten er svær.

24. Det kan man altså ikke skrive: “Hos [virksomhed] laver vi alle typer omforandringer og reparationer”. Hvis det var min hjemmeside, ville jeg skifte “omforandringer” ud med “ændringer”.

25. Denne er skøn: “Anette er dame skrædder og syerske”. Nu til dags siger vi altså kvinde og sætter et komma efter dame; men det er slet ikke problemet, for af sammenhængen fremgik det, at hun er dameskrædder, så “mellem rummet” fik stor betydning.

26. Når man gerne vil kalde det for et universitet, må man da i det mindste kunne stave institutionens navn: “Copenhagen Buisness School”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

27. Danmarks Radio har endnu ikke fået råd til et program, der kan hjælpe med orddelinger: “Sveriges regering forbereder borgerne på strø-mafbrydelser”. (dr.dk den 21. december).

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

28. C More bruger helt sikkert også maskinoversættelser og der er helt sikkert ikke et menneske, der tjekker resultaterne, inden de bliver brugt på hjemmesiden. Det kan man se ud af fx “Der går du!”, som måske stammer fra “There you go”. Jeg går overhovedet ingen steder!

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

29. Hvis “Jer” skulle med stort, skulle “Jeres” også; men det skal det ikke! Stavning er typisk en logisk “videnskab”. Herudover hedder det “Familie”: “Jeg ønskerJer alle og jeres famile en glædelig jul”.

30. Vi tager lige den med trekant Δ under genstandsled i en simpel sætningsanalyse en gang mere: “Hvordan man vender og drejer det, så ligger man med en online løsning i skyen sine billeder og og filer i hænderne på andre”. Se evt. under dagens nummer 3.

31. Lyst det er at se derpå, hvor de smile, hvor de vinke: “Vi fejrer julen som en lystfest, hvor vi med sikkerhed ved at mørket langsomt viger”.

32. Her skulle vist have stået noget med opposition og opførsel, uden at jeg helt kan finde meningen med det: “Prøv lige at kikke indad på jeres egen opinions opførelse”.

33. Syddansk Universitet burde holde sig for god til dette. Man kan (for-)bruge psykofarmaka, men man kan ikke forbruge en diagnose: “Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID …”.

34. Desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg opsnappede denne: “Utroligt, så glade alle arabere har været over Marokkos præsentationer i WM i Qatar”.

35. Hrm … denne fanger min stavekontrol i hvert fald, men jeg har alligevel lagt den i lydskrift-kassen: “Husk det, føtex på Hvidovrevej er lukket i dag 24 desember”.

36. og 37. Nogle ord er bøvlede at udtale, og måske er det grunden til, at mange sparer et par bogstaver hist og pist? Et eksempel er, at selv statsminister Mette Frederiksen siger “Socialmokratiet”. Et andet eksempel er, at mange siger “Organition”. Det lyder ikke ret godt og havner i kategorien “Sjusk”.

38. Politiken kan 1. juledag ikke kende forskel på substantivet Skadefryd og adjektivet Skadefro: “Corydon kan næsten ikke skjule sin skadefro”. Det er pinligt for “Organet for den højeste oplysning i det danske folk”. Det var min Facebookven Gretelise Holm, der gjorde opmærksom på vrøvlet.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

39. Kommentaren drejede sig om Løgumkloster Kirke: “Og så er interiøret smukt restitueret i 2015”.

40. Det er unødvendigt at fortælle om opha-vsmanden (alias gern-ingsmanden): “… men som pædagog har han nult-olerance over for vold”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

41. Det udtryk havde jeg aldrig hørt før. “Bingede de fire afsnit på DR TV i går aftes”. At binge betyder ifølge DDO nærmest noget med at sidde klistret til skærmen eller at stene til TV. DDO angiver flere interessante betydninger. Udtrykket er (af andre) kendt siden 2013.

Godt nytår!


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Skriv så det fænger

Skriv så det fænger

Om at beregne Lixtal mv.

Skriv så det fænger

“Skriv så det fænger” er titlen på den bog, jeg læser i øjeblikket. Forfatteren hedder Teddy Petersen. Første udgave er fra 1992 fra forlaget “Frydenlund”, men den er blevet en klassiker, så der er flere udgaver. Hans budskaber er vigtige, for de handler om at gøre ens tekster mere læsbare. Målgruppen er elever på journalisthøjskolen.

Bogen er en irriterende øjenåbner, for jeg begår mange af de fejl, han skriver, man bør undgå. For ham er det fejl at lege med sproget og af og til at bruge u-almindelige ord. Man må ikke bruge “papirord”, men jeg kan godt lide dem. Man må heller ikke putte for meget information ind i én sætning.

Uh ha, der er så meget galt; men det betyder ikke, at jeg ikke lærer noget af at læse bogen, ellers havde jeg jo for længst lagt den til side. Og det betyder ikke, at jeg ikke fisker noget ud hist og her.

Måske ville det være en god idé at aflive nogle verbalsubstantiver hist og her (det er typisk dem, der ender på -ing eller -else; eller sagt på en anden måde: det er verber (udsagnsord), der er lavet til substantiver (navneord)), antallet af parenteser kan reduceres, måske ville det være en god idé en gang imellem at lave to sætninger fremfor tre indskud osv.

Det hele handler om at blive læst og forstået uden alt for stort besvær for læseren. Jeg skriver jo både for at blive læst og fordi jeg hygger mig med det. Så her er lidt arbejde til det kommende år.

Eksemplet herunder stammer fra en webshop, hvor jeg lige har købt en lampe. Det er helt Anders And og sådan skriver jeg trods alt ikke. Lixtallet er 63, der betyder “Meget svær”, jfr. afsnittet “Lixtallet”.

Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel.

Når man vil rette på andre, må man også selv lytte!

Vil du (egl. skrev jeg “man” men ændrede det i overensstemmelse med Teddy Petersens anvisninger) have bogen som en form for maggiterning, altså som et koncentrat, findes der denne korte og omskrevne version om at skrive godt fra EVA, der står for “Danmarks Evalueringsinstitut”.

Lixtallet

Jeg er endnu ikke nået til afsnittet om lixtal, men det må komme. Ud fra, hvad jeg hidtil har læst, regnede jeg med, at mit lixtal var langt fra anbefalingerne.

Niels Gamborg har en fin side, der kan beregne lixtal. Jeg tog mod til mig og kørte artiklen “Af og til er webmaster glad” gennem beregneren. Resultat: 32 der betyder: “Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne”. Det var rart og så er jeg nok ikke helt galt afmarcheret.

Samtidig undrede jeg mig over resultatet, der kunne skyldes, at jeg har brugt tøveprikker, dvs. tre punktummer efter hinanden … Jo flere punktummer, der er i en tekst, jo lavere bliver lixtallet. Det kunne være, tøveprikkerne snød beregneren.

Prøver jeg i stedet indeværende (papirord for “denne”) tekst til og med dette ord, er resultatet igen 32 med tøveprikker. Fjerner jeg prikkerne ændres resultatet til 33. Det er stadig i orden og tøveprikkerne har kun marginal betydning.

LIX formel

LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord * 100/antal ord)
(lange ord er 7 bogstaver eller mere)

  • 55 >:  Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45 – 54: Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35 – 44: Middel, dagblade og tidsskrifter.
  • 25 – 34: Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne
  • 24 <:  Let tekst for alle læsere, børnelitteratur

Om semikolon og citationstegn

“Vi” har også berørt det for lige knapt et år siden: semikolon og citationstegn, som en journalist belærte mig om er håbløst antikverede tegn. Samme fortalte, at ca. halvdelen af danskerne (og udlændingene her i landet) ikke forstår tekster, de læser på nettet. Det er uhyggeligt, men det er klart, at hvis man selv primært kommunikerer ved hjælp af figurer (emotikons mv.), så har man jo aldrig lært at skrive, og kan man ikke skrive, kan man heller ikke læse.

Jeg giver mig ikke og forbeholder mig retten til fortsat at bruge begge tegn, fordi de netop øger læsbarheden. Om Teddy Petersen har en anden mening, ved jeg endnu ikke. Det kommer sikkert.

Semikolon

Semikolon er sådan en mellemting mellem punktum og komma. Jeg sætter semikolon, når jeg ikke kan beslutte mig for hverken det ene eller det andet. Så er det praktisk, for det bryder en sætning op på en mere “kontant” måde end et komma, læseren kan trække vejret (en smule) og samtidig skal man netop ikke starte ikke en ny sætning, når betydningsindholdet hører til den første sætning. Jeg synes, det er logik for perlehøns.

Citationstegn

Skriv så det fængerBilledet til højre viser med al ønskelig tydelighed, hvad der kan ske, når man udelader citationstegnet. Men som tidligere konstateret bruges det næsten ikke mere, og det er vanvittigt irriterende, for så skal jeg som læser selv finde ud af, at her kommer titlen på en film, et teaterstykke, en bog eller lignende. Det er da lige præcis at reducere (papirord for “nedsætte”) læsbarheden.

Noget helt andet: Opfølgning på spørgeskemaet

En læser skrev 07:53 i dag: “Det er ikke altid lige til at finde ud af, hvor man skriver en kommentar til en artikel. Bør måske være lige under artiklen.”

Man skal ikke bede læserne komme med deres mening, hvis man ikke er rede til at handle på det i det omfang, det er muligt. Vedkommende havde fuldkommen ret, så det er nu ændret. Jeg vil gerne have flest mulige kommentarer til artiklerne – ikke på Facebook, og så skal læserne ikke sidde og lede efter feltet, for det øger helt sikkert ikke antallet af kommentarer.

Lige nu er ændringen ikke helt tydeligt, fordi spørgeskemaet “er i vejen”, men det forsvinder 1. januar, og så bliver ændringen tydelig.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sproglaboratoriet er tilbage

Sproglaboratoriet er tilbage

Efter valget til Folketinget

Sproglaboratoriet er tilbage

Det er en lettelse, at valget er overstået. Jeg kunne snart ikke udholde mere personhetz, “mink” og “magtfuldkommenhed”. Det er afløst af noget med noget bold i en ørkenstat, som fylder det hele. Jeg glæder mig til slutfløjtet.

Vi ved endnu ikke, hvad valghandlingen vil føre med sig. Nu er Moderaterne vist ganske vist ude af slutspillet, men jeg læste en, der skrev “Hvis det ender med en SM-regering, så skal det jo gøre ondt”. Det var godt set.

Herunder finder du lidt lettere læsning, der vil gøre din dag (endnu) bedre og måske også lidt sjovere?

Der er sket noget uhyre interessant og sjældent forekommende denne måned: Jeg har “opfundet” en ny kategori, der fik nr. 23 og hedder “Idiomer”. Lidt hurtigt læst kan man få det til “Idioter”, men det er forkert. Et idiom er et “fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning fx træde i spinaten, der betyder ‘dumme sig'” jfr. Den Danske Ordbog.

Nummer 19 og 20 på listen herunder er årsagen til den nye kategori.

Databasen er på sin vante plads. Denne måned har kun betydet 20 nye poster, for jeg har haft travlt med andre ting. Alligevel rummer databasen nu 588 poster.


1. Dette er en reaktion fra Enhedslisten-vælger, der kommenterer partiets tilbagegang således: “Set fra en helt almindelig sofa kartoffels side, så er det et sacrifice for the greater good”. Det giver ingen mening.

Hvad der heller ikke giver mening, er Mai Villadsens “undskyldning” for at bruge 423 ord på en opdatering om det ringe valg. Kan partiets vælgere ikke rumme 423 ord, skulle de ikke have stemmeret.

2. Dette er også en reaktion fra en Enhedslisten-vælger og er måske endnu et eksempel på, at det automatiske et-eller-andet på telefonen burde deaktiveres: “På et trudspumlt er mannogså nødt til at rejse sig og gå hvis lugten i bageriet bliver for stram”. Det rene, pure vrøvl.

3. En illustrator og børnebogsforfatter promoverer sin deltagelse på Bogforum: “I morgen deler jeg tanker og erfaringer omkring, at lave børnebøger om svære emner”. Det er godt, vedkommende forhåbentlig skal illustrere mere end skrive.

4. Gad vide om ikke denne blanding af sauce og sovs hører til i “Svære ord”? “Kirsebær saus ( 12 kirsebær sausdoneret)”. I mange af de arkivalier, jeg læser, er det ganske vist sådan, at “u” faktisk “også var et “v”. Der var ingen forskel på de to, men “saus” har man nu aldrig kunnet skrive.

5. For så vidt angår den ældre pleje, ville jeg tage en nyere, og så ville jeg undlade alle de underlige versaler og bindestreger: “De penge kunne skabe mere gavn til vores psykiatri- Hospitaler- uddannelser – Børneinstitutioner og Ældre pleje”.

6. Denne var vist henvendt til (fungerende) statsminister Mette Frederiksen, der må finde sig i konstant at blive svinet til. Utroligt at folk ikke kan debattere på bare lidt mere saglig vis: “Hun er krimenell, og diskremenere dele af befolkningen med at udsende hjælp kun til någen”.

7. Ud af de 500 kr., der er tilbage, er der naturligvis ikke råd til den luksus, en stavekontrol kan udgøre. Korrekturlæsning er dog normalt gratis, hvis man selv står for den: “vi har ingen gang 500 kr tilbage nå alt er betalt os på redsoure forløb”.

8. Selvfølgelig skal man flytte til et varmt land, når man herhjemme kun kan få varme priser: “Grundet forelskelse og de stigende varme priser flytter jeg til …”.

9. Her er også en, der ikke bryder sig om hverken Enhedslisten, saglig debat eller stavekontrol: “I nærer 5te kollone virksomhed ved jeres bryst”.

10. Det er umuligt at høre forskel på fejder og fighter og på gennem og gemmen: “En sand fejder for idrætten i [x-by], gemmen mange mange år”.

11. Denne stammer fra en annonce på Facebook: “Brug skabeloner i reels og find en med Halloween tema. Skift klippende ud med dine egne”. Jeg har lagt den i kategorien “Professionelle”, for det gør jeg altid med annoncer, men “Præsens participium” ville også passe.

12. Normalt er “små fisk” personer, der er mindre kriminelle end deres bagmænd. Denne stammer fra et forum for slægtsforskere og af sammenhængen ses, at der menes “mikrofiche”: “Det er vist en fare vi må leve med, har nogle med microfish numre”.

13. Jeg er vild med denne skønne annonce fra vaskemaskinefirmaet Bauknecht Danmark: “På blot 20 minutter fjerner Steam Refresh-programmet dårlig lugt og udjævner rynker”. Af sammenhængen fremgår, at man heldigvis ikke selv skal hoppe i maskinen, hvilket man ellers kunne tro, da tøj ikke får rynker men bliver krøllet. Min egen vaskemaskine er ganske vist fra Miele, men jeg ville aldrig kunne komme derind.

14. I det hele taget kunne vaskemaskinefirmaet godt trænge til lidt assistance med det sproglige. Har du fx nogensinde hørt om, at “… tøjet hygiejniseres …”? Jeg er klar over, at der sikkert er tale om maskinoversættelser, men så burde skousen.dk lige kigge teksterne efter i sømmene, inden de placerede dem i deres webshop. Sjusk!

Når/hvis der er tale om en maskinoversættelse, hvilket sprog stammer teksten så fra? Tysk ville nok være førstevalget, men det passer slet ikke ind i min tyske ordbog eller erfaring. Jeg kan ikke sige ordet på engelsk.

Sproglaboratoriet er tilbage

 

15. Her mangler en hel del kommaer, pyt nu med dem. Sætningen er kun medtaget af ren forbløffelse over, at man i november 2022 virkelig kan skrive sådan om bøsser, lesbiske, transpersoner osv. (jeg kan aldrig huske alle bogstaverne …): “Folk kan da være alt det de vil men det er da ikke noget at fremhæve, jeg reklamerer da ikke at jeg er helt normal”.

Det med “helt normal” ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til.

16. Konkurrence hvor du ikke kan vinde andet end øget selvtillid og æren: find selv fejlen i følgende sætning “Forventningsfulde familiemedlemmer og kolliderende, åregamle traditioner kan være en hård cocktail”. Ingen af mine stavekontroller (WordPress og Excel) fanger fejlen, men DDO kender kun det rigtige ord.

17. Det er også vigtigt at skrive byers navne med stort og at tilsætte 100 gr. stavekontrol: “I dag skulle jeg til en vigtig konfereranse i odense”.

18. Kære Danmarks Radio. Man laver en optagelse, man tager den ikke: “Det var en robot, der blev brugt til at dykke ned og tage optagelse af skibene.” Eksemplet stammer fra dr.dk den 23. november.

19. “Formørk ej mere min døråbning” er et helt vidunderligt udtryk, som måske havde været bedre placeret sammen med anglicismerne, da det nok stammer fra “Don’t darken my doorway again”. Udtrykket er nyt for mig, men jeg vil tage det til mig. Tak Henny fordi du udvider mit vokabularium..

20. Min mangeårige læser og kommentator, Henny, står også bag denne anglicisme, der er et britisk idiom: “Folk er deres salt værd”, som jeg heller ikke havde hørt før. Der findes blandt andet denne forklaring:

Worth Their Salt: to be worth one’s wages or pay; a good employee; to be worthy or worthwhile.

In other words, this idiom describes a person who deserves the pay he or she receives, or someone who is worth the cost. It is common for it to be formed as a negative statement as well: she is not worth her salt. It can also take on many different pronouns, e.g., worth their salt, worth his salt, worth her salt, worth your salt, worth its salt.”

 

Vi høres ved nytårsaftensdag. Hav det godt så længe.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.