Slægtsforskning med DNA 3

Slægtsforskning med DNA 3

Rod i paterniteten?

Slægtsforskning med DNA 3

Jeg har brugt en del af søndag den 6. november på endnu en gang at hente adoptionssagen ned fra dens hylde og denne gang gennemgå den med lup for informationer, der kan vise noget om, hvem der egentlig var far til mig. Jeg mente at huske, at der også var en anden kandidat til titlen, og det havde jeg (selvfølgelig) ret i.

Resultaterne er vist herunder. Alt personhenførbart er naturligvis fjernet.

Af sagen fremgår følgende (direkte citater)

“Har moderen haft samleje med andre på et sådant tidspunkt, at de kan inddrages i sagen: Benægtes. Moderen er specielt udspurgt med hensyn til perioden fra slutningen af december til slutningen af marts”

“Ønsker afhørte at vedgå faderskabet overfor politimesteren: “Nej. Blodtypebestemmelse ønskes foretaget, da en anden ? kan være fader.”

“Vedhæftning til “Skema angående børns udviklingsgrad ved fødslen”: Kredslæge den 8. december. “Barnet maa være avlet i tiden mellem noget før midten af januar og noget før midten af marts.””

Københavns Universitets Retsmedicinske Institut:
“Instituttet skal herefter udtale, at der hverken efter ABO-, A1A2, MN-, Rh, Xp (står der det? red. 6/11-2022), K- eller Hp-systemet er noget til hinder for, at: X kan være fader til det i sagen omhandlede barn.”

Mødrehjælpens journalkort – Afsnit “Faderskabssag”:
“Til brug for faderskabssagen oplyser bm, at hun i avlingstiden har været forlovet med Z, der er født 21. (her mgl. måned – red. 6/11-2022) år ?. Han er [erhverv] og bor [adresse]. Parterne har været ringforlovede fra 1. januar til slutningen af januar samme år, bm benægter overhovedet at have stået i forhold til ham !!”

Opsummering og konklusion

1) X nægter faderskabet, da det kan være en anden, men det fremgår ikke, hvad han bygger det på.
2) Avlingstiden: “noget før midten af januar og noget før midten af marts”.
3) Y har i avlingstiden været ringforlovet med Z, men hun nægter samleje.
4) Nu har jeg lidt at gå videre med. Det kan både være X og Z. Det kan DNA hjælpe med at afgøre.

Jeg overvejer selvfølgelig, om det er sædvanlig praksis, at Retsmedicinsk Institut bruger formuleringen “… ikke noget til hinder for …” i stedet for “er …”?

Jeg har fat i noget!

Jeg har bestilt en ny test hos MyHeritage, og jeg vil bestille en test hos FamilyTreeDNA. De fisker selvfølgelig i det samme hav (mit DNA) og bør selvfølgelig komme frem til de samme resultater. Jeg skal bare til bunds i dette. Prisen er uden betydning, men selvfølgelig gør det ikke noget, at begge firmaer lige nu kører tilbud.

De nærmeste ønsker ikke at hjælpe og forstår ikke, hvorfor det er vigtigt, men så må jeg jo finde på noget andet og få andre til at hjælpe.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg “har fat i noget”. Når jeg sammenholder min egen ovenstående konklusion med det forhold, at en dygtig DNA-slægtsforsker på relativt kort tid konkluderede, at en anden kan være fader til mig og at ingen af de MyHeritage-træer, vi sammen så på via TeamViewer, rummede noget som helst genkendeligt (navne og/eller lokaliteter), så breder mystikken sig altså.

Det er nok svært for andre at forstå, hvordan det er at være slægtsforsker gennem mange år, at have brugt tusindvis af timer på det uden i det mindste at kende sin far, at regne med, at det er X og pludselig stå med mange indikationer på, at det også kan være Z.

Af erfaring ved jeg, at MyHeritage er ca. seks uger om at analysere spytprøven. Det bliver en lang ventetid. Jeg vil bruge noget af den på at sætte mig mere ind i DNA-mystikken på et overordnet plan.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning med DNA 2

Slægtsforskning med DNA 2

Hvem var min biologiske far?

Slægtsforskning med DNA 2

Jeg tog først på sommeren en DNA-test hos MyHeritage, og en meget venlig mand ved navn Ole har nu brugt et par timer på at hjælpe mig i gang med at tolke resultaterne. Han lærte mig en masse, og jeg ville ikke kunne have fundet frem til det samme selv. Det var dejligt, for jeg synes, det er svært. Og det hele virker på en eller anden måde fuldkommen overnaturligt eller mystisk.

Blandt Oles konklusioner var, at ham, jeg regner med er min biologiske far, måske slet ikke er den rigtige.

Ole sagde: “DNA lyver ikke”. Det er “Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie” langt henad vejen enige i. Jeg satte mig og så samtlige deres fremragende små videoer om DNA i slægtsforskning. Det er læge Jacob Hejmdal Gren, der gennemgår, hvad det hele går ud på og hvordan man tolker de matches, man får. Jeg mener, han nævner, at der kan være tilfælde, hvor DNA tager fejl.

Der var også en anden indblandet

Jeg husker fra adoptionssagen, at der faktisk også var en anden potentiel far til mig, men Arvebiologisk Institut kom dengang frem til, at det ikke kan bevises, at ham, jeg tror, det er, ikke skulle være den rigtige. Jeg tror, de skriver, at chancerne for dem begge er lige gode – men det skal jeg selvfølgelig tjekke endnu en gang. Han skriver under på bidragsresolutionen “i protest” og betaler frem til adoptionen er på plads. Han mener ikke, han er min far. Eftersom jeg er på børnehjem, ryger pengene formentlig i stats- eller kommunekassen. Man slipper ikke for at betale af den grund.

Adoptionssagen er for længst stillet op på sin (øverste) hylde igen. Det kræver en stige at få den ned. Jeg kan simpelthen ikke rumme, hvis mine nyligt fundne halvsøskende alligevel ikke er mine halvsøskende. I affekt slettede jeg DNA-testen/-resultatet på MyHeritage. Det var nu nok dumt af mig.

Skal jeg prøve igen?

Nu har jeg set mig varm på firmaet FamilyTreeDNA og jeg overvejer at købe den absolut mest omfattende pakke, de tilbyder. Man kan uploade resultater fra dem til MyHeritage. Det vil nok være nødvendigt, da de fleste danskere tester hos MyHeritage. Pakken fra FamilyTreeDNA er bare bedre. Det var i hvert fald sådan, jeg forstod Jacob Hejmdal Gren.

Så jeg tæller på fingre: Skal jeg prøve igen? Hvad vil jeg have ud af det? Kan jeg overhovedet få noget ud af det, eftersom resultaterne kun er valide, hvis der også er andre nulevende, der har taget en test.

En af årsagerne til, at der kan rejses tvivl om faderskabet er, at absolut ingen af de personer Ole og jeg kiggede på stemte med den traditionelle slægtsforskning, jeg har udført på min (formodede) biologiske fars side. Alle slægtsforskere laver fejl, og det gør jeg så selvfølgelig også. Men meget, kan jeg ikke tage fejl. Jeg har trods alt en del års erfaring.

Min (formodede) biologiske far havde et specielt efternavn og det har jeg kunnet spore til midt i 1700-tallet på Lolland. Altså burde det navn også være dukket op i bare nogle af de træer, vi så på. Men det gjorde det ikke!

Og der var vist heller ikke noget af alt det andet, vi så, der kunne passe. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til. En af dem kan være de manglende lokaliteter (sogn, herred og amt). Jeg kiggede efter træer, der havde Lolland og eller Falster som lokaliteter, men mange skriver af en eller anden mærkelig årsag ikke lokaliteter i deres træer, og så vil jeg ikke umiddelbart kunne genkende noget. Og jeg har ikke et sted at lede blandt landets ca. 2.300 sogne. Hvor skal man ende og begynde med at lede efter fx en Peter Hansen?


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Tre søskende på Fejø

Automatisk kladde

Kan bedst beskrives som “specielt”

Tre søskende på Fejø

Vi er tre mennesker, der er bundet sammen af en fælles far; ingen af os har samme mor. Jeg er bortadopteret. De er mine halvsøskende. De to kender hinanden gennem hele livet. Den ene opsøgte mig den 11. juli i år. Den anden traf jeg første gang i torsdags.

Gennem længere tid har to af os haft besluttet, at vi ville til Fejø for at se, hvor vores far var fra. Måske kunne vi finde nogle interessante gravsten på vores farmors side, der levede og døde på Fejø i århundreder? Vi ville se kirken, hvor vores far blev døbt i 1940, vi ville prøve, om vi kunne finde hans fødested mv. Sådan rigtig slægts-nørdet. Vi har forsøgt om præsten, en graver, et medlem af menighedsrådet eller en anden havde tid at vise os lidt rundt i kirken og på kirkegården, men vi havde ramt en dårlig dag, hvor ingen havde tid. Det må så blive næste gang.

Ingen af os havde nogensinde været på øen før, men i dag har vi uden tvivl set hele øen i strålende sol og augusttemperaturer. Det har været forrygende, og det kan nok bedst beskrives som “specielt”. Vi kender næsten ikke hinanden, men et usynligt bånd binder os sammen, og vi kigger alle tre efter ligheder.

De synes, de kan se noget af vores far i mig (jeg er ældst); det er noget med øjenbrynene. Jeg leder efter “mentale spor” og om der fx skulle være arvelige psykiske sygdomme. Det synes der ikke at være, men han havde noget med tal og tabeller …

Bestemmelserne i arkivloven

Jeg har ledt efter dem i minimum ti år. Jeg har haft adoptionssagen i knapt 20 år, men på grund af 75-års restriktionen og vilkårene i adgangstilladelsen, jf. arkivlovens §§ 23 og 40, har jeg ikke lov at opsøge dem, hvad der er rimeligt nok. Det står sort på hvidt flere gange i adgangstilladelsen.

Jeg har stor forståelse for, at mennesker, der vælger at bortadoptere, har ret til at være i fred og lægge låg på et muligt traume; taler man ikke om ting, går de sikkert væk på et tidspunkt, synes filosofien at være hos nogle mennesker, og den filosofi har så sneget sig ind i arkivloven.

Arkivlovens § 40 lyder

Den, der får adgang til benyttelse af arkivalier, som ikke er umiddelbart tilgængelige, må ikke uberettiget offentliggøre, videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.

Jeg er jo da trods alt jurist, så selvfølgelig har jeg overholdt alle paragraffer og vilkår, men jeg kan jo ikke gøre for, at mine søskende opsøger mig. Og det er, hvad der er sket.

Pludselig sidder vi alle tre i én bil

Har vi noget at tale om, bare fordi vi deler lidt DNA? Ja, det har vi, men vi kan også være stille og eftertænksomme sammen og betragte den umådeligt kønne ø. Jeg er meget spændt på, hvordan det kan udvikle sig.

To af os har skrevet/talt om, at ingen af os har erfaring med, hvordan “man gør”, når man pludselig får en ny familie. Det må komme lidt henad vejen. Det er “specielt” og uhyre spændende.

Tre søskende på Fejø

Langt over frokosttid genlød bilen af maverumlen. Vi havde regnet med, at det ville være muligt at spise en frokost et sted på øen, men det lykkedes ikke at finde noget andet, der var åbent, end et sted med et stort billardbord og ivrige billardspillere, hvor kokken var ude af syne og så en “Restaurant fodkoldt”, selvom vi afsøgte alle muligheder. Det gjorde selvfølgelig, at vi fik set hele øen.

Vi endte et fremragende sted i Maribo ved navn “Café Vin&Brød”. På det tidspunkt var kl. 15, og jeg havde ikke spist morgenmad, så burgeren ledsaget af en Rauchbeer fyldte sin plads godt ud.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

TNG og god oplevelse af at yde support

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.