, ,

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg kan fatte mig i korthed

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg har ellers været meget på Facebook, men det er noget bøvlet at opdatere databasen fra Psykiatrisk Center Hvidovre, som nu retteligt hedder “Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej” … men jeg holder ved det gamle navn. Det klinger “lissom” bedre, når man bor i Hvidovre.

Lige nu sidder jeg hjemme og samler lidt op.

Hvorom alting er, har du som altid databasen her. Lige nu har du 803 tosserier at muntre dig med.


1. På en måde er der jo noget rigtigt over det, idet navlestrengen nagler barnet til moderen: “De leder stadig efter naglestrengen, til trods trods for at harmonikaen havde polkaprikker”.

2. Normalt har man både facere og phonere, og “sine” burde være erstattet af “dets”: “Så jeg vil afslutte med at skrive, at livet skal respekteres i alle sine facer”.

3. Jeg tror, der mangler et “d” og et pronomen: “Tror jeg bedre vil ku’ klare ham en de forskellige bands på Copenhell”.

4. Lige lukt i svære ord: “Det samme bør vel være gældende for kosmetriske operationer”.

5. Uha – tænk at lave så mange fejl i så kort en sætning. “Bilsalget hjemme fra har jeg valgt og skruge meget nedfor , vil dog gerne hjælpe hvis i mangler en”.

6. Sjusk eller svære ord? “Det er nu, fuglesangen kulmer – tag hovedtelefonerne af og nyd det”.

7. Det er simpelthen løgn. Jeg har fået masser af varmebehandlet, hakket svinekød på 808 både til frokost og aften: “Der serveres kun vand til frokost og aftensmad”.

Kortfattet version af sprogdatabasen

8. Det er vel så her, vi opbevarer patienterne? “Patient-køleskab”:

Kortfattet version af sprogdatabasen

9. Synderen er Danmarks Radio: “Metalerklæring i Fields-sag”. Det burde have været “Mentalerklæring i field’s-sag”. Det er da altid noget, at det ikke er blevet til “Metaler-klæring” med mediets sædvanlige kreative orddelinger. Jeg ved ikke, hvorfor alle skriver “field’s” med stort “F”, når det tager tre sekunder at finde ud af, at det skal med lille begyndelsesbogstav.

10. Mere Danmarks Radio: Ikke “sindsyg” men “sindssyg” (jeg taler af erfaring).

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

11. Svære ord. Hvem har lyst til at blive smidt ud igen og igen?: “Folk kunne få repeteret tv pc eller en støvsuger for få kroner i stedet for at blive smidt ud”.

12. Også denne ryger lige lukt i “svære ord”; og hvad laver versalerne samt mellemrummet foran spørgsmålstegnet? Jeg ville ikke selv indregne det: “hvorfor ikke NETOP HAM har indkalkuret det… eller har han ?”

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sprogdatabasen er opdateret

Sprogdatabasen er opdateret

Nyt fra sprogdatabasen

Indledning

Af naturlige årsager udkommer sprogdatabasen denne gang med forsinkelse. Det skulle egentlig have været den 31. maj kl. 00:10, men det blev altså først nu, hvor jeg er på “hjemmebesøg”. Det er ganske rart at se, at min lejlighed fortsat ligger på første sal til højre.

Om talemåder/idiomer

Da jeg gik på Statens Kursus til Studentereksamen fra 1981 til 1983, gik jeg i klasse med Anne Skov Jensen. Vi har ad bagveje fået kontakt her 40 år efter, og det er ganske hyggeligt. Anne har også autisme og derudover ADHD. Hun driver blandt andet hjemmesiden “Overlevelsesguiden“.

På siden findes næsten nederst en liste over talemåder. Listen stammer oprindeligt fra Louise, der var med i TV-serien “De skjulte talenter“. Da jeg havde set udsendelserne, ledte jeg efter listen men gav op. Nu er den dukket op hos Anne i udvidet form, og den er skøn. Der er ti sider at more sig med …

Et af Louises eksempler var “at stikke en finger i jorden”. Hun kommenterede det nogenlunde sådan: “Det er da noget mærkeligt noget at gøre, og i øvrigt befinder vi os på første sal”.

Selv har jeg som hovedregel ikke svært ved talemåder/idiomer, men det har mange med Aspergers syndrom og andre former for autisme. Af og til dukker der selvfølgelig nogle op, jeg ikke kan dechifrere. Et eksempel er “smide nogen/noget under bussen”. Det har jeg slået op mange gange. Det betyder “ofre eller forråde nogen eller noget for selv at få en fordel af det“.

Sprogdatabasen er opdateret


Sprogdatabasen er opdateret

Du har som altid selve databasen her. Sprogdatabasen rummer lige nu (ved udgangen af maj 2023) 792 sjove eksempler i 23 kategorier.

1) Jo, nu er psykiatrien et svært ord, men det står da i ordbogen: “Virkelig dårlig erfaringer med shygriatrien her”.

2) Denne stammer fra Djøf Forsikring: “Forsikrings Rådgiver”. Det burde de kunne gøre bedre.

3) Danmarks Radio har stadig (2. maj 2023) ikke anskaffet et program, der kan hjælpe med orddeling – og jeg ser det på en 32″-skærm: “Nu skal politikerne tage stilling til ho-spitalsledelses fremtid”

Sprogdatabasen er opdateret

4) Herre jemini. Prøv at udtale sætningen (det må helst ikke kunne høres!): “Jeg ved ikke om jeg holder til den skærgård af beurokarti man skal igennem”.

5) Når man vender det om, holder de ikke altid hele livet. De kan i stedet være ardannende: “Dejligt ar se vendskaber holder hele livet”.

6) Der er mange, der ikke kan skelne mellem “masser” og “massere”. Hvidemændene har jeg kun set på TV, og de er flotte: “Her er massere af stof til eftertanke om krig, etik osv og så ligger den ikke langt fra de store hvidemænd”.

7) Der var ellers både en dreng og en pige på billedet: “Hvor er de søde. Det er de stadigvæk, mine ynglings unger”.

8) Indsæt selv mellem rummet (og lad være at oplyse mig om, at der ikke skal være mellem rum her): “Indiskret”. Databasen rummer en hel kategori til “Mellem rum”. Typisk er situationen den omvendte, nemlig at der er et mellem rum for meget.

Sprogdatabasen er opdateret

9) Jeg er klar over, at det for tiden er in at være influencer, men her skulle nok have stået “florerer”. Den ryger lukt i svære ord: “I skal være opmærksom på at der influerer mange falske profiler på FB. Lige nu.”

10) Flere svære ord fra samme forfatter. Det skulle vist have været “kommunikation”: “Jeg har en kumentation med en af de falske profiler”.

11) Dette er til gengæld ikke så svært: “Den skal være gratis. Hvad kan i anbefalde?”

12) Danmarks Radio er på spil igen den 17. maj. Der er stor forskel på sædvaner og sædvanlig: “DMI spår usædvanelig tør og varm dansk sommer”.

Sprogdatabasen er opdateret

13) Har du smagt en specialist?: “På turen tilbage flyver vi via østkysten til Køge, hvor vi skal smage på nogle lokale specialister”.

14) Dette idiom – smide nogen/noget under bussen – må jeg konstant slå op, for jeg har svært ved at få det til at give mening, men det ses tiere og tiere: Eksemplet stammer fra Den Danske Ordbog (DDO): “USA har før smidt allierede under bussen, når de var ophørt med at være nyttige“. DDO fortæller, at det betyder “ofre eller forråde nogen eller noget for selv at få en fordel af det“.

15) Sproget udvikler sig selvfølgelig, og det er sundt nok, ellers talte og skrev vi som på Oehlenschlægers tid. Af og til oplever jeg det bare mere som afvikling end udvikling. Jeg synes, der kommer så mange irriterende udtryk; et af dem er dette: “Det nye sort”, der har været kendt (af nogle) siden 2006.

Ifølge DDO betyder det “noget der følger de nyeste tendenser og strømninger i tiden; den ny trend“. Jamen hvorfor så ikke bare sige og skrive det?

Jeg arbejder af og til lidt med sprog sammen med unge mennesker, hvor jeg kunne være både mor og bedstemor. Og det er godt – både for mig og for dem. Jeg må bare erkende, at jeg til tider simpelthen ikke forstår, hvad de mener. Som hovedregel forstår jeg ordene, men sammenhængen …

16) Fra en der ellers arbejder med kommunikation: “Det er i mørket, at det, der gør ondt, kan gro sig værre”. Tænd bare lyset, så burde problemet være løst.

17) Almindeligt sjusk: “Hjertelig tak for de mange hilsener på minfædselsdag i går… det varmede”. Det er dog positivt, at vedkommende er klar over at der skal mellem rum her: “i går”. Det er der mange, også såkaldt professionelle, der ikke ved.

18) Ak ja, de kære orddelinger: “Gennems-nit” (også set på en 32″ skærm).

Sprogdatabasen er opdateret

19) Dette er bare sjusk: “Konfirmanten”.

20) Stammer fra Gladiatorskolen, der gerne vil lære sine kursister at skrive. Det er muligvis spild af penge: “Skolen er for dig, som gerne vil arbejde seriøst med at skrive. Anerkendte gæstelærer”.

21) Gæt selv hvor dette stammer fra den 23. maj i år: “Danmark skal have verdens bedste pressemøde”

Sprogdatabasen er opdateret

22) Her kommer min stavekontrol på overarbejde, men den korrekte kategori er sjusk: “Heltigvis er der kommet mere fokus på det, men det er stadig noget der vægger angst”.

23) E-mail fra Statsministeriet: “Kendskab til stillingen, Rigsombuds-mandsinstitutionen og samspillet mellem det politiske og det administrative system”.

24) Jeg får kvalme: “Gen era tion”.

Sprogdatabasen er opdateret

25) Når man vil tale og skrive udenbysk, er det en god idé at konsultere en ordbog: “Parten my french”. Her skulle formentlig have stået “Pardon my French”. Læg også mærke til, at “French” skal med stort begyndelsesbogstav.

26) “At lukke med” findes ikke i DDO, men hos Danmarks Radio: “Forsvaret lukker for første gang nogensinde et tv-hold med, når de lader Anders Agger overvære …”.

27) I ældre kirkebøger støder jeg ofte på henholdsvis uægte og ægte børn. Man skal imidlertid til det nutidige Facebook for at finde uægte og ægte par: “Vi kan også lege et gift ægte par”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

På kommakursus

På kommakursus

Sjov med kommaregler

På kommakursus

Det er længe siden, jeg senest har været på kursus, så nu har jeg besluttet at blive bedre til at sætte komma. En gammel hest kan også trækkes af stald og lære nye regler. Syddansk Universitet har sammen med Dansk Sprognævn besluttet at lære os alle at blive bedre til at sætte komma. Kurset er gratis.

Dette link fører til siden, hvor du kan læse om “folkegaven” og registrere dig som bruger, og så er du i gang. Kurset kan gennemføres på mellem ¾ og 3 timer – afhængig af, hvor god du i forvejen er.

Jeg kan kun grammatisk komma

Både i folkeskolen og på studenterkurset lærte jeg at sætte χ og Ο – også kaldet grammatisk komma, suppleret med Δ for genstandsled, hvor der skal være et udsagnsled og et grundled to steder, og mellem dem skal der sættes et komma. Og det klarer jeg mig nogenlunde med. Min hjerne sætter ganske af sig selv kryds og bolle, og så finder jeg et sted at sætte kommaet. Men ingen siger, det er korrekt.

Det ser ud som om, det, der nu kaldes “startkomma”, er det komma, der minder mest om det grammatiske komma. Så jeg har valgt at gennemføre kurset med startkomma.

Pausekommaet er vist, heldigvis, afskaffet, da det i virkelighedens verden viste sig at være utrolig vanskeligt at sætte, fordi der var mange hovedregler og et utal af undtagelser. Så hvis du troede, det var lettere end det grammatiske komma, tog du grueligt fejl.

De nye kommaregler har jeg aldrig lært.

Nogle af de unge mennesker fra GladTeknik fortalte mig om “de syv kommaregler”; dem mindes jeg ikke at have hørt om.

De første øvelser

Den første øvelse klarede jeg fint, og kunne straks gå videre. Den var nu også nem.

Allerede i næste øvelse tog jeg fejl. Eksemplet er: “Den almindelige mælk står til højre og den laktosefri til venstre”. Hvor skal kommaet stå? Jeg satte ikke komma, da jeg kun kunne få øje på et sæt grundled og udsagnsled. Det var forkert, fordi “står” ligger implicit om den laktosefri mælk. Derfor skal der komma efter højre. Man kunne have sagt “… og den laktosefri står til venstre”.

Jeg kom igennem det

Jeg har gennemført, men har lyst til at starte forfra en anden dag, da jeg synes, jeg havde for mange fejl i første forsøg. Men også fordi jeg finder den slags udfordringer fornøjelige. Sprog er ganske enkelt sjovt. Det ville være rart at være mere sikker i at sætte det lille tegn.

Som jeg ser det, kan man komme virkelig langt ved at holde fast i to sæt udsagnsled og grundled; men skudsikkert er det bestemt ikke.

På kommakursus


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Hvad lavede vi før smartphones?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Det første spørgsmål: Når jeg en sjælden gang løfter blikket og ser mig om i togkupéen, sidder de øvrige også og kigger ned på deres telefoner. Hvad lavede vi før i tiden? Kiggede vi ud af vinduet? Læste vi i en medbragt bog? Jeg ved det ikke, men tanken er sjov at lege med.

Det næste spørgsmål: Ja, selvfølgelig skal vi (dvs. forældrene) regulere børns brug af telefoner, hvem skulle ellers? Men hvordan kan vi forvente andet af børn, end det vi selv lærer dem i kraft af at være deres rollemodeller? Så mon ikke vi skal starte med at gribe i egen barm/sixpack.

Ny læseundersøgelse: Særligt de svage læsere er gået tilbage

Undersøgelsen, der kaldes PIRLS 2021, viser, at børn i fjerde klasse læser dårligere end tidligere. Gabet mellem svage læsere og gode læsere er øget. Også her får Coronaen skylden for en del af det.

Coronaen får skyld for meget. Det er på den anden side set ikke svært at forestille sig, at de “hjemmeskolede” børn, der havde forældrene som undervisere, lærte mindre – og i hvert fald på en anden måde – end børn, der blev undervist af uddannede lærere. Der er jo en grund til, at man skal gå på seminariet, før man bliver sluppet løs på sagesløse børn.

Ministeren siger blandt andet:

Det seneste årti har eleverne fået flere timer i dansk, alligevel kan jeg se at eleverne i dag læser mindre. Det er tankevækkende, at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger.

Til refleksion

Man kan filosofere over følgende:

  1. At øge antallet af timer er helt åbenlyst ikke den rette vej at gå.
  2. Det afgørende må være, at man læser, ikke på hvilket medie man læser.
  3. For at kunne læse godt skal man kunne skrive godt. Det er mit postulat. Om det har rod i forskning og praksis, ved jeg ikke. I en tid, hvor kommunikation ofte foregår ved, at både børn og voksne sender hinanden små figurer, trænes skrivefærdighederne ikke, og så falder læsefærdighederne.

Med vanlig politisk tæft flettes der dog også noget positivt ind i omtalen af undersøgelsen:

Trods faldet placerer Danmark sig i den øvre del af alle deltagere i undersøgelsen sammen med bl.a. Sverige og Norge.

Interessante links om problemstillingen

Jeg er blevet gjort opmærksom på disse artikler, der drejer sig om undersøgelsen og børns læsning:

  1. En artikel i “Folkeskolen”, hvor skolelederformand Claus Hjortdal blandt andet fortæller, at “Særskilt viser det danske resultat, at der er kommet flere dårlige læsere i de danske klasselokaler, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen.” 25 pct. … Det er rystende, men det svarer fuldstændig til mit sprog-samarbejde med en gruppe af unge under 30 år. De kan ikke skrive ordentligt og entydigt, for de har aldrig lært det. Og det er jo sådan set ikke deres egen skyld.
  2. En artikel fra “Danmarks Biblioteksforening”, hvor blandt andet følgende fremgår: “Der kommer færre og færre børn på bibliotekerne, og udlånstallene er faldet støt de seneste år. På de pædagogiske læringscentre – skolebibliotekerne om man vil, kommer børnene stadig, hvis det er skemalagt og der er afsat ressourcer. Interessen for bøger er dog faldet, og skærmen er blevet børnenes foretrukne underholdning. Mange steder bliver både folkebibliotekerne og skolebibliotekerne også beskåret så meget, at der hverken er nye bøger eller en bibliotekar til stede. Så giver det selvfølgelig sig selv, at så bliver der lånt færre bøger ud.”

Postulater: Sådan bliver man glad for at læse

Jeg gætter på, at man skal introduceres til ordenes verden. Det ligger ikke arvemassen, at man skal elske dem. Introduktionen kan finde sted ved, at forældrene læser højt.

Mens min far levede, læste begge mine forældre godnathistorier for mig hver eneste aften. Det var ikke alene historierne, der betød noget; det var også indbegrebet af hyggestunder med mig under dynen og en af dem på sengekanten med en bog i hånden.

Min “mor” var vældig god til at give karaktererne liv ved hjælp af intonation mv. Jeg forestillede mig nemt, hvordan karaktererne så ud, hvem der havde hvilke replikker, hvilke følelser der lå bag osv. Bøgerne handlede ofte om katte, som jeg var meget interesseret i og glad for, og selvfølgelig var der hele serien om “Troldepus”.

Jeg føler mig overbevist om, at det var det, der bevirkede, at jeg blev nysgerrig efter selv at lære at læse. En af de første bøger, jeg læste på egen hånd var “Palle alene i verden”. Det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg blev så bange for også selv at blive helt alene i verden. Det var en utrolig upædagogisk bog.

Nogle bedre med “P” var “Peter Pedal”. Indholdet var muligvis hjernedødt, men glæden ved selv at kunne læse dem, var enorm. Man kan muligvis sige, at det også var et led i en tidlig frigørelsesproces. Når man kan læse selv, er man ikke afhængig af forældrenes tid, lyst og velvilje.

Jeg kedede mig derefter bravt i dansktimerne de første år, for jeg kunne læse, før jeg kom i skole. Den største udfordring inden skolestarten var den såkaldte “modenhedsprøve” (datidens nationale test …), hvor man skulle opdage, at det måtte være en fejl, når et dannebog og røgen fra en skorsten blæste i hver sin retning.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.