Tre søskende på Fejø

Automatisk kladde

Kan bedst beskrives som “specielt”

Tre søskende på Fejø

Vi er tre mennesker, der er bundet sammen af en fælles far; ingen af os har samme mor. Jeg er bortadopteret. De er mine halvsøskende. De to kender hinanden gennem hele livet. Den ene opsøgte mig den 11. juli i år. Den anden traf jeg første gang i torsdags.

Gennem længere tid har to af os haft besluttet, at vi ville til Fejø for at se, hvor vores far var fra. Måske kunne vi finde nogle interessante gravsten på vores farmors side, der levede og døde på Fejø i århundreder? Vi ville se kirken, hvor vores far blev døbt i 1940, vi ville prøve, om vi kunne finde hans fødested mv. Sådan rigtig slægts-nørdet. Vi har forsøgt om præsten, en graver, et medlem af menighedsrådet eller en anden havde tid at vise os lidt rundt i kirken og på kirkegården, men vi havde ramt en dårlig dag, hvor ingen havde tid. Det må så blive næste gang.

Ingen af os havde nogensinde været på øen før, men i dag har vi uden tvivl set hele øen i strålende sol og augusttemperaturer. Det har været forrygende, og det kan nok bedst beskrives som “specielt”. Vi kender næsten ikke hinanden, men et usynligt bånd binder os sammen, og vi kigger alle tre efter ligheder.

De synes, de kan se noget af vores far i mig (jeg er ældst); det er noget med øjenbrynene. Jeg leder efter “mentale spor” og om der fx skulle være arvelige psykiske sygdomme. Det synes der ikke at være, men han havde noget med tal og tabeller …

Bestemmelserne i arkivloven

Jeg har ledt efter dem i minimum ti år. Jeg har haft adoptionssagen i knapt 20 år, men på grund af 75-års restriktionen og vilkårene i adgangstilladelsen, jf. arkivlovens §§ 23 og 40, har jeg ikke lov at opsøge dem, hvad der er rimeligt nok. Det står sort på hvidt flere gange i adgangstilladelsen.

Jeg har stor forståelse for, at mennesker, der vælger at bortadoptere, har ret til at være i fred og lægge låg på et muligt traume; taler man ikke om ting, går de sikkert væk på et tidspunkt, synes filosofien at være hos nogle mennesker, og den filosofi har så sneget sig ind i arkivloven.

Arkivlovens § 40 lyder

Den, der får adgang til benyttelse af arkivalier, som ikke er umiddelbart tilgængelige, må ikke uberettiget offentliggøre, videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.

Jeg er jo da trods alt jurist, så selvfølgelig har jeg overholdt alle paragraffer og vilkår, men jeg kan jo ikke gøre for, at mine søskende opsøger mig. Og det er, hvad der er sket.

Pludselig sidder vi alle tre i én bil

Har vi noget at tale om, bare fordi vi deler lidt DNA? Ja, det har vi, men vi kan også være stille og eftertænksomme sammen og betragte den umådeligt kønne ø. Jeg er meget spændt på, hvordan det kan udvikle sig.

To af os har skrevet/talt om, at ingen af os har erfaring med, hvordan “man gør”, når man pludselig får en ny familie. Det må komme lidt henad vejen. Det er “specielt” og uhyre spændende.

Tre søskende på Fejø

Langt over frokosttid genlød bilen af maverumlen. Vi havde regnet med, at det ville være muligt at spise en frokost et sted på øen, men det lykkedes ikke at finde noget andet, der var åbent, end et sted med et stort billardbord og ivrige billardspillere, hvor kokken var ude af syne og så en “Restaurant fodkoldt”, selvom vi afsøgte alle muligheder. Det gjorde selvfølgelig, at vi fik set hele øen.

Vi endte et fremragende sted i Maribo ved navn “Café Vin&Brød”. På det tidspunkt var kl. 15, og jeg havde ikke spist morgenmad, så burgeren ledsaget af en Rauchbeer fyldte sin plads godt ud.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

TNG og god oplevelse af at yde support

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.

Den store oprydning er begyndt 3

Den store oprydning er begyndt 3

Slægtsdata perfektioneres og udbygges

Den store oprydning er begyndt 3

Denne artikel er en opfølgning på tidligere artikler om emnet, senest denne: “Den store oprydning er begyndt 2.

Gad vide om jeg nogensinde bliver færdig med at rydde op i mine data om slægten? På en god dag klarer jeg 10 personer, hvilket jeg kan holde øje med i loggen, der består af et Excelark. Nogle finder det omstændeligt. Selv synes jeg, det fungerer ret godt, og jeg vil gerne holde styr på, hvad jeg har foretaget mig med hvem.

For at data om, hvad der er nyt, senere kan bruges til noget, er de nødt til at være ensartede. Det dur fx ikke, at der nogle gange står “Fødested” og andre gange står “Født sted”. Hvis de ikke er ens, ved man jo ikke, hvad man skal søge efter.

Da jeg havde gennemgået de første ca. 100 personer, lavede jeg en liste over, hvad jeg havde noteret i kolonnen “Nyt”. Noget af det var noget vrøvl; andet var i orden. På den baggrund tog jeg en kopi af listen fra Excelarket og satte den ind i Notepad++ og sorterede alle ordene i alfabetisk orden. Den sorterede liste blev lagt tilbage i Excel oveni de gamle ord. Så var jeg fri for det, der var noget vrøvl.

Det er vigtigt at ordene er i alfabetisk orden, eller er de jo ikke til at finde senere.

Hvad er nyt?

Min liste over nye data ser sådan ud. Der er indtil videre 60 forskellige ord.

Det, der står efter er lig med-tegnet, står i sin egen celle.  Dvs. “Begr.” stå i en celle. Og i cellen ved siden af står forklaringen om, at “Begr.” betyder “Begravelse”. Listen kan nemt gøres længere (eller kortere), hvis der er behov for det, men lige nu, hvor jeg har gennemgået 144 personer har den vist sig at være tilstrækkelig.

Mange ord behøver ikke en forklaring. I hvert fald behøver slægtsforskere ikke en forklaring. Hvis jeg har andre læsere, skal jeg nok lige fortælle, at FT betyder “Folketælling”.

Begr. = Begravelse
Begr.sted = Kirkegård
Besk. = Beskæftigelse
Bopæl
Data kunne ej verificeres -> slettet
Dsted = Dødssted
Dåb
Død
Død ej fundet
Dødsattest
Dødsårsag
Enavn = Efternavn
Fadd. = Faddere
Fader = Far
Fejlrettelse
Fmåned = Født måned
Fnavn = Fornavn
Forskningsnote
Fsted = Født sted
FT 1771
FT 1787
FT 1801
FT 1834
FT 1840
FT 1845
FT 1850
FT 1855
FT 1860
FT 1870
FT 1880
FT 1885
FT 1890
FT 1901
FT 1906
FT 1911
FT 1916
FT 1921
FT 1925
FT 1930
FT 1940
Får = Fødselsår
Generel note
Gravsten
Img. = Billede
Introd. = Introduceret dato
Irrelevant person-> Slettet
Konf. = Konfirmeret
Konf. ikke fundet = Konfirmation ikke fundet
Lysning = Lysning til ægteskab
Medicinsk note
Medicolegal Ligsynsattest
Moder = Mor
Navneændring
Politiets Registerblade
Skifteattest dato = Typisk forudsætning for nyt ægteskab
Statstidende tjekket for død
Vacc. = Vaccination
Vielse
Vielser
Ægtefælle tilføjet

Nu kommer det smarte endelig

Den store oprydning er begyndt 3

Den store oprydning er begyndt 3

I Excel har jeg ved hjælp fra det vidunderlige internet lavet en såkaldt VBA-kode, der gør, at jeg kan vælge ordene fra listen, når jeg arbejder med en person. Jeg håber, billedet forklarer idéen. Andre ord kan frit skrives, men jeg anbefaler, at du lader være.

På den måde får jeg nemt ensartede data, som senere kan udnyttes til et eller andet. Lige nu ved jeg egl. ikke hvad, men det ved jeg om 5.000 personer og 1½ år. Og tænk, hvis jeg til den tid ærgrer mig over ikke at have standardiseret ordene fra begyndelsen? Det ville være ærgerligt og efter et par år, begynder man ikke forfra.

Læg mærke til hvor meget der nemt kan tilføjes.

Vedrørende en enkelt person har jeg altså uden videre kunnet tilføje følgende informationer: Død, Fejlrettelse, Folketællingen 1880, Vaccination., Konfirmation og Vielse. Der er sørme sket meget på 20 år!

Hvis du er interesseret i at få en kopi af regnearket, er du velkommen. Du kan kontakte mig her.

For at “det smarte” vil virke hos dig, skal du formentlig have Microsoft Office 365. Jeg ved nemlig ikke, om VBA-koden, der sørger for at listen fungerer, altså det at man vælger de forskellige ord, også virker i tidligere versioner af Excel. Jeg har ikke forstand på VBA og har bare fundet løsningerne rundt omkring på nettet og så eksperimenteret mig frem, indtil det virkede hos mig og til mit formål.

VBA-koden kommer her

Det kan være, at du bare kan sætte koden ind i dit eget ark og få det til at fungere ad den vej, hvis du ikke har Microsoft Office 365. Og jeg er ked af, at jeg sikkert ikke kan besvare spørgsmål om det. Som sagt har jeg bare søgt med Google og eksperimenteret mig frem.

Jeg kombinerede mig frem ved hjælp af nedenstående:

  1. Datavalidering. Det er en funktion i Excel, som du finder i fanen “Data”.
  2. https://trumpexcel.com/select-multiple-items-drop-down-list-excel/ og
  3. https://www.tutorialspoint.com/How-to-select-multiple-options-in-a-dropdown-list-with-JavaScript

God fornøjelse. Det bliver godt!

 

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
'Code by Sumit Bansal from https://trumpexcel.com
' To allow multiple selections in a Drop Down List in Excel (without repetition)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub
If Target.Column = 6 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else: If Target.Value = "" Then GoTo Exitsub Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = "" Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & ", " & Newvalue
Else:
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
Application.EnableEvents = True
Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

 

,

I Roskilde med min nye familie

I Roskilde med min nye familie

Jeg savner vist ord

I Roskilde med min nye familie

I de forskellige slægtsforskningsgrupper læser jeg af og til om:

  • Ældre der på deres dødsleje fortæller et barn, at det også har en søster/bror, der aldrig har været talt om,
  • Granvoksne halvgamle mennesker (ca. på min alder), der via DNA-test finder ud af, at deres far var en anden, end ham de hele livet har anset for faderen, eller
  • At de er bortadopterede.
  • DNA-slægtsforskning er p.t. et hit; jeg har også taget en DNA-test, men har intet fået ud af det, så jeg bladrer videre.

De mennesker spørger så, hvordan de kommer videre. Og det forstår jeg til fulde.

En uhyggelig indskudt historie eller skrøne

Måske er der i en af min farfars brødres familier en lignende historie eller skrøne:

En kvinde tilbageholdes tre eller fire dage under besættelsen af tysk politi – derfor regner jeg med, at det var efter september 1943 (så vidt jeg husker, var det der, de tog politiet) og inden 4. maj 1945. Hendes to ikke ret gamle sønner er alene hjemme og må tage sig af en lille nyfødt pige. Drengene spørger naboerne om hjælp, men naboerne vil ikke hjælpe, idet kvinden muligvis var “tyskervenlig”. Kvinden fortæller tyskerne, at hun har en nyfødt derhjemme, men de er ligeglade. Da hun løslades og kommer hjem, er pigen død af sult. Det fortæller kvinden på sit dødsleje til et barnebarn. Jeg har kontakt til et andet barnebarn, der har fortalt historien, og som ikke er bange for facts.

Jeg synes, det lyder helt vanvittigt, og vil selvfølgelig gerne optrevle historien. Det er klart. Jeg har bare ingen spor at gå efter, hverken navn, årstal eller sted bortset fra “i København”, og så er det næsten umuligt med de lidt over 50 forskellige sogne på den tid.

I de år foregik der mange mærkværdige og frygtelige ting, og der kommer mere og mere for en dag. Alligevel vil jeg gerne se dokumentation. Om et par måneder kan jeg muligvis få nogle facts, der gør det muligt at finde ud af, om den lille pige virkelig fandtes. Før jeg ser det i primære kilder, stiller jeg mig altså mere end tvivlende.

Tilbage til dagens egentlige historie

Sådan har det aldrig nogensinde været for mig. Mine adoptivforældre traf meget tidligt den helt rigtige beslutning, at jeg skulle kende hele sandheden: at de havde fået mig fra et børnehjem, og at mine biologiske forældre var for unge til at have børn, og at de ikke var et “rigtigt” par. De brugte ikke udtrykket “One night stand” eller “Du skulle have været en plet på lagenet”, for det kan børn ikke forstå. Men det er sådan set sandheden.

Mine adoptivforældre holdt to fødselsdage for mig: en den dag, jeg er født, og en anden den dag, de syntes, de selv havde noget at fejre: nemlig årsdagen hvor de hentede mig i Hellerup fra “Dear Home” og tog mig med til Skjern. Ergo: der har aldrig været mystik, og da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg adoptionsbevillingen med i tasken. Måske en lidt underlig handling, men sådan var der så meget. I den står mine biologiske forældres navne.

Der er så sket det magiske, at min biologiske fars yngste barn har opsøgt mig, og vi lærer nu hinanden at kende stille og roligt. Det bliver til mange mails, hvor vi kommer vidt omkring, og i dag til en dejlig dag i Roskilde, hvor hun viste mig flere af de steder, han holdt af at komme.

Det er et menneske, jeg vældig godt kan lide, og som jeg gerne vil bruge tid med/på. Vi sætter begge pris på transparens, “ordet på bordet” og på at lægge puslespillet sammen. Jeg kan fx vældig godt lide at høre om, hvilken type menneske, han var. Jeg har gravet masser af data frem fra arkiverne, som jeg til gengæld kan give hende. Det er en fin byttehandel, hvis man kan tillade sig at kalde det sådan. Det lyder ikke så kønt; “gensidighed” er nok et bedre ord.

Det er meget specielt og meget vanskeligt at beskrive. Jeg savner vist ord. Jeg er helt sikkert glad og spændt på, hvordan det vil udvikle sig med tiden. Det er de følelser, der fylder mest – sådan ca. 95 pct.

Der er også nogle andre, men jeg ved ikke, hvad de kaldes. Det kommer nok, og negative er de under ingen omstændigheder.