/1 Kommentar/i /af

Den store oprydning er begyndt 2

Den store oprydning er begyndt 2

Mange nye data om slægten

Den store oprydning er begyndt 2

Denne artikel læses formentlig bedst i forlængelse af “Den store oprydning er begyndt“.

Der er sørme sket meget på de 20 (eller rettere 19) år jeg har været i gang. Tænk at det nu er muligt at sidde hjemme og gennemgå sine slægtsdata og tilføje og rette tonsvis af detaljer. Det er helt fantastisk.

Billedet foroven – og der kommer også et næsten nederst – viser et udsnit af logfilen, jeg har oprettet for at forsøge at styre processen/projektet. Prøv lige at se hvad der uden videre kan tilføjes. Jeg må dog sige, at det er meget svært at holde tungen lige i munden, for hvor/hvem var det nu, jeg var nået til? Loggen er virkelig en nødvendighed, hvis du skulle kaste dig ud i samme vanvittige projekt med dine data.

Det vil tage en evighed at blive færdig, og jeg glæder mig allerede til det færdige resultat. I går regnede jeg mig løseligt frem til 1½ – 2 år. Med tiden kan det nok gå lidt hurtigere, når jeg får lidt mere træning i det med at holde tungen lige i munden.

Loggen har følgende felter, der er bare ikke plads til at vise alle

  • Fornavn,
  • Efternavn,
  • RIN-nr./ID-nr.,
  • Hastag sat (Ja eller Nej),
  • Tilføjet nyt/lavet rettelse,
  • Stikord om “nyt”/rettelse, og
  • Dato for gennemgang.

Allernederst finder du et kommasepareret udsnit, hvor kun navn og stikord er vist. Læg mærke til at det er kun ganske få rækker, hvor der kun står navne. Ved de personer, har jeg altså ikke kunnet finde noget nyt, eller deres data var allerede “perfekte”.

Jeg finder bestemt også fejl, men det er kun rart at få dem udryddet. Et par gange er jeg stødt på oplysninger, der godt nok har en kilde af den gammeldags type i form af en kirkebog, fra dengang vi sad på arkiverne med mikrokortene, men jeg har ikke kunnet genfinde det. Strategien er: ud til højre med dem, selvom det formentlig er rigtig nok. Jeg gider ikke have dem.

Mormors far hængte sig – og var “forfalden til drik”

Jeg har “altid” vidst, at mormors far hængte sig i september 1940, og at han var fraskilt, men det var før, jeg satte kilder på alt! Der stod ikke noget om selvmord i kirkebogen, så jeg måtte på jagt efter dødsattesten, for selvfølgelig var det ikke noget, jeg havde digtet.

Jeg fik hjælp i Facebookgruppen “Slægtsforskning” til at finde den Medicolegale Ligsynsattest, der altid blev udfærdiget ved selvmord. Fra 1875 skulle alle, der døde ved ulykker, selvmord o.l., synes af politi og læge, kilde Michael Dupont. Attesten lå ikke, hvor jeg regnede med – men der var altså “flere september” i 1940 i Holbæk Amts landsogne.

I ligsynsattesten dukkede følgende op om Niels August Christensen:

1) Niels August Christensen, 59 Aar, fraskilt.
2) 15 August 1881, Højby Sogn
3) Malermester
4) Ellinge Kongepart, fh. Vig, Højby Kommune, Holbæk Amt
5) Dødsdag: 14de eller 15de-9-1940. Findedag: 16-9-1940 kl. ca. 11. 59 Aar
6) Hans Værksted i Haven(?) ved Beboelseshuset
7) Suicidium
8) En Hængningsfure
9) Hængning – Suspensio
10) Rigor og ___

Næste side:
Fandtes hængende i en almindelig Stofrem, der var fastgjort i en Jernkrog i Loftet, med Fødderne ca ½ Meter fra Gulvet.

Afdøde var meget forfalden til Drik og havde i den sidste Tid været beruset næsten hver eneste Dag. Han var skilt fra sin Kone; boede dog i Hus med hende; men havde en anden Forbindelse; muligvis har Forholdet til denne været medvirkende til den ulykkelige Handling, idet han kort forinden havde modtaget Brev fra denne anden Kvinde.

Ah ha – det var spændende …

Det ville kirkebogen aldrig have fortalt, da dens fokus sådan set ikke er dødsfaldet men den kirkelige handling i form af begravelsen/bisættelsen. Fra nu af vil jeg jagte alle Medicolegale Ligsynsattester! Frivillige er kommet utrolig langt med at affotografere dem. Herfra lyder et kæmpe stort “Tak!”

Mormor, Mary Christensen (1910 – 1994), var meget glad for sin kærlige far i modsætning for sin mor, som hun hadede inderligt, fordi hun var voldelig. Mormor elskede at fortælle om den frygtelige mor, der blandt andet slog hende på hendes dårlige negle. Mormor havde Engelsk Syge, som er en sygdom, der er grundet i vitaminmangel (formentlig B-vitamin). Hun havde næsten ikke nogen fingernegle og de var meget grimme at se på.

Da jeg var barn, brød jeg mig bestemt ikke om at høre de grusomme historier. Det gjorde næsten ondt på mig selv. Hun var en dejlig mormor, som jeg satte stor pris på, men de historier kunne jeg nu godt have været foruden.

 

Den store oprydning er begyndt 2

 

Kun for slægtsnørder: udsnit af logfilen

Læg mærke til at der er nye data om langt de fleste.

Fornavn, Efternavn, Stikord om “nyt”

Bent, Sørensen,
Carlsine Christine Benthea, Sørensen,
Karen Kirstine, Larsdatter, Dødsårsag
John Joseph Peter, Delcomyn, Dåb
Anna Lise, Hansen Halskov, Konf., død, 2 * navneændring
Svend, Hansen Halskov, Besk.
Hans Peter, Hansen Halskov, Besk., vielser, dåb, død
Maren Marie Caroline, Olsen, Rettet fejl, død, vielse
Trine, Hansen, Hans 2. hustru
Ernst Leo, Andersen Olskær, Gravsten
Elly, Kristensen, Gravsten, Konf., navneændring
Knud Erik, Hansen Christensen, Navneændring, Konf.
Klara Elisabeth, Kristensen, Tjekket efternavn (Ch eller K?), Konf.
Lilly Johanne, Pedersen, Konf., FT 1940
Ulla, Madsen, Konf., FT 1940
Magnus, Pedersen,
Anna, Pedersen, Konf., FT 1940
Gerda, Pedersen, Konf., FT 1940, død efter 2009 (hvor jeg havde kontakt)
Inge, Pedersen, Konf., FT 1940
Finn, Schiøtt, Konf.
Jørgen, Pedersen, Konf., FT 1940, mulig død
Johanne Marie Katrine, Hansen, Vielse, Lysning
Peder, Madsen, Konf., ekstra kilde på vacc., dato for skifteattest
Anton, Pedersen, Konf., Vielse, Lysning
Mette Marie, Thomasdatter, Konf., ekstra kilde på vacc.
Johannes, Hansen, Konf., Vacc.
Niels August, Christensen, Besk., Dødsatt.
Caroline Ane Marie, Carlsen, Fjernet forkert img.
Leif Frimand, Christensen, Konf., Tjek Statstidende, Bopæl
August, Christensen, Bopæl, Besk., ekstra kilde på Dåb, ekstra kilde død, konf.
Anna Ebba, Nielsen, Bopæl, ikke fundet konf. i Højby, flere FT
Jens Kristian, Nielsen, FT, ikke fundet konf. i Vig
Anna Sigrid, Kristensen, Konf.
Ellen Karoline, Nielsen, Konf., død, img.
Niels Peter, Larsen,
Steffen Høholt, Larsen, Konf.
Ib Høholt, Larsen, Konf.
Niels Ove Aksel, Larsen, Img.
Esben Høholt, Larsen,
Nikoline Sophie Svenningsen, Høholt, Konf.
Niels Peter, Larsen,
Karl Børge Høholdt, Larsen, Konf., img.
Johannes Aksel, Nielsen, Besk.
Maren Marthine, Jensen,
Poul Erik Brorman, Nielsen, Konf., Fjernet vielse, der ikke kan verificeres
Anna Grethe Margith, Christensen, Detalje om navn og status i FT 1940
Erna Birthe, Kristensen, Fjernet vielse, der ikke kan verificeres, dåb, efternavn
Niels, Nielsen,
Kristian, Nielsen,
Egon Johannes Kjær, Nielsen, Konf.
Niels, Nielsen, Konf., Vacc.
Ane Margrethe, Madsen, Konf., Vacc.
Ida Marie Christine, Christensen, Dåb
Ida Elisabeth Marie, Christensen,
Ole, Christensen, Mange besk., begr.
Kristian Møller, Kristensen, Fjernet død, der ikke kan verificeres, Konf.

/2 Kommentarer/i /af

Den store oprydning er begyndt

Den store oprydning er begyndt

Ajourføring af slægtsdata

Den store oprydning er begyndt

Jeg er gået i stå med noget af min delvist biologiske slægt i Østofte Sogn i 1700-tallets start. Det skyldes, at jeg sidder med en direkte ane, som jeg altid gør ekstra ud af, hvor jeg simpelthen ikke kan få tingene til at stemme. Lægdsrullen og folketællingerne passer bare ikke sammen. Den der ubehagelige fornemmelse af “her er et eller andet galt”. Så hellere stoppe dér og få det afklaret. Jeg har sendt en forespørgsel til min meget dygtige ven i Odense og spurgt, om han med friske øjne vil se på, hvad der er op og ned?

På studiet engang i 1980-erne lærte vi i flere omgange om “kan-det-passe-?-prøven”. Den bruger jeg stadig.

  • Kan det passe, at ægtefæller i 1700-tallet var gift syv år fra 1783, inden de fik første barn i 1790? Nej vel, der må være nogle, der er døde så tidligt, at de ikke nåede at komme med i folketællingen den 1. juli 1787, når konen også flere gange inden 1790 står som introduceret? På den måde fandt jeg tre børn, der døde inden for et par uger.
  • Kan det passe, at han er gift anden gang, når første hustru ikke er død, og der ikke står noget om en skilsmisse? Nej vel. Altså må kirkebogen gennemgås en gang til, da bigami var og er ret sjældent.

Formålet med den store oprydning

Nåh, men det var jo den store oprydning, denne artikel skulle handle om!

  • I lang tid har jeg haft lyst til at gennemgå data fra A til Z og få rettet op på det sludder, jeg skrev for 20 år siden.
  • Lyst til at ajourføre data, så de stemmer med mine nutidige standarder, fx
    • den måde jeg kan lide kilderne nu. Jeg foretrækker noget a la dette: “Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1904-1911, KM, Viede – opslag: 128 af 248 opslag”, hvilket er en af årsagerne til, at jeg bruger salldata.dk. Siden leverer de smukkeste kildeangivelser lige til at kopiere.
    • at registrere skiftende erhverv livet igennem, så de sociale profiler med op- og nedture i erhvervslivet bliver tydelige.
  • Lyst til at inkludere nutidens søgemidler. Fx vil der formentlig kunne findes en masse dødsfald. Jeg har allerede fundet et par stykker i Statstidende.
  • Lyst til at inkludere den erfaring, jeg har opnået over årene. Det kan fx indebære at få rettet alle de Husmænd, jeg fået har gjort til Gårdmænd, fordi det kræver øvelse at skelne et gotisk “H” fra et ditto “G”.
  • Lyst til kildekritik.
  • Lyst til at gøre overvejelser og tvivl tilgængelige, når jeg nu alligevel har en hjemmeside, hvor resultaterne offentliggøres.
  • Lyst til at få alle de “løse” enten gjort færdige med dødsfald og konfirmation eller helt slettet, hvis de er “for langt ude”.
  • Lyst til at udnytte flere af Legacys muligheder, idet jeg startede med WinFamily, Brothers Keeper og så Family Tree Maker, inden jeg endelig blev enormt glad for Legacy, som er programmet, der tilbyder alt det, jeg skal bruge og som spiller meget fint sammen med TNG, der er programmet, der genererer hjemmesiden. Med alle de programskift har flere data lidt under konverteringerne, fx er der indsat helt umotiverede “mellem rum”, som jeg hader at se. Men sådan er det med konverteringer: der er altid et kedeligt oprydningsarbejde bagefter.

Jeg har lige nu bare 4.745 personer, og det er jo ingenting, når man tænker på, at jeg startede i 2003, men der var en del år, hvor jeg holdt en ufrivillig pause pga. sygdom, og så var der jo mange år, hvor primære kilder ikke var tilgængelige andet end lørdage, afspadseringsdage, fridage og ferier.

De første år ville jeg så gerne have mange personer ind i databasen, så når jeg fandt oplysninger i bøger eller på nettet, der var brugbare, stoppede jeg revl og krat ind i databasen. Herregud der var jo ikke samme mulighed for at gå til primærkilderne og internettet var knapt opfundet.

Det ville jeg aldrig gøre i dag.

Hvor skal jeg dog ende og begynde

I går tog jeg fat i nogle personer, jeg fik øje på, fordi en anden slægtsforsker havde spurgt til personer i min mormors tætteste familie. Hun leverede mig nogle fine oplysninger, der kunne verificeres, og jeg ofrede til gengæld en adresseforespørgsel. Noget for noget.

Det bliver en lang proces
I første omgang:

Jeg tror simpelthen, jeg gennemgår dem, jeg får øje på og retter op i det, der er at rydde op i. Det har allerede givet pote. Fx fandt jeg en person, som jeg havde anført som født i Værløse – men hvorfor Søren skulle hun så blive mor i Rude Eskildstrup, Munke Bjergby Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt? Værløse var helt ude i hampen. “kan-det-passe-?-prøven” var ikke udført. Og engang i fortiden tog jeg det ikke så tungt, at navnet ikke passede helt; der manglede et “Maren” …

Bare jeg dog finder mere af den slags, så jeg virkelig kan få ryddet op. Jeg kan se i MyHeritage, at flere kritikløst har kopieret mine forvrøvlede informationer uden at udføre “kan-det-passe-?-prøven”.

I anden omgang:

Her tager jeg fat på alle dem, jeg ikke bare får øje på – altså residualen eller resten. For at få det til at fungere, og for at jeg ikke skal tage fat i en masse personer, jeg allerede har gennemgået, har jeg lavet en log, hvor jeg noterer ID-nummer, navn, er der tilføjet ny information “Ja” eller Nej” og stikord om den nye information, altså fx “død, viet” osv. Herudover bruger jeg Legacys “Hashtags”, og så må det være muligt at finde alle dem, der ikke har det pågældende hashtag. På en eller anden måde må det så kunne sammenlignes i Excel – men den tid den herlige udfordring.

Det vil tage enormt lang tid, men jeg glæder mig allerede til resultatet. Og jeg plejer at være ret god til det lange seje træk.

/i , /af ,

Fremragende Facebookgruppe

Fremragende Facebookgruppe

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Fremragende Facebookgruppe

Af og til kan Facebook bruges til noget virkelig fornuftigt.

Jeg og andre har snart brugt tre dage på at optrevle min nye halvsøsters og min fælles 3 x tipoldefar fødested og ægteskab, og når jeg nu pludselig har interesserede “kunder” til min elskede hobby og de kære data, skal og vil jeg være ekstra sikker på, at alt stemmer.

Det er vores 3 x tipoldefar Niels Rasmussen, der er fuldkommen umulig at få styr på. Det er et vidunderligt hovedbrud, men jeg er sørme kommet på (over-)arbejde.

Facebookgruppen hedder “Slægtsforskning”

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere“, som blandt andet driver Facebookgruppen “Slægtsforskning“, der i skrivende stund har 26.000 medlemmer. I den gruppe findes nogle virkelig skarpe hjerner. Jeg synes, man bør være medlem af foreningen, når man gerne vil have medlemmernes hjælp i gruppen. Det er sikkert “politik”, som nogle ikke bryder sig ret meget om, da det lugter lidt af solidaritet og fagforening. Men mange nye slægtsforskere ville gå i stå og aldrig komme i gang, hvis gruppen ikke fandtes.

I gruppen sidder nogle af de bedste: de er dygtige tydere af de mest umulige indførsler, de kan finde rundt i skifter og lægdsruller (hvor jeg stadig har deficitter), de kender et væld af søgemidler og de er så uendeligt hjælpsomme. Jeg foretrækker at kunne (lave) tingene selv, men når det vælter for meget rundt med fakta inde i hjernen, når jeg har set mig sur på det og bare mangler inspiration, er det altså skønt at have dygtige mennesker at spørge. Både til drilagtige indførsler men også til inspiration og “oprydning i hjernen”.

Især to af medlemmerne i Facebookgruppen har været hjælpsomme angående Niels Rasmussen (? – 1833) og hans kone Maren Hansdatter (1770 – 1842). De har fundet fine originale kilder frem, og de har korrigeret min opfattelse af reglerne for opkald. Jeg havde overset, at en afdød ægtefælle altid opkaldtes. Så når Maren Hansdatters første ægtefælle hed Mads, skulle førstefødte søn i næste ægteskab opkaldes, hvilket vil sige, at han skulle hedde Mads. Og det gør han! I realiteten skal man tænke det modsat: Hvis man har fundet første søn i det nye ægteskab, og han hedder Mads, kan man være 99 pct. sikker på, at den afdøde ægtefælle også hed Mads. Jeg kan vældig godt lide læreprocesser.

En fornem bog fyldt med fejl

Der findes en fornem bog, som man kan hente kvit og frit i “Slægtsforskernes Bibliotek”, der også drives af foreningen (endnu en grund til at blive medlem af foreningen). Både Niels, Maren og hendes første ægtefælle Mads Hansen er nævnt, og det er herligt. Så er der noget at tage fat i og kontrollere. Bogen er støttet af to fonde og Maribo Kommunes Kulturudvalg.

Jeg kontrollerer alt ved selvsyn og forsøger selv at stave mig gennem Østofte kirkebog, der ved Gud ikke er så ligetil midt i 1700-tallet, hvor præsten sparede grundig på papiret. Man skal altid tjekke alting selv, og man skal angive sine kilder, hvis man vil betragtes som en seriøs slægtsforsker, andre gerne må kigge i kortene. Og det vil jeg jo da gerne.

Alle laver fejl, det gælder også mig! Der er mange fejl i bogen “GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE. Brugere og ejere ca. 1750-2000. ØSTOFTE SOGN”, men den har været en fin retningsgiver og inspiration.

Eksempelvis angives vores tiptipoldemor Ane Katrine Nielsdatter (1804 – ?) at være død i 1823. Det passer simpelthen ikke, for så kunne hun jo for det første ikke være vores tiptipoldemor, og for det andet får hun børn i hele perioden 1827 – 1844. Jeg har dobbelttjekket mine egne data – for det kunne jo sagtens være mig, der tog fejl, men det er det altså ikke (denne gang).

Formålet med indeværende artikel er flertydigt

  • Opfordre til at tegne medlemskab af foreningen “Danske Slægtsforskere”
  • Sige tak til alle de hjælpsomme mennesker, der dagligt bruger mange timer i Facebookgruppen “Slægtsforskning”
  • Sige tak til de to kvinder, der i særlig grad har brugt tid på Niels Rasmussen, Maren Hansdatter og Mads Hansen
  • Sige tak for altid god inspiration fra gruppens medlemmer. Det er sjovest at løse problemerne selv, men det kan altså ske, at man får behov for input udefra.

 

/i , /af ,

Fascination af kat og data

Fascination af kat og data

British Shorthair og datafascination

Fascination af kat og data

Noget af det rare ved at have sin egen hjemmeside er, at man kan skrive om præcis det, man vil. Der er kun en selv til at sætte standarden til høj eller lav. Ingen andre bestemmer over emner, tags (etiketter), frekvens eller noget som helst andet. Det er en vældig frihed. Således kan jeg også skrive om både katten og datafascinationen i en og samme post. Der er ingen sammenhæng ud over fascinationen.

Hun hedder Jenny

Hvis vi nu bare et kort øjeblik antager, at min ansøgning om dispensation fra forbuddet mod dyrehold går igennem, kan og skal katten på billedet nydes, for det er hende, jeg kan købe til en særdeles favorabel pris hos en avler på Fyn. Kattens navn er Jenny. Er hun ikke smuk?

Hun er syv år (altså katten), er “brugt”, men har i alle sine syv år boet hos den samme familie. Familien skal nu skille sig af med hende, da de skal flytte i lejlighed. Avleren vurderer, at Jenny og jeg vil gå godt i spænd. Af uvisse årsager kender avleren til mine to diagnoser, som jeg selvfølgelig har fortalt åbent om. Det var det, der fik hende til at sige, at vi ville være et godt match.

Jeg er kommet i kontakt med denne avler ved at ringe til den øverste københavner på listen hos “Specialklubben for British og Burmeser“. Han havde ikke katte, der savnede hjem, men anbefalede den fynske avler som værende seriøs. Vedkommende flytter til Odense, og så er det jo bare omkring 75 minutter med lyntoget. På udvejen er transportkassen tom. På hjemvejen vejer den sikkert godt til.

Nåh, øjeblikket er ovre. Drømmen må ikke overstige virkeligheden.

Det med datafascinationen

P.t. triller jeg gennem Østofte kirkebog for at afkode søskende til en tipoldefar ved navn Hans Hansen (1844 – 1904). Forældrene bliver gift i 1823 og selvfølgelig får de børn før 19 år efter i 1844. De er bare ikke fundet endnu.

Hans Hansens søskende skal også hedde “Hansen”, og dem er der jo en del af. Foreløbig har jeg fundet tre brødre til ham (Niels i 1828, Jørgen i 1831 og Rasmus i 1839) ved simpelthen at bladre og læse frem til 1858, hvor moderen er 54 år og helt sikkert forbi den fødedygtige alder. Det synes der ikke at være andre, der har gjort, i hvert fald ikke nogen, der har lagt resultaterne på MyHeritage, og det kan man jo undre sig over.

Næste skridt er at finde søstrene. Og næste skridt er derefter at finde konfirmationerne for dem alle. Er de ikke konfirmerede, er de måske døde?

Da mange også dengang hed Hansen, består datafascinationen af, at alt skal stemme (det skal det selvfølgelig altid uanset navnet): faderens navn, faderens erhverv, moderens for- og efternavn samt geografien. Herudover skal det ikke være et “Slegfredbarn” (dvs. et barn født uden for ægteskab), når de nu for længst er gift. Heldigvis flyttede folk ikke så meget dengang, så det er bare at rulle gennem Østofte kirkebog. Der skal nok dukke op til flere søstre op.

Hans Hansens far, Hans Jørgensen, skifter erhverv på et tidspunkt mellem 1831 og 1839. Han går fra at være bødker til at være boelsmand. En boelsmand ejede et boelssted, som er en landejendom, der er større end et husmandssted og mindre end en gård, ca. 10-15 hektar med 1-2 tønder hartkorn. Hans Jørgensen er altså steget i graderne gennem livet.

Når jeg finder søstrene, vil årstallet for karriereskiftet sikkert blive indsnævret. Det er en af fordelene ved at registrere de skiftende erhverv livet igennem. Erhvervene er ikke bare data i et program; de fortæller om det levede liv.

Politikens håndbog i Slægtshistorie

Jeg købte denne bog af Hans H. Worsøe (han er forfatteren, ikke sælgeren) i december 2002. Han var landsarkivar i Aabenraa fra 1981 – 1996, så han ved, hvad han skriver om. Det er længe siden, bogen har været nede af hylden. Meget er forældet fx det om “EDB” og “Internet”, men der er sørme også meget, der er eviggyldigt, eftersom han jo skriver om 100 – 300 år gamle forhold. Jeg vil læse den igen og genopfriske dengang, hvor alt var nyt og fascinerende. Nu er det kun fascinerende.

I dag var jeg i tvivl, om jeg læste et gotisk bogstav rigtigt. Og selvfølgelig rummer bogen billeder af de gotiske bogstaver, og jeg fandt mit “T”