, ,

Februars fjollerier med sproget

Februars fjollerier med sproget

Danmarks Radio åben for dialog

Februars fjollerier med sproget

Denne måned rummer ekstraordinært mange eksempler fra Danmarks Radio. Nogle kunne måske få en fornemmelse af, at jeg bare er ude med riven efter dem. I øvrigt er “ude med riven” et skønt idiom. Det er næsten lige så godt som “at stille træskoene”.

Det er jeg ikke. Jeg samler de eksempler, jeg får øje på, uagtet ophavet. Ingen kan vide sig sikre for sprogdatabasen.

Danmarks Radio er bare mere iøjnefaldende, da jeg har hele min nyhedsdækning derfra, og da deres sproglige kvalitet har en del mangler, når man indtænker, at de, som statsejet nyhedsmedie, burde være en form for “fyrtårn” for både dig og mig.

Sidemandslæsningen eksisterer – grundet nedskæringer – ikke længere, og mange tænker ikke over, hvad de skriver. Selv har jeg meget glæde af at læse teksten op for mig selv (altså bare inde i hovedet). Det gør Danmarks Radios medarbejdere vist heller ikke, men metoden er ellers yderst effektiv. Jeg finder mange af mine egne fejl på den måde.

Den 2. februar skrev jeg til deres sprogredaktør Martin Kristiansen med de på det tidspunkt 85 eksisterende eksempler. Jeg spurgte ham, hvad hans holdning til disse 85 eksempler var. Langt de fleste eksempler er dokumenterede ved hjælp af billeder – de udtalte fejl kan jeg selvfølgelig ikke dokumentere. Eksempler er fx Anne-Dorte Rosgaard, der i TVA konsekvent siger fx “Socialmokratiet” og “Organisjoner”. Det er hun ikke alene om. Mette Frederiksen siger også “Socialmokratiet”. Jeg får en let kvalme hver gang.

Jeg har den 13. februar fået et fornemt svar fra Martin Kristiansen med tre links, der viser, hvad Danmarks Radio faktisk gør for at øge den sproglige bevidsthed og ditto opmærksomhed. De tre links findes herunder:

  1. “Fang Sprogfejlene”: Første booklet fra DR i serie om mediesprog. (En “booklet” er et lille hæfte, typisk med informationer om et bestemt (kultur)produkt …).
  2. Stilguide.
  3. Tendensord: DR’s tendensordsliste beskriver ord og begreber i den aktuelle nyhedsdækning, som man i en upartisk og afbalanceret nyhedsdækning skal være særlig opmærksom på.

Jeg har skimmet mange af siderne i de tilsendte links, og det er helt sikkert, at Martin og hans folk er eksperterne, og jeg er en bruger. Det, de arbejder med, er langt mere avanceret end det, jeg kan få øje på og kan dokumentere.

  • Pr. 1. marts er Danmarks Radio repræsenteret med 102 eksempler ud af samlet 1.048 eksempler. Det svarer til 9,7 pct.
  • Alene i februar står Danmarks Radio bag 17 eksempler ud af 60. Det svarer til 28,3 pct.

Den 16. februar ringede jeg simpelthen til ham, og vi fik en spændende og åbenhjertig samtale om sproget i Danmarks Radio. Han er ikke uinteresseret i eksemplerne i sprogdatabasen, blandt andet fordi eksemplerne ofte er dokumenterede (billede, program og dato). Han har sendt min e-mail videre til to af deres interne undervisere.

Jeg oplever ham bestemt som åben for dialog, for da vi sluttede samtalen, sagde han “Vi tales ved”. Det er spændende, hvad der kan komme ud af det. Indtil videre har jeg tilføjet til min kalender, at jeg hver den 1. i måneden skal huske at sende ham en mail med link til den nye sprogpost. Sådan kan jeg måske holde gryden i kog? Det er også et skønt idiom.

Vigtige årsager til at arbejde med sproget

Et afsnit i “Fang Sprogfejlene” fangede især mig. Det var forordet på side 5 (browserens side 3 af 59):

En tekst med mange sprogfejl er sværere at forstå end en tekst uden eller med få og ubetydelige fejl. Det tager længere tid at læse teksten med mange sprogfejl. Desuden svækker fejlene tekstens og dermed afsenderens troværdighed.

Det er tre rigtig gode grunde til at undgå sprogfejlene eller i det mindste at fange de værste.

Der er to grunde mere.

Den tekst, som afsenderen har brugt tid på og lagt omhu i at tjekke for sprogfejl, er som regel også en bedre tekst på andre måder. Nogle af sætningerne er måske blevet strammet op, og et par ord erstattet af nogle mere præcise. Et par linjer eller et helt afsnit er måske blevet slettet, fordi det ved nærmere eftersyn viste sig at være overflødigt. På den måde bliver også læseoplevelsen bedre.

Alt det bekræfter forskningen. Og alt det ved de fleste, som til daglig bruger tid på at fremstille tekster eller på at læse dem.

Min opsummering om den velbearbejdede tekst:
  1. Teksten bliver lettere at læse
  2. Teksten bliver hurtigere at læse
  3. Afsenderens troværdighed øges
  4. Læseoplevelsen bliver bedre.

Når Danmarks Radio har alle disse fornemme tanker og hjælpemidler, hvad er så baggrunden for deres mange eksempler her i februar 2024? Bliver hjælpemidlerne ikke brugt?

Forklaringen findes måske her?

Forklaringen findes muligvis på samme opslagsværks side 94 – 96 (browserens side 48 ff. af 59), der drejer sig om at finde egne fejl, De mangler tiden til at gøre det? (Men stavekontrol tager jo ingen tid. Den kunne udrydde skønsmæssigt mere end 80 pct. af det, jeg samler sammen her i sproglaboratoriet.)

For mig er det faktisk sjovt at læse, da to første regler netop er dem, jeg har prøvet at lære virksomheden, jeg samarbejder lidt med. Jeg troede, jeg selv havde “opfundet” dem.

Den tredje regel er næsten genial. Den havde jeg aldrig tænkt over.

  1. Skriv teksten og sov på den, eller gå i det mindste tre gange rundt om bordet
  2. Få en anden til at læse teksten – uden at forstyrre vedkommende
  3. Læs teksten bagfra. Selvfølgelig ikke ord for ord, men sætning for sætning.

Vi har ingen indirekte aner

Jeg havde skrevet noget om “direkte aner”.

Anton Blaabjerg svarede: ” ‘Direkte ane’ – jeg har ikke andre! Har du, hvis du tænker dig om? Enten er en person din ane, eller også det en slægtning (måske).”

Og han har jo fuldkommen ret, og der er i øvrigt heller ikke noget, der hedder “indirekte aner”, så alene af den årsag er “direkte aner” noget sludder, som jeg aldrig vil gentage. Men jeg tror, jeg har sagt og skrevet det i henved 20 år, så det kan muligvis blive lidt svært at aflære.

Når sidst burde være senest

Jeg er gået bort fra Google Analytics og over til Matomo, idet sidstnævnte uden videre overholder GDPR, hvilket man som ejer af en hjemmeside naturligvis bør sikre sig. Og Matomo er et rigtig dejligt og enkelt værktøj at arbejde med, når man vil vide noget om, hvad der foregår på ens hjemmeside. Og vælger man versionen, som man driver på sin egen hjemmeside (kaldes self-hosted), er det gratis.

Hver gang, jeg åbner programmet, bliver jeg dog irriteret over ordet “Sidste” herunder og tænker “Det håber jeg ikke. Jeg har meget, jeg gerne vil nå endnu!” Matomo er sikkert udviklet i USA, men også amerikanere sondrer mellem last og latest. Der er stor forskel på “Sidste” og “Seneste”. Hvorfor tænker folk ikke?Februars fjollerier med sproget

Kort om prikker og mellem rum

Jeg er klar over, at det hedder “mellemrum”, men det er nu en gang min form for humor.

Når man sætter prikker, fordi man udelader noget, eller fordi man tøver (kaldes tøveprikker), kan man sætte dobbelt eller tredobbelt punktum. Selv foretrækker jeg tre prikker af hensyn til læsbarheden. Det vigtige er, at der er et mellem rum før prikkerne.

Sproget.dk har en fin lille artikel om prikker. De medtager et eksempel, hvor der ikke skal mellemrum før udeladelsesprikker: “Hvad f… er egentlig meningen?”. Jeg læser det som:

  • hovedregel: mellem rum
  • undtagelse: hvis man udelader noget af et ord indsættes ikke mellem rum
  • og det er jo egentlig logisk, når man tænker over det.

Februar måneds samling af aversioner og mærkværdigheder

Du finder som altid den opdaterede database her.

1) Herlig lydskrift om det drilagtige vejr: “X-by nu. Forsøger at komme til Y-by, men været driller.”.

2) En murer er et erhverv. Mure er bygningsdele, så jeg håber ikke, de så denne: “Vi så ‘Indenfor murerne’ i aftes.”. Eksemplet havner i kategorien sjusk, da man jo kunne have set efter på billetten.

Februars fjollerier med sproget

3) Det er de sjoveste ting, der kan ske med præsens participium/lang tillægsform. Det fanges ellers af min stavekontrol: “Franskmændende har et godt udtryk for det: Bobo”.

4) Tjah, sådan kan man sagtens høre det: “Hun er født formegentlig i 80’erne”.

5) Denne ender også i kategorien “Lydskrift”, hvor hun er efter Signe (der dog ikke er med stort): “… hvor hun efter signe skulle have været …”.

6) I journalist lander “demen-tramte par”. Det hedder “demensramte par”. Det skal være et “s” og ikke et “t”. Og ordet skulle have været delt efter det “s”, der mangler. Årh jeg bliver så træt af, at især journalister ikke læser, hvad de skriver. Billedet stammer fra Avisen Danmark den 4. februar. Alle de andre (bortset fra Danmarks Radio) kan sjuske så vildt, de vil, men journalister skal kunne stave – men de kan ikke! Hvad skyldes det? Er det virkelig ene og alene sjusk?

Typisk har journalister gået ni år i folkeskolen, derefter tre år i gymnasiet og derefter fx fire år på RUC eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – alt i alt ca. 16 år i uddannelsessystemet, men det har ikke hjulpet. Når jeg selv skal læse korrektur på tekster, retter jeg efterhånden bare, da jeg har opgivet at rette op på det, uddannelsessystemet har forsømt i årevis.

Februars fjollerier med sproget

7) Nu har det jo intet med nogens respekt at gøre, men med at vise respekt og det har heller ikke med nogens nødder at gøre, men med at være nødt til noget: “Hvis respekt for dem der vil arbejde længere især dem der er nød til det”. Pga. al roderiet lander vi lukt i kategorien “sjusk”, eftersom det burde have heddet “Vis respekt for dem der vil arbejde længere, især dem der er nødt til det”. Og det behøver man vel ikke en gang at have en niendeklasseseksamen for at regne ud?

8) Coop i Hvidovre den 6. februar. Tjah gad nok vide hvad et medlem efterhånden kan koste i Coop, nu hvor de har mistet alle de tidligere Irmakunder? “Medlems pris”. Hvis de nu havde tænkt sig om, kunne de have draget en parallel til det korrekte “Medlems-rabat”. Jeg har det ikke godt med manglende stringens.

Februars fjollerier med sproget

9) Kategorien “Telefonen?” mangler eksempler. Primo februar 2024 er der kun 16, så jeg faldt heldigvis over dette, hvor det af sammenhængen tydeligt fremgår, at der skulle have stået filmatisere og ikke finansiere. Det må da være telefonens skyld?: “… mens hun følger processen med at finansiere Damaskus som tv-serie”. Eksemplet stammer fra en professionel. Hos hende kan man købe et weekend-skrivekursus til 15.000 kr. Jeg tror, jeg sparer de penge.

Februars fjollerier med sproget

10) Jeg gad nok vide, hvem der var på vagt i Danmarks Radio den 7. februar? Her følger tre eksempler fra den dato:

dr.dk den 7. februar: “Risiko for sneg-latte veje torsdag morgen”. Suk. De må da have råd til et program, der kan sørge for orddeling? Og hvis ikke må de rette henvendelse til Finansudvalget med ønsket om et aktstykke, dvs. en særbevilling.

Februars fjollerier med sproget

11) TV Avisen 18:30 den 7. februar: “Uderskud på over 20 milliarder kroner”. Hvis de ikke kan få råd til et program, der kan hjælpe med orddeling, kan de måske få råd til et program, der har indbygget stavekontrol?

Februars fjollerier med sproget

12) En herlig pleonasme fra dr.dk den 7. februar i forbindelse med den i øvrigt gode artikel om, hvordan DNA måske kan hjælpe med at opklare drabet fra 2007 på autoforhandler Freddie Olin Pedersen: “I 2012 genåbnede politiet en række sager igen …”

Februars fjollerier med sproget

13) Det med at læse korrektur er ikke slået igennem hos Danmarks Radio: TV Avisen den 10. februar kl. 12:00: “Ambassaden koordiner lokalt med både hospitalet, de lokale myndigheder samt rejsebureau og forsikringsselskaber”.

Februars fjollerier med sproget

14) dr.dk den 10. februar: “Cohen – En hyldestkon-ert”. Det er muligt, at min iPad (12,9″) ikke var bred nok til at vise “hyldestkonc” – altså der kan være smuttet et “c”, hvis de ikke arbejder responsivt, hvilket betyder, at en hjemmeside automatisk tilpasser sig brugerens computers, mobiltelefons eller tablets størrelse. Det har vi små websnedkere gjort i årevis.

Men uanset hvad så skulle ordet jo ikke deles der. Det burde være delt ved “hyldest-koncert”.

Februars fjollerier med sproget

15) TV Avisen den 9. februar kl. 21:00: “Syd- og Sønderjyllands Ooliti har anholdt en 39-årig serbisk mand”.

Februars fjollerier med sproget

16) Hvorfor kan folk efterhånden ikke skrive “masser af”? Hvorfor bliver det til massere? Det er irriterende: “En verden med massere af spændende oplevelser og nye unikke venskaber”.

17) TV Avisen kl. 7:00 den 12. februar: “Laust Høgedahl Arbejdsmarkeds forsker”. Det hedder altså Arbejdsmarkedsforsker i ét ord.

Februars fjollerier med sproget

18) Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse vil så gerne have deres taburatter tilbage. Ordet står ellers i ordbogen: “Det kan for eksempel være en rollator, et sæt krykker eller en badetaburat”.

19) Samme sygehuse er ikke klar over, at der ikke er noget, der hedder “aflevere tilbage”, som vel er en form for pleonasme, der minder lidt om “handle ind”: “Derfor opfordrer Fysioterapien alle, der har et udlånt hjælpemiddel fra sygehuset liggende, som de ikke længere har brug for, til at aflevere det tilbage”.

20) Kære Danmarks Radio. Hvor tænker I ikke over, hvad I skriver? Hvorfor læser I ikke, hvad I skriver? TV Avisen kl. 12:00, den 14. februar. Her vi sikre på, at der er tale om 30 pct.: “30 pct. 30%”:

Februars fjollerier med sproget

 

I øvrigt er det Dansk Sprognævns anbefaling (men altså ingen regel), at der indsættes et mellem rum foran %-tegnet, da det er at sammenligne med et ord, og var det et ord (altså procent eller evt. pct.) ville selv Danmarks Radio vel sætte mellem rum efter tallet og inden ordet eller forkortelsen?

Af og til sætter de dog glad og gerne et mellem rum foran %-tegnet. Det kommer måske an på, hvem der er på vagt? Hvis man har en sikker sprogpolitik, har man vel også en stringent holdning til den slags ting? Enten eller! Billedet herunder stammer fra TV Avisen kl. 18:30 den 14. februar:

Februars fjollerier med sproget

21) Fra en Facebookgruppe om slægtsforskning den 13. februar. Sproglig opmærksomhed havde været nyttig. Efter lidt mere end 40 år, er det næppe nødvendigt at bestille, men det er altså sjovt: “Jeg skal til Odense for at se en død fra 1983, skal de bestilles eller kan jeg bare komme”.

22) Om Ikeas medarbejdere: “Og at de var flappede i telefonen”. Mon ikke de var flabede?

23) Journalist på Politiken: “I hvert fald ikke i særlig lang tid af gangen”. Det hedder “ad gangen”. Eksemplet stammer fra en artikel, der den 15. februar endnu ikke er publiceret.

24) Samme journalist på samme dagblad fumler lidt med “hendes” og “sin”. Her skal det helt sikkert være “sin nye halvsøster”, for ellers er det som om, det er en anden, og det ved jeg positivt, at det ikke er, da det drejer sig om mig selv: “Det var naturligt for hende at sige det til hendes nye halvsøster”. Eksemplet stammer fra samme artikel som nummer 23.

25) Se og hør nr. 7-2024: “Dans Melodi Grand Prix”. Jeg ved ikke, om det er journalister, der sørger for sådanne forsider til blade, jeg ikke læser, om programmer jeg helt sikkert ikke skal se. Derfor lander denne i kategorien sjusk.

Februars fjollerier med sproget

26) En lærer skal vide, hvornår vi sætter mellem rum ind: “Jeg så en igår som var “Ofentlig Pige”…..”.

27) Stavekontrollen kunne ikke have klaret denne, da der jo er noget, der hedder præg. Det passer bare ikke ind her. Der skulle have stået praj: “Giv mig et præg hvis du ser den ligge et sted”.

28) En regionsrådsformand, der ikke læser korrektur. Det er sjovt at prøve at udtale det: “Ja, asbsolut”.

29) TV Avisen kl. 12:00 den 16. februar. Her kunne en tur med stavekontrollen have været nyttig: “… anvendelse af militrære midler”.

Februars fjollerier med sproget

30) TV Avisen kl. 12:00 den 16. februar. Når navnet er Ellen Margrethe, er det da en kvinde, og så burde det have været “Professor emerita”. Det klares vist allerede med Kr. Mikkelsens “Latinsk læsebog”, der kvalificerer til den lille latinprøve.

Februars fjollerier med sproget

31) Dette skønne eksempel er lige til lydskrift: “Den højt besungne “hvilepuls” synes at banke heftigt i nu”.

32) Jeg tror også, at lydskrift er den bedste kategori her, selvom stavekontrollen reagerer med det samme: “Friske himbær til morgenmad”.

33) Fra en Facebookgruppe om slægtsforskning. Man kunne muligvis argumentere for lydskrift her, men jeg har nu valgt udenfor kategori for så vidt angår “mor’n”: “Parret fik en datter, men først 15 år efter de blev gift – mor’n var her 35 år”.

34) “Gletsjeren” (uofficielt: “gletscheren”) er helt sikkert et svært ord: “Nu hvor sneen svinder selv her på glechteren”.

35) TV Avisen kl. 18:30 den 16. februar. Om de stigende priser på kakaobønner (et rigtigt “First World problem”) blev der sagt: “… gro kakaobønner …”. Det kan man ikke sige, da verbet “gro” er intransitivt. At et verbum er intransitivt betyder, at ordet ikke kan optræde med et objekt, fx falde, gro. Kilde: Den Store Danske der specifikt nævner ordet “gro”.

36) Endnu et eksempel på, at man ikke læser, hvad man skriver: “én af mine absolut yndlingsforfattere”. Slår man op på Planet Pulp, står der korrekt “absolutte”, så det er muligvis den medarbejder, der har designet forsiden, der ikke har læst, hvad vedkommende skrev. Og der er helt åbenlyst ingen, der læser korrektur …

Februars fjollerier med sproget

37) Mon ikke rød skulle have været røg? “Da Biden blev valgt var den Hellige Grav ikke sikret, og i 2022 rød et barn i brønden”.

38) Næstformanden i Europabevægelsen: “Om hvordan Europa Parlamentet kan bidrage til at styrker lønmodtagernes helbrede og rettigheder”. Også denne lander i sjusk af tre årsager:

  1. der skal være bindestreg i Europa-Parlamentet
  2. når det er infinitiv/navnemåde, skal der ikke r på “styrker”
  3. det hedder ikke “helbrede” i denne sammenhæng.

39) Her mangler også et mellem rum (du må selv gætte hvor) og så er der næppe nogen grund til at råbe det ud. Når man skriver med versaler (altså store bogstaver), svarer det til at råbe. Derfor lander denne i “Irriterende”: “IAFTEN KL. 19”.

40) dr.dk den 17. februar under overskriften “Overblik: Her er indholdet i overenskomsten for de kommunalt ansatte”. Endnu en gang har man ikke læst, hvad man skrev: “Med denne konto bliver det være muligt …”. Det bliver ikke værre.

Februars fjollerier med sproget

41) dr.dk den 17. februar om de japanske soldaters hår: “… det må dog ikke falde ned på skuldrende”. Det minder meget om lang tillægsform/præsens partidipium i eksempel 3 om “Franskmændende”.

Noget kan måske være “godt skuldrende” (det ved jeg ikke) om en igangværende særdeles god præstation, men her er det tydeligt, at der er tale om “hver af de to dele af menneskets overkrop der befinder sig mellem halsen og det øverste af hver arm”. Kilde: Den Danske Ordbog (DDO), som Danmarks Radio også lige får et billede fra. For så vidt angår billedet af dr.dk har jeg manipuleret lidt ved at fjerne noget – for dette eksempel – uinteressant.

Februars fjollerier med sproget

Februars fjollerier med sproget

42) dr.dk den 19. februar: Endnu en gang er der uorden i orddelingen, som jeg efterhånden gætter på er en systemfejl på grund af det store antal. Det man da kunne gøre noget ved?

I dette eksempel burde der have stået finale-nederlag, da finalene-derlag forbryder sig mod Danmarks Radios egne principper, som jeg har opsummeret her. Når ordet er delt på denne måde, læser man jo først “finalene” og derefter skal hjernen pusle med selv at tilføje “derlag”:

Februars fjollerier med sproget

43) TV Avisen kl. 12:00 den 19. februar om en højvandsmur i Esbjerg:

a) Det hedder en flod, to floder, kilde DDO

b) Der mangler ordet meter (eller evt. forkortelsen m.) efter de 4,8. Jacob Rosenkrands tilføjede det af egen drift.

Februars fjollerier med sproget

44) DR Lyd-appen den 19. februar – set på min 43 tommer store skærm til min stationære PC – endnu en gang med en “interessant” orddeling: “… Tinder er en neutral dat-ingtjeneste”. Der burde have stået “… Tinder er en neutral dating-tjeneste”. 

Februars fjollerier med sproget

45) Kilde: Akademikerbladet: “I stedet skal de frigivende ressourcer hjælpe med at løse udfordringen med mangel på personale.” Det er sådan en slags lydskrift, her hvor der er kuk i præsens participium/lang tillægsform, idet “frigivende” selvfølgelig burde have været “frigivne”.

46) Fra en forfatter: “i går to jeg tre gange cyklen ind på mit arbajde får at byde velkomen til filosofiske opleg”.

47) Ubureaukratisk er helt sikkert et af de mange svære ord, der står i ordbogen, men denne version er sjovere at udtale: “Mange præster har mulighed for helt uburokratisk at bevilge et tilskud menighedsplejen”.

48) Her er vist kun at sige sjusk: “Flertallet forstår udmærket det dialemma Israel står overfor, men tør ikke ytre sig”.

49) Nu hedder det åbenbart ikke længere “bedemand” men “begravelsesrådgiver”; det passer sig måske også bedre til en kvinde, inden vi går over til “bedeperson”? Jeg ville nok have skrevet “Det ligger mig på sinde at gøre mit til, at det lykkes ud fra jeres ønsker”.

Februars fjollerier med sproget

 

50) “Rico-tta” fra Aarstiderne smager utrolig godt, men orddelingen da være forkert, også selvom det er italiensk, som jeg ikke kan?

Februars fjollerier med sproget

51) Her kan man komme på kursus i slægtsforskning for begyndere: “Kursussted: De Friviges Hus”.

Februars fjollerier med sproget

52) Denne hører vist mest til i lydskrift: “En blytung bog med bogstaver så små som birkis”.

53) Mon ikke denne er til telefonen, der retter hvad som helst, uden at tænke sig om. Det bedste, man kan gøre, er at deaktivere telefonens stavekontrol/færdiggørelse af ord: “Boede eftersøgende et sted på Samsøgade”. Ud fra sammenhængen burde der have stået “Boede efter sigende et sted på Samsøgade”.

54) Man kan gætte sig til, hvad der burde have stået, men den lander alligevel udenfor kategori: “Han ligger på laseret i Tyskland i Dresen”.

55) Når jeg højreklikker på min proceslinje i Windows 11, får jeg dette. Jeg ville have troet, at Microsoft havde råd til ordentlig korrekturlæsning af deres oversættelser, som sikkert varetages af maskiner: “Når proceslinjen er fuld”, som også lander udenfor kategori. Fuld bliver man af alkohol. Når proceslinjen er fyldt, kan der ikke være mere:

Februars fjollerier med sproget

56) Her er et ekstremt eksempel på bindestreger, der ikke bliver sat: “Mis sio nær”. Hvordan kan forfatteren acceptere det? Hvis jeg nogensinde udlever min drøm om at skrive en bog, vil jeg kræve at læse korrektur på omslaget.

Februars fjollerier med sproget

57) Efter en pause siden den 19. februar (nr. 44) er Danmarks Radio på banen igen. Jeg var helt bekymret for, om min bedste kilde var ved at udtørre.

Billedet stammer fra TV Avisen kl. 7:00 den 28. februar. Det hedder altså ikke “Fermern”: “EU-Domstolen afsiger dom i sag om statsstøtte til Fermern-forbindelsen”. Min stavekontrol kan godt finde ud af det:

Februars fjollerier med sproget

58) Tre fejl i så kort en sætning er godt klaret, men det er da altid noget, at diagnosen ikke er vedvarende, eftersom det kun var i går: “Jeg fik afvide at jeg har asberger igår”.

  1. at vide
  2. Aspergers (syndrom)
  3. i går

Der burde have stået: I går fik jeg at vide, at jeg har Aspergers syndrom.

59) X efterlyste Y. Med så ringe højde er der ikke noget at sige til, at Y nemt blev væk: “Han er ca 1.80 cm og alm. af bygning, blå øjne og blond hår”.

60) Dette stammer fra en tråd på Gretelise Holms Facebookprofil om de pokkers blisterpakninger. Også når man vil begå sig på udenbysk, er det en god idé at bruge en ordbog: “Måske ønsker producenten at træne vores Fingerspitzengefil”. Jeg kendte ikke formen med “zen…”, men den er altså lovlig. DDO foretrækker dog også “fingerspitzgefühl“.

 

Udenfor nummer: HT (Hovedstadens Trafikselskab) blev nedlagt i 2007, og i stedet fik vi Movia, men jeg slæber stadig med det:

Februars fjollerier med sproget

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

At kende sine lus på gangen

At kende sine lus på gangen

Med Aspergers syndrom kan idiomer være svære

At kende sine lus på gangen

Et idiom er et fast billedligt udtryk bestående af to eller flere ord, der tilsammen udtrykker en mening, som ikke direkte kan udledes af de enkelte ord, fx at stille træskoene “at dø” eller at jokke i spinaten “at dumme sig”. Mange med Aspergers syndrom har svært ved idiomerne, fordi det er helt almindeligt,  at vi tager tingene (og ordene) bogstaveligt og for pålydende.

Da jeg var barn, havde jeg svært ved disse udtryk. Og da jeg troede, jeg forstod dem, kom jeg ikke i tvivl og spurgte derfor ingen voksne.

Mit favoriteksempel er at kende sine lus på gangen, som jeg troede betød noget i retning af “at kende sit utøj i korridoren”. Jeg undrede mig, eftersom vi vist ikke var plaget af utøj, men okay når de nu sagde det …

Det er ikke overfor det autistiske menneske, du skal finde alle dine metaforer frem. Den skønne Louise i DR-serien “De skjulte talenter” kommer med nogle gode eksempler, som jeg godt kan smile ad men til fulde forstår, at hun har haft bøvlet med:

  • “At stikke en finger i jorden”. Louises bemærkning: Det er da noget mærkeligt noget, og i øvrigt befinder vi os på 1. sal.
  • “At tygge på noget…”. Det tog hende tid at finde ud af, at det betyder at overveje noget grundigt.
  • “At tabe ansigt”. Louise troede, det var et led i en smertefuld proces, men det betyder bare at miste andres respekt.

Når man udreder for autisme, ser man efter tre ting

  1. Sociale kompetencer
  2. Forestillingsevne
  3. Kommunikationsevner

Det at have vanskeligt ved idiomerne må vel høre under forestillingsevne, og der ligger mine evner på et meget lavt niveau. Da jeg var hos reumatologen i Kongens Lyngby og hun sagde, at jeg skulle lave en øvelse som en edderkop, samtidig med at hun bevægede armen i vejret, anede jeg ikke, hvad hun talte om. Jeg følte mig som en idiot, da jeg måtte spørge, hvad det havde med en edderkop at gøre?

Kyndelmisse, Mariæ renselsesdag eller missa candelarum

Kyndelmisse eller Mariæ renselsesdag er en gammel, kristen helligdag, der falder hvert år den 2. februar. På latin hedder dagen missa candelarum, altså en lysmesse, hvor vi fejrer, at vinteren er halvvejs omme, og at lyset er på vej tilbage til os.

Det fik Gretelise Holm til skrive følgende på sin Facebookprofil: “Som barn troede jeg i årevis, at Kjørme var naboen, og at det var hans søn, Knud, som kom forbi derude i de vrimlende sneflokke”. En anden troede, det var købmandens bud, Knud.

Jeg elsker den type eksempler. Og jeg tænker på, hvad børn af i dag misforstår. Jeg lever næppe længe nok til at få deres eksempler og forklaringer.

Jeg sidder og ler højt. Det må du også gerne:

Følgende eksempler stammer fra Gretelise Holms tråd:

  • En mand skrev: Da jeg, som barn, skulle vaccineres med Calmette, græd jeg inderligt. Jeg ville ikke kaldes Mette.
  • En skrev: og jeg troede, at Anna, der ingen ro havde, når vi gik rundt om træets høje top, havde fået “fire alen mer’ endnu” til en vinterfrakke.
  • Gretelise Holm skiver om tiden, fra før hun lærte engelsk: Da jeg som 12-13 årig første gang hørte Bill Haleys: “Rock, rock around the clock”, troede jeg længe, at sangen skildrede, hvordan de dansede rundt omkring et bornholmerur.
  • En skriver om:
    • dress-koden “i kimono til julefest” efterfulgt af “det kimer for den høje gæst”.
    • “atten konger uden maver skulle fødes på vor jord”. Det tog mig lidt tid at finde ud af at den oprindelige ordlyd er “at en konge uden mage skulle fødes på vor jord” og at det stammer fra “Dejlig er den himmel blå”.
  • Gretelise Holm igen, denne gang om sin lillebror: “Nu sneglen med hus, paryk og vanter”.
  • En skriver om sin svigersøn: … idet han ifølge læreren den ene dag spurgte, hvem Hr. Hid var.
  • Dette faldt jeg selv lige over på Facebook: … hvor hun efter signe skulle have været …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Danmarks Radio har en sprogkonsulent

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Det er slet ikke så nemt, men jeg giver ikke sådan lige op. Jeg er faktisk utrolig stædig, når det sådan lige tager mig.

Jeg skrev således til Jesper Termansen, som er lytternes og seernes redaktør i DR:

Kære Jesper Termansen

Når du klikker på dette link, vil du se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere.

Når du klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Jesper Termansen er en vældig venlig mand, der hurtigt svarede:

Kære Hanne B. Stegemüller

Det har jeg som sådan ikke nogen personlig holdning til. Men det følger af DR’s etiske retningslinjer, at DR skal anvende og støtte et korrekt dansk. Det kan vi vel alle være enige om.

Venlig hilsen
Jesper Termansen
Lytternes,- seernes og brugernes redaktør

Jeg svarede også temmelig snapt:

Kære Jesper Termansen

Tak for dit svar.

Ja, det kan vi helt sikkert være enige om.

Har du et forslag til – og en e-mailadresse på – en anden medarbejder i DR, der har en holdning til det?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Herefter fik jeg tilsendt en e-mailadresse på DR’s sprogkonsulent Mark Kristiansen. Adressen var imidlertid forkert, så vi måtte tage dansen en gang mere. Men tilsidst lykkedes det, og jeg skrev i formiddag til Mark Kristiansen under overskriften “85 dokumenterede eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio”:

Kære Martin Kristiansen

Jeg ved fra Jesper Termansen, at du er Danmarks Radios sprogkonsulent, og derfor henvender jeg mig til dig.

Når du klikker på dette link får du en beskrivelse af sprogdatabasens kategorier sammen med antallet af poster pr. kategori. Du vil nemt kunne se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere i databasen.

Når du dernæst klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Nu er jeg spændt på sprogkonsulent Martin Kristiansens svar, for om nogen må han da have en holdning til de 85 eksempler, jeg ind til videre har samlet og dokumenteret. Det, der vil være spændende, vil være at skabe en positiv dialog.

Hvor bliver det gode sprog af? “Spises” det af og til af ChatGPT

Det gælder både Danmarks Radio og mange andre hjemmesider. Hvorfor er man ikke opmærksom på at skrive godt? Hvordan kan det være, at det ikke længere er en værdi?

Jeg ved det naturligvis ikke. Men jeg har nogle forslag:

  • Skyldes det, at alting skal gå så pokkers stærkt? En journalist skal nu til dags publicere fem gange så meget indhold som fx ti år siden.
  • Jeg er begejstret for ChatGPT, men robotten skriver elendigt – meget ofte det, man kan kalde “floromvundet”, hvilket ord mine unge samarbejdspartenere end ikke kendte.

Jeg lavede for et par måneder siden en gennemgang af en samling tekster, som jeg mistænkte, at ChatGPT stod bag:

  1. Et menneske er ikke ”udstyret” med noget som helst: ”Vores team af erfarne teknikere er udstyret til at diagnosticere og reparere …” Mennesker har kompetencer, de kan noget, de ved noget osv. Men udstyrede er de lige godt ikke.
  2. Hvorfor ikke bare ”billigste” – du er jo ikke embedsmand? Sådan ville jeg have skrevet i et notat til Finansministeriet, da jeg i 23½ år arbejdede som økonom i centraladministrationen: ”… den mest omkostningseffektive løsning …” Det er lirum larum.
  3. Nej det hedder ”… reparation af xyz…” ”… tilbyder vi reparationer på en lang række lyd og DJ-udstyr …”
  4. ”Tekniske” er et unødvendigt fyldord: ”Hos X er vi stolte af vores tekniske ekspertise …”
  5. ”Hos X forstår vi …” Det er en anglicisme – hvis I tænker over det, er det simpelthen amerikansk fx fra ”At X we understand that …” . Jeg har ændret til ”Hos X ved vi …”
  6. Man reparerer ikke et problem! ”… diagnosticere og reparere en bred vifte af problemer …” Man diagnosticerer problemet og reparerer derefter enheden. Jeg har flere steder ændret til ”Vores team af erfarne teknikere er specialiseret i at diagnosticere en bred vifte af problemer, der kan påvirke turntables. Når vi har stillet diagnosen, kan vi typisk også reparere enheden.”
  7. Det ville vi aldrig sige på dansk: ”Er alle typer DJ-effektenheder reparerbare?” Jeg har ændret til: ”Kan alle DJ-effektenheder repareres?”
  8. Hvad er egentlig et engagerende lydbillede? Dynamisk kan jeg forstå, men ”engagerende lydbillede”? ”For DJ’s er effektenheder essentielle for at skabe et dynamisk og engagerende lydbillede.” Jeg har ikke ændret på det, for jeg har ikke forstand på musik. Men det ligner ChatGPT-snik-snak.
  9. Dette er virkelig “floromvundet”: “Hos X er vi stolte af vores evne til at tilbyde professionelle reparationer.”. Jeg har ændret til :”Hos X er vi stolte af at tilbyde professionelle reparationer.” Der står nøjagtig det samme, men lirum-larum er fjernet.
  10. Vi ville heller aldrig sige: ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i DJ-udstyrsreparationer”. Har ændret til ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i at reparere DJ-udstyr.”. Pas på verbalsubstantiverne for ChatGPT elsker dem. Et verbalsubstantiv er: Man tager et verbum/udsagnsord og via diverse finurligheder, gør man dem i stedet til substantiver/navneord. Her var det ”at reparere”, der blev til ”en reparation”.

 

 

 

, , ,

Journalister får nu egen kategori

Journalister får nu egen kategori

Teorien om “Den største synder”

Journalister får nu egen kategori

Det sker ikke tit, at “Sprogdatabasen” får en ny kategori, men den 2. januar 2024 blev en undtagelse, idet journalister nu har fået deres egen kategori. For at få lidt fyldt i kategorien er jeg gået et par måneder baglæns og har brugt kategorien på de eksempler, jeg lige kunne finde. Men det er selvfølgelig først i fremtiden (ikke “fremadrettet”) kategorien vil give rigtig mening. Dog var det sådan, at jeg allerede den 27. januar slet ikke havde problemer med eksempler til kategorien. På denne dato stammede 19 ud af 982 eksempler fra kategorien. Det svarer til 1,9 pct.

Baggrunden for kategorien “Journalist”: Som professionel faggruppe burde de kunne gøre det langt bedre.

Jeg arbejder ud fra et princip om “Den største synder”. Om princippet står der her: “Jeg har valgt kun at placere fejlene i én kategori, og jeg gør det ud fra et princip om “Den største synder”. Her er et eksempel: Når Danmarks Radio skriver: “… skriver i et skriftligt svar”, kunne det ligge i både “Irriterende”, “Korrektur”, “Pleonasmer”, “Professionelle” og “Danmarks radio”. Sidstnævnte er den største synder. Derfor ligger den der.”

Hvis en artikel el.lign. er skrevet af en journalist hos Danmarks Radio, tilsiger princippet, at “Danmarks Radio” er værre end “Journalist”, og derfor vil ordet/sætningen mv. havne i kategorien “Danmarks Radio”.

Den nævnte side forklarer i øvrigt kategorierne og viser også antallet af poster pr. kategori.

Du har som altid databasen her.

Korrekt men røvkedeligt

For nogle år siden besluttede jeg at skrive en bog. Det skulle være en selvbiografi – blandt andet om en fornem behandling i psykiatrien og et langvarigt psykologforløb.

Da jeg ikke havde prøvet det før, hyrede jeg en såkaldt “forfattercoach”. Jeg har det nemlig ikke som Pippi Langstrømpe, der antager, at hun kan alt det, hun ikke tidligere har prøvet. Jeg er altid i tvivl, om jeg er “god nok”. Det gælder i alle livets forhold.

Jeg sendte ham udkast til de første to kapitler. Hans tilbagemelding var “Det er korrekt men røvkedeligt”. Dermed døde forfatterdrømmen i mig. Jeg blev faktisk vældig ked af det, fordi jeg syntes, jeg havde en historie, men åbenbart ikke var i stand til at formidle den.

Nu bruger jeg i stedet min #superkraft, som er at se de fleste detaljer, på at hjælpe en virksomhed lidt med deres hjemmeside. De er vældig glade for at få noget retur, som er “korrekt men røvkedeligt”.

Jeg har dette mantra:

Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Virksomhedens side skal ikke være sjov men korrekt. En hjemmeside, der dybest set skal sælge virksomhedens ydelser, skal være korrekt, når kunderne skal vurdere, hvilken kvalitet ydelsen mon vil have. En sjusket side fører muligvis til, at de også forventer en ringe ydelse. Måske henvender de sig derfor hos en anden leverandør?

Noget om #superkraft og autisme

Direktøren for virksomheden skrev i december 2023 blandt andet til mig: “Det er noget af en #superkraft, du har der”. Og det har han ret i. Jeg ser de fleste detaljer i en tekst. Eksempelvis kan jeg ofte også se, om et billede er en eller to pixels for højt eller bredt. Sådan er det og sådan har det været hele mit liv. Jeg har bare ikke været klar over, hvordan jeg kunne udnytte min #superkraft.

Alle med en autismespektrumforstyrrelse, og Aspergers syndrom, som jeg har, og som er en gren af autisme, har en #superkraft. Det drejer sig “bare” om at finde den. Nogle kan huske 100 decimaler på Pi, eller hvor 200 skruer i en computer skal sidde. Det ville jeg aldrig kunne. Men jeg kan noget andet. Jeg skulle blive 59 år, før det for alvor lykkedes at finde en niche til min #superkraft.

Der er ingen roser uden torne. Detaljefokus passer dårligt med moderne sociale medier. Der er mange tekster, jeg er nødt til at springe over, fordi de simpelthen er alt for sjuskede eller dårlige. Jeg kan slet ikke holde ud at læse dem. De værste sorterer jeg fra og er skribenten på min “venneliste” på Facebook, sletter jeg vedkommende, da jeg alligevel aldrig vil komme til at læse vedkommendes opslag.

Psykologen sagde engang til mig: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen.” Det passer helt perfekt på mig.

Her følger månedens eksempler

1) Udenfor kategori: “På hans Døds attest står den at hans registeringssted for fødsel er Sundeved”. Selv ville jeg formentlig have skrevet: “På hans dødsattest står, at han er født i Sundeved”.

2) Jeg bryder mig ikke om “et skriv”, men et opslag i “Den danske ordbog (DDO)” viser, at udtrykket har været kendt siden 1982: “Vældig godt og rammende skriv om pressen og kongehuset”. Jeg er atter langt bagud …

3) Nu må det stoppe! Man indtager mad og/eller drikke m.v., men man kan altså ikke indtage et nyt år. Eksemplet stammer fra TV2 Østjylland: “Med indtagelsen af 2024 …”.

Journalister får nu egen kategori

4) Prøv at udtale det: “Dengang som nu, en forbrydelse at obejktiviserer mennesker på den måde”.

5) I forbindelse med Jens Rosendals død og sangen “Du kom med alt det, der var dig” mindes en skribent sin fars besættelse: “Vi sang den til min fars fødselsdag i august ’22, 4 uger efter besatte vi ham”.

6) Udenfor kategori: “Jeg har en video streming server(rtmp server) som jeg ønsker at indtigere på min hjemmeside”.

7) Her er endelig lidt til min favorit-kategori “Pleonasmer”: “Vi regner med at genåbne igen i morgen fredag”.

8) I den seneste sprogpost fra den 1. januar 2024 var jeg inde på, at bindestregen er på vej ud af skriftsproget. Her er et grelt eksempel fra en bogforside, for der burde jo have stået “rejse-biograf”: “Mr. Saitos rejse biograf”.

Journalister får nu egen kategori

9) Her vil jeg ikke gå på kursus i at skrive: “Jeg underviser på sommerens kursus i manuskripskrivning”.

10) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Branden var, ligesom det var sket for Clarice Lispector, forudsaget af en cigaret”.

Journalister får nu egen kategori

11) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Katrine Marie Guldager afslutter triologi om tre kvinder …”.

Journalister får nu egen kategori

12) En journalist bør vide, at når der er tale om en bevægelse, skal man vælge “ad” i skriftsproget, også selvom det er utrolig vanskeligt i talesproget at høre forskel på “af” og ad”: “Kan du ikke lige gå ned af trappen?”.

13) En anden journalist skal kende forskel på “kraft” og “kræft”: “Han led af fremskreden og uhelbredelig kraft”.

14) Sundhedsplatformen har noget, de kalder “Påmindelse om aftale”, hvor de blandt andet skriver: “Der kan være vigtige forberedelse inden du møder op”. Det burde de som professionelle kunne gøre bedre.

  1. Er der en eller flere forberedelser?
  2. Der skal sættes komma efter forberedelse (uanset om der er en eller flere).

15) Kristeligt Dagblad onsdag den 9. januar har også problemer med orddelingen, så her bliver det til “kulture-liten”.

Journalister får nu egen kategori

 

16) På dette skilt i Coop den 11. januar, kunne jeg pege på adskillige inkonsekvenser, men jeg nøjes med “Lækker oste til …” (ja til hvad?). Og jeg tror ikke, at oste lækker.

Journalister får nu egen kategori

17) Samme butik, samme dag “Slagterens hjemmelavet grise sylte fritvalg”. Der burde naturligvis have stået “Slagterens hjemmelavede grisesylte frit valg”.

Journalister får nu egen kategori

18) Her er 1½ problem: Når det ender på -ende, er det ofte et verbum/udsagnsord i præsens participium/lang tillægsform. Og det gælder ikke dette, som min stavekontrol fanger på et splitsekund.  “Mere end 95% af tilfældende bliver palæstinensere arresteret uden sigtelse eller rettergang”.

Når det kun er 1½ problem, skyldes det, at det kun er en anbefaling, at der skal være mellem rum før procenttegnet. Det er ikke en regel. Anbefalingen gives, fordi vi i Danmark opfatter tegnet, som var det et ord, og skrev man ordet procent, evt. forkortet pct., ville man ikke være i tvivl om, at der skulle være mellem rum.

19) Fra den historiske dag den 14. januar 2024, hvor medierne fra morgenstunden var “fully booked” med tronskiftet, og således ikke havde plads til at sende Radioavisen: “Hvor er min radio avis ?” Omvendt af procenttegnet (i nr. 18) fremgår det af Retskrivningsordbogens § 53, at man ikke skal lave et mellem rum før spørgsmålstegn. Sætningen burde derfor have lydt “Hvor er min radioavis?”

20) Jeg indrømmer blankt, at det egentlige problem her ikke er mellem rummene. Det er i stedet, at den navngivne restaurant har afvist en kunde, fordi kunden havde en førerhund med. Det er helt utilstedeligt: “Dalle Valle restaurant bør kende til at Service hunde og Fører hunde ikke må afvises”.

21) Det ser ikke ud til at blive problematisk at få fyldt indhold i den nye kategori. Journalisten her burde vide, at man ikke forbinder nogen for noget. Man forbinder nogen med noget!: “Mange vil forbinde Morten Schelde for hans udsmykning af Amalienborg”. Måske skrev vedkommende i første omgang “huske” men ændrede til “forbinde” og glemte at konsekvensrette?

Journalister får nu egen kategori

22) Er der ingen i virksomheden, der kan tænke (dr.dk den 16. januar)?: “Den Uafhængige Politik-lagemyndighed”.

Journalister får nu egen kategori

23) Jeg troede, toppolitikere havde medarbejdere, der hjalp med korrekturlæsning mv. Sjusk fra formand for et regionsråd: “Jeg vil løbende poste indlæg, som jeg håber, at du vil følge med interessere!”.

24) En fugl i hånden er bedre end ti på taget, og dette er en form for lydskrift: “Hvor køber man en i taget sådan en sixpence”.

25) dr.dk den 19. januar i forbindelse med nyheden om, at Nordic Waste erklærede sig konkurs:

a) “Et jord” – nej vel.

b) Jord er ikke flertal men “utællelig”.

c) “… vant til alt håndtere …”.

Journalister får nu egen kategori

26) Ord er overflødige: “Få fremkaldt dine biller her”.

Journalister får nu egen kategori

27) Berlingske Tidende, søndag den 21. januar: “Hils dig, Frelser og Forsoner”. Peter Tudvad fandt det, og jeg har fået lov at bruge billedet. Suk. Salme nr. 192 hedder “Hil dig, Frelser og Forsoner”. Den slags er nu til dags uendeligt let at kontrollere. Hvorfor gør man det så ikke?

Jeg kan kun komme på en forklaring: Man kommer ikke i tvivl, og når man ikke kommer i tvivl, har man intet incitament til at kontrollere. Det forstår selv jeg godt.

Journalister får nu egen kategori

 

28) Denne var vanskelig at kategorisere, men jeg endte med “Stavekontrol”: “En hyggelig aften i dit skønne selvskab”.

29) “At dodge” betyder nærmest “at undgå”. Hvorfor så ikke skrive det? “Håber I dodger sygdom og sengeleje”.

30) Jeg får højt hår over dette: “Hans drenge holdte en fremragende tale”, men det burde jeg nok ikke, for Den Danske Ordbog har det faktisk med – ganske vist som “uofficielt” men alligevel …

Journalister får nu egen kategori

31) Når heller ikke journalisterne læser, hvad de skriver, så overser de ikke en gang, at der mangler et “ikke”, hvilket gør sætningen til volapyk. Billedet stammer fra Fyns Stiftstidende den 19. januar. Det er fundet af Alex Haurand, og jeg har fået lov at bruge det: “… der skal sikre, at kommunerne skaber kunstigt lave priser …”.

Journalister får nu egen kategori

32) Lærer Danmarks Radio da aldrig at dele ordene korrekt? Dette stammer fra dr.dk den 23. januar: “Udskældt milliardær bag Nordic Waste kan “i den grad ikke’ drages til ansvar, mener byrå-dsmedlem”.

Journalister får nu egen kategori

33) Tågesnak: Billetpriserne stiger, så flere tvinges over i privatbilismen, men denne skribent er bange for, at det modsatte ville kræve flere toge: “Ville det ikke kræve endnu flere toge og togvogne?”. Jeg får også højt hår og dårlige nerver af denne type tågesnak, men det kan jeg godt glemme, for DDO har det med som tilladt – dog i parentes, men det er der.

Det er muligvis et eksempel på, at det mange siger eller skriver, optages i ordbogen, selvom det forkert. Og dermed bliver det pludselig rigtigt. Det kalder man, at “sproget udvikler sig” og at vi jo “ikke skriver som på Grundtvigs tid”.

Journalister får nu egen kategori

34) Kun Danmarks Radio kan finde på at dele ordet “app”: “Nu kan det blive mere risikabelt at hente ap-ps på iPhone”. Eksemplet stammer fra dr.dk den 26. januar.

Journalister får nu egen kategori

35) Suk: “Center Pub’ens” – men ikke god gammeldags bogstavering.

Journalister får nu egen kategori

36) Denne er umulig at fange selv for de bedste ordbøger, for der er jo noget, der staves “vende”. Man kan nok kun vælge det rigtig ord, hvis man hørte efter i skolen: “Folk skal så bare vende sig til at bruge flere penge på fødevarer”.

37) Politiken lørdag den 27. januar. Hans Hyttel (som har tilladt mig at bruge billedet) spørger meget klogt “Plejede det ord ikke at betyde noget andet?”: “Da der var allermest brug for det, trådte han ind i EM med en klassekamp”

Nogle mener, at “klassekamp” er et pendulord ligesom “Bjørnetjeneste”, der pludselig blev en stor tjeneste modsat noget, der slet ikke var en tjeneste, tvært imod. Det er noget sludder, eftersom det hedder “pendulord”, fordi pendulet svinger frem og tilbage, og mht. ordene betegner, at de får den modsatte betydning. Man kan ikke sige, at der findes noget modsat af “klassekamp”, det skulle da lige være “Det faglige hus”, der forleden ringede til mig. Det blev en ret kort samtale … De bryder sig ikke om djøfere.

Journalister får nu egen kategori

38) Endnu en journalist. Denne gang en der ikke er klar over, at det på danske hedder “kobberminer”: “X sælger sin helt fantastisk beliggende cafe/restaurant, Y, den gamle udskibningshavn for de store kopperminer.”

39) Gefundenes Fressen for enhver stavekontrol: “Jeg har kvinderne mistænkt for, at der også er estetiske overvejelser med i beslutningen”.

40) Det hedder altså “blakket”: “Selvom nabolaget har et flakket ry”.

41) Professionel studiekoordinator: “46 lærere dimitterede (og endnu flere påførende).” Jeg er sikker på, at der skulle have stået “pårørende”.

42) Ældreminister og medlem af Folketinget for Moderaterne Mette Kierkgaard skrev den 25. januar på LinkedIn, at regeringen ville “redigere i virkeligheden”. Jeg skrev en kommentar og spurgte, om der ikke burde have stået “navigere i” – og frabad mig i øvrigt, at de redigerede i min virkelighed. Den 29. januar har jeg ikke fået svar.

43) Danmarks Radio, drtv den 30. januar, kender ikke den enkle og banale “løber-regel”: “Regeringen præsentere nyt ældreudspil”.

Journalister får nu egen kategori

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.